Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
phloggen

Rygterne i den globale landsby

Jeg kommer fra en lille vestsjællandsk landsby hvor tiden stod så stille at der kun var en and i gadekæret og derfor har jeg aldrig som så mange andre opfattet sammenligningen af internettet med "den globale landsby" som noget positivt.

Grunden til at jeg nævner det her er, at en af de ting der kendetegner landsbyer er at man kan være aldrig så uskyldig i byretten, men man kommer alligevel aldrig i Brugsens bestyrelse "for røg kommer ikke af ingenting".

Jyllandsposten har måske alt i tørvejr i forhold til byretten i Århus, men mon ikke den harmdirrende banbulle fra Dansk Industris ypperstepræst de nu har modtaget (guldkalven er blevet skændet) har fået dem til at undre sig over den megen spinat lige i omegnen ?

Darwinistiske budskaber

JPs Muhammed tegninger har nu opnået "meme" status, de er nu et selvspredende budskab og derfor kunne hverken Integrationsministeren, H.M. Dronningen, Statsministeren, diverse Ambassadører, Arlas mælkeprodukter eller Dansk Industri (i den rækkefølge) gøre noget.

Budskabet at profeten er blevet skæmmet er for hot til at nogen checker fakta før de spreder det videre, det er simpelthen en nyhed folk ønsker så meget at tro på, at den kun kan være sand og derfor må spredes.

På bedste darwinistiske vis muterer den slags budskaber undervejs så de bliver endnu mere "smitsomme" og dermed får større udbredelse.

H.C.Andersen beskrev fænomenet så glimrende i historien om den lille fjer der blev til fem høns.

Senere opdager man måske så at det var måske ikke alle danske aviser og at overskriften ikke havde været "vi kræver korstog nu!" osv, men da har man allerede forward'et email'en, ringet til fætteren og fortalt det til naboen.

I resten af den vestlige verden kaldes den slags "Urban Legends" og der er så mange at dem at Snopes.com der prøver at skille skæg fra snot modtager mindst et nyt indlæg hvert dag.

I forhold til JPs kreation er rygtet/kædebrevet der siger at Bill Gates giver alle sine penge væk harmløst.

(Noget af) det som Jyllands Posten ikke havde tænkt på...

Vi kan forvente at historien om muhammedtegningerne vil tage flere år om at dø ud, ligesom en smitsom sygdom vil den gå sin gang igennem de forskellige miljøer og vi vil næsten helt sikkert se en opblomstring hvert år under og lige efter pilgrimsfarten til Mecca.

Der er ifølge det USAnske forsvarsministerium mindst to store BOTnet der kontrolleres fra mellemøsten og hvis de kriminelle elementer der styrer dem beslutter sig at "gøre noget ved JP" så er det tvivlsomt om JP har hvad der skal til for at stå imod.

Ifølge Danmarks Radio er angrebet begyndt.

Velkommen til den globale landsby: tænk ikke lokalt, du handler globalt.

/phk

PS: der findes faktisk også "anti-meme" budskaber, ting der aldrig bliver sagt videre og oftes slet ikke sagt til at begynde med

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Tja - der er ikke nogen der siger at det bliver nemt når vi er oppe mod en logik, der siger:
"Jeg bryder mig ikke om det, de skrev i avisen for et halvt år siden, så nu holder jeg op med at drikke mælk. Hvis det ikke er nok, så holder jeg op med at spise kylling. SÅ ka' de lære det !!"

  • 0
  • 0

LARS AABOE KRISTENSEN skrev:
Tja - der er ikke nogen der siger at det bliver nemt når vi er oppe mod en logik, der siger: "Jeg bryder mig ikke om det, de skrev i avisen for et halvt år siden, så nu holder jeg op med at drikke mælk. Hvis det ikke er nok, så holder jeg op med at spise kylling. SÅ ka' de lære det !!"

  • 0
  • 0

Kære Poul-Henning.
Her har du en "pose" kommaer, som du kan benytte i dine fremtidige indlæg.
,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,
,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,
,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,
 

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten