formandsbloggen IDA blog

Regeringens indgreb er klokkeklart over stregen

Med lovforslaget, der skal afskaffe Store Bededag som helligdag, griber regeringen ind i hele grundlaget for det danske arbejdsmarked siden Septemberforliget i 1899. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes som udgangspunkt altid gennem forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter, og kun hvis parterne absolut ikke på nogen måde kan få enderne til at nå sammen, gribes der ind i fastsættelsen af vilkår med lovgivning.

Det helt usædvanlige ved den aktuelle situation er, at der intet påtrængende er i situationen. Regeringen ønsker at finansiere politiske målsætninger ved at øge arbejdsudbuddet, hvilket er helt sædvanligt. Det usædvanlige er, at det ikke sker ved hjælp af sædvanlige politiske redskaber, men i stedet ved at et arbejdsvilkår, der hører under område for forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter, ændres.

Regeringens indgreb vil altså være klokkeklart over stregen og langt mere vidtrækkende end nødvendigt, når der er talrige andre veje til at skaffe den nødvendige finansiering. Hele den danske model og den relative ro på arbejdsmarkedet, der har eksisteret siden 1899 sættes på spil, og vi opfordrer derfor regeringen til at trække lovforslaget tilbage og indgå forhandlinger med arbejdsmarkedets parter, hvis man vil gennemføre (arbejdsmarkeds)politiske indgreb, der udvider arbejdsudbuddet.

Det er samtidig en uhyre vigtig pointe, at tendensen på det danske arbejdsmarked går i retning af øget frihed og fleksibilitet for medarbejderne, hvilket blandt andet ses i form af etablering af fritvalgslønkontoen, fleksibel arbejdstidstilrettelæggelse og 4-dages arbejdsuger på dagsordenen.

En afskaffelse af St. Bededag vil føre til en ærgerlig forringelse af fleksibiliteten på arbejdsmarkedet, hvor lønmodtagerne får dårligere mulighed for at holde fri, og problemer med stress og mistrivsel kan frygtes at blive yderligere forstærket. Vi har altså brug for stadigt mere frihed og fleksibilitet på arbejdsmarkedet, ikke mindre. Og jeg har i øvrigt en stor tiltro til, at teknologien også kan hjælpe os til at arbejde mindre.

Regeringen bør genfinde respekten og forståelsen for den danske model, der har tjent Danmark og dansk økonomi rigtigt godt i mere end 100 år. Det er slet og ret hovedrystende, at man ønsker at diktere indholdet i overenskomster og helt ned på individuelle aftaler.

Oveni er det politisk spin, når man kobler nødvendigheden af indgrebet sammen med ønsket om at øge forsvarsudgifterne. De fleste anerkender nok behovet for mere sikkerhed, men at snige et angreb på den danske model ind under dække af krigen i Ukraine er uskønt.

Hvis regeringen går hele vejen, vurderer vi faktisk ikke, at det vil ændre stort for flertallet af IDA’s medlemmer. Mange uden ’højeste arbejdstid’ vil helt givet vælge fortsat at holde fri, men vores offentligt ansatte medlemmer vil typisk ikke have muligheden. De fortjener bedre end den her fremgangsmåde.

Jeg er fung. formand for IDA. Her skriver jeg om teknologipolitik, mine oplevelser som formand for +140.000 teknologiske eksperter og om nye tiltag fra IDA.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Sidste år faldt Juledag på en søndag. I år falder nytårsdag og dronningens fødselsdag på søndag Har/Vil disse begivender give ekstra milliarder i skattekassen og skabe 8500 arbejdspladser?

Lad os være ærlige, den "danske model" gælder ikke for offentligt ansatte .

  • 10
  • 4

Nu er det ikke arbejdsmarkedets parter der bestemmer over helligdage, selvom mange ser 1. maj som en fridag. Hvis vi skal være ærlige, så er der meget få der overhovedet bruger dagen til at bede, og heligdage samt fridage har vi gennem de snart 175 år med demokrati fået til overflod.

Men vil regeringen løse problemet med manglende arbejdssøgende, så er det vel mere frigivelse af unødvendige opgaver via tåbelig lovgivnig og kontrolmani krydset med klodset digitalisering. For hvad skal vi med flere arbejdspladser hvis der allerede er mange ubesatte stillinger.

Der er brug for rationalisering = effektivisering.

  • 15
  • 6

“ Det usædvanlige er, at det ikke sker ved hjælp af sædvanlige politiske redskaber, men i stedet ved at et arbejdsvilkår, der hører under område for forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter, ændres.”

Mener du at arbejdsmarkedets parter ville kunne afskaffe en helligdag, hvis de ville?

  • 8
  • 3

ad 3) Selvom der nævnes en helligdag, så er det primære spørgsmål ikke at fjerne helligdage, men om om dagen skal være en "normal" arbejdsdag og om man dermed skal arbejde mere, hvilket arbejdsmarkedets parter godt selv kan finde ud af.

  • 12
  • 0

Hvis nu Store Bededag ikke afskaffes, hvor/hvordan vil danskere så betale, for der er en regning at betale. Sæt skatten op? Store Bededag har ikke noget med stress at gøre. Årene rummer forskellig antal arbejdsdage, afhængig af jul, nytår og 1. maj, og har ikke tidligere givet anledning til øget/reduceret stress. I min levetid er antallet af ferie og feriefridage kun steget + nogle kan få omsorgsdage.

  • 7
  • 9

Hvis nu Store Bededag ikke afskaffes, hvor/hvordan vil danskere så betale, for der er en regning at betale. Sæt skatten op?

At staten har brug for større indtægter er legitimt nok. Det kan man løse ved at hæve skatterne, ved at øge den økonomiske aktivitet så der er mere at beskatte eller ved at lade andre betale flere af statens udgifter.

Afskaffelsen af en helligdag giver øget provenu pga den obligatoriske lønforhøjelse til funktionærer som bliver dikteret udenom den almindelige aftalemodel. Til gengæld øger afskaffelsen det offentliges udgifter når deres ansatte også skal have mere i løn.

Man kunne forestille sig masser af andre tiltag der er mindre bureaukratiske og som ikke piller ved aftalemodellen.

Hvad med at droppe arbejdsmarkedsbidrag for folkepensionister i stedet? Det vil være en mere populær måde at øge arbejdsudbuddet på, at give ældre et incitament til at blive lidt længere på arbejdsmarkedet ved udsigt til en anseelig lønstigning. Og det vil være simpelt at administrere.

  • 8
  • 2

Hvis nu Store Bededag ikke afskaffes, hvor/hvordan vil danskere så betale, for der er en regning at betale. Sæt skatten op?

Man kunne jo fx lade være med at gennemføre de planlagte skattelettelser.

Så vidt jeg har forstået, forventer man at afskaffelsen af St. Bededag vil give et provenu på ca. 3 milliarder, mens man vil gennemføre skattelettelser, der reducerer provenu med ca. 5 milliarder. Sådan i runde tal (hvad er en milliard eller to i forskel mellem venner?) går det vel nogenlunde lige op.

Der kan være legitime politiske hensigter bag at ville kombinere skattelettelser med øget skatteindtægt andetsteds. Fair nok, men så kunne man vel til at starte med kalde en spade for en spade og sige, at man vil afskaffe St. Bededag for at give skattelettelser.

/Bo (alt dette med det forbehold, at min fjerne ungdoms ræverøde overbevisning ikke helt er falmet endnu)

P.s. Personligt lever jeg både med og uden St. Bededag, hvis det skal være. Det irriterer mig bare, at man skaber en så skæv fortælling.

  • 15
  • 2

I min levetid er antallet af ferie og feriefridage kun steget + nogle kan få omsorgsdage.

Til gengæld bærer man nu sit arbejde med sig hvor man går og grænserne mellem arbejde og fritid udviskes. Man kan blive ringet op døgnet rundt, året rundt og som funktionær er din reelle funktion at løse dine opgaver uden skelnen til om det skal ske på en helligdag, lørdag aften eller en mandag morgen.

Som ingeniør er man i direkte konkurrence med fagfæller over hele verden og det smitter af på intensiteten.

  • 8
  • 2

Flere af jer skriver, at det ikke er os fagforeninger, der bestemmer, hvad der er helligdage, og det er naturligvis rigtigt. Det er selvfølgelig Folketingetm der bestemmer hvilke dage der er helligdage. Det der er så stort et brud på den danske model her er; at man ved lov går ind og retter direkte i personlige ansættelseskontrakter og overenskomster. Man skriver direkte i loven, at den aftale du havde før, den gælder ikke længere, nu skal du arbejde i stedet for at have fri.

Det gør regeringen fordi det næppe ellers havde haft den ønskede effekt. For så var Store bededag blot forblevet en fridag, men uden at være en helligdag, for den står skrevet i mange kontrakter. Netop fordi det er en blanding af lovstof (helligdage) og arbejdsmarkedsaftaler (frihed og løn), er det så oplagt et emne for en trepartsaftale. Havde man inviteret til en sådan er jeg sikker på at vi havde kunnet finde ”en god løsning” sammen.

Nogle skriver også om alternativet, og man kan finde arbejdsudbud og finansiering på et utal af måder, alt efter ens politiske ståsted. Vi vil fra IDA gerne især pege på de mange seniorer, som forlader arbejdsmarkedet selvom de gerne vil bidrage Faktisk er det hver 6. pensionerede IDA-medlem, der bliver presset ud, selvom de gerne ville have bidraget. Her findes både arbejdsudbud og finansiering på en måde der gavner både den enkelte og samfundet.

  • 14
  • 0

Hvis vi skal være ærlige, så er der meget få der overhovedet bruger dagen til at bede,

Hvilket også er totalt irellevant, da helligdage ikke mere er hellige i den forstand at der ikke må arbejdes, afholdes sportsbegivenheder, festivaller, serveres alkohol osv... Vi har været igennem en adskillelse af staten og kirken. Problemet her er at staten prøver at blande sig i arbejdsmarkedsforhold... Hvor sker det næste gang? Kan staten bestemme at arbejdstiden skal sættes op til 38 eller 39 timer om ugen? Dem på timeløn får det betalt, men hvad med os på fast månedsløn?

Årene rummer forskellig antal arbejdsdage, afhængig af jul, nytår og 1. maj,

1. maj er ikke en helligdag, der har arbejdsmarkedsparterne selv aftalt om det er en fridag, halv fridag eller ej. Det er kun hvis det står i ens overenskomst at man har en fridag, at man har det... Og/eller hvis ens arbejdsgiver gerne vil give medarbejderne en ekstra fridag, selv om det ikke er en del af overenskomsten...

  • 11
  • 0

Sidste år faldt Juledag på en søndag. I år falder nytårsdag og dronningens fødselsdag på søndag Har/Vil disse begivender give ekstra milliarder i skattekassen og skabe 8500 arbejdspladser?

Og nu vil regeringen afskaffe en helligdag, og regner med at folk arbejder 7,4 timer mere om året, dvs de forventer at folk tager en hel arbejdsdag ekstra.

Jeg ved ikke om de har tænkt over, at mange holder tideligere fri om fredagen, og dermed ikke leverer en hel arbejdsdag. Eksempelvis er der mange håndværkere, der arbejder længere de første fire dagenom ugen for enten af holde fri ved middagstid om fredagen eller holde helt fri.

Jeg synes i øvrigt også, at det er uværdigt af regeringen, at indføre afskaffelsen af en helligdag i regeringsgrundlaget, når det ikke har været nævnt med et eneste ord under hele valgkampen. Emner med en så stor en betydning, bør vælgerne have en mulighed for at tage stilling til.

Regeringen mener, at de med et snuptag kan skaffe 3 milliarder ekstra i statskassen om året ved at afskaffe St. Bededag. I Danmark har vi verdens højeste skattetryk. Staten og kommunerne har indtægter for over 1300 milliarder om året. Det burde være muligt, at finde de 3 milliarder på anden vis. Hvad vil de gøre næste gang de mangler pendge? - afskaffe flere helligdage?

  • 9
  • 1

Aske, du skriver, at det "selvfølgelig er Folketinget, der bestemmer hvilke dage der er helligdage", og du omtaler regeringens forslag om afskaffelse af store bededag som et lovforslag. Begge dele er forkert. For at tage det sidste først: Beskæftigelsesministeren skriver i lovforslag 2022/2 LSF 13 (indledningen), at afskaffelsen vil ske ved "kgl. resolution efter indstilling fra kirkeministeren". Lovforslaget er kun beslutningen om konsekvenserne af en afskaffelse af store bededag.

Der findes sjovt nok ingen lovgivning, bekendtgørelser eller lignende om, hvilke dage der er helligdage - samt om vi har fri på disse eller ej. Cirkulære CIR1H nr 9551 af 05/07/2021 (Cirkulære om statens arbejdstidsaftale) er populært sagt blot en orientering til statens enheder om en aftale indgået mellem skatteministeriet og centralorganisationerne. Den oplister helligdagene i en kommentar til § 4, stk. 2. Bortset fra det, kan jeg ikke finde lovgivning eller lignende, som fastlægger helligdagene. Det tyder på, at helligdagene er fastsat af kirken og blot ved sædvane gjort til fridage.

Så det er ikke folketinget, som har fastsat vores helligdage eller gjort dem til fridage. Hvordan kan de så afskaffe dem?

  • 3
  • 0

"Til gengæld bærer man nu sit arbejde med sig hvor man går og grænserne mellem arbejde og fritid udviskes. Man kan blive ringet op døgnet rundt, året rundt og som funktionær er din reelle funktion at løse dine opgaver uden skelnen til om det skal ske på en helligdag, lørdag aften eller en mandag morgen.

Som ingeniør er man i direkte konkurrence med fagfæller over hele verden og det smitter af på intensiteten."

Nu har jeg arbejdet mange år i produktion og salg i Jylland og storkøbehavn uden at møde de ovenfor omtalte krav, så hvis man mødes af krav om at stå til rådighed døgnet rundt, er det på tide at finde en anden og bedre arbejdsgiver, der er masser af dem.

  • 5
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten