Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Regn den selv ud!

Det er blevet mere rentabelt at bruge vedvarende energi i energiforsyningen efter olieprisens himmelflugt, ingen tvivl om det. Men hvor meget betyder de seneste prisstigninger egentlig? Og hvor meget betyder CO2-kvoteprisen for de enkelte teknologiers konkurrenceevne?

Gode spørgsmål, som det kan være svært lige at få styr på. Men heldigvis er der nu hjælp at hente på en ny hjemmeside, som en international gruppe under IEA netop har lanceret.

Her kan man sammenligne forskellige teknologier interaktivt - man kan med andre ord selv sætte sine forudsætninger ind og umiddelbart aflæse resultaterne på skærmen. Ideen er, at også eksternaliteterne i form af miljøomkostninger medregnes i sammenligningen for at få et mere korrekt billede af de samlede omkostninger, men det er selvfølgelig også interessant at lægge de seneste oliepriser ind, og se resultatet.

Prøv selv på http://recabs.iea-retd.org/ Det er ikke farligt, det eneste, du risikerer, er at blive klogere!

Her er en smagsprøve, hvor vind, kulkraft og gaskraft er sammenlignet. Signaturforklaringen findes på hjemmesiden.

Illustration: Privatfoto
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hej Kaare;

Interessant side - selvom IEA er genierne, der forventede en oliepris på $50- i år 2030?

De skuffer heller ikke denne gang. På din graf er den snavsede kulpris stort set konstant på omkring 50 euros. På en sammenligning mellem bio, wave, wind sea/land and coal chp, falder kulprisen mirakuløst til omkring 28 euros.

Fremtidens energi forsyning bliver tilsyneladende henefter, hvordan vinden blæser! :) :)

Og naturligvis, vinden blæser bedst højere oppe i luftlagene. (Denne 'nye' energiform er stadig helt ukendt, selvom leveringsprisen kan stort set halveres - helt uden L M's nye støbeforms fiduseri)

mvh knud.

  • 0
  • 0

Hej Knud
Jamen det er jo netop det smarte - du lægger bare dine egne forventning til olie- og kulprisen ind, og voila - du kan se hvad det betyder for den samlede MWh-pris. Det er klart, at der er en række bagvedliggende forudsætninger, som indgår i regnestykket, men i det mindste er de transparente. Vi er altså lidt nærmere en reel mulighed for at sammenligne forskellige teknologier i en meget dynamisk verden.

  • 0
  • 0

Skønt at se en opdateret uvildig vurdering, der siger det samme som os, nemlig at selv i år 2025 vil solcellestrøm være ca. 3x så dyrt som bølgeenergi.

Europæisk gennemsnit, i Danmark er forskellen endnu større.

  • 0
  • 0