Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
cirkulær økonomi bloghoved stor

Ris og ros fra OECD til Danmarks indsats for cirkulær økonomi: behov for en stærkere forebyggende indsats

  1. november blev OECD’s 2019-rapport med en evaluering af Danmarks miljøpræstation siden 2007 præsenteret i København - bl.a. med en paneldiskussion om grøn om stilling, cirkulær økonomi og klima.

OECD-rapporten kritiserer forværringen af den danske biodiversitet, påpeger at der er behov for en forstærket indsats for at reducere næringsstofudledningerne til danske kystfarvande (”coastal waters”). Endvidere bemærkes, at partikelforureningen i byer stadig er problematisk. Omvendt roser rapporten Danmarks store stigning i vedvarende energis andel af energiforbruget.

Den danske indsats i forhold til ressourceforbrug og cirkulær økonomi analyseres i rapporten under overskriften ”Objectives, policies and institutions for waste, materials management and circular economy”. I hovedtræk kritiseres Danmark på dette område for et højt ressourceforbrug og store affaldsmængder. Danmark roses for at deponere meget lidt affald og for at fremme genanvendelse trods afhængigheden af affaldsforbrænding, men OECD mener, der er behov for flere affaldsforebyggende incitamenter.

Baggrunden: OECD’s evaluering af medlemslandenes miljøpræstation

OECD har 36 medlemslande fra forskellige verdensdele. Hovedparten – to tredjedele - er europæiske lande. Siden 1992 har OECD lavet miljøevalueringer af medlemslandene (og nogle såkaldte partnerlande (Brasilien, Kina m.fl.)) for at sikre, at landene lever op til løfter i lovgivning, aftaler og deklarationer på miljøområdet: “By the early 1990s, OECD governments had enacted a wide variety of environmental laws and signed up to a multitude of environmental treaties and declarations. It became clear that mechanisms were needed to ensure that governments were keeping their environmental promises.”

OECD er nu i gang med tredje runde af evalueringer. Danmark er tidligere evalueret i 2007 og 1999. Der anvendes en peer-review proces, hvor to andre OECD-lande stiller nogle af de eksperter til rådighed, som deltager i reviewprocessen. I den aktuelle evaluering af Danmark var det eksperter fra Australien og Holland.

Evalueringsprocessen har følgende hovedtrin:

  • Forberedelse og dataindsamling, herunder landets egen udvælgelse af de to problemstillinger, hvor der skal foretages dybtgående analyser (i denne evaluering affald, materialer og cirkulær økonomi samt kemiske stoffer) ved siden af de gennemgående OECD-problemstillinger (effektivitet i ressourceanvendelse, miljøregulering og grøn vækst)

  • Review mission (for 2019-reviewet fire dage i november 2018)

  • Policy møde mellem OECD’s sekretariat og regeringen i det land, der reviewes, om udkast til rapport og dens anbefalinger

  • Udkast til rapport stilles til rådighed for det reviewed lands regering og for OCED’s arbejdsgruppe for miljøevaluering

  • Peer review af rapporten og færdiggørelse af rapporten

  • Offentliggørelse af rapporten på offentligt møde i det reviewed land

Lidt uklart grundlag for OECD-rapportens konklusioner

2019-rapporten gennemgår dansk miljøpolitik og miljøinitiativer på en række samfundsområder, påpeger fremskridt og problemer og kommer med en række anbefalinger.

Rapporten omtales i introduktionen som en vurdering af ”progress in achieving domestic objectives and international commitments” – dvs. fokus er på fremskridt i forhold til egne miljømål og i forhold til internationale forpligtelser. Man kunne ønske sig en lidt mere eksplicit beskrivelse af det teoretiske, metodiske og værdimæssige grundlag for rapporten ud over at en påpegning af, at man skelner mellem intentioner, tiltag og resultater (“intensions, actions and results”).

Det er klart, at review-teamet er afhængig af de miljødata og andre former for information, der stilles til rådighed fra det pågældende land. Derudover anvender rapporten data fra bl.a. Eurostat.

Rapporten har en detaljeret og overbliksgivende gennemgang af danske reguleringstiltag (f.eks. de nationale danske affaldsplaner siden den foregående analyse i 2007) og nævner mange specifikke initiativer (f.eks. en app til forebyggelse af madspild). Man kunne dog ønske sig mere analyse af de mange data i rapporten og en mere synlig kobling mellem metode, værdigrundlag, data, analyser og anbefalinger.

Rapporten synes bl.a. at bygge på en forsimplet forståelse af konkurrenceudsættelse og markedsmekanismer som miljøpolitiske virkemidler – bl.a. i sine anbefalinger om konkurrenceudsættelse på affaldsområdet. Spørgsmålet er om denne tro på markedsmekanismer er en OECD-vurdering, en review-teamvurdering eller om det er en dansk anbefaling, der viderebringes.

Analyse af de danske ressourcestrømme

Rapporten fremhæver, at Danmark pr indbygger har et høj indenlandsk materialeforbrug (Domestic material consumption (DMC)) på ca. 24 tons (2017) sammenlignet med et gennemsnit på 13 tons for OECD-landene i Europa. Den indenlandske materialeanvendelse er en forbrugsbaseret opgørelse af den årlige materialeimport plus indenlandsk materialeudvinding fratrukket eksport. Vurderet ud fra vægt er sten, sand, grus m.m. til bygge- og anlægsprojekter den væsentligste materialekategori. Den indenlandske råvareproduktion er ca. 110 millioner tons og importen af materialer og produkter ca. 65 millioner tons. Cirka halvdelen af importen er olie og gas.

Den danske ressourceproduktivitet (økonomisk værdi divideret med ressourceforbrug) beskrives som lav sammenlignet med andre OECD-lande, hvilket må skyldes et stort ressourceforbrug til bygge- og anlægssektoren og landbrug i Danmark. Man kan diskutere, hvor relevant ressourceproduktivitet er som miljøindikator når den bygger på et forhold mellem en miljøparameter og en økonomiparameter. Men ressourceproduktiviteten vil eksempelvis stige med en mindre animalsk produktion og en større produktion af plantebaserede fødevarer, hvor ressourceforbruget pr. kg produkt er lavere end for animalske produkter, så helt irrelevant er ressourceproduktivitet alligevel ikke som miljøindikator.

Affaldsmængdens udvikling er tæt koblet til udviklingen inden for bygge- og anlægsområdet. 61% af dansk affald genereres her. Rapporten bemærker således, at den samlede danske affaldsproduktion steg med 30 % mellem 2010 og 2016, primært som følge af en stigning i mængden af bygge- og nedrivningsaffald. Rapporten fremhæver den store mængde husholdningsaffald pr. indbygger, hvor Danmark har den højeste eller den sjette-højeste affaldsmængde pr. indbygger blandt OECD-landene - afhængig af hvordan denne affaldskategori opgøres (f.eks. om haveaffald regnes som husholdningsaffald).

Kritik af utilstrækkelig dansk affaldsforebyggelse

Rapporten kalder det et paradigmeskifte, at Danmarks ressourcestrategi fra 2013 - i et land med stort fokus på affaldsforbrænding - har som målsætning at genanvende mere og forbrænde mindre affald. Det bemærkes at genanvendelsen – eller måske rettere kildesorteringen – af husholdningsaffaldet er stigende i alle Danmarks regioner. Affaldsforebyggelsen og -reduktionen (”prevention and reduction”) i Danmark kaldes dog utilstrækkelig, bl.a. med henvisning til en EU-undersøgelse, hvor et faldende antal danskere siger, at de undgår produkter med overemballering og køber produkter med lang levetid. Der er tale om et fald fra 28% i 2011 til 21% i 2014. EU-gennemsnittet er på 33%.

Dette fald i miljøadfærd og et niveau under EU-gennemsnittet bør vække til eftertanke hos de danske myndigheder og virksomheder i det videre arbejde med cirkulær økonomi! Det er ”slowing” og ”narrowing”-strategierne, hvor Danmark synes at halte bagefter!

Ønskeligt med kritiske analyser af tal for genanvendelse

WEEE er et af de områder for genanvendelse, som rapporten diskuterer. Det bemærkes, at Danmark har en højere procentvis genanvendelse af EEE-affald end krævet af EU, og at de indsamlede mængders andel af det solgte elektronik er omkring det krævede niveau (45%), men der er ingen analyse af de høje procenter for genanvendelse. Ligeledes mangler rapporten en kritisk analyse af de høje procenter for genanvendelse af bygge- og nedrivningsaffald.

Man kunne have ønsket sig, at rapporten indeholdt en egentlig analyse af bl.a. den danske EEE-genanvendelse og af implementeringen af WEEE-direktivet i Danmark. Det omtales ikke, at der er dele af WEEE-direktivet, som den nuværende danske implementering ikke lever op til. Det siges således i WEEE-direktivet: ”Indførelsen af producentansvar i dette direktiv er et af midlerne til at tilskynde til udformning og produktion af EEE, som tager fuldstændig hensyn til og letter reparation, mulig opgradering, genbrug, adskillelse og genanvendelse heraf.”

Den danske implementering med kollektive ordninger, hvor producenter og importører betaler for det miljømæssige ansvar gennem en vægtbaseret afgift, er en registrerings- og indsamlingsordning der IKKE letter reparation, opgradering og genbrug. Det miljømæssige tab ved kassation af EEE – sammenlignet med levetidsforlængelse gennem reparation og genbrug af et produkt - er stort, fordi EEE-produkter har en stor indbygget miljøbelastning og energiforbrug, som i stort omfang går tabt, når EEE kasseres, og der kun sker materialegenanvendelse. Samtidig giver det forbrugeren et økonomisk tab, hvis et nyt EEE-produkt indkøbes for at erstatte et kasseret produkt.

Ændringer af lovgivning om producentansvar på vej

Ændringer af denne lovgivning er på vej: I forlængelse af ændringer af EU-direktiver er der netop nu høring af et forslag til ændring af miljøbeskyttelsesloven med henblik på bl.a. etablering af ”hjemler til at modernisere reglerne for udvidet producentansvar for elektronikaffald med henblik på bl.a. at sikre mere genbrug og en bedre genanvendelse af elektronikaffald”. I følge bemærkningerne til lovforslaget er hensigten at, *”affaldsaktører får mulighed for at indsamle elektronikaffald fra husholdninger til forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse udenom den etablerede producentansvarsordning, som bl.a. omfatter en kommunal indsamling af elektronikaffaldet fra husholdningerne.” *

Denne lovhjemmel kan sikre det lovgivningsmæssige grundlag for ordninger for reparations- og videresalg af hårde hvidevarer, som er etableret på initiativ af nogle affaldsselskaber med fokus på bl.a. kasserede vaskemaskiner på genbrugspladser.

Mange cirkulær økonomi projekter … fra et udgangspunkt under EU-niveau

Rapporten bemærker, at Danmark i mange år har skabt grundlag for cirkulær økonomi gennem tiltag inden for bæredygtigt forbrug, eco-design, renere teknologi samt offentlige grønne indkøb. Det bemærkes, at andelen af danskere, der giver udtryk for at de køber ”eco-friendly products”, er blandt de højeste i EU (48%), kun overgået af Sverige med 60%.

Rapporten nævner en række projekter med relation til cirkulær økonomi rettet mod bygge- og anlægssektoren og mod SMV’er. Det bemærkes, at den nuværende national strategi for cirkulær økonomi ikke indeholder obligatoriske planer for selektiv nedrivning af bygninger. Rapporten bemærker, at en EU-undersøgelse viser, at danske SMV’er i 2017 lå under EU-gennemsnittet for affaldsminimering (49% mod et EU-gennemsnit på 65%) og intern genanvendelse (29% mod et EU-gennemsnit på 42%).

Den nævnte analyse kan ikke have nået at registrere ændringer, der måtte være sket som følge af de senere års cirkulær økonomi projekter rettet mod bl.a. SMV’er, men det ”sløje” udgangspunkt viser behovet for, at erfaringerne fra de mange case-baserede projekter efterfølgende spredes til andre SMV’er gennem brancheorganisationer og myndigheder.

OECD’s anbefalinger om affald, ressourceforbrug og cirkulær økonomi

Blandt de i alt 44 anbefalinger i OECD-rapporten er 11 anbefalinger relateret til ressourceforbrug, affald og cirkulær økonomi inden for tre hovedoverskrifter:

  • Styrke affaldsforebyggelse

  • Etablere konkurrence inden for affaldsforbrænding

  • Fortsætte bestræbelserne på at styre omstilling mod en cirkulær økonomi

Anbefaling: Forstærke affaldsforebyggelse som nøgleprioritet

  • Betaling for husholdningsaffald skal baseres på volumen eller vægt samtidig med at genanvendelse og kompostering faciliteres

  • Fremme forskning og udvikling inden for affaldssorterings- og genanvendelsesteknologier samt innovative genbrugelige og genanvendelige materialer (f.eks. biopolymerer)

  • Udvikle politikker for at minimere brug af engangsprodukter, blandt andet plastbasererede

Min kommentar:

Den overordnede anbefaling om at forstærke affaldsforebyggelse er vigtig og passer sammen med rapportens kritik af det store danske ressourceforbrug og de store affaldsmængder. Der er dog ikke meget egentlig affaldsforebyggelse i de tre anbefalinger på nær anbefalingen om udvikling af politikker for at undgå engangsprodukter. De andre anbefalinger drejer sig om genanvendelse af affald.

Anbefaling: Udvikle konkurrence inden for affaldsforbrænding og bedre styring af overskudskapaciteten

  • Forbedre affaldsforbrændings omkostningseffektivitet ved at reformere den kommunale affaldshåndtering, give virksomheder fleksibilitet til at vælge hvor de vil have deres forbrændingsegnede affald behandlet og gøre offentlige udbud obligatoriske for kommunal affaldsforbrænding.

Min kommentar:

Anbefalingen om offentlige udbud af affaldsforbrænding virker som grebet ud af den blå luft – med mindre der er en generel tro i OECD på ”markedet” som den måde, hvorpå et samfund optimerer sit forbrug af ressourcer. Anbefalingen kan også have baggrund i udsagn på møder med private, danske affaldsaktører. Den foregående regering talte for at konkurrenceudsætte al infrastruktur, mens den nuværende i sit politiske forståelsespapir peger på, at ”Danmark har en mangeårig tradition for, at kritisk infrastruktur er ejet af fællesskabet. Det har fastholdt dansk ejerskab over infrastruktur samt en høj forsyningssikkerhed.”

OECD’s anbefaling om at styre (”manage”) overkapaciteten for affaldsforbrænding er en fornuftig anbefaling. Der er behov for, at dansk affaldsforbrænding udvikles i tæt samspil med udviklingen af tiltag for cirkulær økonomi og med tæt samarbejde mellem de forskellige affaldsselskaber. Det er den eneste måde, hvorpå der undgås investeringer i overkapacitet til affaldsforbrænding, som det skete med bygningen af det nye forbrændingsanlæg Amager Ressourcecenter, hvor traditionen for selvstændige offentlige selskaber forhindrede en offentlig planlægning af affaldsforbrændingskapaciteten i hovedstadsområdet.

Anbefaling: Fortsætte bestræbelserne på at styre omstilling mod en cirkulær økonomi

  • Harmonisere kriterier for sortering og indsamling af husholdningsaffaldsfraktioner og overveje at samle affaldsmarkeder for genanvendeligt affald fra husholdninger og virksomheder for at skabe stordriftsfordele og tilskynde investeringer i innovation og storskala genanvendelsesanlæg

  • Understøtte cirkulært produktdesign ved at indføre modulering af gebyrer i udvidede producentansvarssystemer baseret på genanvendelighed, reparérbarhed og genbrugelighed

  • Fortsætte med at stimulere SMV’ers anvendelse af cirkulært design (bl.a. gennem uddannelse og adgang til finansiering) og støtte virksomheder i etablering af tilbagetagningsordninger og cirkulære forretningsmodeller, f.eks. med lukkede kredsløb for produkter og materialer

  • Fremme frivillige aftaler mellem erhvervslivet og regeringen om cirkulær økonomi for at sikre målsætninger, der går videre end det lovpligtige

  • Tilskynde til frivillige initiativer og pilotprojekter for at reducere "downcycling” inden for byggeri-, tekstil- og plastsektorerne

  • Sikre finansiering til at udvikle data til cirkulær økonomi, f.eks. grønne regnskaber og information om materialestrømme om industrisektorer

Min kommentar:

Disse anbefalinger indeholder bl.a. det ofte hørte argument om behovet for mere ensartet sortering og indsamling af husholdningsaffald i kommuner for at skabe bedre og billigere muligheder for genanvendelse af affald. Jeg tror, der er to årsager til at det kan være svært at skabe økonomisk grundlag for investeringer i genanvendelsesanlæg: 1) små mængder og 2) meget komplekse materialesammensætninger og design af produkter og emballager.

Indholdet i husholdningsaffaldet er jo et resultat af de produkter og deres emballager, som producenter og forhandlere sender på markedet. Hvor meget mere ensartede fraktioner fra de forskellige affaldsselskaber vil betyde - sammenlignet med design af lettere genanvendelige produkter og emballager - er svært at sige.

Anbefalingen om et integreret perspektiv på husholdnings- og erhvervsaffald er spændende, men mange produkter og emballager vil være forskellige på de to områder, så producenters eller forhandleres tilbagetagning af de enkelte produkt- og emballagegrupper vil nok være en bedre strategi – i hvert fald for erhvervsaffald. Forebyggelse bør være førsteprioritet med reparation, opgradering m.m. som centrale strategier, hvor det er relevant.

Rapportens anbefaling om ” modulering af gebyrer i udvidede producentansvarssystemer baseret på genanvendelighed, reparérbarhed og genbrugelighed” vil være et meget vigtigt virkemiddel. Som tidligere nævnt er differentierede gebyrer f.eks. på elektronikområdet ikke noget producenter og forhandlere hidtil har været interesserede i, på trods af at branchen i 2014-2016 gennemførte et projekt og lavede en frivillig aftale med Miljøstyrelsen om netop at udvikle affaldsgebyrer, som afspejler produkternes genanvendelighed m.m.

Forhåbentlig betyder de kommende danske lovændringer, der skal implementere ændringer i EU's affaldsdirektiv, at sådanne differentierede gebyrer indføres i Danmark. De kan få stor betydning for produktlevetiden og dermed ressourceforbrug og affaldsmængder.

Vidensgrundlaget for at følge udviklingen i cirkulær økonomi vigtigt

Afslutningsvis synes jeg, det er vigtigt, at OECD-rapporten lægger vægt på sikring af vidensgrundlaget for at kunne følge udviklingen i cirkulær økonomi og samspillet med udviklingen i materialestrømme – bl.a. set i lyset af manglende midler til det grønne nationalregnskab i 2018. Dette regnskab er sikret bevillinger 2019-2020 og er også nævnt i det politiske forståelsespapir, som er regeringens grundlag.

Michael Søgaard Jørgensen er civilingeniør i kemi, ph.d. i teknologivurdering og arbejder som lektor i miljøinnovation og bæredygtig omstilling ved Institut for Planlægning på Aalborg Universitet på campussen i København. Desuden er han medlem af bestyrelsen i IDA Grøn Teknologi og IDA Teknologivurdering og er IDA's talsperson inden for miljøinnovation.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Sjovt nok så er affaldsfolk og miljø folk afkoblet fra uddannelsessektorne og dem der reelt bærer ansvaret for vi har affaldsproblemet.
Ingeniører og produktudviklere har et ansvar som aldrig bliver dem pådraget, når varen er solgt!

Hvornår uddanner vi ingeniører til at have for øje at alle produkter skal kunne skilles ad i dens bestanddele så materialerne kan genbruges og recirkuleres uden store problemer. Vores uddannelser har et ansvar og lovgiverne kunne starte her - selvfølgelig skal det være interantionalt og drevet gennem standarder der ikke kan fortolkes - men så der reelt sker en ændring. OECD burde se på det. Tag nu tyren ved hornene!

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten