Kinesisk energi bloghoved blog

Sådan bliver Kina uafhængig af kul på 35 år

Kina er på alle måder et fascinerende land. Verdens største CO2 udleder men samtidig det land, som investerer mest i vedvarende energi. Et land, dybt afhængig af kul, men samtidig med en drøm om en “ecological civilisation”. Og et land som alle lytter til, fordi det har så stor betydning for hvordan hele verden udvikler sig. Men det kan være svært at finde ud af hvad der egentligt er op og ned, når man ser på Kinas energiforbrug og fremtidige energiforsyning?

Et pejlemærke for den fremtidige udvikling er den helt friske “China Renewable Energy Outlook 2017” som blev præsenteret på COP23 i Bonn. Rapporten er udarbejdet af China National Renewable Energy Centre, også kaldet CNREC, hvor jeg arbejder. Centeret er en del af den kinesiske energiadministration, og rapporten er altså et bud på fremtiden inde fra systemet.

Rapporten har en række meget interessante konklusioner. Analyserne viser at Kina er på vej mod en kraftig reduktion af CO2 emissionen frem mod 2050, hvis Kina vel at mærke lykkes med planerne om et effektivt elmarked, en fornuftigt prissætning af CO2 udledning og en fortsat reduktion af omkostningerne ved energiproduktion fra VE - alt sammen noget, der allerede er på bordet i dag. Fra det nuværende niveau på 10.000 Mton CO2 vil udledningen kunne halveres frem mod 2050 ved en fortsættelse af de nuværende ambitioner i den kinesiske energi-og miljøpolitik, også uden at det på langt sigt bliver dyrere.

Desværre er selv en halvering af CO2 udledningen ikke tilstrækkeligt til at realisere ambitionerne i Paris aftalen. Derfor ser rapporten også på hvad der skal til for at nå en målsætning om at reducere udledningen i 2050 til under en tredjedel af det nuværende niveau. Analyserne viser at det er især er på kort sigt, der er brug for en ekstraordinær indsats. Den i forvejen imponerende udbygning med vind- og solenergi i Kina bør yderligere accelerer i de kommende år så der i 2020 er installeret 580.000 MW VE kapacitet i stedet for de planlagte 345.000 MW. Det lyder meget ambitiøst men i betragtning af at Kina i øjeblikket installerer omkring 40.000 MW solceller hvert år, er det måske ikke urealistisk.

Rapporten har herudover en række anbefalinger til handlinger her og nu til at komme videre i den rigtige retning: Et stop for godkendelse af nye kulfyrede værker og handlingsplaner for kulafvænning for de provinser som er mest afhængige af en fortsat kulanvendelse, en hurtigere gennemførelse af elmarkedsreformen, især for at styrke samarbejde mellem provinser og udnytte transmissionskapaciteten fleksibelt, en sikring af en pris på CO2 udledning som reelt har betydning for nye investeringsbeslutninger, samt en fastholdelse af VE-støttesystemet indtil en mere markedsbaseret prissætning af VE-strøm kan tage over.

Rapporten er ikke officiel regeringspolitik - i hvert fald ikke endnu - men med dens grundlige analyser og konkrete politik-anvisninger fra en kinesisk tænketank er den et klart bud på en bæredygtig fremtid for Kina og dermed for Verden.

Et Executive Summary kan hentes på CNREC's hjemmeside.

Kaare Sandholt er civilingeniør med speciale i energi. Siden 2011 har han arbejdet i Kina knyttet til China National Renewable Energy Centre, en kinesisk tænketank i Energy Research Institute under NDRC. Tidligere har han været ansat i Energistyrelsen og i Elkraft og været partner i Ea Energianalyse.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Nu omhandler blog indlægget jo ikke kinesisk energipolitik, men derimod en rapport som hedder “China Renewable Energy Outlook 2017” og dermed omhandler vedvarende energi

  • 8
  • 3

Atomkraft i Kina er et interessant emne, som jeg håber at kunne skrive mere om ved en anden lejlighed. Men ganske kort: Efter hændelsen i Japan besluttede den kinesiske regering at stoppe for planlægningen af nye anlæg. Efter et års tankepause tillod man at planlægge for anlæg placeret ved kysten men opretholde forbuddet mode anlæg inde i landet. Dette begrænser naturligvis potentialet for atomkraft i Kina. I de nævnte scenarier indgår en udbygning med 120 GW akraft frem mod 2050, hvilket er centerets skøn for mulige placeringer langs kysten. Andre kinesiske fremskrivninger regner med et samlet potentiale på 400 GW, sandsynligvis med indenlandske placeringer. Det officielle mål for 2020 er 58 GW.

  • 17
  • 0

I de nævnte scenarier indgår en udbygning med 120 GW akraft frem mod 2050, hvilket er centerets skøn for mulige placeringer langs kysten. Andre kinesiske fremskrivninger regner med et samlet potentiale på 400 GW, sandsynligvis med indenlandske placeringer. Det officielle mål for 2020 er 58 GW.

Kineserne plejer, at være mere langsynede end os vesterlændinge og det kunne se ud, som om de forventer, at overleve beholdningen af fissions-brændstof, hvor vi - i vesten - knap nok satser på at overleve olien;)

  • 7
  • 0

Ved Kaare Sandholt, hvor langt man i Kina er kommet med at udvikle kernekraft baseret på Thorium? I manges øjne er den form for energi også vedvarende, da der findes næsten uudtømmelige mængder af Thorium spredt over det meste af kloden, og det forlyder, at Kina er langt fremme i udviklingen af "Molten Salt-reaktorer".

  • 4
  • 2

Ved Kaare Sandholt, hvor langt man i Kina er kommet med at udvikle kernekraft baseret på Thorium?

Jeg har læst, at de håber på at kunne lave kommercielle værker inden for 15 år. Men det forudsætter jo selvfølgelig, at det virker og kan betale sig, og det er der endnu ingen der har bevist. Men man kan jo håbe. Liberal Alliance tror jo allerede man kan købe en færdig reaktor i dag, for hver gang nogen siger vindmøller råber de Thorium - lidt ligesom i den her tråd :-)

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten