close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
cirkulær økonomi bloghoved stor

Sådan opnår vi et samfund med cirkulær økonomi

Det er ikke mange miljøkoncepter, der de seneste fem år har fået så meget opmærksomhed som cirkulær økonomi. Men selve betegnelsen ”cirkulær økonomi” er også en udfordring, hvis fokus primært bliver på affaldssortering og genanvendelse, og der ikke sker grundlæggende ændringer af den lineære økonomis dynamikker.

Nogle af den lineære økonomis centrale dynamikker er f.eks.

  • landbrugets store tab af ressourcer som følge af den store animalske produktion

  • produkters korte holdbarhed, fordi de ikke holder særlig længe eller ikke kan repareres

  • produkters lave udnyttelse i husholdningerne – tøj, køkkenmaskiner, værktøj m.m. – fordi vi som forbrugere får anskaffet os produkter, som vi ikke nødvendigvis har behov for, men bliver lokket af lave priser eller nye modeller

Lav effektivitet og teknisk og psykologisk forældelse er således nogle af den lineære økonomis grundlæggende problemer.

Her er betegnelsen cirkulær økonomi ikke nødvendigvis til megen hjælp. Hvis der skal udvikles en meget ressourceeffektiv økonomi er det vigtigt med andre begreber til at kvalificere debatten om hvad der produceres, hvor længe produkter holder og hvor mange produkter der bringes i omløb.

Vi har brug for at udvikle begreber som en” langsom” økonomi (”slow economy”) og en økonomi baseret mere på ”tilstrækkelighed” (”sufficiency”) og mindre på overflod.

I det følgende illustrerer jeg med nogle eksempler tankerne om en langsommere og mere effektiv cirkulær økonomi.

Fra madspild til vegetarisk mad

Mens der i Ellen MacArthur Foundations rapport om cirkulær økonomi i Danmark fra 2015 fokuseres på minimering af madspild og mulighederne for produktion af kemiske højværdiforbindelser ud fra madaffald, så fokuseres der ikke på den lave effektivitet og spild af ressourcer, der er i produktionen af animalske fødevarer sammenlignet med ikke-animalske fødevarer.

En effektiv økonomi opnås ikke alene ved at fokusere på madspild, men må også reducere den animalske produktion. Men måske er der håb forude, når selv nogle af kødindustriens virksomheder er gået ind på markedet for vegetarisk mad.

Forskellige former for indbygget forældelse

Tidsskriftet Zetland har i en artikel beskrevet eksempler på såkaldt ”indbygget planlagt forældelse”, en strategi inden for industrielt design, der opstod i 1920’erne og som går ud på at designe produkter til at have en begrænset levetid og dermed tvinge forbrugeren til at købe nyt efter en relativ kort periode.

Ifølge bl.a. EU’s Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) har planlagt forældelse haft afgørende betydning for at gennemsnitslevetiden af en del af vores produkter er faldende og er en af årsagerne til, at vi i dag udskifter vores produkter og apparater langt hurtigere end for bare 20 år siden.

Eksempler på dette er, at vi i dag kun har husholdningsapparater gennemsnitligt 6-8 år sammenlignet med 10-12 år for 20 år siden, at en del fjernsyn udskiftes efter 5 år, hvor vi tidligere beholdt det samme fjernsyn i mere end 10 år og vores mobiltelefoner ofte udskiftes inden for 3 år.

Planlagt forældelse kan være mekanisk, funktionel, psykologisk eller økonomisk forældelse.

Virksomheder kan motivere forbrugerne til at købe nyt ved at bruge uholdbare materialer, ved manglende interoperabilitet mellem software og hardware, ved konstant produktion af nye og smartere modeller eller gennem høje omkostninger ved reparation.

Den svenske regering indførte momsreduktion på reparationer som delelement af Finansloven gældende fra januar 2017, hvor Riksdagen bl.a. har besluttet at halvere momsen på reparation af for eksempel cykler, sko og tøj.

Det er samtidig håbet, at flere reparationer vil føre til øget beskæftigelse af bl.a. flygtninge, og i Frankrig har regeringen en vision om at gøre op med planlagt forældelse ved at indføre en lovgivning der forpligter producenter til at oplyse forbrugerne om levetiden på hårde hvidevarer samt hvor længe reservedele vil være tilgængelige.

Hvis ressourceeffektiviteten i samfundet for alvor skal blive højere, så kræver det bl.a. at virksomheder arbejder med at forlænge levetider for produkter gennem systematisk anvendelse i produktion og innovation af informationer fra service, reparation, kundeklager m.m. Spørgsmålet er hvor mange danske industrivirksomheder, der har mulighed for at anvende en sådan innovationsstrategi, fordi de selv udvikler og producerer husholdningsprodukter.

Fast fashion – slow fashion

Inden for tøjområdet er pendanten til indbygget forældelse konceptet ”fast fashion”, der er beskrevet i litteraturen som en strategi som bl.a. virksomhederne H&M og Zara anvender for at nedbringe tiden der går fra design af nyt tøj til det sælges i butikkerne (Bhardwaj & Fairhurst, 2010)*.

Det stigende antal årlige kollektioner sammen med de relativt lavere priser på en del tøj i kraft af udflytningen af en stor del af tøjindustrien til Østeuropa og Sydøstasien synes at påvirke forbrugerne til at købe mere tøj end de egentlig har brug for. Resultatet er at en del af det kommer til at hænge mere eller mindre ubrugt i klædeskabene derhjemme (Jensen & Jørgensen, 2013)**.

Tøjindustrien kender ideen om cirkulær økonomi og holder konferencer om det, men det er ikke nok at indføre genanvendelsesordninger, hvor forbrugerne kan aflevere deres brugte tøj og få rabat på et nyt stykke tøj. Det er måske bare med til at dæmpe den dårlige samvittighed over at man køber så meget nyt tøj.

Mere radikal er f.eks. virksomheden Elsk, der var nomineret i konkurrencen om at blive Nordjyllands mest cirkulære virksomhed, og deres koncept for ”slow fashion” som gør op med brug-og-smid-væk kulturen ved at producere tøj af rene materialer med et design, som forbrugeren har lyst til at anvende i lang tid, samtidig med at kvaliteten sikrer at produktet kan holde længe.

Spørgsmålet er hvordan der for alvor udvikler sig en langsommere og mere effektiv økonomi på dette område og andre forbrugsområder.

Måske skal vi have skabt en ny forbrugerbevidsthed om hvor lidt vi bruger en del af de ting, som vi køber, ved at have tv-programmer der kunne hedde ”Vis mig dit klædeskab”, ”Vis mig dit køkkenskab” eller ”Vis mig dit værktøjsskab”, hvor man snakker om hvor lidt eller hvor meget man bruger det tøj man har hængende, de husholdningsmaskiner man har stående, det værktøj man har liggende osv.

Den netop overståede ”Black Friday” har nok ikke gjort behovet for sådanne programmer mindre!

Referencer

*Bhardwaj, V. & Fairhurst, A. 2010). Fast fashion: response to changes in the fashion industry', The International Review of Retail, Distribution and Consumer Research, 20: 1, s. 165 — 173

**Jensen, C.L. & Jørgensen, M.S. (2013). Young academic women’s clothing practice: Interactions between fast fashion and social expectations in Denmark. I: Miguel Angel Gardetti; Ana Laura Torres (eds.), Sustainability in Fashion and Textiles: Values, Design, Production and Consumption. Greenleaf Publishing, s. 344-357

Michael Søgaard Jørgensen
er civilingeniør i kemi, ph.d. i teknologivurdering og arbejder som lektor i miljøinnovation og bæredygtig omstilling ved Institut for Planlægning på Aalborg Universitet på campussen i København. Desuden er han medlem af bestyrelsen i IDA Grøn Teknologi og IDA Teknologivurdering og er IDA's talsperson inden for miljøinnovation.

Har argumenteret for samme synspunkter i mange år.......
På nogle områder skal man ganske rigtigt opdrage folk, men er bange for at der skal regulering til også - total stop for engangs plastik, påbud om reparations egnethed - levetids krav - pant og krav af recycling af elektronik dimser - m.m.m.
Er selv gået ned til 2-3 kød dage om ugen og er aldrig hoppet på nyt iShit hvert år........ Desuden selvforsynende på grøn energi i et standalone system - dvs belaster ikke de nukleare brokkehovederne herinde med overskuds strøm.....

Glæder mig til at se mere!

  • 3
  • 3

Solpaneler og vindmølle alt i 24V med 3 dages batteri lagrings kapacitet. Al husholdning over inverter.
Eneste punkt jeg gerne ville forbedre er batteri fodaftrykket...... bruger Gel batterier og har dimensioneret til at de ikke må komme under 50% ladning - dette skulle holde levetiden over 10 år, men håber på bedre batterier

  • 1
  • 0