Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
Teknologi 4.0 bloghoved

Robotter, udvikling og menneskelig stræben

Min hustru forærede mig den israelske historiker Yuvel Hararis tankevækkende bestseller Sapiens – en kort historie om menneskeheden i julegave. Har du endnu ikke læst bogen, så vil jeg opfordre til det. For den rummer et perspektiverende overblik over det, der har drevet - og implicit hæmmet - menneskets teknologiske udvikling i årtusinder.

Jeg er teknologibegejstret. Jeg tror på det værdifulde i at sætte livet – herunder ny teknologi - ind i en historisk sammenhæng. For nok lever vi i en informationsteknologisk tid, hvor enhver person og oplysning blot er et klik borte, og hvor disruption, cobots, kunstig intelligens og big data efterhånden er en del af hverdagssproget. Men vi lever samtidig i en historieløs tid.

Derfor er det godt med historikere som Harari, der beskriver hvad der får udviklingens helt store hjul til at dreje. Fra forhistorisk tid og til i dag handler menneskets historie om stræben, samarbejde, viden og forandringsvilje. Sådan har det altid været og sådan vil det altid være. Det er vores - Homo Sapiens - DNA.

Hvorfor taler robotter ikke til os og til hinanden?

Men der er en helt afgørende katalysator i menneskets historie, som fremmer vores DNA og som præger vores adfærd. Ifølge Harari er det skabelsen af et fælles sprog.

Sproget er Homo Sapiens største bedrift. Uden ensartet, standardiseret sprog, uden evnen til dialog, spørgsmål og svar, og uden et fælles kodeks for hvordan vi kommunikerer - både på tværs og indbyrdes - ville viden være ufrugtbar og intet samarbejde opstå. Uden fælles sprog hæmmes vi. Uden sprog har vi kun begrænsede muligheder for at realisere vores ønsker om stræben og vores forandringer ville være ubetydelige bagateller. Vi var på stenalderstadiet, hvis ikke vi kunne kommunikere sammen eller på tværs.

Hvad har fælles sprog med robotteknologi robotter, kunstig intelligens og fleksibel automation i 2019 at gøre? En stor del! I fjor anslog en Mckinseyrapport at der inden for de næste 10 år vil blive skabt ca. 25.000 nye danske arbejdspladser, hvis den teknologiske udvikling fortsætter. Jeg tror på det positive scenarie. Ud over at robotteknologien er centret for fremtidens jobskabelse, rummer robotteknologien svar på bæredygtig udvikling.

Derfor har vi brug for smart teknologi af flere indlysende grunde, og de teknologiske muligheder har aldrig været større end de er nu. Men hvordan med evnen til at vi og vores redskaber kommunikerer og deler viden på tværs gennem fælles sprog?

Mennesket skal i centrum – ikke robotten!

Men skal vi høste de anslåede beskæftigelsesmæssige og bæredygtighedsmæssige gevinster, må et paradigmeskift til. Vi må ændre syn på hvordan robotter udbredes og integreres i produktionen. Det dominerende set up af sofistikerede, dyre skræddersyede teknologiløsninger, der vanskeligt taler sammen og sjældent taler til mennesket er passé.

Vi må sikre at teknologien kommunikere lettere på tværs af hardware, software og markedsplatforme etc. Kun dermed får vi de jobs, som McKinsey spår. På bekostning af forkromede skræddersyede løsninger tror jeg på at fremtiden i højere grad består i standardiserede, integrérbare og driftssikre teknologimoduler som hurtigt og effektivt løser de behov som den enkelte bruger har. Dermed er fælles sprog og sofistikerede indbyrdes kommunikérbare standardmoduler forudsætningen for udvikling og stræben i form af ramp up, rapid deployment og skalerbarhed. Det er det, Hararis bog minder os om.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten