close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
rumfart på den anden måde cs banner bloghoved

Så er vi på vej

Af: Martin Hedegaard Petersen

Kære læsere

Så er vi kommet godt igennem nytåret, og som alle andre har vi i CS' kapselgruppe også et nytårsforsæt: Vi skal ha´ lavet en god og brugbar 1:1 skalamodel af kapslen.

Illustration: Martin Hedegaard Pedersen

Som for alle andre gode nytårsforsæt startede vi ud for fuld damp her i weekenden med at fremstille de første stumper til det, der skal blive en boiler plate model i stål som beskrevet i en tidligere blog.

Denne første iteration af kapslen har to (!) primære formål: Det første er at eksperimentere med hvordan vores astronaut skal sidde (både placering og position). Vi havde inden jul et møde i kapselgruppen, hvor vores ”rum-historiker” Carsten Olsen gav et foredrag om astronautsædernes historie, fra de tidligste rummissioner (Gemini, Mercury) over de nuværende (Soyus) til de fremtidige (Blue Origin, Dragon, X), og hvordan de forskellige missioner har løst de udfordringer, der er ved at få en astronaut sikkert ud i rummet og tilbage til jorden (eller vandet, som det var tilfældet på de amerikanske missioner).

Illustration: Carsten Olsen
Illustration: NASA

Når vi så har placeret astronauten, kan vi se på, hvad der er den bedste placering af lugen, samt placering og størrelse af ”vinduer”. Det giver os et godt udgangspunkt til den næste iteration, hvor vi vil kigge nærmere på de rigtige materialer og fremstillingsprocesser.

Det andet primære formål er som PR platform, hvor vi får mulighed for at vise offentligheden, hvad det er, vi arbejder hen imod. Når vi nu har noget, der har den rigtige størrelse, så kan vi jo ligeså godt male den og få den til at se ”rigtig” ud.

Udover de to primære formål, er der en række andre, som vi vil kigge på, når det bliver aktuelt. Det kunne f.eks. være drop tests i vandet (lidt a la det vi gjorde med Tycho Deep Space), eller at teste stabiliseringssystemer eller noget helt tredje.

Som nævnt i tidligere blogs bliver SPICA (og dermed også kapslen) 955 mm i diameter. Så da vi skulle lave den cylindriske del af kapslen startede vi med en 1500 x 3000 x 2 mm stålplade, som vi valsede i vores gamle trofaste valse (som tilfældigvis var lige lidt over 1500 mm bred). Det viser sig, at omkredsen af en cirkel med diameteren 955 mm tilfældigvis er 3000 mm. Man skulle næsten tro, det var med vilje… Faktisk viste det sig, at pladen strakte sig lidt mere end 10 mm, da den blev valset, så diameteren endte med at være tættere på 960 mm, men egentlig syntes vi, at det var meget godt ramt i første forsøg.

Illustration: Mads Stenfatt
Illustration: Carsten Olsen

Problemet med vores valse er, at den kun har tre ruller. Det betyder, at den ikke kan lave rundingen helt ud til enden af pladen. Der er et stykke på knapt 100 mm, som forbliver lige. Det gav lidt udfordringer, da vi skulle lukke pladen til et rør. Vi lavede en række punktsvejsninger ned langs dét, der skal ende med at være den langsgående svejsesøm, og det gav os muligheden for at valse lidt længere ud mod kanten. Vi kunne ikke komme helt i mål, men vi fik et rør, som er meget tæt på at være helt cylindrisk.

Illustration: Carsten Olsen

For at stive røret lidt af valsede vi også to ringe (af et 15 x 30 x 1,5 mm stålprofil) som skal svejses ind røret, og der bliver også svejset fire længder af samme stålprofil ind imellem de to ringe. Det giver os en indre ramme som stabiliserer det tyndvæggede rør.

Illustration: Carsten Olsen
Illustration: Carsten Olsen
Illustration: Carsten Olsen

Vi fik samtidigt svejset en endebund i det, der bliver bunden af kapslen samt en flange som kan bruges til at bolte en eventuel deformationszone på. Vi venter med at svejse den øverste endebund på til vi har fået lavet hullet til lugen. Ellers bliver det unægtelig lidt svært at komme ind og ud af kapslen…

Illustration: Carsten Olsen

Nu skal vi så have lavet en ramme til at have kapslen stående på, så den er stabil, når man kravler rundt på eller inde i kapslen.

Stay tuned.

Ad astra Martin H. Petersen, CS Capsule lead

Carsten Olsen
er et af flere medlemmer af Copenhagen Suborbitals, der skriver på denne blog.

Hvis man lader kapslen falde i næsten-vandret position, undgår man så ikke, i al væsentlighed, problemer med G-påvirkning af rygsøjlen/bækken?

  • 1
  • 0

Når nu jeres kapsel bliver dråbeformet (pga. valsens begrænsninger), vil i så også lave resten af raketten dråbeformet (set fra oven)? Det vil være en interessant raket-geometri!

  • 0
  • 0

Jo, man kan sige at hvis kapslen falder næsten vandret ned (med astronauten nederst) så vil landingen i vandet nok være ret sammenlignelig med f.eks. Apollo kapslens nedslag.
Udfordringen for os ville så bare være at have et ophængningspunkt til faldskærme og ballute som sikrer en sådan returposition.

Det er en interessant idé som jeg selv har tænkt lidt over efter at have set den nye serie Mars på Netflix. Det kunne være en snedig måde at få et større frontareal ned i gennem atmosfæren.
Det kan dog vise sig at der er større udfordringer ved at gøre det på den måde i forhold de den gevinst det.
Men det er da helt sikkert med i overvejelserne. :-)

Mvh
Martin (CS)

  • 1
  • 0