Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
metascience blog

Robottens udfordring

I robotforskningens barndom var den menneskelige forstand det forbillede, som forskerne forsøgte at skabe kunstig intelligens ud fra. Kompleks symbolmanipulation blev fremhævet som centralt for tænkning. Skulle maskiner måle sig med os i tænkning, måtte de først og fremmest kunne symbolmanipulere som os. Moderne kognitions- og neuropsykologi forlader imidlertid i stigende grad ideen om, at tænkning beror på manipulation af symboler. Vægten er nu på, at tænkning er situeret, dvs. under indflydelse af omgivelserne, og orienteret mod handlinger. Tænkning hviler derfor primært på sansemotoriske og perceptuelle processer. Den såkaldte Embodiment-teori finder i høj grad støtte i studier baseret på billeddannelsesteknikker, der viser, at processering af begrebslig viden, som f.eks. ’bold’, aktiverer de områder af hjernen, der normalt arbejder, når vi fysisk interagerer med en bold. Vores evne til at kategorisere verden og vejen til dannelsen af symboler går altså gennem at interagere med verden. Hvilke udfordringer følger af de nye teorier for tænkning med hensyn til muligheder for kunstigt at genskabe menneskelig intelligens?

På den ene side synes mulighederne for at tænke som mennesker fortsat at være langt væk, fordi robotter mangler en ’kødelig’ krop, som kunne tænkes at være den nødvendige forudsætning for den kropslige kategorisering. På den anden side kunne mulighederne også synes tæt på. I det omfang, robotter faktisk kan udstyres med perceptionssystemer, kan de også komme til at kategorisere verden ud fra, hvordan den kalder på forskellige handlinger. Imidlertid viser neuropsykologisk forskning også, at vores kategorisering af f.eks. ’bold’ ikke kun afhænger af ’bottom-up’-processer. Perceptioner, der leder til kategoriseringerne, er i stort omfang under indflydelse af sproget, dvs. ’top-down’-processer. Resultaterne kendes især fra undersøgelser af ’farvesprog’. Mennesker, der taler himba (et sprog fra Namibia) viser f.eks. slet ikke tegn på perception af farver, de ikke har ord for. Og da de har meget færre ord for farver end f.eks. engelsktalende, slår de visse farver sammen i samme begreb – de viser således tegn på ikke at kunne skelne mellem grøn og blå.

Hvad betyder det for robotters evne til at tænke som mennesker? Hvis sproget spiller afgørende ind på begrebsdannelse, kunne det se ud, som om robotter ikke kan klare sig med udelukkende at lære af deres egne direkte erfaringer med omgivelserne, dvs. bottom-up. Hvis deres intelligens skal være sammenlignelig med menneskers, skal robotter tilsyneladende også kunne tilegne sig sproget. Dette krav er vanskeligt at efterkomme, fordi det at lære sprog også indebærer viden om sproglig praksis. At mestre et sprog indebærer viden om, hvilke forhold der skal være opfyldt, for at sproget bruges korrekt, og det kræver socialisering. For at tænke som mennesker, må robotter altså omgås mennesker. Men hunden, menneskets bedste ven, demonstrerer, at det ikke er nok. På trods af et omfattende perceptionssystem og mange års sameksistens, har den aldrig lært sig at tale vores sprog.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten