Raket-Madsens Rumlaboratorium

Så sker det: i morgen søsættes Rumlaboratoriets affyringsrampe, og der er mere...

Kære læsere...

Så er det alvor...I morgen samler og søsætter vi for første gang vores nye affyringsplatform LC-39D.

Den kommer b.la. med det tolv meter høje service tårn, og det ballast system som gør vi i fremtiden kan afgive sigtede skud, med en veldefineret retning.

Jeg er - tiltrods for beregninger og teori - meget spændt på hvordan det nye semi submerisble system vil opføre sig. I weekenden vil vi arbejde med ballast systemet og også udføre en bugserings prøve med Nautilus og RIB båden RML Suppoter.

Spillet med den 225 meter lange slæbetrosse er netop ved at blive samlet af Bjarke i HAB 1, og alting er klar til forsøget.

De allerfleste elementer af platformen er på plads, og vil være med i vægt regnskabet ved søsætningen.

Illustration: Privatfoto

LC-39D som den så ud ved en tidligere prøvesamling, dog kun på land. Foto: Christina Toldbo.

Oprindeligt navngav jeg platformen efter de historiske startramper LC39 A og B på Kennedy Space Center. For jeg glemmer ikke lige hvor inspirationen kommer fra. Oprindeligt var LC39 komplekset designet med fire ramper for øje, men i nedskæringerne efter Apollo landingerne røg altså LC-39 C og D. Så jeg besluttede at LC-39C skulle den hedde...

Så skete det...at NASA midt i arbejdet med vores startrampe besluttede at bygge en LC-39 C...det en en ganske lille affyringsrampe, til mindre opsendelser og ikke et mastodont kompleks som de to første, men ikke destro mindre...LC-39C navnet er optaget.

Så nu hedder den altså LC-39D, og så må vi se om NASA kommer med en rampe mere...

Navne kan debatteres lange...var Sputnik nu en hyldest til Soviet, og Vostok ligeså ?...og gør det endeligt, men sagen er lukket. Raketmadsens affyringsrampe hedder LC39-D, med D som Delta. punktum.

Så i morgen bliver bide negle dag, med hjertet oppe i halsen...holder konceptet, eller går vi ned i flammer ?

-Men det bliver værre endnu...

I går aftens var jeg ombord på Nautilus. Hun ligger operationsklar i Sdr. Refshale bassin. Hun er ryddelig, stille og ordnet da jeg kommer ombord. Jeg tænder lys, starter hendes DC-AC konvertere, checker batterispænding...25,1 volt...95 % opladet. Så prøver jeg styremaskinen og drejer roret med styreboksen vi bruger på broen, det fungerer. Så tester jeg med styrepulten i kommandorummet, det fungerer. Så starter jeg E maskinen i frem, fra brostyringspulten, alt ok. Går bak, alt ok. Okay, så er der opstart af hjælpemotor, alt ok. Så gælder det hovedmaskinen. Den springer også i gang, og da den har fået varmen går jeg frem i fortøjningerne på diesel. Først småt, ved 110 rmp på propelleren, og så op til forceret fre, med 220 omdrejninger. Fortøjningerne knager under belastningen, men holder. Vandet koger omkring Nautilus agterstavn. Jeg checker smøring af akselpakning, hovedtrykleje og de andre sekundære lejer...og alt kører som det skal.

Fuck.

Undskyld mig...men det er alvor nu. For den 11. August afgår Nautilus mod Bornholm og så skal alt teknikken holde til en lang forlægning på godt 24 timer. Ingen der forstår had der ligger bag dette vil slå det hen og sige "ork dog"...for det bliver altså spændende på en nervepirrende måde...

Vi bugserede som bekendt Sputnik til Bornholm med Nautilus i 2010, og alt gik fint...men...åhh...ja alt kan ske. Vi sejler denne gang som en rigtig ubåd, uden vedhæng. Vi forlægger i overfalden, og vi eskorteres af et andet solidt stålskib...så det er på alle måder fint.

Det er en skøn fornemmelse endelig at kaste trosserne, ikke for at returnere til samme base, men for at sejle til *et andet sted og deltage i en vigtig mission. Jeg har en mindre flok sommerfugle i maven...

Nautilus forventes at returnere til København efter 4 september, for at deltage i Kulturnatten ved Ingeniørhuset på Kalvebod brygge, men vil muligvis i oktober returnere til Nexø for at overvintre på land der.

Peter Madsen

Vi bugserede som bekendt Sputnik til Bornholm med Nautilus i 2010, og alt gik fint

Ja, helt igennem problemfrit - se https://ing.dk/blog/lykken-er-lunefuld-158477 :-)

Der var en gang en sort nat. CS stod ud på sin første sea launch operation under de værst tænkelige forhold i 2010. Vejret var slet ikke godt nok, men vi ville altså give det et forsøg. Vi anede jo basalt set ikke om det kunne gøres. Fra kommandotårnet på Nautilus kunne jeg i mørket se lanternene fra hele den lille armada. På min styrbord side boksede Claus Nørregård af sted i en rib. Foran mig havde jeg Sputnik med Andre Christensen og Jev Olsen. Længere forude var Johansen ved roret på Flora, en stor britisk motoryact som også havde en trosse i Sputnik. Hans stemme i radioen var rolig og kompetent. Vejret var alt for dårligt. Nautilus gik op og ned to - tre meter i det "rhombic drive" vi havde tested i stille vejr i Øresund. Nu var vi på Østersøen, i det tidlige efterår - og det Andre kalder fuck faktoren lå og og diglede oppe ved 96 - 98. På 100 er det slut, og man har en decideret nødsituation.Jeg spurte igen og igen til Andres fuck faktor. Som den erfarne sømand han er var det hans vurderinger der fik mit til at turde presse på. Hans år i Søværnets inspektionsskibe ved Grønland sætter hans fuck faktor skala og giver hans rolige ord i radioen vægt.

...

Under mig dundrede Nautilus trofaste diesler og bag mig stod Niels Foldager og sloges med en tiltagende søsyge. Under dæk arbejdede andre for at holde Nautilus 40 tons rumlende stål kørende på den vanskeligste mission nogen sinde.

Det føltes som jeg havde sendt hele min familie i krig med elementerne. For min skøre ide om sea launch. Østersøen kan sagtens så ihjel. Det har den vist mange gange. Vi vidste ikke vi kunne lykkes. Måske ville vi alle gå til bunds.

Det blev en lang, lang nat. Da jeg gik fra vagt sov jeg uroligt på dørkpladerne mellem de to diesler i maskinrummet. Det var koldt, med når jeg med mellemrum rejste mig op fik jeg varmen fra motorerne.

  • 2
  • 0

Det ser sku' elegant ud med den søsætning. Kan også godt se sputnik i baggrunden, og ane at der er en størrelsesforskel. Det er dog svært at vurdere hvor meget af det der skyldes at LC39D er så meget tættere på.

Begge fartøjer er nu imponerende at se på. Håber også de begge kommer til at se opsendelser i denne sæson

  • 0
  • 0

Trods støttebenet undrer det mig at vognen ikke tippede!

Nå, men nu mangler vi så at se en raket - var det ikke slut august den skulle flyve?

  • 0
  • 0

Hej Peter,

Har kun sporadisk fulgt med i selve konstruktionen, men mindes at ideén med semi-submersible skrog og mindre areal i vandoverfladen skulle give mindre udsving ved søbelastning.

Når jeg ser fartøjet søsat ser det ikke desto mindre ud til at det reagerer meget villigt på den smule søgang der er i havnen.

Spørgsmålet der melder sig er så, har du i virkeligheden "ødelagt" de tænkte positive egenskaber ved konstruktionen, ved at den samlet set er relativt bred i forhold til dybgangen, at skrogene ikke stikker specielt dybt og at hele konstruktionen ikke er specielt tung i forhold til (vand)overfladearealet?

Jeg havde forventet at den lå tilnærmelsesvis "stille" i havnen og kun bevægede sig lodret op/ned - Udfra dine tidligere beskrevne tanker.

  • 2
  • 0

... synsbedrag, når det ser ud til at benet længst væk fra kajen dykker væsentligt mere end de andre ben?

  • 0
  • 0