Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
phloggen

Ring blot til lyst!

Jeg er lige kommet hjem fra Odense hvor vi i den forløbne uge har indtaget Wagners "Ring" i det nye musikhus og vores medbragte håndmadder & håndbajere på det lokale torv.

Anmelderne har generelt været temmelig hårde ved denne forestilling, de forventede åbenbart meget mere end den bundsolide, håndværksmæssigt veludførte Ring de fik tilbudt.

Ringen er altid et prestige-projekt at producere, der er ingen steder, selv ikke i Bayreuth, hvor operachefen kigger på et hul i kalenderen og propper en Ring ind.

Da DJO lavede ringen for 30 år siden var det et dybt politisk prestigeprojekt.

Den Kongelige Opera havde blacklistet Ringen lige siden Besættelsen og igen og igen blev DJO af avisanmeldere og andre meningsdannere omtalt som en slags omrejsende Piepersk Theaterselskab der spillede i tilfældige gymnastiksale og forsamlingshuse, til trods for at det er en meget større præstation at levere en god opera i en gymnastikhal end i et dertil bygget teater.

Århus-ringen satte målet højt, projektet startede reelt inden det ny musikhus overhovedet var vedtaget og målet var danske sangere overalt hvor de kunne støves (eller fedes) op og Klaus Hoffmeyer fik frie hænder til at skabe en "dansk" Ring.

Jeg har mødt rigtig mange der i årene efter bitterligt og med rette fortrød at de ikke tog en uge på kroferie i Jylland den gang.

Det er forresten temmeligt pinligt at foyeren i Musikhuset har bronzebuster af nogle ligegyldige politikere, men ikke så meget som en lille messingplade for Francesco Christofoli.

For ti år siden var svederen fra Jylland kommet så langt væk i bakspejlet at Den Kongelige Opera endelig tog Ringen op og den fik naturligvis hele armen på den spritnye verdensklasse operascene skibsredderen havde bygget.

I Odense er det også en spritny bygning der inspirerede til et Ring-projekt: "Odeon", en af den slags moderne multi-bygninger der skal kunne alt fra Wagner over TV2 og Nøddebo Præstegård til Bill Clinton.

I forhold til Århus og København ville Odense Symfoniorkester dermed opsætte Ringen uden et operakompagni, uden et operakor, uden et operapublikum og uden en drejescene.

Topmålet af Københavneri er at extrapolere fra Århus for 30 år siden gennem københavn for 10 år siden og forvente en ret linje til Odense og producere en mavesur anmeldelse.

Oprindelig var planen kun at lave Ringen som koncerter, men undervejs besluttede man sig til også at søge fondspenge til at klæde sangerne ud og til at lave en scenografi bag dem, al hæder og ære for at turde det!

Sangerne er hentet fra hele den vestlige verden, Alberich fra Ukraine, Siegmund fra Litauen, Sieglinde fra Finland, Hagen fra Færøerne, Wotan fra USA osv. og naturligvis en god stor flok fra Tyskland og så mange danske som man har kunnet skaffe.

Det blev til en masse flotte præstationer og en håndfuld rent ud fantastiske ditto.

Det er bestemt ikke helt ringe klaret at synge Mimes lillebitte rolle i Rhinguldet så publikum glæder sig vildt til Siegfried - og han var ikke engang den bedste!

Scenografien er simpel og prøver ikke på nogen smart nyfortolkning af Wagners indre budskab eller på at sætte ham i kontekst af de seneste 20 års ledere i Weekendavisen: Den forholder sig temmelig tro imod både tekst, musik og budget og den kunne såmænd godt læsses bag i en lastvogn og køres landet rundt, hvis der havde været marked for den slags.

Resultatet er, som jeg skrev ovenfor, en bundsolid og håndværksmæssigt veludført Ring som vi publikum kvitterede for med et stort og langt bifald.

De ruller Ringen en gang mere derovre, startende tirsdag aften klokken 19:30 og der er vist stadig billetter at få hvis man trænger til et godt Wagner-fix.

phk

Emner : Kultur
Poul-Henning Kamp er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Tja - jeg må give Poul-Henning ret.

Hvis de mavesure brugte lige så mange kalorier på at lokke nye til operaens fantastiske verden som på at ride egne kæpheste, ville verden blive en smule rigere.

  • 5
  • 0

Hvis de mavesure brugte lige så mange kalorier på at lokke nye til operaens fantastiske verden som på at ride egne kæpheste, ville verden blive en smule rigere.

Jeg ved ikke om jeg tror der nogensinde er nogen der har hørt deres første opera fordi de læste en anmeldelse, men jeg er ikke i tvivl om at gode forestillinger kan miste publikum på en mavesur anmeldelse.

I Århus var der ret mange unge publikum, undertegnede inklusive, men den succcess ser det ikke ud til at Odense har gentaget, men der er nu heller ikke meget foromtale at finde, hverken i papir eller elektroniske medier.

  • 1
  • 0

Opera er fantastisk. Lige indtil de begynder at synge. Jeg synes operamusik er fantastisk, især live. Men den måde operasang lyder på bryder jeg mig bestemt ikke om.

Al ære og respekt til operaelskerne, som synes det lyder fantastisk. Men efter min smag er det ret forfærdeligt - så længe de synger, altså.

  • 2
  • 1

Men kan du ikke lide opera sang, kunne du starte med Pavarotti på YouTube med La Donna È Mobile eller en af hans mange udgaver af Nessun Dorma.
Ikke at forglemme hans Ave Maria

  • 3
  • 1

Et stort musikalske indtryk mine børn som små fik, var at høre Georges Bizets perlefiskeren og Lakmés de Delibes blomsterduet. Det var helt bevidst da det er nogle ørebaskerer der berører små sjæle.

I dag er mine børn voksne og hører gerne opera. Hvad det udvikler sig til er underordnet. Jeg er tilfreds med at lykkes med at åbne endnu en dør til berigelse af deres liv.

  • 0
  • 0

Anmeldere er som eunukker. De kender alt til teorien, men kan ikke selv. Enhver afvigelse fra teksten får deres verden til at bryde sammen. ;-)

  • 0
  • 0

"Problemet" med opera er, at det i manges (de flestes?) øjne er for finkulturelt og utidssvarende. Der findes selvfølgelig masser af friluftskoncerter, der bestemt må betegnes som folkelige i hele deres setup, men på teatret og i operahuse er det det finkulturelle, der dominerer. Dertil skal lægges at der typisk satses på gamle værker. Det er klassikerne der trækker folk af huse, mens nye værker ikke har en chance. Tematikken er sikkert eviggyldige, men man kan ikke løbe fra, at hele setuppet i bund og grund ikke siger ret mange moderne mennesker noget som helst.

NB. Jeg er ikke selv opera-elsker, men lige netop Ringen kan jeg godt lide pga. storheden.

  • 1
  • 0

.....der som jeg oplever det, ikke mere er det, der føles mest interessant, at undervise i mere.
Indtil Bizets opera Carmen, handlede operaer stort set om gamle guder og konger og sammes gode eller dårlige opførsler. Carmen der er fra 1875 er den første der omhandler almindelige mennesker og deres følelser, selv om Mozart havde været på vej 100 år tidligere med hans mange dejlige operaer.

De senere komponister, Verdi og Wagner havde politiske bagtanker til deres operaer og Wagners Niebelungens Ring er ingen udtagelse. Ringens egenskaber kan måske have inspireret Tolkien til sin fortælling om Ringens Herre.

Selv om alle idag kan synge med på melodierne fra Carmen, så var den ikke den succes i starten, som den sidenhen opnåede.

  • 0
  • 0

"Problemet" med opera er,

... at det er hipster-steampunk :-)

Det er en forældet underholdningsteknologi fra før vi kunne optage og genafspille lyd l brugbar kvalitet og den primære rationelle grund til at operaen stadig overlever, er at folks højtalere er noget skrammel.

Og vi taler virkelig dybt ineffektiv 1800-tals steampunk teknologi: I Odense brugte de ca. en medvirkende for hver 8. tilskuer.

Men så er der det med herlighedsværdien...

Det er noget helt andet at gå i byen end at sidde derhjemme og det er noget helt andet at dele en kulturoplevelse med en masse andre mennesker og endelig er der som alle andre live-performances den indbyggede risiko for at man bliver overrasket, glædeligt eller anderledes.

Og hvis man ser bort fra den fisefornemme skelnen imellem opera, operette, musical og rock-opera, lever operaen i bedste velgående.

  • 4
  • 0

......ikke kan gengive en stemning, men de har den fordel for os der bruger høreapparat, at uvedkommende støj, som høreapparater er langt mere interesseret i at gengive, end den musik som spilles, ikke forekommer så generende. Bevares man kan da sagtens høre en hosten i salen på højtalerne, men støj fra tøj og personer der bevæger sig i sæderne er man dejligt fri for.

Med Højtalerne kan man delvis kompensere for de frekvenser der er gået tabt

  • 1
  • 1

Og hvis man ser bort fra den fisefornemme skelnen imellem opera, operette, musical og rock-opera, lever operaen i bedste velgående.

Helt enig.

For en del år siden optrådte et opera ensemble fra Den Kongelige Opera i Hillerød på en cafe.

Sjældent har jeg oplevet så humoristisk og selvironisk optræden. Det var en fornøjelse at opleve den professionalisme ensemblet udviste.

Alle lå flade af grin. Ensemblet var guds benåde ambassadører for operaen som lokkede masser af nye generationer til.

Selvfølgelig lever operaen i bedste velgående. Heldigvis gør mange et ihærdigt forsøg på at fjerne eunukkernes fisefornemme fims.

  • 0
  • 0

Og hvis man ser bort fra den fisefornemme skelnen imellem opera, operette, musical og rock-opera, lever operaen i bedste velgående

- operaen er anmeldt i sidste uges udgave af Weekendavisen (Peter Johannes Erichsen). Afslutningen/konklusionen lyder:

...Hvem har så mestret dem? Konceptet er Annechien Koerselmans, udførelsen Jasmin Solfagharis, begge på uriasposter grundet tidspres, så man oplever en færdig indstudering, men ingen afstemt iscenesættelse.
Til gengæld er dirigenten Alexander Vedernikovs musikalske ledelse med sin detaljerigdom og vederkvægende langsomme tempi i topklasse, og Odense Symfoniorkester kommer da også med op på scenen til slutfremkaldelserne.
Evighedssekundet, der altid indtræffer efter en afsluttet Ring, hvor de 16 timers musik over fire dage forvandles til et fingerknips, indtræffer også her. Ingen går fra denne forestilling med afslutning i sindet. Man tænker straks på, hvor næste Ring lader sig opleve.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten