Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
rumfart på den anden måde cs banner bloghoved

Resultater af HATV test.

Den 8. marts 2009 kl. 1227 afprøvede Copenhagen Suborbitals sin ny udviklede HATV boosterraket i en prøvestand på Refshaleøen i København.

Vi har sundet os efter testen og har fået resultater fra vores målinger.

Det vigtigste resultat var egentligt det helt overordnede, vi har fået bekræftet at vores HATV design fungerer og vil kunne flyve sikkert og stabilt.

Bag dette ligger dog en del yderligere erkendelser.

Motoren brændte i 23 sekunder, og leverede totalt 123.000 Newton sekunder. Det er 13 % mindre end forventet. Forklaringen er at vi godt nok fik et længere burn, med et lavere tryk end forventet - og ved et lavere tryk får man en lavere specifik impuls. Den blev 182 sek, men kunne have været over 200 sek ved nominelt kammertryk.

Hvad sker der hvis vi flyver HATV as is ?

HATV raketten brugte kun 50 millisekunder på at komme op på fuld ydelse.

Motoren afleverede de 60000 Newton sekunder i løbet af de første seks sekunder, hvilket er meget belejligt ( og forventeligt )

De to ting sammen betyder at man ved affyring fra en raillauncher - som er en lang styreskinne - vil få en fin stabil bane. Denne initielle boost fase er en meget god egenskab ved hybrider med tryksætning ved fordampning af oxydiser.

Boostfasen efterfølges af en længere sustainfase, også som ønsket og godt hvis man vil flyve højt.

Resultatet af disse målte fakta er at HATV raketten i sin nuværende form vil flyve højere end de forventede 14500 meter - banesimulering med de faktiske motor data giver 15700 meter.

I tilbage blik er de nævnte effekter lidt større end jeg havde regnet med - men - HATV tanken er også procentielt meget mere fyldt end XLR-2 s tank - så trykket flader hurtigere.

Vi have to anormaliteter - begge termiske. Den ene: Dyse extentionen blev smeltet af inden burnout. Den var af meget tyndt gods, og det kan klares ved at gøre den lidt tykkere, det er - uanset hvad folk tror et meget lille problem. Den anden: ved samlingerne i plastklodsen blev motoren kritisk varm - få sekunder mere og vi havde haft hul. Det kan behandles med en lille ændring af vores støbeteknik.

Jeg har som den gamle gnavne rumrotte jeg er besluttet at vi lige tager en ekstra test før vi flyver - bare lige for at verificere at vi kan holde feltsamlingerne kolde og lave dyser der holder. Den test vil ramme i Juni, og genbruger de fleste komponenter fra det vi lige har været igennem. Vi vil prøve at få trykkraften lidt op og tiden lidt ned, men ellers bare se at de ændringer der nu er vedtaget også holder.

Min ansvar i projektet er jo at levere hestekrafter - og gøre det sikkert og pålideligt - og derfor vælger jeg en ekstra test. Det spiller måske også ind at jeg synes elektronikfolkene skal have en ekstra chance og alle har godt af den træning som en statisk test også er for holdet.

Jeg må dog understrege at hvis vi fløj HATV som den er ville vi få en meget forudsigelig bane, med høj og yderst kontant start acceleration.

Det gør HATV raketten til en sikker raket og det er altafgørende.

Det samlede indtryk er at det var en meget fin test under nogle vejr mæssigt vanskelige forhold, og at HATV raketten er et sundt design der kan bringe os det store skridt fra traditionelle små amatørraketter til den meget kraftige booster som er nødvendig for at løfte selv verdens mindste rumskib ud af jordens atmosfære.

Peter Madsen

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hej Peter, kan du få elektronikfolkene til at skrive lidt om deres problemer. 3 ud af 4 systemer svigtede, var det HDD-fejl pga kraftig støj (vibrationer)?

I øvrigt tak for den meget fine orientering.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten