Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.
forskningsingeniøren bloghoved

"Rigtigt" ingeniørarbejde er ikke pseudoarbejde

15 timers arbejdsuge i sigte?

I april 2018 udkom bogen "Pseudoarbejde - Hvordan vi fik travlt med at lave ingenting", som er skrevet af Dennis Nørmark og Anders Fogh Jensen.

I denne bog beskriver forfatterne, hvordan mange af os tilsyneladende arbejder for meget - 37 timer eller mere per uge - uden at udrette nok. Eller uden at udrette noget som helst brugbart overhovedet.

Forfatternes grundlæggende påstand er, at vi alle sammen kunne arbejde meget mindre - 15 timer per uge eller noget i den stil - hvis vi afskaffede alt dette såkaldte pseudoarbejde.

Backstage- og frontstagearbejde

Meget af dette luftige og ligegyldige pseudoarbejde udføres, ifølge Nørmark og Fogh Jensen, primært blandt dem af os, der laver såkaldt backstagearbejde.

Denne type af arbejde står i kontrast til frontstagearbejde, som er konkret og umiddelbart synligt arbejde - og f.eks. udføres af frisører, skraldemænd, en læge som opererer, rengøringsmedarbejdere og en lærer som underviser. Til sammenligning foregår backstagearbejde typisk, hvis ikke altid, på et kontor og foran en computer.

På den måde smager begreberne frontstage- og backstagearbejde meget af hhv. varme og kolde hænder, der ofte omtales i samfundsdebatten af, hvad vi skal bruge vores fælles skattekroner på.

Imidlertid gør Nørmark og Fogh Jensen en del ud af, at luftigt og ukonkret pseudoarbejde ikke er begrænset til den offentlige sektor, men i vid udstrækning også finder sted i det private erhvervsliv.

Antenner på satellitter

Og skal man så som ingeniør, uanset om man er i det offentlige eller private, føle sig under anklage for at medvirke til pseudoarbejde?

Jeg har ikke Nørmark og Fogh Jensen mistænkt for særligt at have haft os ingeniører i tankerne, mens de skrev bogen.

Men samtidig falder en del ingeniørarbejde i den store gruppe af funktioner, som udviklingen af det såkaldte videnssamfund ifølge dem har ført med sig: IT, innovation, research and development, supply chain, account management, quality assurance, projektstyring, blandt flere andre.

Som eksempel falder mit eget - udprægede backstage - arbejde i TICRA for en pæn andel under research and development og innovation, ligesom jeg også har brugt arbejdstid på projektstyring.

Jeg har dog ikke af den grund nogen følelse af, at jeg arbejdsmæssigt sidder og blæser balloner op, hvilket ingen vegne fører. Antenner på satellitter føles ganske konkret, også når vi i forsknings- og udviklingsprojekter prøver at bidrage til, hvordan dette skal gøres i fremtiden.

Læs også: Fakirseng-antenne til fremtidens rummissioner til jordobservationer

Læs også: Er små og billige CubeSats fremtiden i rummet?

Læs også: Udfoldelige antenner til fremtidens satellitter og rummissioner

Videnssamfundet og "rigtigt" ingeniørarbejde

Bogens pointe med at fremhæve videnssamfundet og den såkaldte vidensarbejder som del af årsagen til pseudoarbejde følger jeg dog sagtens.

Denne idé, at vi skal leve af viden, og at mange derfor skal have en lang akademisk uddannelse, har utvivlsomt medført en akademisering og komplicering af visse, i udgangspunktet, ret banale opgaver og funktioner.

På egne og øvrige ingeniørers vegne føler jeg mig imidlertid heller ikke her ramt. "Rigtigt" ingeniørarbejde om teknik og systemer og naturfænomener er ikke luftigt og opblæst, og ej heller noget, man klarer uden et solidt (bogligt) fundament.

Læs også: Bliv berømt for rent faktisk at kunne noget

Men selvom man giver sig af med "rigtigt" ingeniørarbejde, kan Pseudoarbejde-bogen sagtens være interessant læsning og en øjenåbner.

Er der eksempelvis brug for alle de møder, rapporter, procedurer, processer og kontrolmekanismer, som I bruger tid og energi på på jeres arbejdspladser? Fører søsatte projekter noget fornuftigt med sig, eller kunne de lige så godt skrottes?

Råb "Bullshit!" og fokuser på kerneydelsen

Ifølge forfatterne er der behov for mere civil ulydighed, flere korslagte arme, samt at der oftere råbes "Bullshit!", når der bliver for meget af ovenstående pseudoarbejde.

For, med Georg Metz' ord: "Veludhvilede næste dag kan medarbejderne så kaste sig over kerneydelserne til gavn og glæde".

Med disse anbefalinger vil jeg ønske alle et godt nytår og et 2019 fyldt med masser af "rigtigt" ingeniørarbejde!

Jakob
Rosenkrantz de Lasson
er civilingeniør og ph.d. i nanofotonik fra DTU. Jakob arbejder som forskningsingeniør hos virksomheden TICRA i København og blogger om forskning, fotonik og rumteknologi. Jakobs blog har tidligere heddet DTU Indefra (2012-2016) og DTU Studenten (2012)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg har vanskeligt ved at følge ideen om pseudoarbejde derhen, at vi kan nøjes med at arbejde 15 timer om ugen. Det er muligvis fordi jeg ikke har læst bogen. Derimod kan jeg bidrage med en lidt anden vinkel, nemlig at de fleste medarbejdere har vanskelig ved at redegøre for alle 37 timer - det er faktisk umuligt, med mindre man tager en heftig omgang overarbejde, som dækker over hvad man kunne kalde for tabt tid. Min erfaring er at det er nogenlunde let at ramme 60%, og dermed ender jeg på ca. 20-25 timer i ugen, effektivt. Det betyder dog ikke at en vidensarbejder (udviklingsingeniør) dermed kan gå hjem, fordi resten af tiden efter min mening bliver brugt 50/50 på at sondere terrænet og den del vi kalder for personlig tid. Skal en ingeniør have pænt over 30 timer effektivt, så kræver det enten at de kan skrive alt muligt tid på kontoen, eller at de har nogle få velorganiserede projekter som de er i stand til at arbejde 100% effektivt på (det kræver at de ved hvad de skal lave, at de har midlerne i sine hænder og at der ikke er nogen hindringer i vejen). Jeg kan godt genkende at en kontor-medarbejder som har 10 minutter til frokotspausen skal have fundet på noget at lave så tiden kan gå frem til frokost, men hvis medarbejderne bruger mere end halvdelen af sin tid på pseudoarbejde, det er ganske enkelt pga. mangel på opgaver i virksomheden (eller dårlig ledelse).

  • 4
  • 0

Hej Claus,

Tak for at dele dine tanker. Jeg er meget enig i dine betragtninger.

Efter at have læst bogen havde jeg et behov for at afprøve kritikken på ingeniørrollen, og jeg nåede som beskrevet i indlægget frem til, at jeg ikke føler mig ramt af pseudoarbejde-kritikken.

Jeg genkender din beskrivelse af, at man kun kan arbejde fuldstændig effektivt med forsknings- og udviklingsprojekter, hvis alt er klar og afklaret - men at der sommetider i praksis mangler noget, således at arbejdet ikke bare glider 100% effektivt, hvad angår arbejdstiden.

Og hvad skal man så bruge den resterende tid på? Pseudoarbejde-forfatterne ville måske sige "Gå hjem!", men det ville jeg ikke være helt enig i. Den manglende information for at komme videre med projektet kan sommetider komme når som helst, dvs. man kan potentielt komme videre med arbejdet om en halv time - eller måske først om tre dage. Den resterende tid kan i stedet bruges, som du beskriver - læsning, egne undersøgelser, planlægning af kommende projekter, løsning af mindre "forefaldende" opgaver. Forfatterne opponerer væsentligst bare imod, at ventetid/spildtid bruges på at starte nye (ligegyldige) projekter, lave processer og mekanismer og andet, som ikke rigtigt bidrager med noget, men som bare fylder tiden ud (og forstyrrer kolleger).

men hvis medarbejderne bruger mere end halvdelen af sin tid på pseudoarbejde, det er ganske enkelt pga. mangel på opgaver i virksomheden (eller dårlig ledelse).

Dette er essensen af bogen - at der ifølge forfatterne mange steder simpelthen ikke er nok reelt arbejde, hvorfor der over tid er opfundet alt muligt, som ligner rigtigt arbejde, men som ikke er det. Som bare er aktiviteter, der udfylder arbejdstiden.

Igen, jeg føler mig ikke som ingeniør ramt af denne situation. Men det er der ifølge bogens vidnesbyrd (mange?) andre, som gør.

  • 2
  • 0

Hvis vi betragter alt arbejde som ikke er nødvendigt, også arbejde på produkter, som vi kunne undvære - så er meget ingeniørarbejde pseudoarbejde. Virksomhederne forsøger at skabe et behov. Men, rent faktisk, så behøver vi det jo ikke. Det gælder for 98% af alle ingeniørskabte produkter. Vi kunne undvære det. Og vi kunne derfor også undvære, den forskning og udvikling som er bag produktet.

Som jeg ser det, giver pseudoarbejde god mening - så længe, at dem der udfører arbejdet, er glade for det. Og, er kunderne glade for "produktet", så er det jo også godt. Er de ikke glade for produktet, har de sikkert råd til at smide det ud. Og ellers må de udføre noget mere pseudoarbejde!

  • 0
  • 0

Hej Jens,

Tak for dit indspark.

Hvis vi betragter alt arbejde som ikke er nødvendigt, også arbejde på produkter, som vi kunne undvære - så er meget ingeniørarbejde pseudoarbejde. Virksomhederne forsøger at skabe et behov. Men, rent faktisk, så behøver vi det jo ikke. Det gælder for 98% af alle ingeniørskabte produkter. Vi kunne undvære det. Og vi kunne derfor også undvære, den forskning og udvikling som er bag produktet.

Som jeg ser det, giver pseudoarbejde god mening - så længe, at dem der udfører arbejdet, er glade for det. Og, er kunderne glade for "produktet", så er det jo også godt. Er de ikke glade for produktet, har de sikkert råd til at smide det ud. Og ellers må de udføre noget mere pseudoarbejde!

Bestemt, ja. Mennesket kan jo overleve, hvis det får luft og næring, og i den forstand er tusinder af års af opfindelser og fremskridt ikke nødvendige.

Sådan er "nødvendighed" ikke defineret i Pseudoarbejde-bogen. Her værdsættes opfindelser, der bringer civilisationen videre og til et mere komfortabelt sted, også selvom vi ikke behøver dem for at overleve.

Forfatterne har derimod et horn i siden på den slags arbejde, hvis resultat/produkt/udkom helt sikkert ikke skal bruges til noget - og som ifølge dem bare udføres for at holde en stor gruppe af mennesker igang. Dette er, hvad de kalder psuedoarbejde.

Dette står i kontrast til, hvad en ingeniør laver, når denne prøver at udvikle en ny teknologi/et nyt produkt/system. Her lykkedes udviklingen måske, men så vil ingen bruge det, eller måske lykkes udviklingen ikke - og så er udkommet også i en vis grad spildt. Men det var ikke givet på forhånd, at ingen ville bruge det udviklede produkt til noget (i de fleste tilfælde ikke, i hvert fald), eller at udviklingen ikke ville lykkedes. Derfor er dette ikke pseudoarbejde.

  • 0
  • 0