Så rykker det for ingeniørerne

I lørdags fik 66.439 danskere den glædelige besked om, at de er optaget på en videregående uddannelse. Det er godt for dem og for det danske samfund. Endnu bedre er nyheden om, at de unge nu strømmer ind på ingeniøruddannelserne. Som trofaste læsere af bloggen her vil vide, er det en mærkesag for mig, at vi får uddannet flere ingeniører – og nu går udviklingen i den rigtige retning!

Faktisk rykker det så meget for ingeniørerne, at hvor DTU for få år siden havde mange tomme pladser på en række uddannelser, så bliver karaktergennemsnittene nu presset op på flere linjer. I år må DTU afvise næsten 400 ansøgere.

Vest for Storebælt er optaget af ingeniører steget markant, men der er også fortsat ledige studiepladser på både Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og på Professionshøjskolen VIA UC. Hvis man har talentet og interessen for ingeniørvidenskab, men for lavt karaktergennemsnit til at komme ind på en førsteprioritet på DTU, vil jeg opfordre til at kaste et blik på, hvad de øvrige uddannelsessteder kan tilbyde.

At flytte landsdel kræver måske overvindelse for nogen, men så må man gøre op med sig selv, hvad der er vigtigst: At bo det samme sted, som man kommer fra eller at komme ind på den rigtige uddannelse. De fleste bliver rigtigt glade for deres nye by, når de først er kommet i gang med studiet. Studiestederne gør en stor indsats for, at man hurtigt lærer sine medstuderende at kende og får et netværk i den nye by. Og skulle man senere fortryde, er der gode muligheder for meritoverførsel, ligesom der er mange unge, der læser bachelorgraden et sted og kandidatgraden et andet.

At ingeniørfaget er spændende og giver gode karrieremuligheder, er banal viden for os, der allerede har valgt at gå den vej. Problemet har gennem mange år været, at det har været svært at få det budskab ud over rampen til en bredere kreds. Nogle unge har set det som et svært og lidt nørdet fag.

Jeg tror, at initiativer som Engineer the Future har været med til at vende udviklingen. Ved at lade unge ingeniører fortælle deres egen historie om, hvad de arbejder med, og hvordan de er med til at forandre verden, har man ramt en ny generation med lige præcis det budskab, der har størst effekt. Ingeniører er gode til at tænke rationelt – og lidt for ofte har vi mest argumenteret for vores fantastiske fag ud fra en rationel tankegang. Engineer the Future har fortalt den samme historie på forskellige måder, og kampagnen har talt til både hjernen og hjertet. Det har gjort en forskel.

Det er også meget glædeligt, at de IT-rettede uddannelser har oplevet en kraftig stigning i antallet af optagne. Dygtige IT-ingeniører og dataloger er stærkt efterspurgte i erhvervslivet.

Selvom optagelsestallene er gode nyheder, er der også fortsat udfordringer. I de kommende år er der brug for endnu flere ingeniører. Og selvom årets optag er flot, er det ikke nok til at matche den efterspørgsel, som DI og IDA har estimeret.

Der er fortsat brug for at motivere flere unge til at læse ingeniørvidenskab, IT og naturvidenskab. Dertil skal der arbejdes på at øge kapaciteten på uddannelserne. Og det skal ikke alene klares ved at sætte flere stole ind i auditorierne. For en øget kapacitet skal gå hånd i hånd med den høje kvalitet, de danske ingeniør-, naturvidenskabs- og IT-uddannelser har. Dagbladet Børsen har i den forløbne uge fortalt om en ny undersøgelse fra Dansk Metal, der viser, at industrivirksomhederne er begyndt at flytte produktion tilbage til Danmark. Det sker blandt andet, fordi man ønsker at have produktionen tæt på danske ingeniører, som både har en høj kernefaglighed og dertil er innovative.

Der er netop nu positive udviklingstendenser, men vi kan ikke hvile på laurbærrene særligt længe. For der er også udfordringer, blandt andet med naturfagsundervisningen i folkeskolen og med at få uddannet nok faglærte inden for de tekniske fag. Så mit budskab lyder: Lad os glæde os over de gode nyheder et øjeblik, og så må vi have arbejdshandskerne på igen for at løse de mange tilbageværende udfordringer.

Lia Lefflands billede
Lia Leffland
er akademidirektør i ATV. Hun skriver om de store samfundsudfordringer og hvordan teknologi, naturvidenskab og teknisk videnskab kan bistå med løsninger, og spørger, hvilke rammer giver vi innovation, forskning, vidensspredning, produktionserhverv og uddannelser i Danmark.

Kommentarer (0)