Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
bloghoved ledelse med hjelm

Regnemetoder og klima – CO2-prisen er 10 til 20 gange for lav

Som en del af den politiske forståelse, som den nye regering bygger på, indgår at ”Hensynet til klima og den grønne omstilling skal integreres i Finansministeriets regnemodeller, og arbejdet med at udvikle grønnere regnemodeller skal sikres og udvides.”

Hvad dette indebærer, er af gode grunde ikke uddybet. Men måske vil Regeringen lade embedsmændene se på, hvordan klimaeffekter prissættes i den samfundsøkonomiske analyse, der gennemføres for store projekter på bl.a. transportområdet.

Det mest nærliggende spørgsmål er selvfølgelig, hvad værdien af et ton sparet CO2 sættes til. I de transportøkonomiske enhedspriser er det for 2018 sat til 60 kr. pr ton. [tilføjelse 23. juli: fra 2019 er den samfundsøkonomiske udgift ændret til 150 kr pr ton]

Dette er beregnet ud fra kvoteprisen i EU's kvotesystem. Det kan undre. Både fordi transportsektoren ikke er omfattet af kvotesystemet og fordi kvoteprisen ikke er særlig stabil (se figur – kilde Klimaministeriet 7. september 2018, pris i Euro pr ton).

Illustration: Klimaministeriet grafik

Derfor har man også besluttet sig for at gå væk fra kvoteprisen – men først fra 2021, hvor værdien af CO2 gøres 3 – 4 gange højere end i dag. Indtil da vil alle samfundsøkonomiske beregninger dog fortsat ske med udgangspunkt i den (for) lave kvotepris.

Den væsentligste indvending er dog, at kvoteprisen ikke siger noget om, hvilken skadevirkning, et ton CO2 udgør. Skadesomkostningen er svær at beregne. Men Det Økonomiske Råd (vismændene) har opgjort det til 563 kr. pr ton i 2017.

Med andre ord opfanger de samfundsøkonomiske beregninger som udgangspunkt kun godt en tiendedel af den faktiske skadevirkning ved udledning af CO2.

Herudover er der spørgsmålet om, hvilken tilbagediskonteringsrenten, der skal anvendes.

Diskonteringsrenten er den rentefaktor, der afgør nutidsværdien af fremtidige fordele og ulemper og gør, at det er muligt at sammenligne på tværs af årene. Der er nærmere beskrevet i kapitel 9 i Transportministeriets manual for samfundsøkonomiske analyse. Jo højere tilbagediskonteringsrenten er, jo mindre er nutidsværdien af en fremtidig gevinst eller ulempe.

Fagligt fastlægges den som den risikofri realrente (renten fratrukket inflation for lange statsobligationer), fastlagt til 3 pct. plus et risikotillæg på 1 pct.

Sidste efterår blev dette dog ændret til 2½ pct i rente – til gengæld blev risikotillægget hævet til 1½ pct.

Illustration: egen grafik

Men udfordringen med denne opgørelse er, at realrenten for statsobligationer de sidste 10 år ikke har været på dette niveau, jf. figuren til højre.

Med udgangen af maj i år var renten på en 10-årig statsobligation på -0,1 pct. og med en inflation på godt 1 pct., er realrenten godt under -1 pct. Nationalbanken vurderer, at dette er den ”new normal” i de kommende år.

Med andre ord indebærer den (for) høje diskonteringsrente i de samfundsøkonomiske beregninger, at en fremtidig risiko – eksempelvis p.g.a. klimaeffekterne – får en lav nutidsværdi. Det indebærer, at en samfundsøkonomisk beregning vil prissætte effekterne lavt.

Samlet set kan det opgøres som følger:

Den samfundsøkonomiske analyse foreskriver en CO2-pris på 60 kr/ton og en diskonteringsrente på 4 pct. Det betyder, at nutidsværdien af at spare 1 ton CO2 i 2050 er ca. 18 kr. pr. ton [edit 23. juli: med 2019-priserne på 150 kr pr ton vil dette være 45 kr pr ton i nutidsværdi].

Men hvis man i stedet tog udgangspunkt i vismændenes opgørelse på 563 kr pr ton CO2 og en mere realistisk diskonteringsrente på 1 pct., så får vi en nutidsværdi ved at spare 1 ton CO2 i 2050 på 414 kr. pr ton.

Fra min egen verden: Når vi indsætter elbusser i Movia, så reduceres CO2-udledningen hvert år i de 12 år kontrakterne gælder. Med de gældende beregningsforudsætninger vil den samfundsøkonomiske gevinst ved at spare 1 ton CO2 årligt i 12 år være knap 600 kr [edit 23. juli: med 2019-prisen vil det være knap 1500 kr]. Med mere realistiske forudsætninger, vil gevinsten være 6400 kr.

Så alt i alt giver dagens regnemetoder en 10 til 20 gange lave gevinst ved at spare 1 ton CO2, end hvis mere realistiske værdier blev valgt. [Edit 23. juli: med 2019-tal er det 5 - 10 gange lavere gevinst]

Det giver da stof til eftertanke.

Eskil Thuesen skriver om egne erfaringer med offentlig ledelse med en baggrund som ressourcedirektør i Movia med ansvar for IT, rejsekort, takster, drift og HR, og bestyrelsesmedlem i Rejsekort A/S og i lokalafdelingen af Kommunalteknisk Chefforening. Uddannet fra DTU i 1994, og har siden arbejdet for Storebæltsforbindelsen og Ørestadsselskabet, i Trafik- og Miljøministeriet, og i Københavns og Frederiksberg kommuner.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Først og fremmest, mange tak for denne udredning, som jeg ikke havde gidet/evnet at lave selv, men som er yderst relevant i disse tider.

Hvorfor er nogen så bange for, at kommuner investerer i projekter, som giver god samfundsøkonomi, og i mange tilfælde også fraregnet værdien af sparet CO2?

Er det blot "ikke groet i min have-effekten"?

  • 6
  • 0

Man kan håbe at ting ændrer sig, når Finansministeriet fremover ikke kommer til at styre alt ud fra deres logik.

Jeg er meget enig i at forudsætningerne for de samfundsøkonomiske analyser er et meget godt sted at starte.

  • 9
  • 0

Hvis 5 lande - Kina, USA, Indien, Rusland og Japan - står for omkring 70% af verdens CO2-udslip, så er det vel der det bestemmes hvad prisen pr ton CO2 er?
Så kan det vel være ligemeget hvad EU med en andel på godt 10% eller Danmark med 1 promille finder på?
Det kan vel højest påføre skatteborgerne nogle ekstra udgifter, hvis man beregner sine investeringer efter noget andet end verdensmarkedsprisen?

  • 7
  • 15

Prisen på CO2 bør vel beregnes som hvad det marginalt koster at reducere CO2-udledningen. Prisen for at erstatte kul med VE i Kina på sigt kan være et godt bud på dette. CO2-prisen i EUS kvotesystem er nærmere et resultat af, hvor mange kvoter der er i systemet. Antallet af kvoter kan jo reduceres indtil man når den pris, man kan se er CO2-reduktionsprisen de steder, du nævner - vel at mærke, når man lægger høje ambitioner til grund - også der.

  • 9
  • 2

-og nok mere væsentlig(?).

Den væsentligste indvending er dog, at kvoteprisen ikke siger noget om, hvilken skadevirkning, et ton CO2 udgør

  • såfremt man skærer alt klimatosseriet væk, bliver 'skadevirkningen' et (cirkel)rundt NUL - eller negativ, hvis man yderligere indregner planternes forbedrede vækstbetingelser! :)
  • 7
  • 21

Er det blot "ikke groet i min have-effekten"?


Ideen er officielt at man gerne vil gemme noget krudt til kriser, så man ikke presser arbejdsudbuddet for meget i gode tider. Til gengæld ligger der så nogle opgaver man kan få udført når der er arbejdsløshed.

I praksis fungerer det ikke ret godt, fordi kommunerne i gode tider har råd men ikke lov, og tilsvarende omvendt i dårlige tider. Normalt er hverken kommunens vælgere eller folketinget interesseret i at kommuner sparer op.

I stedet har det haft to virkninger. Nogle kommuner har sænket skatten i stedet for at investere, og andre har omgået loftet ved at lade private lave investeringerne og så lejet sig ind i stedet for. Begge dele passer godt til den ideologi som de sidste mange år har regeret Danmark.

  • 3
  • 0

Det er praktisk talt umuligt at sætte en pris på CO₂-udledning, der er mindst et par hundrede år til klima-effekten af det CO₂ vi udleder nu er slået fuldt igennem, men økonomiske modeller tager generelt slet ikke hensyn til hvad der sker langt ude i fremtiden.

Jeg ved ikke hvad prisen burde være, jeg ved blot at 20 € / t er alt for lidt til at forårsage den omvæltning som vi har brug for.

Hvis jeg skulle bestemme ville jeg nok sætte en afgift på 200 € / t, og gradvist lade den stige til 1000 € / t, det burde få selv flyindustrien til at overveje alternativer til olie.

  • 11
  • 2

En skam at Jens Arne og HHH så hurtigt fik kørt kommentarsporet ... af sporet. Ellers en vigtig problemstilling at åbne givet finansministeriets anvisninger til udarbejdelse af c/b analyser.
Vedr konteringsrente anvendte ringmetroen fx 3,5 pct (og så vidt jeg ved uden knæk) mod fx ring 3 letbanens 5 pct.
Dertil kommer hele problemstillingen ifm at indregne skatteskævvridningstab [sic!], der typisk stiller kollektiv trafik ringere end fx motorveje, broer mv. - nok til adskillige flere blogindlæg :-)
Consito problematiserede konteringsrentens niveau for nogle år siden, skønt det er et partsindlæg, er det ganske læseværdig især for dem som ikke endnu helt har forstået konceptet:
https://concito.dk/nyheder/saetter-vi-rett...

  • 8
  • 4

Det kan vel højest påføre skatteborgerne nogle ekstra udgifter, hvis man beregner sine investeringer efter noget andet end verdensmarkedsprisen?

Det kan du sige om CO2 prisen.

Men der er også projekter, som ikke er afhængige af en samfundsøkonomisk vurdering for at falde ud til den gode side, som ikke bliver tilladt, fordi de skal regnes med en højere rente, end pengene kan lånes til.

Det er derfor ESKO-aftalerne er kommet til, for det belaster ikke kommunernes investeringsbudgetter, men lader nogle andre låne til lav rente og betale via en abonnementsordning. Men hvorfor skal der en 3.-part ind over? Hvorfor kan kommunerne ikke selv gennemføre projekter, som f.eks. solceller på taget, der betaler sig hjem efter få år (Kontorer, der bruger strøm til belysning, pc'ere m.m. i dagtimerne kan udnytte solceller økonomisk meget mere fordelagtigt)?

  • 3
  • 0

Prisen på CO2 bør vel beregnes som hvad det marginalt koster at reducere CO2-udledningen

Hej Vilhjálmur,

Det er en måde at opgøre det på. Jeg er ikke ekspert i samfundsøkonomi, men de fleste andre skadesomkostninger (trafikulykker, luftforurening m.v.) værdisættes ud fra, hvad skadesomkostningerne er. Så er det måske også meget rimeligt, at CO2 prissættes på samme måde. Ikke mindst fordi reduktionsomkostningerne varierer meget - et er det marginale omkostninger i dag, men hvad er prisen for at få fjernet det sidst ton CO2 i Danmark, hvis vi skal være fossilfri i 2050? Med langsigtede samfundsøkonomiske beregninger er det væsentligt at have en stabil værdi, og der er skadesomkostningerne nok det bedste bud.

  • 7
  • 1

såfremt man skærer alt klimatosseriet væk, bliver 'skadevirkningen' et (cirkel)rundt NUL - eller negativ, hvis man yderligere indregner planternes forbedrede vækstbetingelser! :)

Hej Hans Henrik,

der er mange vurderinger af skadesomkostningerne. Jeg har dog endnu ikke mødt nogen, der opgør det til nul. Den værdi jeg bruger, er hentet fra Det Økonomiske Råds Formandskab. De tror jeg normalt ikke bliver betragtet som klimatosser.

  • 12
  • 2

De tror jeg normalt ikke bliver betragtet som klimatosser.

Det er naturligvis ikke nogen særlig flatterende betegnelse, men ikke desto mindre meget rammende for alle, incl. det økonomiske råd, som har blikket stift rettet mod den ene promille af verdens CO2-udslip som Danmark bidrager med!

Det er en proportionsforvrængning, og et intellektuelt svigt, at synge med på den sang om at vi har en særlig forpligtelse til at ofre os og gøre en hel masse ekstra for klimaet, og jeg er ikke i tvivl om at det enorme fokus som klimaet fik under valgkampen blivet til skade for vor økonomi, vi bliver fattigerere end vi behøvede, fordi vore politikere har forpligtet samfundet over evne.

Hvad klimaet angår så handler det om hvor hurtigt store lande som Kina og Indien kan erstatte kul med atomkraft, det bliver det der virker, ikke hvad danske kommuner gør eller ikke gør! Så hvis Danmark kunne være med til at sætte mere fokus på at udvikle, finansiere og udbygge atomkraft i verden, så ville det kunne gøre en forskel - eller også kunne det måske lede til en erkendelse af hvor små vi er i verden?

  • 5
  • 16

Tak for en god gennemgang. I gennemsnit betaler vi omkring 1200 kroner for at udlede et ton CO2e, men det er meget ujævnt fordelt. Men man kunne jo passende sætte prisen til noget i det leje.

Din pointe omkring kalkulationsrenten er yderst interessant.

  • 8
  • 0

hentet fra Det Økonomiske Råds Formandskab. De tror jeg normalt ikke bliver betragtet som klimatosser

- det Økonomiske Råd(s Formandskab) er en typisk udmøntning af neokorporatisme:

http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_...

Hvis Rådet/formandskabet på et centralt, politisk område udtrykte divergerende synspunkter ift. til den 'siddende' magtkonstellation, ville dette udgøre en sensation, der får "Mand bider hund" til at blegne! :))

  • 5
  • 15

Hvis Rådet/formandskabet på et centralt, politisk område udtrykte divergerende synspunkter ift. til den 'siddende' magtkonstellation, ville dette udgøre en sensation, der får "Mand bider hund" til at blegne! :))

Hej Hans Henrik,

DØR har bl.a. været konsekvent fortaler for højere ejendomsskatter - hvilket vel ikke svarer til den politiske koncensus. Har du nogen faglige indvendinger mod Det Økonomiske Råds vurdering?

  • 13
  • 1

de fleste andre skadesomkostninger (trafikulykker, luftforurening m.v.) værdisættes ud fra, hvad skadesomkostningerne er. Så er det måske også meget rimeligt, at CO2 prissættes på samme måde.

Hej Eskil

Den store forskel mellem de eksempler du nævner og CO2 er, at det er nære (eller regionale) effekter på kort sigt.

Jeg fik nok ikke tydeliggjort at det er de forventede langsigtede marginale omkostninger jeg mener. Fordelingen mellem landene om, hvad de hver især skal reducere (eller tillade sig at udlede) er en politisk forhandlingsproces. Skaderne er også meget ulige fordelt mellem lande med meget forskellige økonomier. Det afgørende er derfor ikke, om man har den rigtige pris, for det finder man aldrig, men at man bruger en proxy i den rigtige størrelsesorden. Derfor har jeg absolut ikke nogen problemer med at bruge DØRs vurderinger.

Den forventede langsigtede pris for kvoter i EUS kvotesystem tog udgangspunkt i den forventede omkostning ved at fortrænge fossil energi i Kina. Derved var det et loft for, hvor meget kvoterne kunne komme til at koste, på grund af muligheder for at importere CO2-kvoter fra CDM-projekter.

  • 5
  • 1

Som jeg husker det, skrev du, at de samfundsøkonomiske omkostninger ved CO2-udledning er nul. Hvis det er din vurdering, har du så noget til at underbygge det?

Nu må du ikke lade dig forvirre af at der er mere end en Hansen, det var ikke mig der skrev NUL :-)

Men når jeg skriver intellektuelt svigt, så tænker jeg på begrebet "den kreative klasse" hvor overtroen om at vi var bedre end andre gør os fattige fordi det var en illusion som kostede os hundredtusinder af jobs, mens vi troede at vi gik foran og lod de andre gøre det grove.
Men ideen lever tilsyneladende videre når det handler om klimaet, vi bilder os ind at gå foran, realiteten er vel at vi bare brænder en masse penge af, og når det drejer sig om teknologi så vil der være noget der virker og andet der ikke gør, men når ordet klima sætter den kritiske sans ud af spillet, så kan man være sikker på at det fører til unødigt pengespild, et eksempel er kommuner der kritikløst sætter klima på dagsordenen!

  • 3
  • 16

Hvis det er din vurdering, har du så noget til at underbygge det?

- nu var det som sagt (skrevet) mig, der skrev det.

Underbygge det? Et eksempel:

...explain why the threat of anthropogenic climate change has been grossly exaggerated. Global warming and associated climate change exists - but the role of humans in that change is entirely debatable. A little-known aspect of modern climate science is that the warming of the global atmosphere-ocean system over the last 100 years, even if entirely human-caused, has progressed at a rate that reduces the threat of future warming by 50% compared to the climate model projections. To the extent warming is partly natural (a possibility even the IPCC acknowledges), the future threat is reduced even further. This, by itself, should be part of the debate over energy policy – but it isn’t. Why? The news media, politicians, bureaucrats, rent-seekers, government funding agencies, and a “scientific-technological elite” (as President Eisenhower called it) have collaborated to spread what amounts to fake climate news. Exaggerated climate claims appear on a daily basis, sucking the air out of more reasoned discussions of the scientific evidence which are too boring for a populace increasingly addicted to climate change porn...

https://www.amazon.com/Global-Warming-Skep...

Det er enormt dyrt at reducere udledningen af CO2 (+ øvrige) 'klimagasser' i betragteligt omfang, og selv hvis man 'tror på' IPCCs modelbaserede fremskrivninger, ville en større (dansk) reduktion kun forsinke den pågående (og helt acceptable) stigning i global temperatur (.13 grader C/dekade iflg. satellitdata ('UAH Lower Tropsphere')) med nogel få (milli)sekunder! :)

  • 5
  • 15

Hej Jens Arne,

Undskyld navneforvirringen.

men når ordet klima sætter den kritiske sans ud af spillet, så kan man være sikker på at det fører til unødigt pengespild, et eksempel er kommuner der kritikløst sætter klima på dagsordenen

Opgaven må så være at finde de mest effektive løsninger på klimaproblemet. Da jeg arbejdet med klima i kommunal sammenhæng indgik bestemt også effektivitetshensyn, eksempelvis i energirenoveringer, der både sænkede varmeregningen og klimabelastningen.

På min nuværende arbejdsplads er effektiv drift også helt afgørende, når vi arbejder med fossilfri- og nulemissionsbusser. Det er først nu, at eksempelvis el-teknologien er tilstrækkelig udviklet til, at elbusserne er et reelt alternativ, med en acceptabel merpris. Elbusser har desuden den fordel i forhold til dieselbusser, at de støjer mindre og ikke har lokal luftforurening.

  • 10
  • 1

Opgaven må så være at finde de mest effektive løsninger på klimaproblemet.


Det kan jeg kun være enig i! Og der er da også af og til noget der lykkes!
Jeg føler bare at vi ser SÅ mange projekter hvor man i klimaets navn har slået den kritiske sans fra og er endt med at spilde en masse penge - der er en risiko ved at ville gå foran, og kombinerer man den med risikoen for at overvurdere egne evner og formåen så kan det let gå galt! Og sætter man prisen på 1 ton CO2 for højt så frister man endnu flere svage sjæle!
Jeg skal ikke trætte med egne eksempler, du nævner busser, i mange byer verden over kører der elektriske trolleybusser, du husker måske at det gjorde der også i en meget kort periode i København for ca 20 år siden, det kunne man finde ud af i gamle dage og mange andre steder i verden, bare ikke her!

  • 3
  • 7

i mange byer verden over kører der elektriske trolleybusser, du husker måske at det gjorde der også i en meget kort periode i København for ca 20 år siden,

Hej Jens Arne,

det er før min tid. Men som jeg forstår det, kørte de ikke super stabilt, og køreledningerne pyntede ikke ligefrem i byrummet. De er heller ikke fleksible, buslinjer lægges ofte om p.g.a. vejarbejde, events o.lign., og det er svært med køreledninger. Så elbusser er en bedre løsning nu, hvor batterierne er blevet gode nok.

  • 8
  • 1

I EU og USA er vi knapt en milliard.
I resten af verdenen er der 6 milliarder og stigende. Det er der udviklingen foregår og CO2 trykket stiger fremover.
Dvs. CO2 afgifterne bremser vores konkurrenceevne over for resten af omverdenen. Fordi de øvrige 6 milliarder ikke er med i denne ordning.

Det er, for mig at se, rent feel-god politik og en pengemaskine for nogle, med CO2 kvoterne.
Hvor lander de penge? Hvad bruges de på?
Gen-investeres de i projekter i feks. Afrika og Asien? Her bygges kulkraftværker på livet løs. Tilbyder vi røggasrensning for at reducere forureningen, eller alternative energiprojekter?

Jan

  • 3
  • 10

KH:
Vore kulkraftværker er renere i udledning end Polske og Kinesiske feks.
Kinserene er med i bygningen af kulkraftværker i adskillige afrikanske lande. Dvs. de vil svine massivt. Men de bygges fordi behovet er desperat. Her mangler vi EU som medspiller.

USA+EU står pt. for det største forbrug og forurening lige nu. Men husk på at "number counts". Der er 6 milliarder på vej i overhalingsbanen inden vi ser os om.

Så kan vi male DK og EU mørkegrønne uden det flytter noget på klimaregnskabet globalt

Jan

  • 3
  • 5

KH:
Jeg er ikke blind for de kinsesiske kendsgerninger. Har heller ikke illusioner om dem. Men jeg forstår ikke at EU og DK ikke ser hvad der foregår. På EU-plan kunne der gøres en del.

Der er også afrikanske politikere der er skeptiske for kinesiske motiver. Men de mangler alt for ofte alternativer.

Ja

  • 2
  • 1

Du tager udgangspunkt i en transportøkonomisk enhedspris på 60 kr. pr ton i 2018. Men så vidt jeg kan se, er den faktiske pris i de transportøkonomiske enhedspriser 150 kr. pr. ton i 2019.

Herudover giver jeg dig fuldstændig ret i, at CO2-prisen er alt alt for lav.

  • 6
  • 0

Dream under Finansministeriet søger folk til "DREAM skal over de kommende år udvikle en ny økonomisk model, der skal kunne simulere miljøeffekter af økonomisk aktivitet i Danmark og vurdere de økonomiske effekter af miljø-, energi- og klimarelaterede politiktiltag. Modeludviklingen sker i samarbejde med forskere fra Københavns- og Århus universitet." ansøgningsfrist 12 august. http://www.dreammodel.dk/

  • 4
  • 0

Dream under Finansministeriet søger folk til "DREAM skal over de kommende år udvikle en ny økonomisk model, der skal kunne simulere miljøeffekter af økonomisk aktivitet i Danmark og vurdere de økonomiske effekter af miljø-, energi- og klimarelaterede politiktiltag.


Man kunne passende begynde med at overveje om der overhovedet er nogen temperaturstigning i Danmark siden årtusindskiftet:
Søjlerne viser den månedlige temperaturafvigelse fra månedsnormalen (1989-2018) i Danmark for perioden 2000-2018. Den sorte kurve viser 12-måneders glidende gennemsnit. Datakilde: Danmarks Meteorologiske Institut DMI; Grafik J. Krüger..
Søjlerne viser den månedlige temperaturafvigelse fra månedsnormalen (1989-2018) i Danmark for perioden 2000-2018. Den sorte kurve viser 12-måneders glidende gennemsnit. Datakilde: Danmarks Meteorologiske Institut DMI; Grafik J. Krüger..

  • 1
  • 12

NVJ's indlæg er (som sædvanligt) så langt ude i hampen, at det er svært at finde ud, hvor man skal begynde at pille det fra hinanden ;o)

Han kigger kun på Danmarks temperatur - hvad har det med klima at gøre

Data er ekstremt cherry picked - som altid fra den pensionerede geologiprofessor fra klima"realisme".dk

Der er ingen direkte reference til de hverken grafen eller dataene (måske fordi NVJ efterhånden godt ved, hvor ringe et ry klima"realisme".dk har?)

Johannes Krüger har med sin fornægterretorik bragt sig selv i en position, hvor ingen seriøse medier vil publicere noget fra ham - derfor ser NVJ det åbenbart som sin mission at bringe det her. Sjovt han ikke kan indse, at det kun bidrager yderligere til at stemple klima"realisme".dk som et særdeles uvidenskabligt fornægtersite.

Konklusion: Det sædvanlig inholdsløse fornægterspam fra NVJ's side.

Heldigvis er klima"realisme".dk en yderst lidt besøgt afkrog af internettet - folk er blevet klogere :o)

  • 11
  • 1

Michael - har du fornemmelse af hvor meget 0-punktet rykker opad ved at bruge klima"realisme" 1989-2018 i stedet DMI's 0-punkt fra 1981-2010?


En hurtig visuel vurdering siger omkring 0.5° - 0.7°

Michaels link understreger sådan set min pointe fint: Hvis du er interesseret i at formidle sandheden, tager du alle (tilgængelige) data med. Problemet for "realisterne" er blot, at så falder deres argumentation ligesom lidt fra hinanden.

  • 7
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten