Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
phloggen

Rejsekortet igen, igen, igen...

Et TV2-hold kørte hele vejen fra Odense til Slagelse for at høre min mening om Rejsekortet og chancen for, at de dedikerer hele sendefladen i en halv times tid er nul, så der bliver helt sikkert klippet.

Men bolden er allerede igen blevet lagt død: Rejsekortet 'får et år mere'.

Men hvad skal det hjælpe ?

De har allerede haft et år siden vi herude i udkantssjælland fik Rejsekortet proppet ned i halsen, uden at der skete noget, til trods for at vi påpegede præcis de samme problemer som københavnerne nu "pludselig" får øje på.

Jeg har sagt det før og nu siger jeg det igen: Rejsekortets problemer kan ikke løses uden politisk indgriben.

Rejsekortet er i bund og grund et fælles projekt, lavet af en række trafikselskaber der kæmper om den samme pose penge, til at kæmpe om den samme pose penge.

Derfor har hele fokus været på den pose penge, der er intet fokus på brugervenlighed eller på at lokke flere til at tage med den offentlige transport.

Trafikselskaberne har i bund og grund slet ikke nogen encitamenter for at gøre det bedre for kunderne, for DSB er det f.eks en stor fordel at kunne låse kunderne inde med alle mulige underlige korttyper, så man ikke skal dele rovet med de andre trafikselskaber.

Det der er brug for, er at Folketingets trafikudvalg skærer igennem og lovgiver hvordan vi betaler for offentlig transport i Danmark.

Hvis målet er at få flere over i offentlig trafik, skal det lovforslag indeholde følgende:

  1. En billet er en billet er en billet. Det er ligegyldigt hvilken transportform og hvilken operatør, prisen fra A til B er den samme.

  2. Myrd de zoner sognerådene tegnede før kommunalreformen i 1970. Enten fugleflugtspriser (med chokepoints på de to store broer) eller et drastisk forsimplet zonesystem (1: radius 20km, 2: samme landsdel, 3: hele landet).

  3. Hvilket kriterier gives der rabat for: Mængde, tid på døgnet, alder ?

  4. Betaler man forud eller bagud for rejserne ? (= skal Rejsekortet være et kontant- eller kreditkort.)

  5. Hvem har adgang til de indsamlede data og hvad må de bruges til ?

Når den valgte politik er slået fast ved lov, har trafikselskaberne et sæt fælles mål de ikke kan mundhugges om, men i stedet i fælleskab skal leve op til.

Lur mig om ikke Rejsekortets teknik relativt hurtigt kan rettes til når de trækker samme vej.

Ellers kunne de jo overveje at skifte leverandør til et lille agilt firma, uden fire mellemniveauer af underleverandører ?

Når en flok studerende på AAU kan sende en satellit i kredsløb, så kan vi også godt finde 10 programmører der kan implementere rejsekortet fornuftigt, det er trods alt ikke rocket-science...

Og skal vi også slå fast, at det er ikke valget af teknologi eller hardware problemer der koster os 150mio ekstra om året: Det er de fem lag af underleverandører, ben til lokalpolitikere og generel Parkinssonisme i hele systemet.

Men indtil Trafikudvalget finder kønskirtler nok til at gøre sit arbejde, kan Rejsekortet få alle de ekstra år det skal være, uden at noget bliver bedre af det.

Ja, taget i betragtning at de allerede er på deres 4. ekstra år, er jeg ret sikker på den forudsigelse.

Hvornår indser Folketinget at det er dem der har magten og ansvaret for at bruge den ?

phk

Poul-Henning Kamp er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

>> Men bolden er allerede igen blevet lagt død: Rejsekortet "får et år mere."

Jeg går ud fra at du mener

>> Men bolden er allerede igen blevet lagt død: Klippekortet "får et år mere."

Er det ikke det der er sket - at klippekortets levetid er forlænget med 11 måneder?

  • 1
  • 0

hvad er problemet i nuværende zone system i rejsekort kontekst?

Primært at zonerne er vildt forskellige størrelse i forskellige trafikselskabers områder, så man kan ikke indføre en fælles takstpolitik for hele landet.

Dertil kommer at DSBs zoner er i et andet lag end bus-zonerne og prisen beregnes efter et andet princip.

Det er derfor der opstår flere forskellige priser på samme A-B rejse, specielt på tværs af de gamle amtsgrænser.

  • 11
  • 0

Er der nogen der kan forklare hvorfor politikkere Aldrig kan lave simple løsninger.

Politikkere og simple løsninger er ligesom vand og olie.

Når først politikkere går i gang med at rode i noget, så bliver det mere og mere kompliceret.

  • 12
  • 1

Du har fuldstændig ret, Poul-Henning, der er vist ikke så meget at gøre. For mig ar se er problemet en bande hertuger rundt omkring i regionerne som allesammen vil bestemme, og så et folketing som dels er henrivende inkompetent på it-området (bare se på den helt idiotiske logning de insisterer på ) og dels ude af stand til at sætte egentlige magthavere på plads. Det går meget bedre med at få de fattige ned med nakken.

  • 13
  • 0

Jeg kunne ikke være mere enig!
Alternativ til dine forslag kunne være: en rejse koster 10kr (bare et eksempel). Skal man så over i en anden region koster det 10kr mere. naturligvis en passende stigning ved bro-krydsning. Så kan de fleste regne ud hvad det koster at komme hjem fra byen...

  • 2
  • 1

Kunne man ikke lave et system med en stoppestedspris? (Prisen skal selvfølgelig stå på hver stoppested og helst være ens for hele ruten) Det skal selvfølgelig være med en overkommelig prisstruktur. F.eks hvis der er under 5 km imellem hver stop, så koster det 50 øre på stop - 10 km osv. På den måde betaler man faktisk kun for den ca længte man sidder i en bus/tog.

  • 0
  • 5

Det skal selvfølgelig være med en overkommelig prisstruktur. F.eks hvis der er under 5 km imellem hver stop, så koster det 50 øre på stop - 10 km osv. På den måde betaler man faktisk kun for den ca længte man sidder i en bus/tog.


Det er nu bedre med en simplere prisstruktur. I hovedstaden er der ofte få hundrede meter mellem
stoppesteder.
Tænk tanken. X stop passeres med forskellig priser på rejsen, hvor der stadig skal registreres hvorfra og hvortil (check-ind og ud) ( eller summen af 'stop-priser' passeret på rejsen). Ideen med betaling via rejsekort er nemlig god nok.
Man kunne jo også betale med dankort - registrer ved indstigning og betaling ved udstigning (læs/registrer kortet igen). Den metode er da vist benyttet ved passage af Storebælt til beregning af rabat. Det tager bare længere tid end de 0,3s med rejsekortet.
Ingen havde tænkt tanken:
Simplificer før digitalisering.

  • 3
  • 0

Det nuværende takstsystem, kunne sandsynligvis godt, være blevet integreret i rejsekortet. Det virker ikke kompliceret. Men prisen bliver naturligvis ligeså tosset, som i det nuværende system.

Ser vi på det nuværende system, er det meget ens over landet. Der stemples de samme oplysninger på klippekortet, og disse oplysninger, kan bruges til at udregne turens pris.

1: Der stemples dato og tidspunkt for påstigning (afstigning)
2: Der stemples bussen eller togets nummer
3: Der stemples zone, eller busstop nummer
4: Der stemples busselskabets identitet (klippekortets udseende er forskellig).

Herefter, er det muligt at udregne turens pris, hvis der stemples ind og ud hver gang. Det er vigtigt, at også bussens eller togets nummer stemples, da ruten er bestemmende for prisen. Det er bedst at stemple nummeret for stopstedet, i stedet for zonenummeret, da der er problemer med prisudregning, hvis der kun stemples zone. F.eks. kører mange tog i zone 31, 2, 1, 2, 36 osv. Og, det er her bestemmende for prisen, hvilken af de to 2'er, der køres igennem, da der i det ene tilfælde køres igennem zone 1, og i det andet ikke - om toget er kørt igennem zone 1 eller ikke, kan være afgørende for prisen, da zone 1 måske er den zone, der er længst væk. Billetkontrolørerne afgør det ved at kontrollere biletten, når toget er i zone 1, og her tjekke antal zoner fra klippezonen. Det kan automaten ikke, hvis den ikke ved, om der klippes før eller efter, at der køres igennem zone 1, med mindre den sammenholder tidspunkt, køreplan, og lininummer/busnummer, hvilket normalt går galt hos DSB, da togene ikke kører til tiden. Det kan løses ved, at opdele zone to i flere delzoner, således ingen bus eller tog, kører igennem samme zone to gange, uden at prisen vil være den samme. Den ene zone to, kan kaldes 2A og den anden 2F, og zone 2 opdeles i flere delgrupper, rundt om København.

Hvis jeg havde udviklet rejsekortet, var det sket i flere delprojekter:
1: Rejseplanen var udbygget, så prisudregningen fungerede for hele landet, og kunne udregne prisen, uanset busselskab der rejses med.

2: Der vil blive udviklet et system, der automatisk giver oplysning om zonenummer til billetautomaten i busser, ud fra GPS og bussens nummer. Dette system, vil være både kompatibelt med de gamle klippekort automater, og et nyt rejsekort system, således den samme elektronik kan bruges, uden at skulle skiftes. De samme ledninger kan også bruges. De nye rejsekort systemer, skal få zonenummer, fra denne elektronik. Systemet, skal kunne bruge flere zonenumre end i dag, hvis der senere skulle ønskes opdeling i flere zoner. Kendes bussens nummer, og GPS koordinater, er relativt simpelt at udregne zone nummeret. GPS er ikke nok, da zonen kan være forskellig, afhængig af bussens nummer, og busselskab.

3: Nu er vi kommet dertil, at det eneste der behøves, er at stemple dataene elektronisk på et elektronisk kort. Og, at bygge elektronik ind, der regner prisen ud. At stemple dataene på et RFID kort er nemt. At regne prisen ud, er gjort før - fra vores tidligere rejseplan.

Alt i alt, vil disse delprojekter blive billige, og ikke behøve EU-licitation.

Problemet ved ovenstående er, at priserne bliver ligeså uoverskuelige som førhen. Men, det er ikke et teknisk problem at regne prisen ud. Og også muligt, at køre med individuelle regler, for hver enkelt trafikselskab.

Problemet er,. at de ansatte har været franskmænd, og ikke haft kendskab før til offentligt trafik i Danmark. Det tager nemt 4-5 år, at sætte sig ind i danske zoneregler og prissystemer. Det er helt utåleligt, at skulle betale franskmænd milliarder for det. Det vigtigste krav, til at udviklet et rejsekort system, er kendskab til zone og prissystemerne i Danmark, hvilket betyder de fleste danske studerende uden bil, vil være dygtige til at udvikle systemet. De kender zone og rabat systemerne grundigt.

  • 0
  • 10

Rejsekortet føles måske lidt som en blank check, fordi man ikke ved hvad det koster.

Kunne man ikke lave et delux kort med et lille display, så kan man se prisen der, samt skifte til at vise din nuværende rabatsats i procent.?

  • 1
  • 0

Det kraever at man paa en meningsfuld maade kan fortaelle kortet hvor det er man skal hen. Det lugter lidt mere af en applikation til en mobiltelefon eller anden baerbar dims.

Det kunne vel gætte på en pris baseret på hvor lang tid der er gået siden man checkede ind. Så kunne det også hjælpe med at huske at checke ud.
Det behøver ikke engang være et display, en række dioder hvor en ny lyser for hver 10 min.
En anden række kan vise rabattrinet.
Skal det være rigtig fint giver den et bip hver gang en ny diode aktiverer.

  • 0
  • 1

Takst og zone problemet skal løses før at Rejsekortet vil blive en succes, derom hesker der ikke længere nogen tvivl. Det letteste ville være at benytte DSBs nuværende zonesystem, det er landsdækkende og man kan starte eller slutte rejse med anden kollektiv trafik.

Endelig bør hele check-in / check-ud systemet tænkes om. Et check-in og et check ud pr. rejse bør være nok, så kendes start punkt og slut punkt. Alle disse 'mellem check' er alene indført for at der kan foretages en afregning med millimeter præcision - ved det ekst. system foretages fordelingen af indtægter efter nogle passagertællinger - det må man kunne fortsætte med.

Rejsekortet - er ikke udtænkt til at være passagervenligt - men alene med det formål af kunne afregne indtægterne præcist til trafikselskaberne. Hele konceptet bør omtænkes, så passagerne kommer i centrum i stedet for selskaberne - hertil kræves at folketinget vrider armen om på ryggen af trafikselskaberne ellers forsætter de deres sognerådspolitik.

  • 8
  • 0

Om man bruger et eller fem år på en udfasning er komplet underordnet så længe man ikke tager fat ved problemets rod; nemlig det håbløse takst- og zonesystem.

Først skal de fleste zoner fjernes og alle takster skal være ens - Der er ingen grund til at man har så mange zoner i f.eks. hovedstanden - Hovedstadsområdet er opdelt i 97 zoner - det er jo det rene idioti.

Og når det kommer til takster så er det ikke de mange forskellige trafikselskaber der skal bestemme prisen. Staten skal sætte en pris - f.eks. 15,- - og hvis de ikke kan flytte folk til den pris så må man finde andre der kan.

Mange steder i udlandet kan de samme selskaber helt uden problemer transportere folk til en langt lavere pris end de kan for her hjemme også hvis man tager hensyn til bl.a. lønninger mv.
Så tag fat i årsagen til problemerne og fjern dem før i udfaser klippekortet.

Der skal også styr på periodekortene - som IT-ingeniør ved jeg at det kan lade sig gøre at gøre alle periodekort elektroniske og på sådan en måde at folk ikke skal hoppe af og på for at stemple ud og ind når de f.eks. forlader hovedstadsområdet.

Men her igen er det det håbløse takst- og zonesystem der spænder ben for en brugbar løsning - ikke teknikken men ren politik der ødelægge mulighederne.

Og helt ærligt hvorfor skal gamle sognegrænser og kommunalpolitisk trafikpolitik spænde ben for udviklingen.

Væk med de håbløse zoner - lav nogle færre og udjævn taksterne så er vi kommet et skridt videre.
Og så skal en time være en time igen og bare fordi bussen hænger fast i trafikken så skal folk ikke straffes økonomisk - her kan teknikken også selv se hvornår folk stod på og af samt udregne rejsetiden og sikre at myldretid eller andet der forsinker ikke straffes med ågerpriser. Og selv om man bruger mere end 29 minutter på en omstigning så skal man ikke straffes så længe man står på igen før timen er udløbet - på samme måde som med nutidens klippekort.

Så mangler vi bare at oprette flere steder hvor folk med kontanter kan tanke op. Når man kan opstille billetautomater kan man også opstille automater hvor folk kan fylde deres rejsekort op med både kreditkort og kontanter, således at alle dem er ikke har til eller ønsker at benytte nettet, nemt og smertefrit kan få fyldt på.

Men begynd med de møg zoner - ændre vi ikke på de zoner så kommer systemet aldrig til at virke

  • 10
  • 0

citat: "Hvis du i verden vil fremstå som lærd,- Så tag noget enkelt og gør det svært." - citat slut.
De er dog mærkværdigt, at køen bliver længere og længere som tiden går!
Hvis det nu er så besværligt med de Zoner, - og priserne differentieres alligevel, - kunne man så ikke blot udregne en km - takst? (Alle indtægter (statsstøtte)/udgifter inklusive - også de udgifter, som er nødvendige for drift og vedligehold, bestyrelseshonorarer o.s.v). - Så kan man - selv om man ikke er ekspert - regne ud, hvorledes priserne hænger sammen. - Jeg tror ikke på, at Piet Hein opfordrede til at følge citatet,- men blot konstaterede, at allerede dengang eksisterede "systemet". Håber, at jeg har taget fejl i denne betragtning!? - (Det er desværre ikke isoleret til DSB).

  • 5
  • 0

Politikkere ≠ Keep it simple

Er der nogen der kan forklare hvorfor politikkere Aldrig kan lave simple løsninger.

Politikkere og simple løsninger er ligesom vand og olie.

Når først politikkere går i gang med at rode i noget, så bliver det mere og mere kompliceret.

I praksis er der vel ingen i det politiske niveau, som tør tage slagsmålet med netop afregningen mellem trafikselskaberne.
En fælles myndighed og én kasse ville givetvis løse op for det, men mon ikke der er en borgmester eller tre der straks ringer deres trosfæller på borgen op?

  • 1
  • 0

S-trafikordfører Rasmus Prehn har udtalt at vi har her i DK lokalt demokrati, trafikselskaberne ejes af kommunerne, regionerne og de bestemmer lokalt hvordan der skal køres og hvad rejsen skal koste. Det skal respekteres og derfor bliver takst/rabatsystemet så kompliceret.
Denne indstilling indeholder IMHO en uopløselig modsætningsforhold til det landsdækkende enheds-rejsekort.. PHK har 110% ret i at det nuværende zonesystem er aldeles uegnet til at gøre offentlig transport populær. Smålig, talentløs, købmandsagtig tankegang med hang til millimeter-retfærdighed.

  • 6
  • 0

Jamen her er nogle ting de IKKE kan:

1) Det bør være muligt at få en kvittering på papir ved både tjekind og tjekud. Jeg får en kvittering af bageren når jeg køber en snegl til en ti'er, hvorfor kan Rejsekortet ikke?

2) For meget fokus på et blåt RFID kort: Det bør være muligt at betale med kreditkort, kontanter og at bruge mobilen.

3) Systemet med 50 kroner i dummebøde fungerer ikke. Det bør være muligt at angive et beløb ved tjekind og hvis man aldrig tjekker ud, så er det dét beløb der tages. Hvis man kontrolleres på et tidspunkt hvor rejsen er blevet dyrere end dette beløb, så har man ikke gyldig billet.

4) Systemet med 750 kroner depositum på rejsekort anonym ved rejser mellem landsdelene er forrykt. Igen lad folk selv bestemme hvor meget de ønsker forudbetale.

5) Systemets offline natur er smart nok i tilfælde af centralt nedbrud, men til dagligt er det en pestilens. Du kan indbetale penge på din computer eller smartphone men pengene bliver først overført imorgen. Du kan tilmelde dig automatisk tank-op men det virker først imorgen. Dur ikke. Hvorfor har standerne ikke en GSM forbindelse, så den slags kan opdateres realtime?

Man har haft 100% fokus på hvor mange millisekunder det tager at processere hver passager som var de pakker i en fabrik. Undervejs har man glemt at de ikke er pakker men kunder. Så kan det godt være at man må opsætte lidt flere automater og at automaterne må være af en lidt dyrere type.

En lille printer til kvitteringer i standerne ville ikke koste alverden. En lille scanner til 2D-stregkoder hellere ikke. Hvis det skal være rigtigt fornemt så krydder med en internetopkobling, eventuelt via et GSM-modem.

Med disse små ændringer kan man fikse ovenstående: Kontantbilletter kan købes i en kiosk og printes som en 2D-stregkode. Ligesom kvitteringen fra flaskeautomaten i supermarkedet. Overskydende beløb efter rejsen udbetales også som en printet 2D-kode.

  • 0
  • 0

Problemet er,. at de ansatte har været franskmænd, og ikke haft kendskab før til offentligt trafik i Danmark. Det tager nemt 4-5 år, at sætte sig ind i danske zoneregler og prissystemer.


@Jens Madsen
De franskmænd har forstået zoneregler mv. På det område der specifikationerne gode nok. Det er ikke der problemerne ligger. Det er deres kerneområde at levere terminaludstyr til hvilken som helst takstsystem. Det er hyldevarer. Det eneste som er tilpasset til rejsekort er grupperabat, der er ikke prøvet før.

Der hvor de har fejlet ikke kunne lave et ordenligt back-officesystem... det havde ikke prøvet før. Men de er åbenbart interesseret i at komme ind det marked - så de er ved at lave det helt om igen uden beregning.

  • 0
  • 0

Ikke kan eller ikke må ?

Vi kan i hvert fald konstatere at den fysiske hardware ude på stationerne og i busserne skal have en opgradering.

Jeg ser ingen årsag til at de ikke laver en mobilløsning. Telefoner med indbygget RFID burde kunne bruges i stedet for RFID kortet. Ud over at man slipper for at gå rundt med et ekstra kort, så vil man kunne lave en sådan løsning så at man umiddelbart kan aflæse på telefonen om den er tjekket ind. Dermed kan det måske langt hen af vejen være en erstatning for den manglende mulighed for at få en papirkvittering.

  • 0
  • 0

Ekstra fordele ved RFID app på smartphone:

1) Kvittering på skærm
2) Realtime opdatering af rejser.
3) Realtime opdatering af indbetalinger, tilmelding til tank op aftale etc.
4) Mulighed for alarm i tilfælde af glemt tjek ud.

  • 2
  • 0

Jeg blev ringet op af direktøren for Rejsekortet, han ville bare lige understrege at rent teknisk kan de alt det jeg har foreslået

Hvordan vil de løse punkt 5? Rejsekortet er indrettet således at de enkelte rejser kan henføres til bestemte borgere. Det skaber grundlaget for uhæmmet overvågning.

Der skal laves et helt andet systemdesign, hvor det ikke er muligt at knytte to rejser sammen centralt. Ellers får vi aldrig samme privatlivbeskyttelse som ved klippekort og månedkort. Det anonyme rejsekort er slet ikke nok, da rejserne kan knyttes sammen, og på et tidspunkt er der rejser nok til at personen er identificeret.

Det nytter heller ikke at rejsekortselskabet laver regler for hvad data kan bruges til. Data til altid kunne udleveres med dommerkendelse, og Skat vil formentlig mene at alle rejsetransaktioner er bogføringsdata og så kan de bare henvise til skattekontrolloven § 8 D. Når Skat er færdige med oplysningerne, giver de dem gerne videre til andre myndigheder.

  • 4
  • 1

Rejsekortet har jo i princip altid 50-100 kr stående pr. person ... det er mange penge. Det kan jo blive en lille milliard, som trækker renter og kan bruges til hvad som helst. Specielt hvis man bruger det sjældent så er det jo nogle irriterende kroner at have stående et fiktivt sted.

Banker og andre har brugt dette i mange år, der går jo altid en dag eller to fra penge hæves til de er tilgængelige ... hmm får afsender eller modtager renter, næ.

http://www.trustpilot.dk/review/www.rejsek...

  • 2
  • 1

Endelig bør hele check-in / check-ud systemet tænkes om. Et check-in og et check ud pr. rejse bør være nok, så kendes start punkt og slut punkt.

Det primære problem er vel check ud, ikke at man skal checke ind ved skift af transportmiddel?

Jeg har for så vidt forståelse for at man gerne vil afregne (og have statistik / belægningstal) for hvert transportselskab og endda strækning. Og ved at implementere PHK´s foreslåede forsimplede zonesystem er det heller ikke noget problem:

Ved check-in gives der, hvis det er relevant, mulighed for flere valg (enten med knapper på en stander, eller forskellige standere med forskellig farve):
1) lokal (20 km radius)
2) regional (200 km radius)
3) landsdækkende (enhedstakst inkluderer eventuel passage af de store broer)

Ruter, der er under 20 km til endestationen har kun lokalmuligheden.
Ruter, der er under 200 km (og ikke krydser de store broer) har lokal og regional muligheden.
Landsdækkende ruter har alle tre muligheder.

Der checkes ind hver gang der stiges om. Som standard tages den højeste takst det valgte transportmiddel giver mulighed for.

Ved slutdestinationen er der mulighed for at checke ud (og dermed potentielt reducere prisen, hvis det senest benyttede transportmiddel er regionalt eller landsdækkende, men man kun har kørt en delstrækning). I alle andre tilfælde er det ligegyldigt at checke ud, den korrekte pris kan nemt beregnes ud fra check-ins.

Lokal check-in er gyldig i 1 time efter seneste check-in, derefter startes en ny rejse ved nyt check-in.

Regional check-in er gyldig i 3 timer efter seneste check-in, derefter startes en ny rejse ved nyt check-in.

Landsdækkende check-in gyldighed er variabel; 2 timer pr. 100 km radius fra check-in stedet (med tvungen via over Store/Lillebælt og Øresund). Checkes der ikke ind igen til et andet transportmiddel er landstaksten jo stadig korrekt.

Og ja, i nogen tilfælde kan man så rejse ud og hjem som en rejse, men millimeterretfærdighed er ikke et kriterie i ´mit´system, så længe brugeren altid tildeles den billigste af de mulige grænsetilfælde.

Tages man ved kontrol med en forkert check-in (f.eks. lokal check-in er valgt, og kontrollen finder sted mere end 20 km i fugleflugt fra check-in terminalen) svarer det til at rejse uden gyldig billet og udløser en bøde.

Alle tidsrabatter tildeles efter check-in tidspunktet.

Er der nogen huller jeg har overset (bortset fra at trafikselskaberne pr. design er tvunget til at deles om enhedstaksten)?

  • 0
  • 0

Re: Hvad er problemet i det nuværende takstsystem?

Hvis jeg havde udviklet rejsekortet  

Men det har du heldigvis ikke. ;-)


Det havde været billigere - og sikkert fungeret dobbelt så godt. Pengene var ikke suset ud af landet, men havde reduceret omkostningerne til understøttelse. Med andre ord, havde det været stort set gratis. Jeg har fået over en million udbetalt i understøttelse, og den kunne jeg nemt have udviklet et simpelt rejsekort system for, der fungerede off-line og med mulighed for, at kunne opgraderes senere til on-line funktionalitet.

  • 0
  • 2

Jeg vil også gerne kunne købe en billet på Rejsekortet, hvor jeg ikke skal tjekke ud.

Når jeg står på eks. Emdrup st. og skal til Fyn, så vil jeg kunne vælge "Nyborg" som endestation og vil dermed automatisk tjekke ud på Nyborg st. (og i Nyborg skal jeg så skifte til bussen, hvor jeg ikke kan bruge det "landsdækkende" Rejsekort)

Og for at gøre det lidt smart, så kunne skærmen starte med at vise de seneste endestationer, som jeg har valgt og så skal systemet kunne tage højde for, om jeg har nogle af zonerne på et månedskort i forvejen. Har man eks. zone 1 og 2 (eller hvad det hedder i fremtiden) på et månedskort og skal man rejse fra Emdrup til Glostrup, så skal man kunne tjekke ind på Emdrup st. og vælge Glostrup st. som endestation - uden at blive opkrævet for de zoner man i forvejen betaler for.

I dag bliver man straffet hvis man har månedskort ved siden af.

Derudover vil jeg være godt tilfreds med en digital kvittering via e-mail eller sms. Hvilket jeg også gerne så ved almindeligt tjek ind og tjek ud. Det skal derfor være slut med standere som er offline og i de tilfælde hvor en bus på visse dele af ruten er udenfor dækning, burde systemet kunne vente med at sende kvittering og hvis en kunde netop har tanket op hjemmefra og eks. bussen er udenfor dækning, burde kunden kunne tjekke ind og så vil systemet tjekke når der er forbindelse igen. Hvis det så viser sig at der ikke er penge på kortet, kan buschaufføren tage kontakt til kunden.
Jeg vil umiddelbart mene at en ekstern antenne på bussens tag burde kunne fange et fornuftigt mobilsignal på størstedelen af rejsen, så jeg tror at der vil være meget få tilfælde hvor en bus er udenfor dækning.
Hvis der er stoppesteder hvor der ikke er mobildækning og kundetallet er højt på det stoppested, kan der måske blive lagt en ADSL forbindelse ud til stoppestedet og på den måde kan bussen kommunikere via Wi-Fi i stedet. For at spare på mobildatatrafikken kunne der også være Wi-Fi på større stationer, hvor busserne også vil kunne hente større opdateringer ned til Rejsekortstanderne.

  • 0
  • 0

Jeg vil også gerne kunne købe en billet på Rejsekortet, hvor jeg ikke skal tjekke ud.

Når jeg står på eks. Emdrup st. og skal til Fyn, så vil jeg kunne vælge "Nyborg" som endestation og vil dermed automatisk tjekke ud på Nyborg st. (og i Nyborg skal jeg så skifte til bussen, hvor jeg ikke kan bruge det "landsdækkende" Rejsekort)

Og for at gøre det lidt smart, så kunne skærmen starte med at vise de seneste endestationer, som jeg har valgt og så skal systemet kunne tage højde for, om jeg har nogle af zonerne på et månedskort i forvejen. Har man eks. zone 1 og 2 (eller hvad det hedder i fremtiden) på et månedskort og skal man rejse fra Emdrup til Glostrup, så skal man kunne tjekke ind på Emdrup st. og vælge Glostrup st. som endestation - uden at blive opkrævet for de zoner man i forvejen betaler for.

I dag bliver man straffet hvis man har månedskort ved siden af.

Derudover vil jeg være godt tilfreds med en digital kvittering via e-mail eller sms. Hvilket jeg også gerne så ved almindeligt tjek ind og tjek ud. Det skal derfor være slut med standere som er offline og i de tilfælde hvor en bus på visse dele af ruten er udenfor dækning, burde systemet kunne vente med at sende kvittering og hvis en kunde netop har tanket op hjemmefra og eks. bussen er udenfor dækning, burde kunden kunne tjekke ind og så vil systemet tjekke når der er forbindelse igen. Hvis det så viser sig at der ikke er penge på kortet, kan buschaufføren tage kontakt til kunden.
Jeg vil umiddelbart mene at en ekstern antenne på bussens tag burde kunne fange et fornuftigt mobilsignal på størstedelen af rejsen, så jeg tror at der vil være meget få tilfælde hvor en bus er udenfor dækning.
Hvis der er stoppesteder hvor der ikke er mobildækning og kundetallet er højt på det stoppested, kan der måske blive lagt en ADSL forbindelse ud til stoppestedet og på den måde kan bussen kommunikere via Wi-Fi i stedet. For at spare på mobildatatrafikken kunne der også være Wi-Fi på større stationer, hvor busserne også vil kunne hente større opdateringer ned til Rejsekortstanderne.

Fremtiden er ikke, at udvikle videre på rejsekortet. Systemet er for længst overgået af SMS billetter. Var rejsekort pengene investeret i mobiltelefoner, havde de kunnet sælges billigere end et rejsekort.

Det nuværende rejsekort system, er i koncept udviklet til, at være ekstremt billigt. Problemet er, at det ikke har været det.

  • 1
  • 2

Hvordan kan det overhovedet blive lovligt registrere vores bevægelser med offentlige transportmidler?

  • 2
  • 0

Er der nogen der ved, om indslaget ligger offentligt tilgængelig? Synes ikke selv jeg kunne finde noget på TV2 nyhedernes hjemmeside..

  • 1
  • 0

Jeg er ellers helt enig med dig i det du skriver. Men hvorfor hopper du på vognen om de forkælede københavnere. Du bor selv øst for Storebælt, og ved udmærket at for jyder er alle vi herovre forkælede københavnere.

  • 0
  • 0

Det store problem med Rejsekortet er ikke takst-zone systemet. Det er dysfunktionelt og har altid været det - men det kan man ikke klandre Rejsekortet for. Rejsekortet udstiller bare problemet. Det er endda muligt at denne udstillen betyder at nogen gør noget ved det. Man har da lov at håbe.

Det store problem er heller ikke at man skal huske at tjekke ud og at man skal tjekke ind i hvert nyt transportmiddel. Det er irriterende, men det vænner man sig til. (Naturligvis under forudsætning af at standerne virker og at man ikke bliver presset med strømmen ud af bussens forende...)

Det store problem ligger i håndteringen af mængderabatter. I det gamle system fik man mængderabat ved at købe en stor mængde rejser på forhånd: klippekort, månedskort, gruppebilletter etc. Det betød fx at man kunne få rabat hvis man rejste til København én gang om måneden. Med det nye system får man mængderabat afhængig af hvor meget man allerede har rejst. Det har konsekvenser som ingen øjensynlig har gennemtænkt.
Fx
1) Det ikke længere er muligt at opnå rabat på sjældne rejser ved køb af et klippekort.
2) Mængderabatten for en pendler kan først træde i kraft efter en fuld måned. Den første måned skal man altså rejse til fuld pris. Nedtur.
3) Man bliver straffet for at holde ferie. Tre ugers ferie betyder at ens optjente rejserabat stort set vil være nulstillet. Tilbage til start. De modtager ikke 2000 kr. af banken.
4) Grupperabatter findes p.t. ikke og det er svært at se, hvordan de meningsfuldt kan komme til at spille sammen med dette "spar op til rabatten" princip.

Derimod findes der børnerabatter og det burde være trivielt at lave pensionistrabatter efter samme mønster.

Det er så et problem, at Movia endnu ikke har fundet ud af at lægge mængderabatterne ind i deres system. Man kan således kun få mængderabat, hvis man rejser mellem takstområder, så det er DSB-takster der gælder. Men igen: Det er faktisk ikke Rejsekortets fejl.

(Og at alt dette overhovedet kan lade sig gøre er afhængig af at samtlige rejser registreres og gemmes på Rejsekortet.)

  • 1
  • 0

1) Det ikke længere er muligt at opnå rabat på sjældne rejser ved køb af et klippekort.
2) Mængderabatten for en pendler kan først træde i kraft efter en fuld måned. Den første måned skal man altså rejse til fuld pris. Nedtur.
3) Man bliver straffet for at holde ferie. Tre ugers ferie betyder at ens optjente rejserabat stort set vil være nulstillet. Tilbage til start. De modtager ikke 2000 kr. af banken.


1) Korrekt.

2) Delvist korrekt.
Når man køber et rejsekort, har man rabat på rejserne de første måned. Jeg tror, man er på rabattrin 3, men jeg er ikke sikker. Hensigten er velsagtens, at man skal undgå det problem, du beskriver.
For mig selv lykkedes det dog ikke, da jeg ikke rigtigt fik kortet brugt den første måned på den rute vest for Storebælt, som jeg havde købt det til.
Da jeg senere begyndte at rejse regelmæssigt over Storebælt, måtte jeg også begynde forfra.

3) Ikke korrekt. Rabatten baseres på den måned ud af de seneste 3 måneder, hvor man har rejst mest. Så der er rigeligt plads til en 3 ugers sommerferie, selv hvis den strækker sig hen over 2 optjeningsmåneder.

Og når vi nu snakker om optjeningsmåneder:
Der er ingen steder i systemet, hvor man kan se, hvornår en optjeningsmåned starter og slutter. Det skulle være den dag i måneden, hvor kortet er købt, men denne dag kan ingen steder ses. Det er ikke bestillingsdatoen. Det er nok nærmere den dato, de har behandlet bestillingen, men denne dato får man jo ikke oplyst.

Mit kort er f.eks. bestilt den 7. i en måned, men min rabat ser ud til at skifte den 11. i en måned, og jeg går indtil videre ud fra, at optjeningen dermed foregår fra d. 11 i en måned til den 10. i måneden efter.

Det passer så også med, at kortet har udløbsdato d. 10 i en måned. Men det er jo rent gætteri fra min side, at man kan regne tilbage fra udløbsdatoen.

Ligesom diskussionen om, hvornår man skifter transportmiddel, viser ovenstående, at Rejsekort A/S ikke evner at give kunden nogle helt basale oplysninger, som kunden har brug for.

  • 1
  • 0

Det store problem ligger i håndteringen af mængderabatter.


Det er noget, der tyder på, at du ikke forstår princippet i 'det at give rabat'.
Hvis man køber og betaler på forhånd, får sælgeren en rente/likviditetsfordel (klippekort), men hvis man først betaler efterhånden som man har brug for det, får sælgeren ikke den fordel, men kan så give anden type mængderabat (mange rejser over kort tid).
Rejsekortet giver i de fleste tilfælde samme pris som klippekort (og i hovedstaden ekstra 20% uden for myldretid).

  • 0
  • 0

  1. juli 2008, 06:30, Charlotte Beder, chbe@berlingske.dk

»Bjørn Wahlsten er den rette til at sikre, at der er optimal fremdrift i projektet. Det er hidtil gået for langsomt, tidsplanen har ikke holdt, og nu skal det sikres, at den nye aftale med leverandørerne bliver overholdt. Det kræver en stærk mand med stor indsigt og respekt i hele sektoren,« siger Søren Eriksen, adm. direktør i DSB, der sammen med en række trafikselskaber ejer Rejsekort A/S.

Er I bange for, at rejsekortet er ved at udvikle sig til en ny IC4-skandale?

»For at være en skandale skal det være noget, der rammer kunderne. Og rejsekortet er i første omgang noget, der gavner trafikselskaberne og gør vores hverdag nemmere....

NB! Bemærk årstallet - 2008 - og dengang en klar udmelding fra den nu fyrede DSB direktør Søren Eriksen. Og her 5 år efter med Rejsekort A/S, så synes Bjørn Wahlsten stadig ikke at opfatte, at han ikke har noget som helst i posen, som kunderne higer efter at købe.

Det kritisable mht. takster/zoner/priser/rabatter også nævnt af PHK, samt hvilke opgaver en DSB salgsdirektør (Bjørn Wahlsten) i år 2005 må kæmpe med, det kan læses her.. http://www.dr.dk/DR1/kontant/2005/10/11181...

Bjørn Wahlsten som en gammel DSB salgsdirektør burde jo have fornemmelser for kundernes behov, men som chefen jo klokkeklart meddeler, så blev han blot eksporteret til at sikre (det PHK kalder "den pose penge"):

"..rejsekortet er i første omgang noget, der gavner trafikselskaberne..."

Rejsekortet er en dødssejler af samme kaliber som Polsag og IC4 m.fl., men justitsministeriet er dog en hel del mere begavet end transportministeriet, så politiet smed deres dødssejler på porten før skaderne bredte sig, hvorimod DSB holder kunstigt liv i hele to dødssejlere på samme tid.

  • 2
  • 0

Der er sikkert masser af gode ideer og måder hvorpå det kunne gøres mere effektivt og fair priser for kunderne. Men uanset hvad beslutningen er om hvordan de overordnede ting skal være skruet sammen, fair priser mv. så skal systemet da stadig kunne bruges i dagligdagen uden det største besvær. Jeg er rimelig ligeglad om det er 12 eller 16 kr man betaler pr. zone bare lortet virker!

Det der pisser mig mest af er hvor mange fejl systemet stadig har. Sidste år blev der 200.000 gange givet bøde/gebyr på 50 kr til personer, der enten glemte at tjekke ud eller hvor det måske ikke virkede efter hensigten. Fair nok at folk betaler extra hvis de glemmer at tjekke ud, hvis da systemet ellers var implementeret på et sådan stadie at det kunne kaldes driftsdygtigt, men det mener jeg bestemt ikke det kan betegnes som. Nu har, min kæreste og jeg, kun brugt kortet i to - tre måneder, men vi har stødt på forskellige fejl i snit en gang om ugen hvilket er utroligt frustrerende idet vi er tvunget til at købe en billet på sms eller kontant. Når vi har ringet ind til deres support er svaret som oftes; det burde ikke kunne lade sig gøre, eller at vi selv har gjort noget forkert. Men det har vi jo ikke!

Hvordan kan det være lovligt i Danmark at give bøder/gebyre, der baserer på et system der endnu ikke fungerer efter hensigten? Det kan jeg simpelhen ikke få ind i mit hovede!??? Det svarer jo til hvis politiet gav bøder for at gå over for rødt hvor fodgænger lyset ikke virker.

  • 0
  • 0

Hvis man I gennemsnit glemmer at checke ud hver 3. gang - Det giver sig selv, at forglemmelserne skal med I regnestykket, når man beregner om det bedst kan betale sig at bruge rejsekortet eller et klippekort. Det er helt siklkert en fantastisk god forretning for udbyderen - Og det er vel også årsagen til at netop dette system er valgt, så det er nemmere at stjæle fra kunderne.
Det kræver kun et minimum af intelligens at lave et system, hvor det sikres at kunderne ikke bliver snydt så vandet driver.
1) Når man checker ind fortæller man automaten hvor mange zoner man skal bruge - hvorefter antallet af zoner trækkes fra kortet. På den måde kan man ikke glemme at checke ud.
2) Alternativt skal man gøres opmærksom på at man skal checke ud. Enten ved at lave en forhindring, som først åbner, når man har checket ud eller en lysføler, der bibber, hvis nogen går igennem uden at checke ud. (Man kan forestille sig mange andre måder)
Det er virkelig svært at forstå hvem der har godkendt det nuværende åbenlyst tåbelige system.

  • 0
  • 0

1) Når man checker ind fortæller man automaten hvor mange zoner man skal bruge - hvorefter antallet af zoner trækkes fra kortet. På den måde kan man ikke glemme at checke ud.
2) Alternativt skal man gøres opmærksom på at man skal checke ud. Enten ved at lave en forhindring, som først åbner, når man har checket ud eller en lysføler, der bibber, hvis nogen går igennem uden at checke ud. (Man kan forestille sig mange andre måder)
Det er virkelig svært at forstå hvem der har godkendt det nuværende åbenlyst tåbelige system.


Tænk lige over, hvad du foreslår, for du har åbenbart ikke tænkt dine forslag igennem.
1) Det tager for lang tid. Tænk på den kø det vil skabe i f. eks. bussen.
2) Der er andre typer af rejsehjemmel end rejsekortet, så det er vel ikke rimeligt, at alle skal gennem en sluse.
Det er en grundliggende ide, at systemet er åbent, så forskellige typer af billetter stadig kan bruges, f. eks. mobilbilletter og periodekort.

  • 0
  • 1

Flot Einstein - synes måske ikke jeg bryder mig om tonen i dit svar.

1) Når man burger klippekort, så skal man klippe et antal gange - Jeg forestiller mig, at det vil være noget hurtigere, at køre sit rejsekort hen over skanneren, trykket ét tal og afslutte med ENTER. Og ja - det er nok marginalt hurtigere ikke at skulle trykke et tal og afslutte med ENTER - Men det er billigt sluppet sammenlignet med at blive svindlet igen og igen. Jeg ved godt hvad JEG ville foretrække, og jeg er overbevist om at jeg langt fra er den eneste - I øvrigt er det lang tid siden jeg har hørt noget fra DSB's slunkne kasse. Faktisk forstummede tuderierne sjovt nok efter rejsekortet blev hvermandseje - Og hvordan kan det mon være !!!
2) Dette er ikke den foretrukne løsning - Se 1)

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten