close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
true cousins

SÅ lykkedes det - i 5. forsøg! (ny video)

Dan the Man har modificeret et i forvejen ret fint billede

Masser af forsøg - eller et meget langt tilløb

Efter vi i 2012 deltog på Mosten Race Day for første gang med Silver Bullitt i Super Competition Bike-klassen og blev nr. 6, sagde vi til alle der gad at høre det: "Vi kommer tilbage næste år og vinder klassen". Sådan kom det dog ikke helt til at gå...

I 2013 havde vi stadig ikke farten (lige på det tidspunkt) og kom kun lige under 6 sekunder og fik en 5. plads. Og i 2014 havde vi stadig ikke fået styr på vores stabilitetsproblemer og med kun ét enkelt løb pga. regn blev det til en tid på 5.79 og igen en 5. plads. I 2015 så det endelig ud til at skulle lykkes, men en kombination af sløseri fra min side og en mildest talt underlig starter-person og procedure resulterede i nul og niks - udover en plads blandt de 8 bedste (kvartfinalen).

Men så i år...

Vi havde jo kørt 5,16 sidste efterår, så planen var oprindeligt, at Silver Bullitt i løbet af 2016-sæsonen skulle under 5 sekunder ligesom TC-X. Men allerede tidligt i sæsonen brændte den ene controller af. Det betød ikke alene en 2 måneders pause (skulle det vise sig), men også at med mindre der blev bygget helt nye controllere, så kunne vi ikke skrue mere op for effekten uden at risikere at brænde controllere af igen.

Da det er et større arbejde og vi var midt i sæsonen, besluttede vi at det ville være bedst at reparere den gamle controller og så udelukkende koncentrere os om at ramme lige over de 5,50, som er break-out tiden i Super Comp. Bike-klassen. En break-out tid er en tid, som ikke må underskrides. Super Comp. Bike-klassen er den "sidste" klasse, hvor der er break-out. Alle klasser hurtigere end SCB er det bare den hurtigste tid der vinder. For os ville det være Funny-bike, en klasse vi på baggrund af vores 5,16-tid havde forsøgt at få tilladelse til at stille op i, men pga. de nuværende regler lykkedes det ikke i denne omgang.

General-prøven på at deltage i Super Comp. Bike-klassen var til Summer Nationals på Malmø Raceway, hvor vi som tidligere beskrevet blev nr. 2 i finalen. Alle øvrige deltagere var svenskere, som alle kunne køre 5,6, 5,5 eller hurtigere - med andre ord et skrapt felt. Og da der var tale om "rigtig" drag racing, hvor man kører to mod hinanden, var reaktionstiden en faktor - det er den IKKE på Mosten, hvor der som nogen ved, bliver kørt sprint og dermed solo. Det er således kun motorcyklens kørte tid, der tæller.

Så da vi mødte op til Mosten, var vi rigtig godt forberedte på, hvordan Silver Bullitt skulle indstilles for at køre tæt på 5,50 sek....

På pladsen, hvor de forskellige klasser lines op inden starten, her Super Comp og Super Gas

Kvalifikationen

Det viste sig hurtigt at vores indstillinger fra Malmø Raceway ikke passede helt så godt som forventet. Temperaturen var lavere, hvilket har betydning for batteriernes ydeevne, men også grebet var dårligere - dette blev også tydeligt, da TC-X heller ikke kunne komme ned på de forventede tider.

Men det viste sig også hurtigt, at de øvrige konkurrenter i SCB-klassen slet ikke kunne finde farten, og vi vandt alle tre runder med stor margin, hvilket vil sige ca. 0,3 sek til næst-hurtigste MC. Det blev heller ikke nemmere for en enkelt konkurrent, da hans MC brød i brand på vej ned af banen - meget dramatisk og lidt tankevækkende, ses også på vedlagte video. Vores bedste tid lå på 5,67 med nr. 2 i klassen på 5,81.

Glenn (Konstruktøren) og Benedicte assisterer lige inden starten

Finalerunderne

De 8 bedste gik videre til kvart-finalerne, fulgt af de 4 bedste i semifinalen og til slut 2 i finalen. I kvartfinalen blev det til en 5,70 tid, med nr. 2 i runden på 5,94 - altså stadig stor marginal. Men vi skruede med vilje en anelse op inden semi-finalen og her kom vores bedste tid på 5,55 - klart bedre end de 3 tilbageværende semi-finalister.

Der opstod imidlertid en mindre krise, da jeg var kommet ned i den anden ende af banen og havde vendt om. Pludselig slukkede kontrollampen for den ene controller, så SB kørte kun for halv kraft. Og efter nogle hundrede meter slukkede den anden controller så også!!! Så holdt jeg pludselig dér, helt stille - indtil en venlig fremmed på én af hente-køretøjerne kunne trække mig tilbage til pitten. Jeg havde en mistanke om, at det var 12 V batteriet, der leverer strøm til styrekredsløbet på controllerne, der var løbet tør. Så nu var det bare at finde reserve-batteriet og se om det løste problemet - og det gjorde det heldigvis, pyha!

Rullende burn-out fra en deltager i en af de hurtigste klasser

Til finalen var batterierne i Silver Bullitt nu endnu varmere og for at undgå at breake ud - altså komme under de 5,50 - valgte vi at skrue en anelse ned igen. Der var stadig så stor tidsmargin til den anden finalist, at det virkede klogest at satse på det sikre fremfor at satse på, at han pludselig kunne forbedre sig flere tiendedele sekund.

SÅ kom endelig tidspunktet for de to finaleløb. Jeg kørte først og via vores (400 km/h) Sigma-MC on-board computer kunne jeg lige efter målstregen se, at min tophastighed lå på 217 km/h. Jeg vidste derfor, at min tid måtte være nogen lunde hurtig. Den viste sig at være 5,659 og 218 km/h. Konkurrenten, SCB224, fik en tid på 5,926 - en meget klar sejr indenfor drag racing. Via mobilen fik jeg SMS om, at jeg havde vundet og kunne derfor køre tilbage over startlinjen med ro i sjælen. Samtidig skal det nævnes, at vi vandt samtlige 6 kval- og finalerunder og kørte de 6 hurtigste tider af alle og de højeste top-hastigheder ligeså.

Det var selvfølgelig en kæmpe forløsning efter alle disse år, men også lidt skuffende at konkurrencen ikke var hårdere (ingen svenskere, kun danskere og tyskere deltog i år). Sejren gav en fin pokal og kr. 4.000,- som blev delt med vores team-medlemmer Benedicte, Motornissen og Tobias (aka chef-kokken).

Næste år håber vi at få lov til at stille op i Funny Bike, hvor en sub 5-tid normalvis vil skaffe en top 3 placering - tiden må vise om det så også vil tage os 5 år...

En stk. glad vinder - det sker jo kun hvert 5. år (foreløbig)

Brok

Vi skulle dog ikke lige være foruden en ICE-brokkerøv (der i øvrigt aldrig selv kom under 6 sekunder og slet ikke fuldførte en kørsel i 2015), som syntes at det var snyd, at vi "havde fået lov" til at stille op, når vi nu havde så nemt ved at ramme break-out tiden. Derefter en masse vrøvl om, at vi havde kørt 5,0 og at vi kunne ramme 5,52 som ingenting. Og at vi bare skulle have vores egen klasse for el.

Vores svar til ham - og andre med benzin i blodet - var følgende:

  1. Vi havde ikke fået lov. Reglementet har været åbent for el i flere klasser for dragbikes siden 2012.

  2. Det har taget os 5 år før vi kunne vinde denne klasse - så helt nemt var det altså heller ikke.

  3. Vi forstår slet ikke at han stillede op i en klasse, hvor han var over 0,5 sek fra break-out tiden.

  4. Hvis han vil bygge en dragbike på el, vil vi gerne hjælpe ham og

  5. Ellers må han tage en tudekiks. El som drivmiddel er for at blive - på såvel vejen som racerbanen...

"Og til vinderen er der 4.000 og så en pokaaaal"

Herunder video med det hele vist på 3 minutter:

Hans-Henrik Thomsen, True Cousins
fortæller sammen med sin fætter Glenn E. Nielsen om arbejdet med at udvikle og bygge deres lynhurtige el-motorcykler og -biler.

Mange gange tillykke med sejren.
Det var fedt at følge med fra tilskuerpladserne.

Når man sidder på lægterne med et lidt tungt hoved fra nattens udskejelser, er det rart med noget el-drevet på banen ind i mellem, så de hårdt prøvede ører lige kan få en pause.

  • 1
  • 0