Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
cirkulær økonomi bloghoved stor

Regeringens strategi for cirkulær økonomi: fine målsætninger, men få initiativer der ændrer den lineære økonomi

Regeringen offentliggjorde for en uge siden sin ”Strategi for cirkulær økonomi” med undertitlen ”Mere værdi og bedre miljø gennem design, forbrug og genanvendelse”.

Dette blogindlæg diskuterer strategien og dens fokus og ambitioner, herunder hvor der er behov for flere eller andre virkemidler.

Indledningsvis er det glædeligt, at strategien i sin undertitel nævner design og forbrug - og ikke kun genanvendelse af affald. Det er også glædeligt, at strategien har en ambitiøs målsætning ved at sige, at regeringen ønsker ”at fremme en gentænkning af vores måde at producere og forbruge på.” Dette udsagn kobles i strategien til et ønske om styrket konkurrenceevne for virksomheder, øget økonomisk vækst og en bæredygtig forvaltning af naturressourcerne.

Men ….. strategiens ambitioner og forventede effekt på ressourceforbruget begrænses af, at strategien ikke for alvor præsenterer initiativer, der rent faktisk gentænker vores måde at producere og forbruge på ved f.eks. at ændre innovation og forbrug i retning af længere produktlevetider og reducerede produktbehov.

Strategiens hovedområder

De seks hovedområder i strategien er:

Område 1: Styrke virksomhederne som drivkraft for den cirkulære omstilling

Område 2: Understøtte cirkulær økonomi gennem data og digitalisering

Område 3: Fremme cirkulær økonomi gennem design

Område 4: Ændre forbrugsmønstre gennem cirkulær økonomi

Område 5: Skabe et velfungerende marked for affald og genanvendte råvarer

Område 6: Få mere værdi ud af bygninger og biomasse

Et par af strategiens hovedområder indikerer således et BEHOV for længere produktlevetider og ændrede forbrugsdynamikker som del af en strategi for cirkulær økonomi ….. men som nævnt ovenfor, så er det begrænset hvor langt strategien kommer på de områder …. mere herom nedenfor.

Et vist fokus på innovation og forbrug

Strategien formulerer som overordnet målsætning behovet for at ”….designe produkter og komponenter, så de har lang holdbarhed og er nemmere at reparere, genbruge og genanvende. Virksomhederne kan skabe mere værdi ud af de samme materialer f.eks. gennem mere effektiv brug af materialer i produktionen, deleøkonomi, genfremstilling og produkt-service modeller, hvor de sælger adgang til at anvende produkter, som virksomheden selv beholder ejerskabet til.”

Det er en flot målsætning, der snart følges op af en offentligt finansieret indsats i forhold til SMV’ers arbejde med at integrere cirkulær økonomi i deres forretningsstrategi. Derudover vil regeringen styrke dansk deltagelse i EU-arbejdet med at indarbejde cirkulær økonomi i EU’s produktpolitik og øge dansk deltagelse i europæisk arbejde med cirkulære standarder.

I forhold til arbejdet med at indarbejde miljøaspekter i produktstandarder siges i strategien, at: ”For at sikre dansk interessevaretagelse vil regeringen styrke indsatsen i forhold til EU- arbejdet vedr. krav om cirkulær økonomi til energirelaterede produkter og opgørelse af produkters miljøegenskaber. Samtidig vil regeringen understøtte udbredelsen af miljømærkerne Svanen og Blomsten, samt arbejde for at miljømærkerne i endnu højere grad fremmer cirkulær økonomi.”

Desuden vil regeringen ”….sikre, at Dansk Standard kan øge engagementet i arbejdet med at udvikle cirkulære standarder på EU-niveau samt arbejde for at hjemtage sekretariater og formandskaber for arbejdsgrupper vedr. udvikling af cirkulære standarder.”

Det er afgørende, om der bliver afsat nye midler i væsentligt omfang til rent faktisk at sikre udbredelsen af Svanen og Blomsten og til at øge Dansk Standards tidskrævende arbejde med at deltage i forskellige komiteer og arbejdsgrupper. Strategien siger ikke noget om de midler der kan forventes afsat.

Offentlige indkøb som markedsudvikler

Inden for hovedområdet ”Nye forbrugsmønstre gennem cirkulær økonomi” er det først og fremmest offentlige indkøb, der formuleres initiativer i forhold til.

Strategien peger på potentialet i det offentliges indkøb som driver for innovation og markedsudvikling: ”Ved at efterspørge cirkulære løsninger gør man det mere attraktiv for designere og producenter at udbyde cirkulære produkter og services.” Et centralt problem påpeges imidlertid at være, at ”…indkøbere mangler ofte viden om, hvordan man indarbejder relevante cirkulære krav til leverandører og i øvrigt udformer udbudsmaterialet for at fremme cirkulære produkter og tjenesteydelser.”

Samtidig peger strategien på den ofte begrænsede markedsdialog forud for udbud som en begrænsning for at udvikle grønne og cirkulære indkøb. Det er væsentlige iagttagelser, der bekræfter de vanskeligheder der flere steder er med at sikre innovative offentlige grønne indkøb – herunder når erfaringer fra forsøgsprojekter skal forankres.

Det er uklart, om der som led i strategien afsættes nye midler i væsentligt omfang til at styrke cirkulær økonomi inden for offentlige indkøb. Hvilke midler afsættes f.eks. til at ”videreudvikle(s) … portalen ”Den ansvarlige indkøber”, ligeledes med øget fokus på cirkulære indkøb, kompetenceløft hos indkøbere samt transparens og erfaringsdeling mellem virksomheder og offentlige aktører”?

Fokus på genanvendelse af affald

To af strategiens hovedområder har fokus på genanvendelse af affald. Jeg har i flere blogindlæg peget på faren ved at basere en strategi for cirkulær økonomi meget på genanvendelse affald, fordi det er svært at skabe genanvendelse af høj værdi. Derfor bør en ambitiøs og proaktiv strategi for cirkulær økonomi have et stærkt fokus på at undgå at skabe affald ved at forlænge produkters levetid og øge udnyttelsen af produkter gennem forskellige former for deleøkonomi.

Strategien har imidlertid ikke fokus på disse aspekter af den lineære økonomi og f.eks. på hvorfor produkter, bygninger m.m. mister værdi for deres brugere og om dette tab af værdi skyldes teknisk eller psykologisk forældelse. Disse begrænsninger i strategien vil blive illustreret med tre eksempler i det følgende.

Fokus: genbrug og genanvendelse af elektronik, men ikke reparation

I forhold til elektronikaffald nævner strategien behovet for øget genbrug, men nævner ikke en ændret dansk implementering af WEEE-direktivet med mål for genbrug og reparation, som bl.a. Dansk Affaldsforening har foreslået.

Om elektronikaffald skrives i strategien: ”Regeringen ønsker at liberalisere håndteringen af elektronikaffaldet på en måde, der i højere grad udnytter materialernes værdi. Regeringen vil derfor give certificerede virksomheder mulighed for at indsamle elektronikaffald fra husholdninger til genbrug og genanvendelse, så det bliver enklere at vælge lovlig affaldshåndtering og enklere at føre tilsyn med lovlig indsamling. Desuden skal der indføres en mere skånsom indsamling… af elektronikaffald, så genbrugspotentialet bevares.”

Strategien burde have fokus på bedre muligheder for reparation af elektronik og elektriske produkter. IDA’s undersøgelse af reparation af varige forbrugsgoder fra 2017 viste, at ca. 25% af reparationerne på forbrugsgoder opgives, fordi reparationerne er for dyre. Undersøgelser i et studenterprojekt på AAU har desuden indikeret, at der ikke er megen læring hos detailhandel og producenter fra reparation af elektronik og elektriske produkter.

Et nyt initiativ er reparation af kasserede hårde hvidevarer i et affaldsselskab. Her er der imidlertid ikke nødvendigvis tale om reduktion af ressourceforbrug, da reparationen først sker, når borgeren har kasseret produktet og sandsynligvis har købt en ny vaskemaskine e.l.

Der er således behov for væsentlig mere fokus på forebyggelse af affald på dette område.

Fokus: bygningsaffald, men ikke bygningers brug og levetid

I forhold til bygninger er der ikke fokus på bygningers levetid eller udnyttelsen af bygninger. Der fokuseres således ikke på forebyggelse af nedrivning af bygninger, men kun på HVORDAN nedrivning foregår: ”Regeringen ønsker at fremme genbrug af byggematerialer i nye byggerier og minimere værditabet i forbindelse med nedrivning. Det skal bl.a. ske ved at gøre det nemmere for bygherre at leve op til de eksisterende regler, gøre kommu¬nikationen med myndighederne mere smidig og udbrede selektiv nedrivning.”

Fokus: madspild, men ikke hvilke fødevarer der produceres

I forhold til landbrugs- og fødevareproduktionen er der ikke fokus på det store ressourcetab i forbindelse med animalsk produktion. Fokus er i stedet på bl.a. ændret foderproduktion og forebyggelse af madsspild: ”Øget bioraffinering kan skabe markedsmuligheder for nye typer af afgrøder og dyrkningssystemer, der udnytter fotosyntesen en større del af året og producerer større mængder biomasse. Desuden kan forebyggelse af madspild i hele værdikæden nedbringe miljøbelastningen fra den samlede fødevaresektor og reducere omkostninger for virksomheder og borgere.”

Uddannelses og efteruddannelses roller

Strategien sætter fokus på både erhvervsuddannelsers og videregående uddannelsers muligheder for at fremme cirkulær økonomi gennem uddannelse og efteruddannelse: ”Uddannelses-og forskningsinstitutioner understøtter overgangen til en mere cirkulær økonomi ved bl.a. at udbyde uddannelser, der matcher aftagernes behov, herunder inden for omstilling til cirkulær økonomi. Uddannelses-og Forskningsministeriet vil drøfte anbefalingerne fra Advisory Board for cirkulær økonomi med ledelsen på de videregående uddannelsesinstitutioner.”

Om erhvervsuddannelser: ”Regeringen vil desuden gå i dialog med Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-EU- rådet) om, hvordan cirkulær økonomi kan spille en større rolle inden for voksen- og efteruddannelse.”

Flere universiteter har allerede kursus- og projektundervisning inden for cirkulær økonomi, mens det synes mere kompliceret at få virksomheder til at formulere behov for voksen- og efteruddannelse inden for cirkulær økonomi. Der er ingen tvivl, at der er et POTENTIALE for f.eks. virksomhedsrettede kompetenceforløb, hvor den enkelte virksomhed på tværs af faggrupper og afdelinger udvikler en strategi for cirkulær økonomi, hvor erfaringer fra service, reparation og brugererfaringer kan anvendes fremadrettet til at forbedre eksisterende og kommende produkter, forbedre brugervejledning samt service- og reparationsaktiviteter.

Denne form for kompetenceforløb kan indeholde samarbejde med leverandører og kunder i en virksomheds værdikæder; en metode vi har arbejdet med på Aalborg Universitet i projektet Bæredygtig Produktion 3.0.

Konklusion

Regeringens strategi for cirkulær økonomi peger altså på roller for en række aktører i udvikling af en mere cirkulær økonomi i Danmark. Det er godt og kan være inspirerende for disse aktører i deres arbejde med cirkulær økonomi. Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på strategiens begrænsninger: der er et begrænset fokus på forebyggelse af affald, og ingen initiativer, der for alvor tager fat i de problemer i den lineære økonomi, som er årsag til at vi har behov for ændrede innovationsstrategier, længere produktlevetider og bedre produktudnyttelse.

Kommunernes rolle er i strategien knyttet til offentlige grønne indkøb og til liberalisering af affaldshåndtering og affaldsforbrænding. Strategien kunne have været mere ambitiøs i forhold til kommunernes roller i udvikling af cirkulær økonomi, jf. et tidligere blogindlæg om cirkulær økonomi som lokal udviklingsstrategi, der pegede på en række roller, som kommuner kan have i sådanne lokale udviklingsprocesser:

I. Facilitator mellem forskellige aktører i kommunen

II. Udvikler af lokal vidensinfrastruktur der understøtter lokale aktørers arbejde med at integrere miljømæssige, sociale og samfundsøkonomiske hensyn i deres strategier og forretningsmodeller

III. Indkøber gennem offentlige indkøb, der medvirker til markedsudvikling for grønne løsninger gennem strategisk markedsdialog og gennem de konkrete indkøb

IV. Politikudvikler gennem etablering af regler, afgiftsstrukturer m.m., der tilskynder til ændrede praksisser i virksomheder, boligområder m.m.

V. Etablering, drift og innovation af infrastrukturanlæg

Michael Søgaard Jørgensen er civilingeniør i kemi, ph.d. i teknologivurdering og arbejder som lektor i miljøinnovation og bæredygtig omstilling ved Institut for Planlægning på Aalborg Universitet på campussen i København. Desuden er han medlem af bestyrelsen i IDA Grøn Teknologi og IDA Teknologivurdering og er IDA's talsperson inden for miljøinnovation.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først