Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
ingternt blog

Reglerne som holder ing.dk-debatten god

Debatten på ing.dk er fabelagtig og vokser hurtigt. Hver dag diskuterer læserne alt fra tunge, faglige pointer til finurligheder og detaljerytteri. For det meste på en fin måde, men der er begrænsninger og regler. Her kommer lidt info. fra bag linjerne.

I ing.dks netdebat har der efter sommeren 2007 været 75 daglige debatindlæg i gennemsnit. I december var snittet oppe på 91. Og 5. december slog debatten alle rekorder med 185 indlæg på bare en dag. Debatten er dermed langt over niveauet i det af mange læsere savnede "gamle" debatsystem, som blev lukket ned i 2004. Her var rekorden 95 indlæg på en dag.

Den høje kvalitet skaber næsten af sig selv, takket være læserne, men Ingeniørens Community-afdeling lægger "bag linjerne" en vis indsats for at sikre at vores debatregler bliver overholdt.

Reglerne stiller de helt fundamentale krav om, at man skriver under eget, fulde navn. At skribenterne overholder landets lovgivning. At skriverierne holder en sober tone (læs: undgår personangreb o.lign).

Samtidig arbejder vi med et kvalitetskrav til emnevalg og indhold. Det er ikke alle emner - og ikke indlæg på ethvert niveau - vi vil acceptere på ing.dk.

Disse krav opfatter de fleste læsere som naturlige og rimelige. Og de skal overholdes. Derfor griber Community-afdelingen ind mod overtrædelser - typisk når andre læsere via anmeld-knappen gør opmærksom på problematiske forhold. Kører en debattråd af sporet, går vi ind og stopper tråden. Det skete f.eks. i går.

Det sker en sjælden gang, at vi fjerner indlæg. Typisk pga. manglende "sober tone" eller hvis indlægget åbenlyst ikke overholder dansk lovgivning. Debattører, der ikke overholder kravene, får besked fra os og giver os helt typisk ret - når de har tænkt sig om.

Det er sket, at vi har lukker debattører helt ned, fordi de ikke overholder debatkravene, eller fordi de ikke ville opgive korrekt navn. Det er beklageligt, men nødvendigt.

Ing.dk's journalister deltager i debatten, så længe den er faktuel og når vi kan bidrage. Redaktionens journalister begrænser dog private meningstilkendegivelser, da vi jo skal kunne dække løbende sager alsidigt og troværdigt. Af samme årsag afholder vi fra redaktionen os fra at svare på "karaktermord" og andre direkte angreb på vores integritet.

Sådan er reglerne og praksis bag ing.dk's debat, som takket være fremragende bidrag fra indsigtsfulde og skarpe læsere er i fuld gang med at udvikle sig til at være en af landets absolut mest læsværdige, faglige debatter.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Reglerne stiller de helt fundamentale krav om, at man skriver under eget, fulde navn.

hvem er Overingeniør Petersen som skriver huggebloggen?

underskrevet underinsiminoer Pedersen

  • 0
  • 0

Hej Søren.

Blokken med seneste debat til højre for nyhederne er nu sat på igen. Der var tale om en mindre forglemmelse i forbindelse med opdateringen af vores database i går.

Mvh Casper, Ingeniøren

  • 0
  • 0

Der skal som bekendt helst være en havkat i et hyttefad - og i øjeblikket er det altså "overingeniøren", der spiller den rolle her på ing.dk.

Han er såmænd bare en halvgammel gnavpot, hvis identitet kun er redaktionen alt for bekendt, og faktisk er han nok den mest typiske ingeniør, vi kender. Da vi nødig vil gå glip af hans uforgribelige meninger, har han som den ene undtagelse, der bekræfter reglen, fået lov til at optræde under dække af pseudonymet "Petersen, overingeniør".

Mange hilsner
Rolf Ask Clausen
redaktionschef, Ingeniøren

  • 0
  • 0

Uden iøvrigt at være uenig i Rolfs indledende indlæg, vil jeg dog alligevel opfordre redaktionen til at tage et kig på sig selv.

En af de (implicit) refererede artikler handler om en forsinket opsendelse af en satellit. I denne sammenhæng vælger redaktionen (specielt i overskriften) at fokusere på hovedsatelittens formål (en spionsatellit) og ejernationen (Israel). Der er naturligvis intet faktuelt forkert i overskriften, men hvor er det ingeniørrelevante heri?
En lige så faktuelt korrekt overskrift kunne have lydt "Aalborg studerendes satellit forsinket" - den fokuserer da på det ingeniørrelevante.

Når det så en dags tid eller to senere viser sig at den rigtige årsag er at de studerendes satellit er blevet flyttet til en helt anden raketopsendelse, falder overskriften til jorden med et brag...

Her vil jeg foreslå en parafrasering fra Trafiktanker: "Mere Ingeniør - mindre journalist".
Overlad "slagoverskrifterne" til andre publikationer (ingen nævnt, ingen glemt) og hold den faglige fane højt.

Bjørn

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten