Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Så shut dog up

"Hvad i alverden betyder 'coache'. Hvad i alverden betyder faglig 'sparring'? Hvad med 'buzz-word'? Hvorfor skal du spille Karl Smart og bruge så mange engelske ord som muligt? Det virker ret tåbeligt." Sådan stod der på bagsiden af en kuvert, jeg modtog for et par år siden. Afsenderen var en mig ukendt 'Peter Nielsen', og siden har både jeg og mine kolleger fået breve med lignende indhold underskrevet af for eksempel 'Bente Olsen' og 'P. Olsen', men tydeligvis med samme afsender.

Jeg har tit ærgret mig over, at anonymiteten forhindrer os i at tale eller skrive sammen; for tro det eller ej, 'Peter Nielsen': Med en baggrund som magister i engelsk og retorik ville jeg nyde at lufte min frustration over mange af de sært indholdsløse ord, der invaderer vores sprog. Ord, som pludselig ryger ud af min egen mund, selv om jeg ville have forsvoret det, første gang jeg hørte dem.

Men det er altså mere end svært at kæmpe imod, selv når sproget er det daglige værktøj. 'Peter Nielsen' og - alle hans/hendes alter egoer - kæmper den noble sag, ganske vist med ufine metoder, formummet bag anonymitetens grå maske, men han/hun har jo ret: Hvad i alverden betyder alle de engelske ord og begreber, vi omgiver os med. Vi vil gerne oversætte dem, men for at gøre det, må vi forstå til bunds, hvad for eksempel coaching handler om. Vi skal finde det helt rigtige ord, og er det nu vejledning, træning, rådgivning eller noget helt fjerde, som vi associerer med begrebet. Det bliver nemt så banalt, ja endda en smule ordinært og lidt kedeligt med de danske ord.

Eller også er der noget helt andet galt?

Måske rykker det lidt for tæt på, når begrebet pludselig står dér og er helt forståeligt for os alle sammen. Så handler 'human resources' ikke om et abstrakt begreb, men om levende mennesker, og så begynder vi at forholde os til begrebet - og måske endda kombinationen af de to ord: menneskelige ressourcer. Giver de to ord overhovedet mening sammen? Og hvordan er det lige med ressourcer? Er det i virkeligheden ikke noget, man udnytter, snarere end noget, man passer på og værner om?

Nej, så er det meget mere sikkert at holde sig til engelsk. Her behøver vi ikke at tænke så meget over, hvad ordene egentlig rummer. Det lyder smart, og betydningen blæser i vinden, fordi vi hver især har vores egen lille personlige fortolkning.

Så, kære 'Peter Nielsen' og alle dine alter egoer, jeg tror slet ikke, det handler om at spille Karl Smart. Måske handler det om, at vi hverken har fantasi eller energi til at lukke op for det danske sprog, når det nu er så meget nemmere at låne fra det engelske. Eller måske har vi bare ikke lyst til at vide, hvad det egentlig er, vi snakker om.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Lene: Det er et godt indlæg du har , og jeg læser det som en udfordring om at turde være sig selv og bruge sit eget sprog, eller måske lige så ret vores fælles nordiske arv.
Men der er altså også et problem i at det offentlige Danmark i modsætning til fx Norge stikker hovedet totalt i den privatiserede busk hvad sprog og identitet angår.
Se blot Helge Sanders seneste tåbelige udmelding om CBS problemer med at give undervisning for translatører.
Måske er dansk også et truet sprog, og er der nogen der kunne tænke sig at gøre noget ved det ?

  • 0
  • 0

Ja, da...

Dansk er et truet sprog. Af tre åsager:
1) Vi er - i global målestok - en lille befolkning.
2) "Buzz-words" af "anden etnisk oprindelse" benyttes af "trendsettere" til at "coache" os og på anden måde indsnige sig. (vink, vink). Det hele startede vel med McDonalds og en "Hamburger", som lærte os at se engelske ord som en naturlig forlængelse af det danske sprog (?).

3) Vi bidrager selv kraftigt til det danske sprog's udvanding. SMS'er påvirker mange unges sprog uheldigt, og bogstavet Z lader til at være mere udbredt end f.eks. E'et. ;-)

Som led i individets markering (en sprogforsker talte engeng om at trend'en går mod individualisering, hvordan det så kan ske), har hvert (yngre?) menneske et behov for at skille sig nok ud til at individet bemærkes, men ikke mere end at det stadig kan se sig som en del af sin omgangskreds.
Det giver et utal af variationer og sære udtryk, som nok ikke lige finder vej til "nudansk ordbog".

Samtidig er engelske ord, som Lene også er inde på, så tilpas fjerne, at ubehagelige ting kan distanceres lidt, hvilket til tider kan være ganske belejligt.

Samtidig bør det bemærkes at pædagoguddannelsen f.eks. omfatter en pædagogisk ordbog, så begreber anvendt i oplæringen af dem, der skal passe vores allesammens børn, kan forsts af eleverne. Pædagoger skal f.eks. se det som en naturlig del af deres oplæring og indbyrdes sprog at arbejde med begreber som "processuel kommunikation og dannelse", og "Amtssprache" (tysk, hvis nogen er i tvivl). Det skal nok hjælpe poderne til en bedre leg og "socialisering"... (!?) I bedste lederstil arbejdes med begreber som børns kompetancer og identitetsdannelse i deres nærmiljø (med andre ord, om børn leger godt sammen og trives på legepladsen). suk

Jens

  • 0
  • 0

Jeg synes at det største problem er mangel på præcision: Hvis man ikke har tilbragt en længere periode i et engelsktalende land er man simpelthen ikke i stand til at bruge de smarte ord helt præcist. Det kan let få et komisk skær, eller man kan fremtræde som mindre begavet overfor dem som ved bedre.
Det er allermest mærkbart i forbindelse med poesi: Det er mig en gåde at nogen sanger giver afkald på de muligheder man har på sit modersmål, og chancen for egentlige sprogfejl er enorm. Det kan også let formørke budskabet: jeg hørte f.eks en tekst der lød: "I'm waiting on you by the window". Det tror jeg var en misforståelse.
Så er der det helt groteske når vi arver en engelsk sprogfejl (Eksempel ordet "Router" hvis udtale i Amerika er degenereret til et helt andet ord der lyder noget i retning af Raouter )

  • 0
  • 0

Route/rauter problemet er lidt mere tricky end som så. Ifølge min ordbog er den civile udtalemåde "ruter"
og den militære "rauter". Den militære udtalemåde har så vundet over den civile. Alternativt har man netop valgt denne udtalemåde for at sikre at der ikke opstod forveksling med "routing" i rejsemæssig forstand?

Hvad er der i øvrigt galt med "I'm waiting on you by the window" ?

  • 0
  • 0

Det er meget sjovt, det skal nok vise sig at være et eksempel på det jeg beskrev: Jeg har nemlig aldrig boet i et engelsktalende land, så det var nok uforsigtigt at give engelske eksempler.
Men altså, for mig betyder "Waiting on" at være tjener for nogen.
Mht Router spørgsmålet er det rigtig nok at der er en militær forbindelse: At "raute" nogen er at tilføje dem et overvældende nederlag, at feje dem af banen.
"Routing" er egentlig altid i den rejsemæssige forstand, det drejer sig om at vælge en rute, i nogen tilfælde for signaler, altså.

  • 0
  • 0

Det danske sprog, som så mange føler er truet består af en mndre del ord, som udspringer fra oldnordisk og som vi har fælles med svenskere og islændinge og nordmænd mm. Hertil kommer en række ord som kommer fra de fremmedsprog som den ledende elite i det tidsrum hvor ordet kom ind i det danske sprog leflede for. Det har gennem tiderne været både tysk og fransk. Om Chrstian den 4 sagde man at han talte tysk med en (sin tjener) fransk med en anden (konen - hvilken? :-) og tysk til sin hund.
Sådan er det med levende sprog.

  • 0
  • 0

er en uudtømmelig kilde til morsomme engelske udtryk. I denne uge er der en annonce, hvor firmaet roser sige med at ansøgeren får "competent colleagues". Ordet "competent" betyder sådan "lige til øllet" når det drejer sig om kvalifikationer. Man har nok tænk på betydning, som det danske management udtryk "kompetance". Men ordet "competent" beskrives i min The Concise Oxford Dictionary som "adequately qualified".

Et andet eksempel var der fra en større dansk rederi- og olie virksomhed, der kunne oplyse, at hvis man fik job hos dem ville man blive "technically challenged". Forfatteren til stillingsannoncen kender åbenbart ikke til brugen af ordet "challanged" i (politisk korrekt - især US engelsk) som en pæn måde at sige "handicapped" - som i udtrykket "physically challenged".

  • 0
  • 0

Man talte nu dansk til hunden dengang. Men jeg tænker, at det var en skrivefejl fra din side. ;-).

Det jeg ikke kan klare er, at mange bruger engelske ord hvor et tilsvarende dansk ord kunne bruges. Her taler jeg ikke om "billedbåndafspiller/Video" men oversmarte sælgere, der snakker om en "opportunity som jeg ikke kan siger nej til" ARRRGH!
Eller skal vi lige "post'e en message" i forummet?

Ok Human resources er svær at oversætte, men hvad du prøver på med direkte oversætning er også lidt for langt ude.....også selvom det var en bevidst provokation fra din side ;-).
Men human resources er et større begreb, som vi ikke kan finde eet dansk ord til. Her kommer ord som Personale, Humankapital, arbejdsreserve, etc ind. Personlig ville jeg nok tage Human resources, da det højst sandsynligt udtrykker mit mening bedst.

Desværre tror jeg at pøblen elsker "buzz-words/smarte ord" så derfor udnytter Marketingafdelingen selvfølgelig dette. Og de smarte MTV-værter kan jo heller ikke lade være - de er jo "hip".

Som Softwareudvikler er det også svært at undgå Anglecismen(håber at det er skrevet rigtigt), men med en smule disciplin er det også muligt.

Og så er dansk overhovedet ikke truet. Bare tænk over hvad I siger.

/Mads

  • 0
  • 0

Router betyder overfræser, but "a rout" betyder en let sejr i
militære kredse.

Jeg kan i den sammenhæng ikke lad være med at påpege
at teksten på jeres nørdshirts (ahem) ikke er det, en
engelsktalende ville bruge. Man ville sige "I'm a nerd -
and proud of it". Som det står er de to dele uafhgængige
af hinanden. Undskyld.

Men jeg er enig i, at hvis der findes et dansk ord som
dækker begrebet, så bør man bruge det. Der er dog
fremmedord med en speciel betydning, som er svær at
oversætte, og der er det forsvarligt at bruge dem, i stedet
for at prøve at finde et dansk, der ikke rammer rigtigt plet.
Jeg har selv brugt ordet "flow" i min undervisning, da jeg
ikke kunne finde et passende dansk ord.

  • 0
  • 0

Mads
Normalt holder jeg mig fra flueknepperiet, men når du nu selv prøver på at rette det, så var det altså Dansk til tjeneren (han kunne ikke andet) og Tysk til hunden (egner sig godt, da hunden reagerer på tonefaldet, og alligevel ikke forstår ordene)

  • 0
  • 0

I fortsættelse af de andre indlæg kan man jo erindre sig de mange mærkværdigheder, der kommer fra tv-journalister, når de skal bruge metaforer og så af ukendskab får ændret dem til det lattervækkende.
Min kone og jeg (tidligere lærere) får os mangt et godt grin foran fjernsynet, når den sproglige afmagt demonstreres.
Forfald? Efter min mening ja. Men forfaldet er krydret med den almindelige trend (!) gående ud på at fremhæve sig selv og være med på den sidste fede udtryksform.
Hvornår mon 'fede' forsvinder ud af billedet?

  • 0
  • 0

Jeg må bryde sammen og tilstå, at jeg er en af de formastelige der benytter engelsk til at skrive sange.. Jeg skriver også på dansk, i højere og højere grad, men visse ting falder lettere for på engelsk. Men jeg må give dig ret, der er virkelig mange morsomme eksempler i poesiens verden.. Du kan evt. høre/ læse nogle af de engelske på http://www.myspace.com/alampthemullimans . Teksterne står under "Lyrics" i spilleboksen. Og I er da velkomne til at komme med fejl, jeg kan vel kun blive klogere..

  • 0
  • 0

Eller PC'ens keyboard? Det første med hjemmedatamaten var ganske naturligt at sige i 80'erne. Det er det ikke længere. Det danske sprog er meget dynamisk og vi har netop i tidligere tider haft længere perioder, hvor der blev optaget utroligt mange tyske ord i vort sprog - dernæst har der været perioder hvor det specielt var franske ord, der blev adopteret. Prøv at tage en vilkårlig sætning, og tag og slå op, ord for ord i f.eks. Nudansk Ordbog. Der er utroligt mange ord i dansk, der faktisk stammer fra plattysk. Selv noget så pæredansk som "slåbrok" (plattysk: slaab rock).
De seneste årtier - eller måske endda godt halve århundrede - har det så været engelsk, som har leveret "nye ord". I virkeligheden var det måske netop ved afslutningen af 2. verdenskrig, man begyndte at adoptere de engelske ord (det var jo også englændere og amerikanere, som vandt krigen). Men der er ingen tvivl om, at importen af de engelske ord er accelereret kraftigt i de sidste 15 - 20 år. Selv i tysk sprog adopteres der nu i stor stil engelske ord. Hvilket minder mig om at i tidligere tider hed et "password" jo faktisk "Løsen", et tysk ord. Man skulle afgive "Løsen" for at komme gennem f.eks. en portvagt. Hvis der altså er nogen som husker hvad portvagt er - idag hedder det vist "gate"?
For få dage siden var jeg i øvrigt i Føtex og efterspurgte en lille "barber sprit på højst 50 ml" for at den kunne tillades i håndbagagen i fly. Pigen der, mente at de slet ikke havde barber sprit. Det hjalp lidt da jeg så korrigerede og efterspurgte "After shave". Tjah - det er ikke nemt, når man slet ikke bliver forstået, medmindre man anvender de engelske ord.

Venlig hilsen
Kristian Lund Jepsen

  • 0
  • 0

Op til udgivelsen af ordbogen Politiken's Engelsk-Dansk, 1999, blev jeg spurgt af Chefredaktøren, som happened at være min stedfar, om hvordan jeg ville oversætte "streetwise". Jeg opfandt (såvidt jeg ved) et nyt dansk ord, som blev accepteret og inkluderet:

= gadevant; [som forstår sig på de normer og regler der gælder i de hårde miljøer i en moderne storby]

I'm all for bevaring det gode danske sprog, men realiteten er, at ordforrådet simpelthen bogstavelig talt er for småt, og vi derfor nødvendigvis er tvunget til enten at opfinde nye, danske ord, eller låne andres. Og det er ikke altid lige nemt at opfinde nye, danske ord med lige så høj kvalitet som eksempelvis "gadevant"... :)

  • 0
  • 0

Der lader til at herske almindelig enighed på denne web-log om forfaldet i vort moders mål. Men kæmper vi mod vindmøller?

Hvem er det, der har den første pligt til at stå vagt om det danske sprog? Dansk Sporgnævn, vel? (kan forkortes 'KJH': det er jo mindre betydende, hvordan man staver det). Lade dette indlæg være en opfordring til 'KJH' om ikke at fare afsted efter ethvert nyt, smart udtryk og straks ophøje det til lov.

Når det er sagt, skal man ikke være blind for, at sproget udvikler sig. Og i en globaliseret verden går det hurtigt. Bare det ikke forfladiges. Forskellige mennesker har forskeligt ordforråd, og med fare for at overtræde janteloven vil jeg hævde, at veluddannede folks børn generlt har et større og mere komplekst ordforråd end andre. Det ville være rart, om dette var et accepteret faktum.

PS: Hvor er det dejligt at høre en TV journalist sige 'forpligtet' i stedet for 'forpligtiget'. Det oplever jeg blot alt for sjældent. Måske burde opfordringen om at stå vagt om sproget i stedet gå til de højtlønnede DR medarbejdere, eller kan man på forhånd afskrive det projekt som urealistisk?

  • 0
  • 0

Mads
Normalt holder jeg mig fra flueknepperiet, men når du nu selv prøver på at rette det, så var det altså Dansk til tjeneren (han kunne ikke andet) og Tysk til hunden (egner sig godt, da hunden reagerer på tonefaldet, og alligevel ikke forstår ordene)

Jeg kan kun citere:
Holberg levede i en tid, hvor man i de fine og toneangivende kreds talte fransk til sine gæster, latin til de lærde, tysk til tyendet og dansk til hunden.

  • 0
  • 0

Hvad så med sætningen ender op med, Det må da være, begynder - ender med. Hverken op eller ned. men dertil kan siges at starter op (starter-stopper), lukker op, lukker ned (åbner-lukker), jo allerede bliver lystigt brugt, gad nok vide om der er nogle der starter ned. Og forleden dag hørte jeg i radioen en ellers meget velformuleret advokat, i ca hver anden vejrtrækning bruge ordet evidens (med god sjællandsk fordansket udtale), i stedet for det mere kedelige danske "bevis". jo vist, det levende sprog er over alt. Mvh.Nick

  • 0
  • 0

Hehe,
Tja det ser ud til, at kilderne ikke er helt enige.

I dit første link står længere nede:
"I et brev hjem skrev den østrigske statsafsending i 1742 om forholdene i København, at »Ved hoffet og i de fornemste huse tales slet ikke dansk, kun tysk. Alle borgere har tyske tjenestepiger, for at børnene kan lære dette sprog fra de er små.«"
Det er sjovt, at de gør sig så umage med et sprog, der kun skulle bruges til hunden......;-).

Og på samme hjemmeside:
http://www.modersmaalet.dk/ordstrid/berlin...
"Før den tid talte meget af embedsmandsstanden tysk, diplomatiet og de dannede talte latin og fransk, almuen talte dansk, eller som Holberg sagde det: man talte fransk med sin kone, tysk med sin tjener og dansk med sin hund"

Gad vide hvem der har ret.

  • 0
  • 0

Ja, der er ganske rigtigt forskellige udlægninger, men der er ingen tvivl om, at det er Christian Wilsters digt, der handler om tiden i begyndelsen af 1700-tallet, da Holberg kom til København, der er det originale udtryk. Så skal vi ikke holde os til originalen frem for efterligningerne.

Men at man talte tysk med tyske tjenestepiger er vel naturligt nok. Udtrykket har dog absolut intet at gøre med Chr. IV, som en debattør tidligere har anført i denne debat.

  • 0
  • 0

Bedre sent end aldrig, men tillad mig at være overvejende uenig med flertallet af kommentarer i denne streng af bloggen.

Sprog er levende, har altid været det og vil vedblive med at være det. Hvem af os ville i dag kunne føre en samtale med en viking? Er det danske sprog fattigere end det var dengang?

At tro, at vi i det lange løb kan styre udviklingen af det danske sprog er naivt.

Dør det danske sprog engang? Måske, men så får vi et andet i stedet, og det vil på godt og ondt afspejle den kulturelle udvikling, vi har gennemgået undervejs.

De danske dialekter er stille og roligt ved at dø. Er det ensretning og farveløshed eller er det positivt at danskere nemmere forstår hinanden? Take your pick.

Dansk har altid været påvirket af landene og kulturerne omkring os. Det er klart, at den udvikling ligesom alt andet i den moderne verden går hurtigere end nogensinde. Men gør det noget? Gør det ondt?

Jeg er sikker på, at det danske sprog er langt mere sejlivet end skeptikerne tror, men ender det alligevel med at vi en dag alle taler engelsk, (som i parentes bemærket er et af de rigeste og mest facetterede sprog på jorden) så er muligheden for at kommunikere og dermed forstå alle mennesker vi møder vel ikke det værste der kan ske? Og bare rolig, jeg er sikker på, at kreative kræfter nok skal finde andre forskelle, der alligevel gør det muligt at gå krig mod de 'andre'.

Når alt dette er sagt, så irriteres jeg for eksempel også over enkelte, men meget 'synlige' journalisters sløsede omgang med det danske sprog og udtalen af udenlandske låneord og stednavne. Det seneste eksempel jeg kan komme i tanke om er P3 Nyhederne, hvor oplæseren udtalte Rangoon som Rangone. Sådanne fejl-talelser sår hos mig tvivl om journalistens reelle viden om verden omkring ham.

  • 0
  • 0

Hej!

Som manden der har skrevet kronikken i Flensborg Avis, kan jeg bekræfte at citatet fra Wilster skam er rigtigt nok:

"Hver Mand, som med Kløgt gik i Lærdom til Bund,
Latin paa Papiret kun malte,
Med Fruerne Fransk, og Tydsk med sin Hund,
og Dansk med sin Tjener han talte."

http://www.modersmaalet.dk/dansktunge/wils...

Det skal så siges at dette er skrevet i 1827 og selvsagt ikke er nogen nøjagtig beskrivelse af sprogforholdene i København på Holbergs tid.

Ellers en spændende ordstrid her på siden, må jeg sige! Som et lille indspark i debatten kunne man måske henvise til Bent Pedersbæk Hansens indlæg i Information om forsømmelsen af den danske begrebsdannelse: http://information.dk/141730

Med venlig hilsen
Arild Hald Kierkegaard

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten