Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
rumfart på den anden måde cs banner bloghoved

Raketopsendelse i dag 23./7. Update 26./7.: Video

Alt er "go" for opsendelse af Nexø I i dag mellem kl 11 og 13. Raketten er gennemgået og alt spiller. Første skib, MHV 903 Hjortø, afgår mod opsendelsesområdet kl 6.

Mere på http://www.copsub.com.


OPDATE: Teaser for kommende video om opsendelsen af Nexø I:

er speciallæge og overlæge i anæstesiologi. I en lang årrække involveret i fysiologiske eksperimenter og projekter vedr. humane aspekter af rumfart i ESA, NASA og ISAS/Japan. Tidl. dansk delegeret i ESA's Programme Board for Human Spaceflight, Microgravity and Exploration. Han er et af flere medlemmer af Copenhagen Suborbitals, der skriver på denne blog.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Når jeg nu ikke er hjemme på Bornholm, så må jeg følge med via internettet så godt jeg kan: copsub.com, tv2bornholm.dk, og marinetraffic.com

Jeg kan se Vostok og Sputnik men, hvor er Hjortø? er der andre skibe med (på marinetraffic.com)?

  • 0
  • 0

Der er "go" for held og lykke herfra, - krydser fingre og alt for at vi i dag skal se en raket der flyver lige og kommer ned i faldskærm.

Mvh Bjørn

  • 3
  • 0

Hjortø ligger i skrivende stund et par sømil ret forud for Sputnik, formodentlig i færd med at afvise de fiskerfartøjer der ligger i skydeområdet lige nu.

  • 2
  • 0

Håber "Wilson kæppen" forlader BPM5 uden at røre stråleror"! (Håber og tror der video på den del)
Håber guidance virker inkl. roll kontrol!
Håber ikke mindst Nexø I lander i en fuldt fungerende faldskærm!
Håber at streaming virker.

  • 2
  • 0

held og lykke!...jeg krydser fingrene for en stor success i dag. det bliver så spændende og jeg håber alt vil gå rigtig fint.
desværre kan jeg ikke være på øen...men heldigvis kan jeg følge jer på livestream!
hilsener fra heidrun (berlin/tyskland))

  • 2
  • 0

Jeg så et sted, at man havde aftale med et lille observationsfly. Er dette fly undtaget fra lukning af luftrummet, eller flyver det bare under ATC højde?

  • 0
  • 0

Det kunne være fedt, hvis man kunne følge med i "Flight Plan"-aftjekningen live. Så kunne man se præcis hvor i proseccen i er nået til, og hvor der evt. er knaster og forsinkelser. Det ville være med til at opbygge spændingen. Bare et forslag til næste gang.

  • 4
  • 0

Nu gik jeg tilbage og så videoen lige omkring launch tidspunktet, og jeg ser altså noget jeg ikke kan forklare. Men måske er der en forklaring....?

Gå til videoen, første observation præcis 2 timer 56 minutter og 7 sekunder inde:
youtu. be/5mQ8bz1E6V8?t=2h56m7s
(fjern mellemrummet efter punktum)

Det er lige efter speakeren siger "and a bit of time of course".
Se videoen i full-screen, og fokuser øjet på zonen mellem dannebrogsflaget og det punkt hvor LOX koger af højere oppe. Punktet er helt inde hvor raketten møder affyrings skinnen. Læg samtidigt mærke til hvad der falder fra det punkt, ned på gulvet/platformen.

Det som jeg ser, er et område på siden af raketten (mod skinnen) hvor der er små puf af røg/damp, men overhovedet ikke lige som dampstrålen hvor LOX koger af. Fra det område hvor de små puf kommer ud, falder der nogle gange (2 måske 3 gange) gnister fra raketten og ned på gulvet/platformen. De er meget tydelige og ikke til at tage fejl af.

Måske er der noget galt med min hukommelse, på trods af alle de blogs jeg har læst, men jeg erindrer intet om en process, der skulle forårsage at gnister falder fra siden af raketten og ned på platformen før launch. Ok, snarere end "gnister" kan det selvfølgelig være små flager af frossen oxygen der glitrer i solen. Men jeg synes det ser interessant ud.

Spøgelser? Signifikant? Helt normalt?
Glæder mig til post-mortem.

  • 1
  • 0

Hej,
Jeg missede desværre launchen - så er der en måde jeg kan spole tilbage i livestreamen? Den session jeg har haft åben hele dagen er stoppet (selvsagt) og jeg kan ikke spole i den...
Er hele forløbet at finde et eller andet sted?
/th

  • 0
  • 0

Læg samtidigt mærke til hvad der falder fra det punkt, ned på gulvet/platformen.

Det som jeg ser, er et område på siden af raketten (mod skinnen) hvor der er små puf af røg/damp, men overhovedet ikke lige som dampstrålen hvor LOX koger af. Fra det område hvor de små puf kommer ud, falder der nogle gange (2 måske 3 gange) gnister fra raketten og ned på gulvet/platformen.


Når LOX-dampe ventileres ud gennem en hul vha tryk, sker der er brat trykfald gennemhullet, som giver et adiabatisk temperaturfald. Dette medfører sandsynligvis rimdannelser på fladerne omkring hullet.

Rimen falder så af ved rystelser eller når rimdannelsen når en vis masse. (Det er formodentlig sidstnævnte du ser)

Det er i øvrigt et helt normalt syn ved raketopsendelser. Apollo-raketterne rystede som regel en hel snestorm af rim af sig, når kræfterne blev sluppet løs.

  • 0
  • 0

Det er i øvrigt et helt normalt syn ved raketopsendelser. Apollo-raketterne rystede som regel en hel snestorm af rim af sig, når kræfterne blev sluppet løs.


Jeps, har set det mange gange. Det er noget at et syn med de store isflager der regner ned. Det kan godt være at det jeg ser bare er mikro-isflager der glitrer i solen som de falder ned, og i den grad ligner gnister. Kan dog stadig ikke forklare hvorfor der er et punkt der "puffer" neden under LOX ventilationen.

  • 0
  • 0

Det er til at se det går galt i her: stream 3:02:34
Som jeg lige ser det er det nok fuel der dumpes fra det udvendige rør eller evt tryk i LOX tank der tabes gennem ventil (sidste vil jeg dog ikke gætte på trækker så stort et spor)
Det der undrer mig mere er at faldskærm ikke blev udløst? Tabte Nexø strømmen? Den kom jo pænt lige op så der var da fin mulighed for at skyde skærm ud. Det var vel ikke bare ren timer der bestemte hvornår skærmen skulle ud. Var der mulighed for ground kontrolleret deploy?

  • 1
  • 0

Så vi har end ikke mødtes og haft chance for at høre hinandens observationer, se billeder eller video. Ej heller data.

Faldskærmsafdelingen fik tydeligvis ikke lov at komme på scenen. Det er synd.

Men den gik godt nok flot og lige op. Det var smukt.

  • 11
  • 0

Dette er et godt tidspunkt at kikke tilbage på et par tidligere bonusblogs af Jonas:
https://ing.dk/blog/filter-179555#comment-...

Mere specifikt:

Set fra mit bord er Nexø 1 det man traditionelt ville kalde en 'protoflight' model. Dvs. en prototype som bygges til at kunne flyve, men ikke nødvendigvis performe. Det er her man indkasserer alle lærepengene, og fødslen er som regel hård.

Og det kom jo til at passe rigtigt godt, desværre!

Der er også nogle noter omkring pressure blow down raketter så som Nexø I:
https://ing.dk/blog/filter-179555#comment-...

Mere specifikt men læs hele afsnitet:

Blow-down systemer er notorisk udfordrede på O/F-forholdet netop fordi tryksætningsgassens arbejde er så komplekst at beskrive matematisk og samtidig under påvirkning af de hydrostatiske effekter fra rakettens acceleration.

Hvis man kikker nærmere på opsendelsesbillederne ser man at udstødningen pludselig bliver hvidlig og langt mere synlig. Min teori er at raketten løb tør for LOX eller simpelthen fik blæst sig selv ud i forbindelse med det faldende tanktryk. Mest sandsynligt er nok for lidt LOX.

Så lur mig om ikke Nexø II kommer til at flyve en del pænere givet de nye erfaringer. Det bliver spændende at se analysen af opsendelsen når alle data er gennemgået.

Hvis jeg skulle skrive noget på min ønskeliste er det at CS giver sig god tid til at få udbedret alle de udfordringer de har oplevet i dag før de laver næste opsendelse. Og hvem ved måske man skulle lave en modificeret teststand som kunne teste motoren i lodret position?

I alle tilfælde er det rigtigt flot arbejde og imponerende godt aktivt styret flyvning, CS!

;-) Klaus

  • 4
  • 0

3:02:35 - 3:02:40 går raketten i stå, tydeligt at se at den først lukker en stor hvid sky ud, dernæst trækker en hale af hvidt da den falder. Ingen eksplosion. Ligner en stor tanklæk.

Guidance så ud til at bestå :)

  • 0
  • 0

Hvis raketten løber tør for LOX eller får blæst sig selv ud vil den ganske rigtigt trække en hvid hale af brændstof efter sig. Også selv om der ikke sker en læk i motorrummet. Men det er da en interessant mulighed givet tidligere ventilproblemer.

Når jeg foreslår at raketten kan være løbet for LOX er det fordi LOX er meget flygtig og kan være svær at påfylde i korrekt mængde. Man kunne håbe at telemetrien vil give et bedre svar da den forhåbenligvis viser tanktrykkene under opsendelsen.

  • 0
  • 0

Congratulations to the partial success! Thanks to the streaming team for their heroic fight to bring us live video. I'm sorry for the parachute team. Very nice that the rocket could be recovered. I'm looking forward to learn the cause of the failure. Cheers, Urs

  • 6
  • 0

Vil du ikke være venlig og se dette link og forklare hvordan hvorfor den hvide hale starter mellem tankene!


Det vil jeg så ikke gøre. Men jeg har siddet og kikket omkring det tidspunkt i livestreamen du nævnte ovenfor og kan ganske rigtigt se den omtalte hvide fane mellem tank og motorsektion. Interessant observation!

Kan også se at CS selv mener at det er LOX der koger af efter nedslaget.

Din teori er altså at motoren gik i stå fordi trykket på fuel blev for lavt pga mulig læk?

Jeg synes det er tydeligt at skyen kommer ud midt på raketten, eller ja lige mellem tankene. Det er i hvert fald ikke udblæsning fra motoren.

Hvis du mener under faldet kunne årsagen være at raketten falder rimeligt lodret og dermed falder ind i sin egen uforbrændte røgfane hvad der kan forklare de hvide skyer der ser ud til at komme ud af motorsektionen:
https://youtu.be/5mQ8bz1E6V8?t=3h20m50s

  • 0
  • 0

Det vil jeg så ikke gøre

Ok nå ja så hjælper det ikke meget at uploade billeder! Kunne du nævne et sted hvor du vil være tryg ved at se billeder nu når ing platformen ikke giver mulighed for at uploade!

Din teori er altså at motoren gik i stå fordi trykket på fuel blev for lavt pga mulig læk?

Ja jeg mener alt fuel blev tømt på få sekunder under fuel tank eller umiddelbart ved det rør der leder fuel uden om LOX tank.

Hvis du mener under faldet kunne årsagen være at raketten falder rimeligt lodret og dermed falder ind i sin egen uforbrændte røgfane hvad der kan forklare de hvide skyer der ser ud til at komme ud af motorsektionen:

Det sker over mange frames og raketten stopper jo ikke sin vej op momentant. For mig ser det ret tydeligt ud at det ikke er fordi Nexø "bakker" ned gennem forstøvet fuel / LOX, men jeg kan jo ikke vise billeder der underbygger den påstand. Lige der hvor den går i "bakgear" kan man forøvrigt se en lille (LOX) sky fordampe.

Håber CS snart kommer med deres bud og det kunne jo f.eks være meget interessant at vide om telemetri faktisk virkede hele vejen ned til havoverfladen.

  • 0
  • 0

Når CS har kikket rådata håber jeg at de vil frigive dem, forhåbentlig allerede Søndag.
Indtil da er det nytteløst at gætte på årsagen.
Når vi kan se fuel og LOX tryk samt hastighed kan vi begynde analysen.

  • 10
  • 0

Bemærk det indbyggede forbehold i overskriften. Vi har endnu ikke studeret de foreliggende data, dele eller optagelser. 

Meget tyder på, at årsagen skal findes i simpelt LOX-overload. Altså problemet med afmålingen af LOX, som tidligere har vist sig vanskelig, og hvor vi har forsøgt med adskillige metoder. Det skal vi se mere på.

For megen LOX giver for lille ullage -gaslomme - og dermed for lille drivgasenergi og alt for hurtigt fald i drivtrykket på LOX-siden og tiltagende elendigt O/F-forhold. Til sidst gik motoren ud.

GNC detekterede ikke lav acceleration, fordi det var pillet ud af algoritmen lige til denne mission, hvor accelerationen qua blow-down i den tykke del af atmosfæren ville blive lav før MECO.

I stedet så GNC på kammertrykket. Men dette var lavt usædvanligt tidligt. Det opfattede GNC som sensorfejl. Derfor så den i stedet på estimeret kammertryk i en testbaseret tabel. Og den kom ikke under 2 bar så tidligt.

GNC bad således heller ikke om støtte fra faldskærmsafdelingen, da den stadig mente, at motoren var i gang.

  • 10
  • 0

Jeg skal tilføje, at det dårlige blandingsforhold gav den flotteste og mest statelige opstigning jeg nogensinde har set for en lille raket.

Cadeau til GIDO Flemming Nyboe, som i øvrigt meddeler, at raketten aldrig kom over 83 m/s under opstigningen. Dvs den var under finne-styrehastighed.

  • 11
  • 0

@Niels: Tak for hurtigt svar selv om i ikke er sikre og det er en teori med forehold. Jeg kan kun tale for mig selv, men hurtig tilbagemelding efter test / launch er vigtig.
Nu ved jeg ikke om du tør åbne det link jeg tidligere har sendt, men hvis du tør har du så en ide til hvorfor der opstår en "sky" ud midt fra raketten inden den bakker (inden jeg tror den bakker)

  • 1
  • 0

Cadeau til GIDO Flemming Nyboe, som i øvrigt meddeler, at raketten aldrig kom over 83 m/s under opstigningen. Dvs den var under finne-styrehastighed.

Hmm hvordan kan Nexø komme op i 1514m på 32 sekunder (tid fra launch til man kan se den bakker) hvis den aldrig kom over 83 m/s?

Under alle omstændigheder imponerende styring! Der skal vist snart indbygges en afdrift med ville for at undgå utilsigtet bombning af Sputnik i tilfælde af raketten vender for tidligt!

  • 3
  • 1

Meget tyder på, at årsagen skal findes i simpelt LOX-overload. Altså problemet med afmålingen af LOX, som tidligere har vist sig vanskelig, og hvor vi har forsøgt med adskillige metoder.


Det lyder som en meget plausibel teori Niels, og når nu du siger det kan jeg også huske jeg blev lidt nervøs, da den kære Thomas Pedersen adspurgt helt til sidst i LOX load fasen blev spurgt om hvad trykket nu var, eller hvor mange kilo der var på, svarede nogenlunde "pas, det er X kilo plus/minus something". Det har jo plaget jer en del det med LOX vejning.

  • 1
  • 0

Til de kære CS'ere føler jeg trang til at sende en lille undskyldning, fordi jeg hurtigt kom til at fokusere på det der ikke virkede. Så for lige at sætte kikkerten for det andet øje.....

Hold kæft hvor var det en dejlig dag i går, og sikke et show. Og hvor var det bare befriende at se noget der fløj, efter hvad der føles som rigtigt lang tid. I har virkeligt performet godt, og på trods af en del modstand fik i eksekveret en fuld launch, og alle fik det smukke syn af Nexø 1 der strøg til vejrs - og lige som en pil. Som Niels også siger: Kæmpe cadeu til Nyboe/GIDO, som igen bare imponerer med raket-reguleringen.

Og også kæmpe tillykke til hele launch-holdet, som bare holdt is i maven, kørte checklisten, og modstod den værste panik og go-feber, under udsigten til en misset launch. Det er fanme godt kæmpet og eksekveret!

Og en kæmpe tak til stream-teamet, der på trods af, til tider, monster modstand, lykkedes at give os fantastiske live-billeder fra en super event, og med gode interviews. De opgav ikke ånden selv når alt rebootede for 15. gang, og det var bare en fornøjelse at være med jer. Det er godt nok ikke nogen nem opgave i har fået, og med det in mente udførte i opgaven til UG med kryds og slange, og var oven i købet til tider direkte underholdende :-)

Og selvfølgelig tak til alle de andre der ikke er nævnt - Hjortø, RIB, etc... Det var en stor sejr og en vigtig milesten, og i har så rigeligt fortjent jeres "victory cigar" og champagne, og en måneds velfortjent søvn, eller hvor meget det nu kan blive til.

Tak! Det var spændende, det var underholdende, det var stort, det var en sejr - ikke en komplet én men en vigtig én. Super dag fra alle i dejlige mennesker.

  • 9
  • 1

Der har været bøvl med LOX vejning i den tid der har været LOX vejning, men hvorfor ikke lave noget simpelt ala det her. Når først man har bestemt ønsket ullage volume laver man "vent" rør i den rette længde og så er det ellers bare at fylde på til LOX løber over.

  • 2
  • 0

For megen LOX giver for lille ullage -gaslomme - og dermed for lille drivgasenergi og alt for hurtigt fald i drivtrykket på LOX-siden og tiltagende elendigt O/F-forhold. Til sidst gik motoren ud.

Det lyder plausibelt, der var faktisk en del frem og tilbage om LOX-mængden umiddelbart før afgang.
Har man overvejet at måle ullage-størrelsen direkte, f.eks med en eller to flyder-kontakter, ultralyd eller andet?
Jeg er selvfølgelig godt klar over at det ikke er så let som det lyder, men hvis for lille ullage kan dræbe missionen, var det måske værd at bruge noget krudt på en direkte måling af den størrelse.

  • 1
  • 0

Jens Pedersen:

Hvis det viser sig at stemme, ser man så DPR som løsningen?

DPR ville jo have klaret en væsentligt mindre ullage og formentligt have elimineret problemet. Men vi skal også yde en indsats for måling af reel LOX-mængde.

  • 0
  • 0

Hvordan udlæser i vægten ved brændstoftankningen ude på Sputnik?
- Jeg går ikke ud fra fra at i udlæser vægten direkte fra en vejecelle, der er monteret på gyngende grund, og derfor hverken i vatter eller i ro.

I bordvægte, der anvendes maritimt på f.eks. fiskeskibe, er der ved siden af den afvejende vejecelle monteret en ekstra vejecelle, der anvendes som reference.
Den ekstra vejecelle er konstant belastet med en kendt vægt (f.eks. 1000g), og udlæsningen på referencevejecellen anvendes så til at beregne/vise vægten på den afvejende vejecelle. Der er på den måde på den aflæste vægt taget højde for at vejecellen bevæger sig (gynger) under udlæsningen.

Hvordan gør i det? Har i en tilsvarende referencevejecelle med kendt belastning monteret på Sputnik?

  • 1
  • 0

Meget tyder på, at årsagen skal findes i simpelt LOX-overload. Altså problemet med afmålingen af LOX, som tidligere har vist sig vanskelig, og hvor vi har forsøgt med adskillige metoder. Det skal vi se mere på.


Hej Niels,

Er det ikke bare (?) at lave en påfyldningstank med afmålt volumen, og så tømme denne over i raketten vha drivgas, under det tryk som raketten skal bruge som starttryk?

Dermed ved man jo præcis hvor meget LOX der er i rakettens LOX-tank, samt at resten af tanken er fyldt op med drivgas, med det ønskede starttryk, når påfyldningsventilen lukkes.

  • 0
  • 0

Problemet er at LOX'en hele tiden koger så der mistes konstant LOX (specielt under nedkøling af tank i start af påfyldningen).


Hvor "mistes" det da hen, hvis der findes en præcis mængde LOX i en lukket tank, og denne trykkes over i rakettens tank via et lukket system?

Så længe LOX befinder sig i en lukket tank, uden gaslommer, kan den ikke koge!

Der skal selvfølgelig være udluftning fra rakettens tank, men den skal vel ikke åbne før det ønskede starttryk er opnået, dvs når al LOX'en er ovre i raketten og der er drivgas nok til at åbne ventilen. Indtil da er systemet lukket, så intet LOX burde "mistes".

Systemet skal med andre ord bestå af:

  • en rigeligt stor drivmiddel-loadtank (DLT) med drivmiddel under tryk.

  • en LOX-loadtank (OLT), som, når den er helt fyldt, uden gaslommer, indeholder præcis den mængde LOX man har beregnet skal bruges.

  • rakettens LOX-tank (ROT).

DLT skal forbindes til toppen af OLT med en lukket rørledning, og fra bunden af OLT skal der gå en lukket ledning videre til rakettens LOX-loadventil.

Drivmidlet fyldes altså i ROT igennem OLT, således at der ikke kommer drivmiddel i ROT, før OLT er helt tømt for LOX, og den præcist afmålte mængde LOX derfor befinder sig i rakettens tank.

Derefter fortsættes load af drivmiddel, indtil det ønskede tryk er opnået (udluftningsventilen åbner).

Derefter er det kun et spørgsmål om at vide, hvor meget LOX der afdampes under den givne tryk og temperatur pr sekund, samt hvor mange sekunder der kan forventes at gå, fra udluftningsventilen åbner til launch, for at beregne hvor meget ekstra LOX OLT skal indeholde, for at kompensere for det "mistede".

DLT skal være stor nok, og inden LOX-load være tryksat højt nok, til at den stadig har højere tryk end starttrykket, efter LOX-load.

... dvs efter en del af dens indhold er fordelt på OLT, rørledningerne, samt den mængde der skal være i ROT, efter en del er feset ud gennem udluftningsventilen.

Størrelsen af DLT = rigeligt stor

(jo større, jo mindre "overtryk" behøves, jo mindre trykfald i loadsystemet og jo mindre risiko for at sætte for højt tryk på ROT)

Størrelsen af OLT = den præcise volumen af LOX, der behøves til opsendelse samt ventilation.

Jeg gætter på at udfordringen i dette system ligger i at fylde OLT, så den er helt fuld af LOX, uden gaslommer, men dette kan jo gøres hjemmefra, da intet LOX undslipper sidenhen, før det er trykket over i raketten.

Hvad der ellers måtte findes af udfordringer i at håndtere et sådant system, aner jeg ikke, men kan det håndteres, så bør det da give en meget mere præcis viden om hvor meget LOX der befinder sig i raketten, end ved at forsøge at måle trykket/veje raketten under påfyldning.

Jeg ved ikke om det er en fordel at tryksætte rakettens LOX-tank med f.eks. helium (eller den gas der nu anvendes som drivmiddel), for at minimerer trykfald ved LOX-load.

Uden jeg kender LOX'ens termodynamiske egenskaber, kunne jeg forestille mig at man derved kan minimere kogning, men load-processen vil så også gå meget langsommere.

  • 0
  • 3

Kogning er en metode til at styre temperaturen og dermed densiteten. Den beskrevne metode har det problem at der ikke er styr på temperatur og densitet.


Det er muligt jeg ikke har styr på disse proportioner, men én ting er da sikkert: så længe LOX'en ikke koger, har man da 100% styr på dens densitet, hvilket forenkler sagen langt hen i processen.

For at LOX kan holde sig flydende (undgå at koge) ved temperaturer over -111 C, skal trykket være >50,4 bar, så vidt jeg kan tolke dette link.

OLT skal således dimensioneres iht dette minimumtryk, og hvis trykket holdes derover, frem til LOX-load ventilen (som kunne være en trykventil), så holder LOX'en sig jo flydende, så man relativt nemt kan styre hvor man har drivmiddel og LOX, og sikre at al LOX har passeret load-ventilen, inden der loades drivmiddel*.

Dvs at kogningen først starter ovre i rakettens LOX-tank, så man behøver i princippet kun at have styr på hvor meget der når at koge af under de tryk/temp-forhold, der findes der, og hvor meget af den afdampede O2 der slipper ud gennem udluftningsventilen, fra den åbner til der fyres.

*(udover den drivgas der inden loadning skal være i rakettens LOX-tank, for at opnå det ønskede fortryk mhp styring af kogning)

  • 0
  • 0

Det er muligt jeg ikke har styr på disse proportioner, men én ting er da sikkert: så længe LOX'en ikke koger, har man da 100% styr på dens densitet, hvilket forenkler sagen langt hen i processen.

Nej det har du ikke. Ved det kritiske tryk er densiteten 436.14 kg/m3. Ved 1 bar er densiteten 1141 kg/m3. Altså fra 1 bar og op til det kritiske tryk udvider LOX'en sig næsten en faktor 3.

For at LOX kan holde sig flydende (undgå at koge) ved temperaturer over -111 C, skal trykket være >50,4 bar, så vidt jeg kan tolke dette link.

Nej. Over -118,57 grader celsius (kritisk temperatur) er det ikke længere muligt at komprimere oxygen så der kommer en faseovergang (væske <-> gas). Hvis du fylder en beholder med oxygen ved det kritiske tryk og temperatur og derefter varmer den op vil trykket stige.
Korte af det lange dit system vil desværre ikke virke.

  • 1
  • 0

Vi ønsker ikke raketten tryksat så længe der er personel i nærheden.


Det var heller ikke tanken. Med tryksætning af rakettens LOX-tank, mener jeg ethvert tryk over absolut vakuum, hvilket jeg formoder er gjort med enten helium eller samme gas om drivgassen (hvis denne ikke er helium), frem for atmosfærisk luft.

Overvejede blot om det var en fordel med et højere fortryk end atmosfærisk tryk, for at styre ekspansion, temperaturfald og kogning i tanken.

Dette fortryk kunne jo være meget lavere end hvad tanken er dimensioneret til.

Men dele Load-systemet skal selvfølgelig være tryksat ved tilslutning, for at kunne virke. Det formoder jeg da også det er pt (?), eksempelvis den beholder i har LOX'en med i, inden load.

  • 0
  • 0

Nej det har du ikke. Ved det kritiske tryk er densiteten 436.14 kg/m3. Ved 1 bar er densiteten 1141 kg/m3. Altså fra 1 bar og op til det kritiske tryk udvider LOX'en sig næsten en faktor 3.


Det må vel være fra 1 bar og NED til kritisk tryk, den udvider sig. Ellers skulle densiteten da også gerne falde, frem for at stige, hvis væsken udvider sig under stigende tryk. ;-)

Hvorom alting er; så længe væsken holdes under nogenlunde konstant tryk (relativt små trykfald) frem til load-ventilen, så skulle densiteten jo ikke ændre sig meget, med mindre der også sker en stor temperaturændring undervejs.

Det er således stadig først inde i raketten, de store ændringer i LOX'ens proportioner kan ske - dvs efter man ved hvor meget LOX der er loadet.

  • 0
  • 1
  • Men jeg gik glip af opsendelsen for første gang, for det er ondt at opsende midt i Tourens sidste Alpe-etape. Nåh!

Mvh
Tine- der ser Tour- hvert år.

  • 0
  • 3

Nej. Over -118,57 grader celsius (kritisk temperatur) er det ikke længere muligt at komprimere oxygen så der kommer en faseovergang (væske <-> gas).


Det samme gør sig gældende, hvis trykket holdes over kritisk tryk - ikke sandt?

Hvis du fylder en beholder med oxygen ved det kritiske tryk og temperatur og derefter varmer den op vil trykket stige.


Det er korrekt at trykket stiger i beholderen, hvis denne ikke er i stand til at absorbere (udvide volumen) væskens udvidelse i takt med stigende temperatur.

Dette er ikke et problem, så længe temperaturen er konstant (f.eks. 20 C), og et relativt håndterbart problem, så længe temperaturen kun falder lidt.

Udfordringen er som sagt under fyldningen af OLT. Et (uigennemtænkt) forslag kunne være at fylde den 1/3 ved -118 C indstrømningstemperatur, og så lade LOXen selv presse gaslommen ud ved stigende temperatur og tryk, indtil det passer med omgivelsestemperaturen og det kritiske tryk.

Alternativt kunne man lave en tank, der er fyldt 3/4 op med et komprimerbart element (f.eks. et fjederbelastet membran), så den blot udvider volumen, når trykket passerer 50,4 bar.

Det er som sagt ikke denne del, der er triviel, men fordelen er at den kan gøres færdig hjemme i laboratoriet, frem for ude på Sputnik i rum sø.

Hvordan er LOX'en emballeret fra leverandøren, og ved hvilken temperatur og tryk transporteres den frem til påfyldningsstedet?

Jeg synes ikke at kan se at de tank-biler, der ofte bringer LOX til Sauer-Danfoss' fabrik i Nordborg, hverken koger LOX af under kørsel, eller er dækket af rim.

Tankene er til gengæld af ret lille diameter (snarere Ø50 end Ø100 cm), så de er vel nok dimensioneret til superkritisk tryk, således at LOX'en kan transporteres ved omgivelsestemperatur, uden at koge.

Det lange af det korte er at det åbenbart er muligt at få et sådant system til at virke. ;-)

  • 0
  • 2

Nej. Prøv at læse lidt mere op på kritisk tryk og temperatur. Du kan ikke have LOX ved 20 C. Over den kritiske temperatur har du en gas uanset trykket


Jeg har en del mere viden om vand (og damp) end om LOX, indrømmet, men vil du påstå at man ikke kan have flydende vand ved superkritisk temperatur (over 647 K)? ... eller gælder der bare en anden termodynamik for LOX end for vand? ... eller hva'?

Hvis førstnævnte er tilfældet, så fald er der jo en del danske kraftværker, som kører med kedeltemperatur omkring 800 K, der snart må vågne op til en overraskelse!

Det smarte ved superkritisk temperatur i kraftværker, er netop at man kan øge temperaturen, uden at øge trykket, og dermed øge effektiviteten i dampcyklen.

Det kræver blot et tryk på min. 217 bar (kritisk tryk). Ved dette tryk, går vandet kun i dampform, såfremt der er plads i beholderen.

Hvis det samme ellers gælder for oxygen, så må man også kunne øge temperaturen i væsken, uden at øge trykket, såfremt trykket er over 50,4 bar, som jeg forstår er det kritiske tryk for LOX.

Selvfølgelig skal væsken have plads til at udvide sig ved temperaturstigning, for ellers stiger trykket i beholderen naturligvis yderligere - men det kan sagtens ske både ved stigende og konstant temperatur - og det er er ikke det samme som at den skal have plads til at fordampe.

  • 0
  • 2

Jeg har en del mere viden om vand (og damp) end om LOX, indrømmet, men vil du påstå at man ikke kan have flydende vand ved superkritisk temperatur (over 647 K)?

Ja over den kritiske temperatur har du ikke to faser (vand og damp). Nu kender du det jo vist i forvejen, men ellers se her hvor der er beskrevet lidt om faser.
Det du vil få er oxygen ved nogle 1000 bar i det du kalder OLT (har ikke regnet på det), men det kan du ikke få hældt på raketten da det kommer ud på gasform.
Jeg trækker mig fra diskussionen ved endnu engang at linke til dette billede hvor du vil få afmålt mængde LOX med en bestemt temperatur og dermed densitet.

  • 1
  • 1

Jeg trækker mig fra diskussionen ved endnu engang at linke til dette billede hvor du vil få afmålt mængde LOX med en bestemt temperatur og dermed densitet.


Det er jo blot det vi kalder et overløbsdræn. Ja, de virker også når de vender opad, så længe der er tryk i beholderen, men det kunne i princippet ligeså godt vende nedad, så det også kan dræne ved ren gravitet.

Men problemet er jo at du stadig ikke ved præcis hvor meget LOX du ender med at have i tanken, for som du selv har bemærket, så har LOX forskellig densitet, alt efter temperatur - så væskeniveauet kan jo ende med at være betydeligt lavere end rørets åbning, når temperaturen falder.

Faktisk har du kun gjort det sværere, for nu skal du jo både have styr på hvor meget O2 der strømmer ud i væskeform, når væskeniveauet er over røret, og hvor meget der strømmer ud i gasform, når niveauet er under.

I særdeleshed er det jo vigtigt at drifttrykket ikke forsvinder ud gennem røret, så snart væskeniveauet blotter rørets åbning.

Hvordan vil du styre det?

  • 0
  • 1

Søren Lund:

Det var heller ikke tanken. Med tryksætning af rakettens LOX-tank, mener jeg ethvert tryk over absolut vakuumen.

Nå. Du skrev bare "under det tryk som raketten skal bruge som starttryk".

  • 2
  • 0

Nå. Du skrev bare "under det tryk som raketten skal bruge som starttryk".


Hej Niels,

Ja, men det tryk er jo til at drive LOX gennem påfyldningssystemet med. Det tryk falder jo når det passerer påfyldningsstudsen på raketten, hvor det først når op på starttryk, efter den ønskede mængde LOX befinder sig i raketten.

Så vi tager den lige forfra:

Vi har en drivgastank, som er forbundet til en LOX-påfyldningstank, som er videre forbundet til raketten.

LOX-indholdet i påfyldningstanken er nøje afstemt med det beregnede behovet til opstigningen, og da drivgassen ikke kan passere til raketten, uden først at tømme LOX-indholdet over i raketten, kan man ikke fylde hverken for meget eller for lidt LOX på raketten, og trykket kan ikke stige til start-tryk, før LOX-påfyldningen er overstået.

Men trykket i drivmiddel-tanken, skal selvfølgelig være mindst ligeså højt som starttrykket, for at kunne nå op på starttryk.

Glem nu alt om superkritisk tryk, hvis dette medfører for stort trykfald ved tankning. Det er ikke det der er pointen i mit forslag.

Det kan ligeså vel fungere med samme tryk/temp som i den tank I tanker LOX fra på nu. Den skal så bare være isoleret og evt. kunne efterfyldes inden LOX-load.

Pointen er stadig kun at den kun indeholder præcis den beregnede mængde inden LOX-load, og at drivmidlet først kommer ind, når den er tom, så man præcist ved hvor meget LOX der er i raketten.

I øvrigt kan jeg ikke helt få kommentaren "Vi ønsker ikke raketten tryksat så længe der er personel i nærheden" til at stemme.

Så vidt jeg forstod på radiokommunikationen igår, blev LOX-påfyldningen stoppet ved 8-9 bar, mens der var personel på platformen.

Hvilken del misforstår jeg?

  • 0
  • 5

Ser først nu at Mikkel Møller spørger:

Hvordan fylder leverandøren dewar'en op til korrekt leveringsniveau?


Har i et svar til Mikkel Møller?

Jeg anede ikke det hed en "dewar", men Mikkel sætter jo fingeren lige på sømmet, inden han rammer hovedet (eller hvad det nu er man siger).

I stedet for at tanke LOX direkte fra dewaren, går mit forslag bare ud på at fylde en mindre tank, med præcis afmålt mængde LOX, og så trykke hele indholdet derfra over i raketten vha drivmiddel.

Tanken kan selvfølgelig isoleres og dimensioneres til samme tryk og temperatur som jeres nuværende dewar, hvis I er mest tryg ved det, og skal så fyldes på samme måde som dewaren, og evt. efterfyldes fra dewaren inden LOX-load, om nødvendigt.

  • 1
  • 1

Det er jo kogende LOX ved atmosfærisk tryk. Derfor er både temperatur og densitet kendt.

Du kan bare blive ved med at efterfylde lige indtil countdown, hvor du sætter en prop i og fyrer raketten afsted.


Jeg synes ikke 8,6 bar lyder som atmosfærisk tryk. Det er jo ved det tryk LOX-load blev stoppet igår, så den er da vist ikke lige klar til at fyre af, efter du har sat en prop i hullet ved atmosfærisk tryk.

Hvordan vil du øge trykket fra atmosfærisk tryk til 8 bar, inden affyring?

Vil du fortsætte med at fylde LOX på, efter du har sat prop i hullet, eller vil du øge trykket med drivmiddel?

Hvis førstnævnte, ved du stadig ikke præcis hvor meget du fylder på, og så vidt jeg kan udlede, skulle der jo mindre end 1 bar for meget tryk til, før der var for meget LOX i tanken.

Hvis sidstnævnte, er der vel ikke det ønskede LOX-niveau tanken, efter det er blevet komprimeret fra 1 til 8 bar.

  • 0
  • 4

Jeg synes ikke 8,6 bar lyder som atmosfærisk tryk.

Det er i princippet lige meget, bare det koger og trykket er kendt. Så er resten at slå op i en tabel.

Men jeg har nu også forstået det sådan at de ikke har tryk på imens de tanker. Så ideen er at lade den stå med åben ventiler og dermed atmosfærisk tryk.

"Hvordan vil du øge trykket fra atmosfærisk tryk til 8 bar, inden affyring?"

Sæt en prop i, tryk på ON knappen på DPR systemet?

"Hvis sidstnævnte, er der vel ikke det ønskede LOX-niveau tanken, efter det er blevet komprimeret fra 1 til 8 bar."

Der er præcis de samme kg LOX i tanken uanset hvor komprimeret det måtte være. Det er i øvrigt en væske, så jeg vil formode at det ikke kan komprimeres noget særligt. Men det holder nok op med at koge et stykke tid.

  • 0
  • 0

Jeg anede ikke det hed en "dewar"


Må jeg ikke foreslå du googler hvad en dewar er og evt læser lidt op på o2's egenskaber??

Hvis man gør, som du foreslår, så vil tanken på raketten gå langt over det tryk, som den kan holde til. Svarende til at du hælder vand over i en 10 bar tank, som er i en 1000 gr varm varmluftovn.
I tilfælde af raketten og LOX, opvarmet af de 20-25 gr havluft.

  • 3
  • 0

Det er i princippet lige meget, bare det koger og trykket er kendt. Så er resten at slå op i en tabel.


Så er vi jo tilbage, præcis hvor vi var i lørdags. Det endte med for meget tryk og for meget LOX, fordi det åbenbart var for svært at få en præcis trykudlæsning, inden der var for meget på.

Jeg foreslår derfor et system, hvor der kun kan fyldes en bestemt mængde på.

Et overløbsdræn gør det jo ikke, hvis den sidste del af påfyldningen skal foregå med "prop" i drænet.

Sæt en prop i, tryk på ON knappen på DPR systemet?


Aner ikke hvad DPR systemet er eller kan, men hvis det kan stoppe LOX-påfyldningen ved korrekt mængde, efter der er sat en prop i drænet, så kunne det vel også have gjort det uden et sådant dræn?

Jeg kan overhovedet ikke se hvad overløbsdrænet skal gavne, hvis påfyldningen alligevel skal fortsætte over atmosfærisk tryk.

Der er præcis de samme kg LOX i tanken uanset hvor komprimeret det måtte være.


Ja, korrekt, men det fylder ikke det samme, så spørgsmålet er jo om der er nok i, hvis der kun blev fyldt op til drænet ved atm tryk?

Hvor højt skal væsken stå i tanken ved 8 bar, for at det passer med fordelingen af LOX og drivgas?

  • 0
  • 1

Ja, korrekt, men det fylder ikke det samme, så spørgsmålet er jo om der er nok i, hvis der kun blev fyldt op til drænet ved atm tryk?

Flydende vand fylder det samme ved 1 bar og 8 bar. Er det anderledes for flydende ilt?

Så er vi jo tilbage, præcis hvor vi var i lørdags. Det endte med for meget tryk og for meget LOX, fordi det åbenbart var for svært at få en præcis trykudlæsning, inden der var for meget på.

Nej det var for svært at få en præcis vægt på raketten. Trykmålingerne kan formodes at være meget nøjagtige. Men det er også irrelevant da den skal tankes med åbne ventiler og atmosfærisk tryk, det er lidt forudsætningen for at en overløbsventil kan fungere.

Aner ikke hvad DPR systemet er eller kan, men hvis det kan stoppe LOX-påfyldningen ved korrekt mængde, efter der er sat en prop i drænet, så kunne det vel også have gjort det uden et sådant dræn?

DPR er systemet der tryksætter tanken efter den er tanket. På Nexø 2 er det angiveligt også planen at flyve med systemet. Det vil så holde konstant tryk i tanken under flyving. Det virker ved at man har en ekstra tank med gas under højt tryk og en computerreguleret ventil, som lukker gas ind efter behov. Systemet har vist at det kan opnå korrekt tryk på kort tid.

Hvis man flyver med DPR skal tanken blot fyldes helt op. Jeg læser ovenover at den egentlige bekymring er hvorvidt man vil være i stand til at lukke en overløbsventil igen. Som jeg forstår Peter Madsens indlæg, så har man dog brugt overløbsventilmetoden før i foreningen, så hvad er problemet?

  • 0
  • 0

Må jeg ikke foreslå du googler hvad en dewar er og evt læser lidt op på o2's egenskaber??


Selvfølgelig har jeg da googlet hvad en dewar er, efter jeg blev gjort bekendt med betegnelsen.
.

Hvis man gør, som du foreslår ...


Det jeg foreslår, er jo kun at lave en påfyldningstank, som udmærket kan fungere på samme måde som dewaren, dvs opbevare LOX under ca samme tryk og temperatur som i dewaren, hvis det er det der skal til.

Forskellen er kun (og jeg gentager) at tanken kun skal indeholde den mængde LOX der bruges i raketten, og dermed sikre at denne mængde, og kun denne mængde, fyldes i raketten.

Men det har jeg måske ikke læst nok op på O2's egenskaber, for at foreslå?

  • 0
  • 2

Ideen med at pre-veje LOX inden tankning har vi (selvfølgelig) også vendt, men den er ikke rigtig gangbar pga afkogning både under opbevaring i det temporære dewar og under tankning. Vi bruger pre-vejemetoden til fuel.

Husk: Indtil videre er det kun en (yderst plausibel) teori, at det var en overfyldt LOX tank, der var årsagen til den ringe performance. Datamining fra Scott vil snarest give os nogle trykkurver på tanke/motor til at aflive/underbygge denne teori.

Vi går i tænketank for at komme frem med en (lavpraktisk) KISS måde at måle LOX fill på - for vi er naturligvis dybt frustrerede over at smide NEXØ I i karret efter alle de timer - og ikke mindst jeres penge, der er gået i den.

Samtidig er dog ekstremt glade for den performance Nyboe leverede under disse alt andet end optimale forhold for hans styring - den fløj ret så lige - data to follow.

mvh Flemming

  • 11
  • 0

@Søren Lund:

Tanken er trykløs under LOX-load, da vent-venmtilen er åben.

Du glemmer at en betydelig mængde LOX gasser af under nedkølingen af rakettens tank.

(Det vanskeliggør forståelsen af din tekst, at du ind imellem kalder din drivgas (så vidt jeg forstår) for "drivmiddel". Den betegnelse svarer til engelsk "propellant" og bruges om brændstof og iltningsmiddel.)

  • 8
  • 0

@Matthias Beckmann:

Thank you for your kind words.

We are not saying that such a device will not work. However, it is a bit difficult to install in the tank and is an expensive disposable article.

  • 2
  • 0

Hvordan blev det her problem ikke opdaget i sea acceptance test ? Bliver der ikke fyldt flydende nitrogen på som simulering af lox?

  • 1
  • 0

Hej Flemming Rasmussen

Vi går i tænketank for at komme frem med en (lavpraktisk) KISS måde at måle LOX fill på

Jeg synes Benny Simonsen har skitseret en KISS løsning på afmåling af LOX niveau

........ ved endnu engang at linke til dette billede hvor du vil få afmålt mængde LOX .........


Jeg ved ikke om linket er forsvundet, men så må du finde tilbage til Bennys oprindelige indlæg.
Der er selvfølgelig noget med en vent ventil, der skal tåle LOX, men det må kunne løses.

Vi går i tænketank for at komme frem med en (lavpraktisk) KISS måde at måle LOX fill på

  • 0
  • 0

@Flemming Rasmussen og @Niels Foldager - tak for et par gode og venlige svar. ;-)

I har nok ret i at jeg, ikke glemmer, men nok undervurderer hvor meget LOX der koger af i selve raket-tanken.
.

Husk: Indtil videre er det kun en (yderst plausibel) teori, at det var en overfyldt LOX tank, der var årsagen ...


Det er for sent, proppen blev taget af allerede da I antog det offentligt, så den debat stopper næppe før i finder en anden årsag. ;-)
.

Vi går i tænketank for at komme frem med en (lavpraktisk) KISS måde at måle LOX fill på


Peter Madsen skriver i en anden tråd, at flere af de foregående raketter på LOX havde et gevindhul i siden af LOX-tanken, som kunne lukkes med en simpel blændprop, når man kunne se flydende LOX komme ud, og derved konstatere at der var fyldt på til præcis det ønskede niveau. Kogningen kunne derefter stoppes ved at køle LOX-tanken udefra med LOX gennem en kølespiral, hvormed man kunne lukke helt af for vent-ventilen, uden yderligere trykstigning.

Det lyder da som en KISS-løsning, som I oven i købet har erfaring med. Hvorfor har I udeladt den denne gang?
.

Tanken er trykløs under LOX-load, da vent-venmtilen er åben.


Stadig forvirret! På lydsporet bliver der sagt 8,6 bar, hvorefter LOX-load stoppes. Kan I opklare dette?
.

(Det vanskeliggør forståelsen af din tekst, at du ind imellem kalder din drivgas (så vidt jeg forstår) for "drivmiddel". Den betegnelse svarer til engelsk "propellant" og bruges om brændstof og iltningsmiddel.)


Kan godt se sammenfaldet, og det er da forvirrende. Beklager.

Når jeg valgte betegnelsen "drivmiddel", er det fordi jeg ikke ved hvad I bruger som drivgas (for det er vel ikke LOX'ens egen afgasning), og, hvis det ikke er Helium, kunne det måske være i væskeform i en del af processen. "Middel" skulle således dække over både gas og væske.

Fra min fortid i plastindistrien, kender jeg betegnelsen "drivmiddel" som den gas der bruges til at ekspandere plastikken i formen, så sugninger undgås, så jeg er nok også lidt miljøskadet.

Jeg skal fremover holde mig til betegnelsen "drivgas", efter aftale med Dr. Foldager. ;-)

  • 1
  • 1

Hvad med sådan et rundt glasvindue? De findes i mange versioner og udformninger, men ved ikke om de er cryogene også?

  • 0
  • 0

Søren Lund:

Det lyder da som en KISS-løsning, som I oven i købet har erfaring med. Hvorfor har I udeladt den denne gang?

Vi har ganske rigtigt erfaring med den løsning fra HEAT 1X og 2X, og den var selvfølgelig også oppe at vende under designet af Nexø I og II. Jeg husker måske ikke alle argumenterne, men nogle af dem var:

Vejning burde - teoretisk - også være en simpel løsning.
Varmeveksleren tillægger dødvægt og fordyrer den udliciterede tank.
Løsningen giver yderligere 3 gennemføringer i tankvæggen.
Vi ønsker senere at kunne op-justere LOX-mængden fjernstyret. Det vanskeliggør visuel vurdering af overflow og involverer mere end bare en blændprop.

Vi har jo Spica i tankerne, når vi eksperimenterer med Nexø.

Hvilken løsning vi går efter afventer yderligere granskning.

  • 4
  • 0

Niels Foldager - Tak for endnu et godt og opklarende svar, som også giver påmindelser om hvor begrænsede midler i skal have det til at lykkes indenfor.

Jeg er meget nysgerrig efter at se hvordan I ender med at løse opgaven.

Jeg er en af dem, som sad tilbage med en vis pessimisme efter den famøse skilsmisse, om et det desværre nok var starten på slutningen - og jeg må jo indrømme at nedturen sjældent er ligeså attraktiv at følge som opturen - så jeg har ikke fulgt meget med i de seneste år.

Derfor glædede det mig virkelig meget at se hele setup'et på søen igen i lørdags, og jeg håbede så inderligt at I denne gang fik hele showet til at lykkes, helt frem til finalen - fordi jeg ved hvad det ville betyde for den videre motivation, og ikke mindst opmærksomheden og støtten udefra.

Selvom jeg forstår hvad det er for en bedrift, overhovedet at få setup'et derud, nå næsten 100% fejlfrit frem til nedtælling, og fik set hvor effektivt styretøjet virker ved lav fart - så er det alligevel hamrende ærgerligt at det ikke lykkedes at komme helt i mål denne gang.

Jeg håber I alle har mod og motivation til at blive ved, men også at I har økonomi og ressourcer til at lave de løsninger I ved der skal til, for at I kan være mest muligt sikre på at det hele lykkes næste gang.

For som jeg synes jeg kunne høre Flemming antyde, så er det trods alt billigere at ofre et kølerør og en prop, hvis I ved det virker, frem for at smide hele raketten i søen på den konto.

Ja, det kan lyde negativt, og koster mig da nok også et par sure tomler - men det er absolut både positivt og ærligt ment.

  • 9
  • 0

@Søren Lund:

Jeg kan faktisk ikke se noget negativt i dit indlæg.

Ja, det havde da været sjovere at opnå den maksimale højde. Og det var en skam, at faldskærmsafdelingen ikke fik vist sin kunnen. De bekræftelser ville vi gerne have set. Ingen tvivl om det.

Men bortset fra det, så betyder højden for Nexø I ikke noget for os, og vi fik (fraset faldskærmen) masser af gode data. Så som eksperiment betragtet, hvilket Nexø-raketterne jo er, var dagen meget vellykket, og vi har virkelig mod på Nexø II.

Når man ser pressen omtale skudet som "en fuser", må vi ryste på hovedet og gøre os klart, at de pågældende uddannelsesmæssigt ikke er nået ud over nytårs aften.

Mht. raketten ER vi altså kun lige begyndt at se på data, vragdele, fotos, videoer, kommunikationslogs etc. Der synes ingen tvivl om, at vi overloadede med LOX. Der var muligvis også noget galt på ethanolsiden, men det er som sagt ikke afklaret endnu.

Ja, set i retrospektroskop havde overflow-"måling" nok været en bedre løsning, men nu havde vi altså valgt en anden og jo konstruktionsmæssigt simplere metode.

  • 9
  • 0

Jeg synes det er tydeligt at skyen kommer ud midt på raketten, eller ja lige mellem tankene. Det er i hvert fald ikke udblæsning fra motoren.


Desværre er der et stykke tid hvor raketten ikke kan ses på billedet, og når man igen ser raketten, så er min tolkning at raketten er faldet lodret baglæns ind i sin sky af vanddamp (som kommer når man hælder ren LOX ud i luften). Kort efter har raketten nok nedadgående fart til at finnerne virker, og raketten vender sig om og falder resten af vejen med næsen først.
Dette er konsistent med hvad min #1 Eyeball (tm) registrerede på stedet.

  • 4
  • 0

Udover mit spørgsmål om hvorfor det her ikke blev opdaget ved Sea Acceptance Test så forstår jeg heller ikke hvorfor det ikke lykkedes at udløse faldskærmen manuelt?

Jeg kan godt forstå forklaringen fra software afdelingen om at en masse sammenfald gjorde at udløsningsmekanismen faldt udenfor programmet, men hvorfor kunne den ikke skydes af fra jorden?

Er der også et problem med telemetri gemt i resultatet af den her test?

  • 3
  • 0

Hej Lars,

Jeg kan godt forstå forklaringen fra software afdelingen om at en masse sammenfald gjorde at udløsningsmekanismen faldt udenfor programmet, men hvorfor kunne den ikke skydes af fra jorden?

Nominel faldskærms udløsning er en 3-trins proces: Først skubbes næsekeglen af, så ballut'en sidder i fri luft og udfoldes. Dernæst udløses main skærmen. Til sidst affyres en back-up ladning i bunden af faldskærmstønden, i tilfælde af at main skærm udløsningen skulle være fejlet.

Da Flight Director Thomas Pedersen med det blotte øje kunne konstatere, at vi var på vej ned, trykkede han helt korrekt på de 3 knapper i rækkefølge, for at kommandere sekvensen manuelt. Jeg har i aftes verificeret, at de 3 kommandoer findes i vores netværks log, så de er afsendt mod raketten.

Det fremgår af telemetri fra GNC'en (som udløser faldskærme), at den kun har modtaget de to sidste, men ikke den første kommando. Det er maksimalt uheldigt, da næsekeglen derved er blevet på, og eneste effekt af de to efterfølgende kommandoer er et bump i accelerometer data, hvor backup-ladningen går af.

Det er p.t. ukendt hvorfor den første manuelle udløsnings kommando ikke kom igennem. Forbindelsen fra de 3 knapper på Flight's mission control panel, til lysdioder på GNC'ens udgange er testet. I princippet kan man altid miste en radio besked, men vores telemetri har meget høj delivery rate i den lave flyvehøjde, så jeg undres. Software flowet for de 3 kommandoer er helt ens.

Venligst
Flemming Nyboe

  • 7
  • 0

Flemming Nyboe, thanks for the detailed reply to Lars's good question! Murphy's Law in action. As an engineer I would suggest the GNC should in the future automatically execute any missing prerequisite commands. Of course commands should not be lost in the first place, so this has to be investigated, too.

  • 5
  • 0
  • 0
  • 0

Hej Flemming,

Tak for det gode svar. Selvom det ikke er mit specialie så kan jeg godt værdsætte kompleksiteten i sådan et fail-safe system.

Men ude i den virkelige hardware verden - Antennerne som sender telemetri er vist monteret sammen med kameraet som filmer raketten som den flyver op (?). Som allerede bemærket her i tråden var de meget "off" på raketten, kan man forestille sig at det ligeså meget er et problem i at de retningsorienterede antenner ikke pegede rigtigt på raketten og at signalet derfor var svagt?

Det kunne jo være herligt hvis streaming afdelingen kunne undskylde en forbedring til os streaming-seerere med at det også hjælper telemetri signalet, hehe ;-)

  • 1
  • 0

Husk: Indtil videre er det kun en (yderst plausibel) teori, at det var en overfyldt LOX tank, der var årsagen til den ringe performance.

Hmm.

Den udmærkede, foreløbige video viser, at der formodentlig kom forstøvet ethanol ud mellem ethanoltank, og LOX tank lige, da raketten døde, og det understreges yderligere af, at dækpladen på dette sted (interstage sektionen) mangler, hvilket kunne tyde på, at den er skudt af pga. overtryk. Der er ingen grund til, at denne plade skulle ryge af under landingen. Den ville måske nok deformeres sammen med mellemstykket, da denne del ikke er så stærk og stiv som tankene, men nok ikke ryge helt af. Sig ikke, at det var en tri-clamp i "interstage" sektionen, der fejlede pga. manglende møtriklåsning - se https://ing.dk/blog/cs-nexoe-raketten-dump... .

Selv om I løb helt tør for trykgas i LOX tanken, var trykket jo 8 bar, da I begyndte at påfylde trykgas. De 8 bar stammer fra LOX fordampning, så selv uden trykgas ville I få en form for VaPak system, der nok ville holde trykket oppe over 4-8 bar, når GOX'en var kølet ned til samme temperatur som LOX'en. Ethanol og en smule LOX vil nok stadig brænde, ligesom når man starter en skærebrænder eller en autogensvejser, hvorimod masser af kold LOX uden ret meget ethanol vil blæse flammen ud, og det var tydeligvis det, der skete. Ellers var udstødningen ikke blevet hvid = forstøvet ethanol uden flamme.

  • 0
  • 0

Whoa, så i har mistet alt datalogning som ikke blev sendt med telemetri?

Hej Lars

Det er nu ikke (helt) så galt. ECU'en sidder i motorafdelingen og er dermed reddet - så vidt jeg ved endda i en stand, at den burde kunne bringes til at køre - TBD.

Data downlink er meget omfattende, så vi har faktisk rigtigt meget at arbejde med - faktisk så meget, at vi endnu ikke har fået tygget os igennem alt. Der vil komme en udførlig post mortem blog med konklusionerne på vores findings. Indtil videre bakkes teorien om overfyldning af LOX dog af de tal, vi har op - sandsynligvis kombineret med det for høje back pressure af GOX før tryksætning, men meget mere herom senere.

mvh Flemming

  • 5
  • 0

** Aha - det forklarer (formentligt), hvorfor stroppen til ballutten var skilt fra hovedskærm og dermed avionicssektionen - som vi jo så desværre mistede.

Whoa, så i har mistet alt datalogning som ikke blev sendt med telemetri?

I har altså heller ikke haft meget held!

Her kunne det være vildt fedt, hvis der blandt støtterne fandtes nogle, der havde bygget en undervands ROV, som kunne sendes ned og hente avionicssektionen.
At bygge sådan een kunne faktisk være et ret sjovt (og omfattende) projekt i sig selv :)

  • 0
  • 0

Her kunne det være vildt fedt, hvis der blandt støtterne fandtes nogle, der havde bygget en undervands ROV, som kunne sendes ned og hente avionicssektionen.
At bygge sådan een kunne faktisk være et ret sjovt (og omfattende) projekt i sig selv :)

Først skal man finde den ;o)

Selv om vi har en ret nøjagtig position for splash down, kan faldskærmen drive endda meget langt, før den rammer bunden 75 meter nede. Det vil blive som at lede efter en nål i en høstak - husk på, at sigtbarheden dernede på en god dag ligger under 10 meter og den kan formentlig ikke findes med nogen form for sonar, så lille som den er.

Vidste vi nøjagtigt, hvor den lå, har vi dykkere, der kan gå derned - både Rune og Per Siebeneicher er uddannet til de dybder.

mvh Flemming

  • 2
  • 0

Selv om vi har en ret nøjagtig position for splash down, kan faldskærmen drive endda meget langt, før den rammer bunden 75 meter nede.


Det afhænger vel af hvor vidt faldskærmen foldede sig ud, nede i vandet - men hvis den gjorde, hvilket vel er ret sandsynligt, så burde den jo være så meget lettere at få øje på, og ikke mindst få fat på.

Der mangler dog stadig en ROV - for det er vel ikke nok at lukke luften ud af Blue RIB. ;-)

  • 1
  • 0

Der mangler ikke nogen dækplader nogen steder.

Det fremgår da meget tydeligt af videoen, at raketten efter landingen ikke er rund i "interstage" sektionen lige under den orange "Copenhagen Suborbitals" skrift, som jeg formoder er overgangen mellem LOX tank og ethanoltank - se billederne fra 2:55. Er pladerne i stedet trykket ind, men stadig intakte og tætte? I så fald, hvor kom den hvide sky på midten af raketten fra, da motoren fejlede? Noget fatalt må der være sket i "interstage" sektionen.

  • 0
  • 0

Noget fatalt må der være sket i "interstage" sektionen.

Hej Carsten

Nej - med forbehold for endelig post mortem ser alt her intakt ud, burst disk til LOX som befinder sig her var stadig hel ved bjærgning, og det faktum, at der boblede LOX ud af motoren indikerer også, at LOX tank var hel.

Pladerne var trykket meget ind, som resultat af, at seksionen er relative tæt udadtil og der har været et substantielt vandtryk under neddykning.

Det mange refererer til som en sky midt på raketten, fortolker vi (indtil videre) som raketten der er "faldet" ned i den GOX sky, den udsendte efter MECO.

Men det skal understreges, at vi stadig mangler en fuld post mortem ;o)

mvh Flemming

  • 5
  • 0

Det afhænger vel af hvor vidt faldskærmen foldede sig ud, nede i vandet - men hvis den gjorde, hvilket vel er ret sandsynligt, så burde den jo være så meget lettere at få øje på, og ikke mindst få fat på.

Hej Søren

Den var foldet (i hvert fald delvist) ud - jeg så den, og posen til den sidder stadig fast i ballutten, som ligger i den bjærgede næsekegle.

Det ændrer dog ikke på min påstand om, at den er bogstaveligt umulig at finde - den kan være drevet adskillige kilometer, før den ramte bunden - med en professionel ROV er det selvfølgelig muligt at afsøge større områder, men det er næppe inden for vores økonomiske formåen - og ideen med lukke luften ud af Blå RIB: Nahhh ;o)

mvh Flemming

  • 1
  • 0

Det mange refererer til som en sky midt på raketten, fortolker vi (indtil videre) som raketten der er "faldet" ned i den GOX sky, den udsendte efter MECO.


I må vel kunne sammenholde videoen og datalogningen fra højdemåleren tidsmæssigt, og se om den rent faktisk bakkede, på det tidspunkt hvor skyen ses på videoen.

Men det nemmeste er naturligvis at inspicere denne sektionen, og se om der findes en utæthed, der er så stor, at det der kom ud, kunne ses så tydeligt, på så stor afstand - og det har i naturligvis allerede gjort.

  • 2
  • 0

Det mange refererer til som en sky midt på raketten, fortolker vi (indtil videre) som raketten der er "faldet" ned i den GOX sky, den udsendte efter MECO.

Det virker altså ikke sønderligt sandsynligt.

Ved 1:53-1:54 er der tilsyneladende fin fart opefter; men det undrer mig lidt, at udstødningen er hvid. Burde den ikke være næsten usynlig eller svagt orange som i starten? Vanddampen i en over 1000 grader C varm udstødning kondenserer vel ikke så hurtigt. Desværre ser man ikke raketten 1:54-1:56; men ved 1:56 fremgår det tydeligt, at der er kommet et kraftigt, hvidt udslip fra et punkt, der kunne passe med overgangen mellem LOX tanken og ethanoltanken, og at dette udslip blæses bagud, dvs. at raketten stadig bevæger sig opefter (skyen er tyndest ved arnestedet). Ved 2:00 får man så lige et glimt af udslippet igen - nu på vej ned - og kan se, at det ikke kommer fra halen, men et sted oppe på raketten. Det mystiske er, at raketten vender om så hurtigt efter udslippet. Den er jo passiv stabil og burde fortsætte opefter som en pil i relativ lang tid - selv uden aktiv styring og med stoppet motor. Enten var hastigheden meget lav på dette tidspunkt, eller også ændrede raketten kurs meget hurtigt.

  • 0
  • 1

men ved 1:56 fremgår det tydeligt, at der er kommet et kraftigt, hvidt udslip fra et punkt, der kunne passe med overgangen mellem LOX tanken og ethanoltanken

Ikke korrekt.
Man ser en hvid sky VED SIDEN af raketten, ca ud for overgangen mellem LOX tanken og ETH ditto.
Det betyder ikke, at man kan konstatere som Carsten gør.

Angående spørgsmålet om raketten fortsat flyver under fremdrift eller falder tilbage.
Så kan man ikke besvare dette spørgsmål ud fra videoen alene, da der ikke er nogle referencepunkter at måle ud fra, kun den lyseblå himmelbaggrund.
Så at diskutere dette uden yderligere data fra telemetrien giver ikke mening.

Angående den hvide udstødningen, så er jeg enig i, at hvis motoren har været under normal drift, så ville udstødningen have været næsten usynlig.
Det er den jo ikke, så det er en rimelig antagelse, at den sky vi ser består af en ethanol/oxygen "sne"-kondension.
Der er stadig tryk i tankene, så denne "sne" sprayes ud af motoren, men giver tæt på ingen fremdrift.

Havde der derimod være sprængt en kobling mellem LOX og ETH tankene, så ville der have været en kontinuerlig udstrømning af LOX/GOX derfra.
Denne kolde strøm vil få luftens fugtindhold til at kondensere, men uden ETH ville det så have været en lige så tydelig hvid sky??? Godt spørgsmål, men jeg spekulerer i, at denne sky ville have været mindre markant hvid.
Under alle omstændigheder, så ses det tydeligt på videoen, at udstrømningen fortsætter med at komme ud af motorens naturlige udgang trods det trykfald der altid vil være over injektoren, og derfor mener jeg, at det er rimeligt at antage, at koblinger og rørføring mellem LOX tanken og motoren har været intakt under hele flyvningen.

Summasumarum, så mener jeg at CS'es foreløbige konklusion er meget sandsynlig.

  • 3
  • 1

Det mange refererer til som en sky midt på raketten, fortolker vi (indtil videre) som raketten der er "faldet" ned i den GOX sky, den udsendte efter MECO.

Det virker altså ikke sønderligt sandsynligt.

Jeg har andetsteds skrevet at Nexøs flyvning var som at se en raket tage godselevatoren, i stedet for som sædvanlig at tage ekspreselevatoren. Raketten fik ikke som ellers sædvanligt en meget stor hastighed på, således at den vil falde opad i lang tid efter at motoren brænder ud. I stedet falder motorens ydelse ind til raketten næsten kun kan holde sig selv svævende. Hvis ellers CS udgiver telemetridata skal det ikke undre mig at de viser at hastigheden falder efterhånden som vi nærmer os udbrænding.
I forbindelse med den dårlige ydelse fra motoren vil kammetrykket være en del for lille, hvorfor der forbruges store mængder alkohol på vejen op. En del af denne alkohol vil brænde med luftens ilt, men stadig være en næsten usynlig blå flamme. Vi ser derfor ikke denne forbrænding på noget tidspunkt på filmene.
Når alkoholen så slipper op i omkring 1800 meters højde, så er det på en raket der ikke gør meget andet end at kravle opad. Dette betyder så at raketten stopper meget hurtigt og falder nedad igen. Igen kan dette understøttes delvist af videoen, som viser at raketten forsvinder nedenud af billedet fordi den stopper op på et uventet tidspunkt. Da den igen fanges har raketten trukket en hale af lox, som har givet det flotte hvide fortættede vanddampspor som vi kan se. Da raketten falder langsomt gennem sin egen hale af damp vil der være rigeligt med damp øverst, konsistent med den "bule" af gas der ses midt på raketten. Ingen kan på dette tidspunkt have taget stilling til manglende udløsning af skærme og andet, hvorfor der ikke kan være tale om gasser fra diverse gasgeneratorer. Min forventning er at en alkoholsky ville være tættere på usynlig, så de hvide skyer er stadig kompatible med en teori om løs lox.
Angående hvor hurtigt raketten vil vælte og sætte næsen nedad, så vil jeg forvente at på dette tidspunkt er stabiliseringssystemet uvirksomt grundet det lave flow af lox, og raketten skal næsten ikke have påvirkninger udefra for at vælte. Jeg kan leg forestille mig, ud fra tidligere oplevelser, at raketten vil begynde at vælte inden for en eller to længders fald.

Ved 2:00 får man så lige et glimt af udslippet igen - nu på vej ned - og kan se, at det ikke kommer fra halen, men et sted oppe på raketten.

Ved 2:00 ser man en raket der når at vende halvanden gang om sin længdeakse. Den grå sky ser for mig ud til at komme pænt fra enden hele vejen rundt i denne vending. Jeg må indrømme at jeg ikke kan se det samme som dig.

Stadig: Dette er mine egne betragtninger ud fra den videodokumentation jeg har set, hvad jeg husker fra dagen, og min erfaring med hvordan raketter bevæger sig i luften. Nye oplysninger kan få mig til at skifte mening.

/Keld
Danish Space Challenge

  • 3
  • 0

Det virker altså ikke sønderligt sandsynligt.

Hej igen Carsten

Jeg tror, vi skal være meget forsigtige med at (over)fortolke disse billeder. Når du ser en hvid udstødning, er det fordi motoren er stoppet, og det der kommer ud, er ren GOX. Jeg synes, det er meget vanskeligt at vurdere rakettens retning på det tidspunkt - **min'' fortolkning er, at NEXØ I er gået næsten i stå på det tidspunkt.

Igen: Vi håber at kunne komme med mere nagelfaste konklusioner. når vi får gravet lidt dybere i såvel hardware som data. - be patient ;o)

mvh Flemming

Edit: Lars og Keld kom mig i forkøbet - men jeg kan se, at vi stort set er enige ;o)

  • 2
  • 0

Ikke korrekt.
Man ser en hvid sky VED SIDEN af raketten, ca ud for overgangen mellem LOX tanken og ETH ditto.
Det betyder ikke, at man kan konstatere som Carsten gør.

Angående spørgsmålet om raketten fortsat flyver under fremdrift eller falder tilbage.
Så kan man ikke besvare dette spørgsmål ud fra videoen alene, da der ikke er nogle referencepunkter at måle ud fra, kun den lyseblå himmelbaggrund.


Det er faktisk ikke rigtigt. Dels har man for hver frame en reference i den foregående, dels har man en reference i tiden, og anvender man dem rigtigt, besvarer de faktisk en hel del.

Især fordi kameraet ikke zoomer under sekvensen, kan få meget ud af at måle på størrelsesforhold af både raketten og dens fume, fra frame til frame.

Jeg har her lavet en lille billedserie: https://www.dropbox.com/s/xu5a3hpzzchcw1o/...

Det er jo især på frame 1:57 og 1:58 man kan se skyen ud fra midten af raketten. På disse frames, så vel som de efterfølgende, ser man raketten i sin fulde længde, som er ca 45 pixels.

På de foregående 1:52-1:54, ser man kun de øverste ca 25 pixels af raketten, og på frame 1:55 kan man svagt ane den nederste halvdel.

Den nederste halvdel af raketten er altså skjult bag sin egen fume, allerede fra frame 1:52.

Det er vist kun i Disney Show man kan stå stille i luften i 6 sekunder uden opdrift ;-) ... så kan jeg kun give Carsten ret:

Billederne 1:52-1:58 viser ikke at raketten er bakket ind i sin egen sky, men faktisk at den er i opdrift - hvilket også ses på længden af fumen. Først på frame 1:58 bliver den markant kortere, og på 2:00 er den på vej ned.

Frame 1:59 skulle have vist om vendingen skete der, eller om den allerede var i fald. Hvis sidstnævnte, så er det selve vendingen vi ser på 1:58.

Selvom billedsekvensen selvfølgelig ikke er et endegyldigt bevis for at skyen "kommer ud af" midten af raketten, så er det altså meget svært at se hvor den ellers skulle komme fra.

  • 1
  • 1

Det er jo især på frame 1:57 og 1:58 man kan se skyen ud fra midten af raketten. På disse frames, så vel som de efterfølgende, ser man raketten i sin fulde længde, som er ca 45 pixels.

På de foregående 1:52-1:54, ser man kun de øverste ca 25 pixels af raketten, og på frame 1:55 kan man svagt ane den nederste halvdel.

Den nederste halvdel af raketten er altså skjult bag sin egen fume, allerede fra frame 1:52.

Det er vist kun i Disney Show man kan stå stille i luften i 6 sekunder uden opdrift ;-) ... så kan jeg kun give Carsten ret:

Billederne 1:52-1:58 viser ikke at raketten er bakket ind i sin egen sky, men faktisk at den er i opdrift - hvilket også ses på længden af fumen. Først på frame 1:58 bliver den markant kortere, og på 2:00 er den på vej ned.

Frame 1:59 skulle have vist om vendingen skete der, eller om den allerede var i fald. Hvis sidstnævnte, så er det selve vendingen vi ser på 1:58.


Hov - jeg må lige korrigere (fremhævet):

Det er jo især på frame 1:56 og 1:57 man kan se skyen ud fra midten af raketten. På disse frames, så vel som de efterfølgende, ser man raketten i sin fulde længde, som er ca 45 pixels.

På de foregående 1:52-1:54, ser man kun de øverste ca 25 pixels af raketten, og på frame 1:55 kan man svagt ane den nederste halvdel.

Den nederste halvdel af raketten er altså skjult bag sin egen fume, allerede fra frame 1:52.

Det er vist kun i Disney Show man kan stå stille i luften i 6 sekunder uden opdrift ;-) ... så kan jeg kun give Carsten ret:

Billederne 1:52-1:57 viser ikke at raketten er bakket ind i sin egen sky, men faktisk at den er i opdrift - hvilket også ses på længden af fumen. Først på frame 1:57 bliver den markant kortere, og på 2:00 er den på vej ned.

Frame 1:58 skulle have vist om vendingen skete der, eller om den allerede var i fald. Hvis sidstnævnte, så er det selve vendingen vi ser på 1:57.

Undskyld roderiet!

Jeg har lige klippet et lidt større udsnit ud af frame 1:59, Den lille sky viser hvor raketten vendte på frame 1:57. Så meget er raketten altså faldet på 2 sekunder - ved ren gravitet.

Blot som reference for de 6 sekunder, hvor den "står stille" i sin egen sky. ;-)

  • 1
  • 0

Jeg skrev vedr. overflow til måling af LOX-mængde:

Vejning burde - teoretisk - også være en simpel løsning.
Varmeveksleren tillægger dødvægt og fordyrer den udliciterede tank.
Løsningen giver yderligere 3 gennemføringer i tankvæggen.
Vi ønsker senere at kunne op-justere LOX-mængden fjernstyret. Det vanskeliggør visuel vurdering af overflow og involverer mere end bare en blændprop.

Hertil skal tilføjes:

Overløb er en volumenmåling, som kun sammen med måling af bulk-temperaturen kan give LOX-massen.

Og ikke mindst, at det er sikkerhedsmæssigt uforsvarligt at sprøjte LOX ud på personel og et oliesnavset skib.

Så denne metodes KISS kan ligge på et lille sted.

  • 2
  • 2

Min personlige oplevelse i de aktuelle sekunder, var at dampfanen opstod inde på raketten under fortsat opstigning.

Men vi er nødt til at afvente sammenholdelse af alle data, vi har.

  • 3
  • 0

Min personlige oplevelse i de aktuelle sekunder, var at dampfanen opstod inde på raketten under fortsat opstigning.


Det synes jeg stemmer fint med hvad billedsekvensen fortæller.

Men hvad få dampfanen til at "kravle op" uden på raketten, hvis ikke den kom ud et andet sted end fra dysen?

Der kan vel umuligt være tale om et aerodynamisk vakuum ved så lav hastighed og ved så højt atmosfærisk tryk.

Jeg synes også (selvom opløsningen er meget lav) at det ser ud som om at fanen opstod på den ene side af raketten. Det ses tydeligst på 1:55-1:57.

  • 1
  • 0

Vedrørende LOX

Overløb er en volumenmåling, som kun sammen med måling af bulk-temperaturen kan give LOX-massen.

Og ikke mindst, at det er sikkerhedsmæssigt uforsvarligt at sprøjte LOX ud på personel og et oliesnavset skib.

Så denne metodes KISS kan ligge på et lille sted.

Ahh ser vi ikke lige rigeligt sort på situationen her!
Jeg har ikke hørt andet end at planen er/var og bliver at holde trykket på 1 bar frem til kort før launch. Når det er tilfældet kendes temperaturen og dermed massefylden meget nøjagtig helt uden temperaturmåling. Forøvrigt skal LOX temperaturen da gerne være kendt for at få rette mængde gennem injektor. Kendt LOX-masse i tanken ved x-grader duer ikke rigtigt.

Hvis olien flyder omkring launch tower så vil jeg under alle omstændigheder anbefale at der bliver gjort noget rent og overløbsrør skal ikke nødvendigvis rettes mod personer. Der må godt anbringes en skærm / "LOX deflector" på tårnet så personerne ikke overbruses med kaskader af LOX.

  • 1
  • 0

Nu blev der spurgt om, hvorfor CS valgte vægt i stedet for overflow, og de nævnte var nogle af dem.

Der behøver ikke ligefrem at flyde olie, før det ikke er LOX-kompatibelt. Sputnik bliver ikke affedtet i rensebenzin før missionen, og det er et fartøj, hvor der også håndteres dieselolie. LOX-vædet beklædning, der tænder pga statisk elektricitet er heller ikke sjovt.

Ved et overløbsrør begynder den visuelle mulighed at forsvinde. Røret skal fjernes og erstattes med en blændprop af personel. Kun at have et overløbshul over hovedhøjde, som personel skal skrue en blændprop i i vind og søgang. Nej.

Bl.a. belært af Nexø I tages der i øjeblikket skridt til at indføre termoføler i BPM-5's LOX-dome.

  • 1
  • 0

@Niels

Ved et overløbsrør begynder den visuelle mulighed at forsvinde. Røret skal fjernes og erstattes med en blændprop af personel. Kun at have et overløbshul over hovedhøjde, som personel skal skrue en blændprop i i vind og søgang. Nej.

Først så siger jeg ikke overløbsrøret er den eneste/bedste løsning, men vil lige understrege at jeg ikke har været tilhænger af et hul i siden af tanken hvor der skal skrues en prop i. Det jeg har foreslået er rør skruet i fra toppen med en elektrisk aktiveret ventil. Ingen personer skal op i tårn for at sætte nogen prop i efter min mening.
Det er også blevet fremhævet at det er nærmest umuligt at finde ud af når LOX begynder at komme ud, men jeg vil hævde at en termoføler anbragt strategisk under vent hullet nemt kan bruges til at detektere det.
Hvis overløb forkastes hvad tænker i så om differens trykmåling som er nævnt andet sted?

Termoføler i LOX dome er vel "bare" en post flight log hvor man kan se hvad temperatur var. Det er vel ikke en sensor der kan bruges til noget inden T0?

  • 0
  • 0

Hej Benny Simonsen

Først så siger jeg ikke overløbsrøret er den eneste/bedste løsning, men vil lige understrege at jeg ikke har været tilhænger af et hul i siden af tanken hvor der skal skrues en prop i. Det jeg har foreslået er rør skruet i fra toppen med en elektrisk aktiveret ventil. Ingen personer skal op i tårn for at sætte nogen prop i efter min mening.


Jeg er helt enig. Ventilen er der i forvejen idet der er en ventventil. Man kunne evt føre vent/overløbsrøret igennem tanken med alkohol sådan at gassen varmes op inden den møder ventilen. Konceptet kan så være at der "bare" skal fyldes rigelig LOX på, hvilket er problem frit da tanken ikke kan overfyldes.
Det kan være et problem at finde en ventil der kan tåle kulden, ref det problem CS oplevede ved lørdagens opsendelse.

Den nuværende mængdemåling i form af vejecelle adresserer ikke problemet med en ændret densitet. Men det bør være muligt hvis man ellers kan holde trykket konstant. Jeg er lidt usikker på om CS egentlig var opmærksom på det problem i lørdags.

  • 0
  • 0

Termoføler i LOX dome er vel "bare" en post flight log hvor man kan se hvad temperatur var. Det er vel ikke en sensor der kan bruges til noget inden T0?

Naturligvis ikke inden T0.

Som sagt vil problematikken blive gentænkt.

  • 0
  • 0