close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
3D-print uden filter bloghoved

RETTET: Hvorfor har flere ikke bemærket, at Amazon og Shapeways er gået sammen?

Rettelse: Efter publiceringen af dette indlæg er det blevet opdaget, at nyheden om Amazon og Shapeways var en aprilsnar. Se Jesper Damvigs kommentar og opfølgende blogindlæg her.

At det globale teknologiske udskilningsløb for længst er blæst i gang, er velkendt for de fleste.

Ikke desto mindre er det gået forbløffende stille for sig, at Amazon i april meddelte, at datterselskabet Amazon Web Services havde købt store dele af det amerikanske selskab Shapeways. Dét opkøb har nemlig potentiale til at ændre vores forbrugsmønstre og gøre 3D-print mere tilgængeligt end i dag.

Shapeways er nemlig blandt de førende inden for B2B og B2C af additive manufacturing. Med Amazons køb af aktiemajoriteten i Shapeways udvides Amazons i forvejen omfattende forretningsområde. Amazon har et enormt produktsortiment, og Amazons kerneforretning består i evnen til hurtigt og enkelt at levere produkter gennem et toptunet logistiksystem via en endnu mere imponerende tilhørende gigantisk datamængde.

Det er langt fra blot bøger, det handler om. Amazon distribuerer i dag tøj, møbler, dvd’er og meget andet og mere end litteratur. Det er den netbutik, næstflest danskere handler i, og køber du også ind via Amazon, ved du, hvad jeg taler om. År for år slår internethandlen rekorder, og i fjor købte danskerne ind for mere end 115 mia. danske kroner på nettet. 80 % af danskernes køb finder sted uden for Danmarks grænser, og Amazon tager en stor del af den kage.

Vil ændre forbrugsmønstre og værdikæderelationer

Ved at sammenkoble Amazons distributionskanaler og Big Data-kundebehovsanalyser, kunstig intelligens og Intenet of Things med Shapeways evne til at sætte kunders voksende behov for skræddersyede AM-løsninger, tager Amazon nu et teknologisk skridt i retning af en øget udbredelse af 3D print.

Der bliver kort sagt sat strøm til og tilføjet en essentiel dimension til de mange standardvarer, som Amazon i dag har på hylderne. Fremover vil innovative og komplicerede produkter i begrænset stykantal kunne leveres via print-on-demand og distribueres langt lettere og hurtigere globalt.

Vi er dermed vidner til en spændende teknologisk innovation, der vil ændre forbrugsmønstre og vende op og ned på værdikæderelationer. Den udvikling kommer til at udfordre mange virksomheders forretningsmodeller. Det gælder ikke mindst de danske virksomheder, hvis forretningsgrundlag fortrinsvis bygger på standardvarer, begrænset service og langsomme distributionskanaler.

Lad det globale udskilningsløb gå i gang.

Denne artikel er en del af Ingeniørens Automationskampagne. Læs mere her
Jesper Damvig
Er indehaver af 3D-print-virksomheden Damvig A/S 3D Printed Solutions. Han har beskæftiget sig med 3D-print siden 1990’erne og er én af dem i kongeriget, der ved mest om teknologien. Han blogger om nye teknologier, trends og tendenser – råt for usødet.

Ordet ikke er ikke placeret rigtigt

Det må hedde: Hvorfor har ikke flere bemærket ..

Det er langt fra første gang, at Ingenørens skribenter placerer nagationen forkert.

  • 1
  • 4

Med til historien hører selvfølgelig, at jeg også var ved at blive snydt og tænkte: "Hvorfor har JEG ikke hørt om det". Er i øvrigt enig i dine betragtninger om spændende teknologisk innovation, ændrede forbrugsmønstre, nye værdikæderelationer og traditionelle forretningsmodellers udfordringer. Så undskyld, hvis jeg kom til at pege fingre og bliv endelig ved med at skrive indlæg Jesper - jeg læser dem altid med stor fornøjelse!

  • 0
  • 0