close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
Raket-Madsens Rumlaboratorium

Rumfart på en anden måde...

Kære læsere...

.

"Rumfart på en anden måde"

-Må nødvendigvis handle om at afprøve nye måder at at lave rumfartsteknologi på.

Det betyder, at det gør ikke så meget om vores raketter virker, for de koster ikke ret meget. Derfor kan vi tillade os at gøre alting fuldkommen "forkert" i forhold til normerne for traditionel, moderne rumfart.

Det er faktisk meget vigtigt, at vi netop gør tingene "forkert" og anderledes, målt på den normale målestok. For hvis vi ikke holder fast i vores "forkerthed", bliver det jo ikke "Rumfart på en anden måde", men "Rumfart på den normale måde"

Det er en helt bevidst beslutning, ikke noget nødtvunget.

Amatører kan faktisk godt bygge ting til samme høje standard som de rigtige rumfarts professionelle. Der er i princippet ikke noget til hinder for at en dygtig amatør bygger en af de små fine solpanel regulatorer som jeg har set hos en rumfarts professionel. Man skal bare kunne lodde med exceptionel nøjagtighed, og man skal indkøbe sine komponenter som "space ratede" og overholde nogle normer for fremstillingen, for sporbarhed af delene, og for dokumentation af processen.

Så kan man godt lave et af de små print, og faktisk gøre stort set til professionel rumfarts standard.

Jeg har stået med en lille kulfiber næsekegle i en dansk rumfartsvirksomhed. Den var kun 100 mm i diameter og vel 250 mm høj, og var tydeligvis ufatteligt stærk, og vejede måske 75 gram. Vanvittigt let, og sindssyg vanvittigt stærk. Vigtigst af alt, firmaet kan bevise at den faktisk er så stærk som de lover. Det kan de, med al den dokumentation, prøvninger og andet som følger den lille næsekegle. Det vejer mange til gengæld mange kilo, det tilhørende materiale.

Eller som en professionel britisk ubådsdesigner sagde til mig "In a certified commercial submarine, the paperwork generally weighs more then the submarine itself"

Men igen, hvis amatører brugte nok ressourcer på fremstilling af værktøjet til at lave sådan en næsekegle, og de brugte nok aftener og weekender på at udarbejde det medfølgende papir og dokumentations arbejde, så kunne de nok lave det til samme standard.

Det ville koste mindst den samme tid, og dermed i virkeligheden de samme penge, som de kan lave emnet for hos rumfartsvirksomheden. Måske ville det faktisk koste noget mere, fordi virksomheden har en meget høj rutine, og indarbejdede systemer til at lave netop specialemner af meget høj kvalitet i kompositmaterialer. Men amatøren kunne formentligt godt gøre det, dog med et noget højere forbrug af ressourcer i tid og penge.

Med andre ord til en højere pris.

Det er et meget normalt forløb blandt de mange amatører jeg kender i raketverdenen, at de ultimativt konvergerer til den konventionelle professionelle rumfarts standarder og metoder. Efter som det koster det samme eller mere, som det nu engang gør i den professionelle rumfart, så er det den primære årsag til at projekterne forbliver i meget beskeden skala. Hamrende flot bygget, men nødvendigvis småt.

Jeg skriver "konvergerer" mod professionelle standarder - fordi i praksis er den Hollandske raketklub NERO´s H2 raket ret forskellig fra professionelle sonderaketter, men Bernard og Frans prøver virkelig at lave noget af meget høj standard. Det koster dem enormt mange timer, så H2 er en meget dyr raket.

For at rode det hele sammen er det forresten også meget normalt at den slags mennesker selv arbejder som rumfarts professionelle. I sin tid har jeg f.eks. lavet raketter med Jan Raagaard Petersen, som både var elektronik gruppe formand i DARK, og samtidig dybt involveret professionelt i den magnetometer teknologi, som dannede basis for Østed satellittens måleudstyr.

Umiddelbart lyder det sikkert rigtigt godt at amatører konvergerer mod den "rigtige" måde at gøre tingene på.

Ja, tænk, og måske med tiden bliver accepteret som en del af den professionelle moderne rumfartsverden.

Men det er nu ellers ikke så svært, hvis man ellers er kvalificeret og hamrende dygtig. De mennesker der arbejder i rumfarten er sådan set samme slags mennesker som arbejder med medico teknologi, med høreapparater eller mobiltelefoner. Det er højteknologi vidensarbejdere, som har det lige netop det erhverv, men som også kunne have et andet erhverv inden for avanceret teknologi. Så er man i øvrigt fagligt kvalificeret, og hamrende dygtig, kan man bare søg job hos en af de mange større og mindre rumfartsvirksomheder i Danmark, og dermed blive en del af rumprogrammet.

Ingen grund til at bygge raketter i baghaven for at komme dertil. Det vil faktisk nok mere være en hæmsko, fordi man måske så lærer sig selv nogen dårlige vaner, som skal pilles ud igen, når man går konventionelt prof.

Hvis man vil lave "Rumfart på en anden måde" så er man derfor naturligvis gået helt forkert hvis man søger ind i "Rumfart på den normale måde - branchen"

Jeg vil gerne belyse det udsagn lidt ved at give et par eksempler. At finde helt rene analogier er ikke altid nemt, men giv mig lidt råderum, så tror jeg nok det bliver logisk.

Hvis nu Steve Jobs og Steve Vosniak - der som bekendt regnes for den personlige computers fædre - havde spurt hos IBM hvordan man laver en ordenlig regnemaskine - havde man så fået noget afgørende nyt ud af den berømte garage ?

Illustration: Privatfoto

Det her bud på en computer slog aldrig rigtigt an på markedet for private computere. Men det er en ordentlig mainframe efter tidens standard. Foto: IBM

Hvis nu Elon Musk havde være en ordentlig aerospace engineer, og havde fået et solidt kursus hos Arianespace om hvordan man laver ordentlige løfteraketter, hvad vi så fået en Falcon 9 der kan lande efter brug, og stå på egne ben ?

Nu zoomer jeg så lige ind på den lokale andedam...ingen sammenligning i øvrigt, helt anden skala, men samme fundamentale princip.

Hvis nu jeg havde taget et solidt kursus i ubådskonstruktion hos Howaldtswerke-Deutsche Werft, eller Vickers Armstrong - havde jeg så været klædt på til at gå hjem og konstruere undervandsbåden Nautilus ?

Hvis jeg nu havde været hos Kværner / Aker Solutions i Norge, hvor de (om)byggede Sea Launch enorme semisubmersible flydende startrampe - havde jeg så været klædt på til at konstruere MLP Sputnik ?

Svaret er i alle eksemplerne...Nej - nej - nej !

Det ville være fuldkommen katastrofalt, for man kan naturligvis ikke gøre noget på en anden måde, ved at få banket ind i knolden hvordan man gør det på den normale måde.

Man skal lade sig inspirere, og lære så meget man kan af andres erfaringer...men man må ikke komme for tæt på det etablerede, og overtage det etablerede tankesæt hvis man skal prøve på noget nyt.

Der ligger i dette enormt stor respekt om det etablerede. Men det er logisk, at hvis man bliver som det bestående, så er man ligesom ikke særligt anderledes end...det bestående.

De første effekt af at være kommet for tæt på, er at man allerede på planlægningsstadiet kan se, at det her bliver meget dyrt og kompliceret. Den næste er at - man for overhovedet at kunne få budgettet for tid og penge til at hænge samme begynder at lægge planer for 5 - 10 - 15 år lange forløb. Når det sker, bør det stå klart for enhver at der er noget akut galt med budgettet, og det ender i et evighedsprojekt.

DARK havde de bedste intentioner da de i 1993 begyndte at planlægge deres rumskudsprojekt. Men som kravene til dokumentation og sporbarhed m.v. som de stillede til sig selv bleve mere definerede, stod det klart at de ville løbe over mange år. Man endte med at planlægge et ti års forløb. Opsendelse i starten af det nye årtusind. Der blev aldrig noget af det - og det var ikke fordi folkene ikke var dygtige eller meget højt kvalificerede. Det var om noget fordi kravene til projektet blev sat til at passe med disse højteknologi folks professionelle standarder. Det kan man ikke løfte inden for en realistisk tid, og dermed bliver projektet urealistisk - realistisk set. Det gør ikke tricket at have folkene og kompetencerne. Man må tage hensyn til de reelle ressourcer og designe derefter.

Vi kunne have gjort det samme ved Sputnik:

Så ville hun have haft et avanceret dynamic positionering system, og otte diesel hydraulisk drevne azimut thrustere. Hun ville være meget større, og have haft omfattende elektroniske systemer, computere, fritfaldsredningsbåde, og et utal af andre og dingenoter og dikkedarer...og ikke været kommet ud af computeren endnu. Hun ville aldrig været blevet bygget, for bare budgettet for den mindste og mest skrabede udgave der kan opsende en to tons raket, ville have været et flercifret millionbeløb. Meget af det naturligvis arbejdstimer, og det ville derfor have taget mine hjælpere og jeg mange, mange år at bygge Sputnik.

Sådan laver man en ordentlig Sputnik. Selv en ti gange mindre udgave ville være uopnåelig. Foto: Sea Launch.

Man kan ikke tænke anderledes ved at gøre som alle andre, eller gøre som man "bør"

Det er egentligt helt logisk.

Steve Jobs og Vosniak kunne godt have bygget en rigtig IBM mainframe supercomputer i garagen, hvis de havde afsat fyrre halvtres år til det.

Men det havde af rigtigt mange grunde været ret så ligegyldigt, for alle andre end de to implicerede nørder. Jobs kunne heller ikke have udviklet smartphone ved at snakke med KTAS om hvordan et fornuftigt og ordentligt moderne telefonapparat skal se ud. Så var den jo kommet med drejeskive, i stedet for touch screen.

Det er vigtigt at huske at det ikke gør så meget om vi fejler...når vi bare leger

For der går ikke milliarder af skattekroner op i røg hvis Raketmadsen styrter ned. Det er på mange skalaer lige så ligegyldigt, som de mange af flyvningens pionerer, som styrtede ned i flyvningens barndom. Derfor skal Raketmadsens rumskib ikke bygges hos Lockheed Martin, så det kan blive gjort ordentligt. Tværtimod. Hvis Lockheed Martin endelig byggede det, og raketboosteren med, ville det også være komplet ligegyldigt som projekt, for det ville selvfølgelig fungere.

Hvad har vi så lært ? Jo, hvis vi bruger trillioner af skattekroner, kan vi lave alt muligt.

Nå.

Det er forklaringen på at jeg ikke sætter alt ind på at gøre Raketmadsens Rumlaboratorium til en del af konventionel dansk rumfartsindustri. Der skal vi slet ikke hen, det har slet ikke noget med os at gøre. Vi skal være anderledes og alternative, rebelske og skrupskøre, dristige og frygtløse.

For det gør ikke så meget, hvis vi styrter. Vi koster ingen forskningsmidler eller skattekroner.

Projektet "Rumfart på en anden måde" handler jo om at finde ud af om man kan slippe af sted med det på en anden måde. At man kan på den normale måde, det ved vi jo.

Hvis derimod Raketmadsen begynder at flyve med sit Jens Lyn rumskib, og flyver mach 3 i en rallystol, så er det sjovt, skørt og lærerigt for alle andre der prøver at gøre noget på en anden måde.

Peter Madsen

Men "Rumfart på den anden måde" er stadig titlen på din gamle arbejdsgivers blog.
Så nu bliver du nok snart anklaget for plagiat :-)

Men ellers ganske enig.
Ved at gå samme vej som man plejer, kan man højst opnå en evolution.
Med en anden tilgang kan man skabe en revolution...

  • 7
  • 3

bare bekymret for at vi ikke kommer ud af et spor hvor målet er at blive lige som de "rigtige" og dermed blive ret så ligegyldige.

Vi nyder i øjeblikket godt af Stefan Eisenknappl´s praktik omkring guidance. Stefans begrundelse for at være her efter at have været hos nogen af de mest spændende steder i Californien, er netop at det er en radikalt anden tilgang til emnet.

Selv om projekterne i HAB bygningen på ingen måde har været lavet "ordentligt" efter de standarder der normalt bruges i undervandsbåde og raketter...er vi alligevel lykkedes med at få nogen interessante fartøjer ud af porten.

Skørt og sjovt, og derfor ret spændende om det kunne lykkes.

Det vil jeg gerne at det skal blive ved med at være - vi skal ikke stræbe efter at blive Terma, for det er Terma meget bedre til at være.

Men lige netop dette, om Raketmadsen faktisk kan slippe afsted med at bygge tingene selv, i et gammelt skur, og komme i luften og sikkert ned ville kunne få mig helt ud på stolekanten, hvis jeg ikke allerede var så at sige "i stormens øje" ombord i raketten.

Af samme grund ser jeg streaming af Space X landinger, med meget større spænding end Space X opsendelser, for det er der de er helt sensationelt nyskabende.

Peter Madsen

  • 6
  • 4

Men "Rumfart på den anden måde" er stadig titlen på din gamle arbejdsgivers blog.
Så nu bliver du nok snart anklaget for plagiat :-)


Der er lige netop en pointe heri oven på de mange opslidende debatter tidligere. Heldigvis findes der en god syntaktisk løsning herpå nemlig at finde et andet ord end lige "anden" så som "alternative", "modige", "vovede" eller "minimalistiske".

Man kunne også skære igennem ved simpelthen kalde det "Madsenfart" hvilket jo lige netop er kort og endog meget præcist. ;-)

Håber dette kan inspirere på konstruktiv vis!

  • 2
  • 1