Kinesisk energi bloghoved blog

Så kom Kina’s CO2 marked - eller gjorde det?

Efter nogle års tilløb er Kina nu parat til et landsdækkende CO2-kvotemarked. Sådan lød beskeden i går på et pressemøde i Beijing, hvor vicedirektøren for National Reform and Development Commission (NDRC) Zhang Yong fortalte at State Council har godkendt, at man går i gang fra januar 2018.

Fortsat usikkerhed om reglerne

Beslutningen er et klart signal om, at Kina tager kampen mod menneskeskabte klimaforandringer alvorligt, at man fra toppen af den kinesiske ledelse har stor fokus på reduktion af CO2 emission og at man ønsker at bruge markedet som instrument for denne reduktion. Omvendt er det på trods af flere års pilotforsøg i udvalgte byer og provinser i Kina stadigt usikkert, hvordan kvotemarkedet bliver implementeret i praksis i de kommende år.

Udgangspunktet er at starte med kraftværkssektoren for derefter at udvide til andre sektorer med et stort kulforbrug. De mere præcise regler for allokering af kvoter er endnu ikke udmeldt, og fokus fra starten er at få opbygget systemer til registrering og overvågning, allokering samt handelsmekanismerne. Det gælder med Deng Xiaoping’s ord fra 80’erne om at “krydse floden ved at føle stenene”, altså en gradvis opbygning og læreproces.

Systemopbygning mere end reel effekt i startfasen

Ud fra den tilgængelige viden ser det ud til at kraftværkerne vil blive tildelt kvoter ud fra en basis-emission, baseret på en standard for kraftværkets effektivitet. Det betyder, at ineffektive kraftværker bliver straffet, mens kraftværker der er mere effektive end standarden, vil kunne udvide produktionen eller sælge kvoter til de mindre effektive kraftværker. Denne måde at sætte markedet op på vil betyde en effektivisering inden for de kulfyrede kraftværker, og dermed en mindre CO2-udledning, men vil ikke umiddelbart anspore til at skifte fra kul til vedvarende energi i elproduktionen. Det må også forventes, at der vil blive udstedt kvoter med forholdsvis rund hånd i start-fasen for ikke at bringe kraftværkerne i økonomiske vanskeligheder. Med andre ord er værdien af et kvotemarked i de første år primært at Kina får opbygget et system til håndtering af CO2-kvoter, og mindre at det vil have en reel påvirkning af udledningen.

CO2-pris vigtig for fremme af VE

Der er ellers god brug for at sætte en pris på CO2-udledningen. I forbindelse med udarbejdelsen af China Renewable Energy Outlook 2017 (CREO 2017) har CNREC og Energy Research Institute analyseret hvad der skal til for at gøre vind og sol konkurrencedygtig i forhold til eksisterende kulkraft i Kina. Med relativt konservative antagelser om prisudvikling på kul og omkostningsreduktion for vind- og solkraft vil der være brug for en CO2 pris på 130-170 RMB/ton for vindkraft og omkring 230 RMB/ton for solkraft frem til 2025. Derefter vil break-even prisen falde til under 100 RMB/ton. (1 RMB svarer nogenlunde til en dansk krone). Omvendt er forventningerne til et kvotemarked at prisniveauet i 2020 vil være omkring 30-50 RMB/ton, stigende til 200-300 RMB/ton i 2030, som illustreret i nedenstående figur fra CREO 2017. Disse forventninger er selvsagt meget usikre, så længe den konkrete udformning af markedsreglerne, allokeringsmekanismerne og ikke mindst omfanget af kvoter ikke er fastlagt. Det skal bemærkes, at beregningerne sammenligner nye vindkraft og solkraftanlæg med eksisterende kulkraftværker - sammenligningen med nye kulkraftværker ville se væsentligt anderledes ud.

Illustration: Kaare Sandholt

Personligt er jeg mere tilhænger af en CO2-skat på udledning frem for et mere komplekst markedssystem, men når man nu har valgt at introducere et kvote-marked, kan man jo håbe på at man gennem den planlagte læringsproces er i stand til at få et effektivt system op at stå. Det kan jo så altid forstærkes gennem en bundpris på CO2 og en effektiv regulering af kvoteomfanget så der sikres en kvotepris på et niveau, som reelt fremmer den ønskede energiomlægning.

Emner : CO2-kvoter
Kaare Sandholt er civilingeniør med speciale i energi. Siden 2011 har han arbejdet i Kina knyttet til China National Renewable Energy Centre, en kinesisk tænketank i Energy Research Institute under NDRC. Tidligere har han været ansat i Energistyrelsen og i Elkraft og været partner i Ea Energianalyse.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten