close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
kronikken blog

Regnvandssystemer virker bedst i kombination

Tag hånd om regnvandet, hvor dråberne falder. Det er ægte lokal anvendelse af regnvand (LAR), når det er bedst, enklest og smukkest. Sådan tænker og gør mange byer, hvor LAR i årtier har været reglen i stedet for undtagelsen.

LAR er meget andet end nedsivning. Det er vigtigt også at have fokus på forsinkelse, når man skal finde de mest effektive anlæg til LAR og på at kombinere forskellige typer af anlæg.

Hvor regnen falder, anvendes den direkte til gavn for planter og til forbedring af det lokale miljø. Regnvandet har her ikke modtaget forurening ved at strømme over eventuelt beskidte overflader, men ledes hurtigst muligt til det bedste rensemedie, jorden.

Erling Holm er civilingeniør og kloakmester

Vand på overfladen og de grønne anlæg, som vandes gratis, giver lokalområdet helt nye muligheder for liv og rekreation, for biologisk mangfoldighed, for bedre lokalt klima og for samvær. Også boliger og arbejdspladser bliver mere attraktive med de nære blå-grønne byrum.

En sådan kommunale strategi er funderet på tankegangen: 'vi vil fremme et godt og smukt bymiljø, og vi vil samarbejde på tværs i kommunen om dette'. Regnvandet betragtes som en ressource, som ikke skal skjules eller gøres til et problem, men anvendes aktivt som en driver for byens kvaliteter.

I mange eksisterende byområder er strategien ikke et enten-eller, derimod supplerer regnvandssystemerne den traditionelle afløbstekniks rør og bassiner. Set i lyset af klimatilpasning sker vandplanlægningen f.eks. også ved, at byen får cykelveje, der kan anvendes som vandveje. Adskillelsen af kørende og gående sker ved åbne kanaler. Vandløb genåbnes og bliver en del af en gang- og cykelvej gennem byen.

Paletten af mulige anlæg er stor: grønne tage, regnbede, anvendelse af grønne arealer (inkl. parkanlæg, boldbaner mv.), permeable belægninger i mange varianter, små og store faskiner, anvendelse af regnvand til havevanding, bilvask, toiletskyl, tøjvask mv.

De helt store muligheder opstår, når disse anlæg kombineres, som f.eks. et grønt tag, en græsplæne og et regnbed. Vel at mærke til såvel forsinkelse som nedsivning.

På steder med lokal oversvømmelse under kraftige nedbør tages trykket af afløbssystemet med forsinkelse og langsom nedsivning i f.eks. regnbede på veje og parkeringsområder. Mange grå-sorte arealer kan fjernes, når vej- og parkeringsarealer på den måde får en ansigtsløftning.

Regnbede på veje kan desuden virke som dæmpning af bilers hastighed og som indsnævringer for parkering. Dette opnås alene gennem de nævnte samarbejder.

Eller som fotoet herunder viser, kan byfornyelse indebære spændende kombinationer af boliger, grønne anlæg, stisystemer mv. Under det grønne anlæg findes en 400 m3 faskine af naturmaterialer, som sikrer forsinkelse og nedsivning af al regnvandet fra et større boligområde.

Mulighederne er mange, når der samarbejdes innovativt og alternativt. Meget af innovationen ligger i, at håndtering af øget nedbør kræver samarbejde på tværs af faggrænser, internt i kommuner og ofte mellem kommuner. Desuden at samarbejde kræver viden og tillid, samt at tillid kræver åbenhed. Sådant samarbejde kræver ofte forandringer i organisationer og i ledelse.

Først og fremmest skal vandplanlægning helt fra starten indgå aktivt i kommunens byplanlægning. Den kommunale strategi skal sikres allerede i kommuneplanen.

Her funderes et fælles fodslag mellem planlæggere, miljømyndigheder, vejmyndigheder, forsyninger og andre aktuelle partnere afhængig af de enkelte byområders og projekters karakter og indhold. Får en eller flere parter/myndigheder lov til at køre deres eget løb, viser mange erfaringer, at der arbejdes for snævert, traditionelt og sub-optimeres, hvilket går ud over de mange muligheder og samfundsøkonomien.

Endelig er det en rigtig god idé at vende blikket mod udlandet, f.eks. Tyskland, Schweiz, England samt flere steder i Australien og USA, hvor man har høstet et hav af erfaringer og har dokumentation for flere af de nævnte eksempler.

Erling Holm
Kommentarer (0)