close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
Raket-Madsens Rumlaboratorium

Så til søs !

Kære læsere...

Jeg tilbringer i disse dage alt min vågne tid omkring Nautilus. Vi har allerede bestilt den meget store mobilkran og tilhørende blokvogn som den 28. april skal bringe Nautilus til B&W skibsværfts tidligere udrustningskaj for søsætning.

"Maskinrum - kom småt bak..." Foto: Sonny Windstrup

Det er mange år siden Nautilus hovedmotor har været i drift. Efter den kom til RML har vi haft den splittet ad, og inspiceret lejeflader, krumtap og underfald. I torsdags står jeg så endelig i Nautilus maskinrumsgang sammen med Niels Hansen, og er klar til at tørne maskinen i gang.

"Er vi klar ?" spørger jeg.

"Ja, ja, kom nu !" svarer han.

Jeg trykker på den grønne knap...den tørner og så...

"Wrooom !" siger maskinen - og nu spinner hun som en symaskine.

I aftens havde jeg begge maskiner på maks omdrejninger for at teste brændstoffiltrenes kapacitet, og det akustiske miljø med alt på fuld kraft, og testen var vellykket. Der mangler endnu mange timers arbejde med diverse systemer, men vi når det uden stress, hvis man bare lægger timer nok nu. Det starter om morgenen og slutter sent om aftenen, og det er skønt !

Vi starter ud den 28 april kl 8, og forventer at Dannebrog blafrer over en blidt vuggende Nautilus, med hyggeligt brummende hjælpemotor i løbet af formiddagen.

Nautilus bliver flagskib for Rumlaboratoriets lille, men hurtigt voksende armada af sø og luftstrids kræfter. De omfatter altså undervandsbåden Nautilus, affyringsplatformen LC39-C, amfibieflyet 8-196 "Ørnen" og RIB båden RML Supporter.

Målet for disse stridskræfter er at udfordre og tilintetgøre mental tyngdekraft, fordi det nu engang er dejligere at bruge sine hænder, end at sidde på dem.

Med disse fire fartøjer kan vi gennemføre en Sea Launch med alting forenklet ind til benet. Platform plus slæber for samme giver ligesom sig selv, lige så nødvendig er en RIB båd til at overføre "close out" crew til platformen, og til at bringe "close out" crewet i sikkerhed når skuddet går, og det samme gælder amfibieflyet til opklaring / rekognoscering over havområdet.

Efter landing rykker Supporter og Ørnen ud og afsøger landingszonen, i håb om med diverse tracking udstyr at finde payloaden. For Alpha og Bravo missionerne er det en genstand på 10 kg, som kan bjerges af Supporter blot med en bådshage...men senere skal der noget andet til, når vi har en kapsel på spil. Suppoter vil dog altid sammen med Ørnen spille en vigtig rolle ved recovery, alene på grund af sin fart og manøvredygtighed.

Man kan hurtigt tælle hvor mange aktive deltagere en sådan Sea Launch har. Det er en kort liste.

Antallet af ombordværende i de enkelte fartøjer er i sidste ende betinget af redningsmidlerne, som igen er betinget af forholdene og opgavens art Vi er i denne sammenhæng heldige at vi har flere skibe på vandet samtidig, for det påvirker de krav vi bør stille, ud over det de lovpligtige, til redningsmidlerne ombord.

Nautilus vil f.eks. på en autonom dykke operation være begrænset til fire besætningsmedlemmer, fordi vi har valgt at have en fire personers redningsflåde, og valgt at have fire sæt udslusnings udrustning ombord. Men her skal vi ikke dykke, og vi sejler ikke autonomt, men i konvoj med et andet hurtigt og manøvredygtigt fartøj, som faktisk er bygget til søredning - vores nye RIB, RML Supporter.

Vi sejler desuden på en varm, klar sommerdag, med svag vind og en karakteristisk bølgehøjde på maksimalt 0.5 meter. Det betyder meget

Forholdene taget i betragtning kan vi derfor have otte personer ombord, alle med veste, men vi kan altså fravige vores eget krav om (røg)dykker udrustning og flåder til alle ombord.

Vi kan have seks mand ombord i RML Supporter, hvoraf de to er close out crewet, der starter rakettens elektriske systemer, tænder affyringsrampens kamara m.v.

Ørnen, altså ultralet 8 -196 søflyet, har en besætning på to, en pilot og en observatør. Deres fly er synkefrit, og igen - har vi en "situation" har vi mulighed for at sende Supporter afsted så den kan yde assistance til en nødlandet ørn.

Det betyder at alle opgaver ved en sea launch skal løses af seksten personer. Der er intet "publikum" med ud på vandet, kun de nødvendige besætningsmedlemmer, close out crewet, vores Flight Director, Stream, samt video / still fotografer. Nogen vil givet vis doble i flere roller, men på den måde sparer vi mandskab, og dermed forenkles alting.

Det bliver ikke nogen behagelig opgave at sætte navne på den seksten poster, for når man gør det må man nødvendigvis også sætte navne på en hel del mennesker som har tilknytning til Rumlaboratoriet, og som for manges vedkommende har bidraget når vi kommer så langt, men som ganske enkelt ikke har en opgave på havet, og derfor ikke en plads, blandt de seksten personer.

Uden sammenligning i øvrigt - men mon ikke der er mange medarbejdere hos Space X, som egentligt gerne ville være med til opsendelserne, men som må nøjes med at følge med fra Hawthorne, Californien ?

På den anden side betyder det - at kan vi blot få 16, og ikke 40 - 50 kalendere til at matche, så kan vi skyde i relation til mandskab. For samme 16 mand M/K kan sagtens gennemføre prep i Nexø havn, selvom jeg tror vi vil være lidt flere her. Faktisk vil de fleste ikke komme til at deltage i prep, man ført komme aftenen før opsendelsen.

Nogen gange er det rigtigt godt at tørre tavlen ren

De tidligere Sea Launch operationer har høstet uvurderlige erfaringer - og i en allerede eksisterende organisation - kan det være meget besværligt eller umuligt at gennemføre en rationalisering eller revolution. Mennesker er nu engang mennesker. Folk vil slogs til blodet flyder for allerede givne privilegier, fortjente som ufortjente, og det rationelt nødvendige kommer langt nede af listen. Erfaringen viser at den enkeltes alt primære prioritet, gradvist skifter selve missionen, og - meget forståeligt - mere og mere den enkeltes mulighed for at være der hvor der er bedst udsigt, sjovest, eller de bedste muligheder for eksponering i forhold til pressen, efterhånden som organisationen modnes. Det gælder bestemt ikke alle, men det glæder helt klart nogen.

Hav nu forståelse for det, det er nu engang mennesker vi har med at gøre, og enhver er åbenbart, hvis muligheden byder sig, sig selv nærmest. Det er udtrykt helt kort, noget af det jeg har lært af tidligere operationer til havs. Hvis jeg ignorerede den erfaring, fordi den er uønsket og ikke passer ind i glansbillederne, ville jeg ganske enkelt dumme mig.

Det må blive ikke en faktor i RML´s opsendelser - Rumlaboratoriet er til for at gennemføre en mission - og det har prioritet(en), intet andet. Jeg tager hjertens gerne vagten i Nautilus maskinrum, hvis nogen andre bare skyder noget lækkert video af opsendelserne. Måske er det faktisk der jeg helst er.

Foto: Mathias Vejerslev.

For jeg kan faktisk ikke rigtigt huske at have hverken set eller hørt nogen af de tidligere, og det har heller ikke interesseret mig. Det kan et kamera gøre meget bedre, og vellykket redigering efterfølgende gør det til tider helt episk.

We are here to defend democracy, not to practice it...

Gene Hackman´s karakter i ubådsfilmen "Crimson Tide" USN Captain Frank Ramsey, leverer nogen af de enkleste sandheder som kan siges om operationer til havs.

Peter Madsen