close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
phloggen

Pumper og nødstrøm

Det står klart nu, at vores kommende hus skal have spildevandet pumpet væk.

Det opfatter jeg ikke som noget stort problem, elforsyningen i Danmark er temmelig pålidelig og den slags pumper holder ret godt.

Skal der være en backup løsning, kan man stille et billigt camping toilet på lager.

Regnvandet fra hustaget må ikke nedsives, så det ryger i en underjordisk tank hvorfra vi kan pumpe det ud og vande have med det[1].

Endelig skal der muligvis en grundvandspumpe på omfangsdrænet. Om den pumper i den underjordiske tank, eller til offentlig kloak er pt. ikke indlysende[2].

Det relevante scenarie er et skybrud uden elforsyning.

Sandsynligheden for at strømmen går, er desværre væsentlig højere under et skybrud, end i nogen anden vejrtype, fordi det samtidig vælter ned med lyn.

Hvis der er plads i regnvandstanken, eller er drænet sluttet til offentlig kloak, er det kun drænpumpen der skal drives.

Er tanken fyldt skal overskudsvandet kunne pumpes ud i offentlig kloak eller haven.

Har vi et problem og er det stort nok til at der skal gøres noget ved det ?

I sidste ende hedder regnestykket:

sandsynlighed * konsekvens + fordele > udgift ?

En mitigering er benzindrevne pumper, det har den fordel at der er en backup hvis en af pumperne eller elforsyningen svigter, men jeg dømmer den ude aligevel, fordi jeg ikke vil rende og teste benzinmotorer hver måned.

To pumper i en times tid skal bruge 4kWh, dvs batterier til 10.000,- plus ekstraudstyret, lad os kalde det 20.000,- Kr.

Ekstra fordele: Fryser og Køleskkab kan køre et døgns tid, forudsat det ikke også bliver skybrud.

Det gør ikke noget at der går et minut før nødstrømmen kobler til, tværtimod: det er faktisk det bedste for pumper og kompressorer at trykket lige når at udligne inden de skal starte. Dermed kan vi droppe alt "no-break" hysteriet og de 5-10% kontinuert tab det medfører i computerbranchen: Et par gode velvalgte kontaktorer og et par almindelige tidsrelæer kan klare den fornødne styring.

Udgiften kan fyldes i byggelånet, 3% rente i 30år = 1.000,- per år i ydelse, efter skat.

85 kroner om måneden, alt iberegnet.

Man kan ikke købe ret meget vandskadeforsikring til den pris.

phk

[1] Alle jeg har talt med, inklusive en af kommunens kloakfolk når til den samme indlysende konklusion vedr. nettoeffekten. I det mindste kan vi selv bestemme hvornår det siver ned i jorden.

[2] Jeg går og måler vandstanden i en geoteknisk boring, pt. er jeg ikke bekymret: grundvandet er 112cm nede og stiger kun 4cm i en regntid som de seneste uger. Hvis kælderen som planlagt kommer til at ligge over jorden, er grundvandspumpen næppe nødvendig.

Poul-HenningKamp
er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.

Hvis man ikke har noget imod at skifte spildevandspumpe hvert 5. år, kan jeg anbefale den billige kinøjsermodel man ofte kan finde på tilbud i diverse byggemarkeder og endda dagligvareforretninger. En tohundredekroneseddel plejer at række. De bliver utætte og konsekvensen er at HPFI relæet (forhåbentlig) træder i funktion.

  • 1
  • 0

Hvis du regner med 30 års levetid, så skal du nok have et batteriskift med i prisen

Hvis det havde været et almindeligt "UPS" scenarie, så ja, der bliver batterierne koblet ind hver gang der er en bøvs på lysnettet.

Men her bliver batterierne først koblet ind efter et minut og kun brugt hvis der samtidig er noget vand at flyttet.

Hvis man køber nogle kvalitetsbatterier fra starten af, er 25-30 års levetid under de vilkår bestemt ikke urealistisk og med de priser jeg kender, historisk og nu, billigere end at skifte billige batterier midtvejs.

  • 2
  • 1

Bare af nysgerrighed: Hvad er begrundelsen for at afløbet fra taget ikke må sive ned af sig selv?

  • 0
  • 0
  • den studsede jeg også lige over i ft. havevanding.

Er der slet ikke mulighed for at lave et overløbsbassin, så der bliver tid til at hidkalde ekstern assistance til bortpumpning af evt vand i overflod?

  • 0
  • 0

Hvis man køber nogle kvalitetsbatterier fra starten af, er 25-30 års levetid under de vilkår bestemt ikke urealistisk og med de priser jeg kender, historisk og nu, billigere end at skifte billige batterier midtvejs.


Vil tro du får svært ved at nå de 25 - 30 år. Hvis du er heldig ville jeg kalde det 15 - 20 år under gode (praktiske) forhold. Men prisen på 2 - 3 kr/Wh (nominelt) er nok ikke helt ved siden af, hvis man får en god pris.
Hvis du aflade blybatterier over en times tid, får du kun ca. 2/3 af den nominelle effekt ud af batteriet. Desuden vil batterierne ved "end-of-life" kun have 80% af det nominelle antal Ah og ca 2x den indre modstand. Det resulterer i ca. 50% af "dag 1" effekten er til rådighed. Så regn med at du skal installere ca. 3x nominel antal Wh for at kunne have 1x Wh til rådighed ved EOL. Det giver så ca. 12kWh for at have 4kW i en time efter 20+ år og dermed et sted mellem 24 og 36kkr, hvis prisen på de 2-3 kr/Wh holder.

  • 0
  • 0

Et par gode velvalgte kontaktorer og et par almindelige tidsrelæer kan klare den fornødne styring.

...så har du den fordel, at du jo planlægger kabeltrækningen før huset bygges: Du kan sørge for, at der relevante steder er stikkontakter i alternativ farve som betyder "Denne stikkontakt er tilknyttet (forsinket) nødstrøm"; Som du selv nævner; køleskab, fryser, alarm... - og grundvandspumpe!

  • 1
  • 0

Det giver så ca. 12kWh for at have 4kW i en time [...]

Jeg fremgik åbenbart ikke tydeligt nok at der var tale om specifikation i træskolængder :-)

Ja, hvis man skal have 100% sikkerhed for at ting virker og alt det der, så koster det rask væk 2-3 gange mere, fordi der skal overdimensioneres ret kraftigt.

Om det er præcis 60 minutter jeg kan køre 4kW pumper er ikke en skarp specifikation.

I realiteten vil 15 minutter med 2kW formodentlig være nok til at afværge 50% af de i forvejen temmelig usandsynlige begivenheder.

Det giver ret stor designfrihed og priselasticitet.

  • 2
  • 1

Et hybrid solcelleanlæg, som ved overproduktion først sender energien til batterier Den energi bruges så igen om natten. Fortjeneste 2+ kr pr kwh til afskrivning af anlæg.

Sørg blot for god resereve hvis der er udsigt til monsterregn.

P.S. eneste 100% sikre løsning er at placere alt højere end naturligt afløb.

  • 1
  • 0

Kunsten er vel at sikre sig at der altid er plads til regnvand der kan forventes at komme i løbet af den tid en strømafbrydelse varer

Dette er så et 2-dimensionalt gæt....

Man kunne så have en dobbelt tank, hvor man når der ellers er strøm sikrer sig at den første holdes klar til at tage x timers skybrud ved efter behov at lænse til tank nummer 2, som så er den der skal tømmes mod kloak hvis nødvendig.

  • 0
  • 0

Et hybrid solcelleanlæg, som ved overproduktion først sender energien til batterier [...]

Det er meget dyrt i batterier, både indkøb og levetid.

Men for relativt få penge kunne man installere en stor DC-kniv der flyttede nogle af panelerne over på DC-bussen i tilfælde af strømsvigt. Er dog ikke helt sikker på det er investeringen værd: Det er meget sjældent det er solskin under skybrud.

  • 1
  • 1

Der er nok ikke nødstrømsanlæg på de kommunale pumpestationer, så en undersøgelse af om det er smart med en pumpe afhænger af de lokale afstrømningsforhold og opstuvningsforhold.
Et alternativ er et tørt regnvandsbassin med rist der er forbundet til nødoverløbet på din tank hvor det frie vand dræner tilbage til din tank når strømmer kommer tilbage.

Det giver så mulighed for at sikre dig med ventiler på kloak og regnvand og du dermed kun skal forholde dig til dit eget vand.

  • 1
  • 0

Nu har jeg ikke forstand på kloakering, drænpumper og den slags, men hvis man kan pumpe sit spildevand i kloakken, kan man vel også forlænge afløbsledningen således at tyngdekraften klarer at holde niveauet i tanken nede. På den måde skal processen bare startes op, hvorefter pumpen kan stoppes igen. Eller...?

  • 0
  • 1

Om det er præcis 60 minutter jeg kan køre 4kW pumper er ikke en skarp specifikation.

I realiteten vil 15 minutter med 2kW formodentlig være nok til at afværge 50% af de i forvejen temmelig usandsynlige begivenheder.


Prøvede blot at komme med et designoplæg til (et fiktivt) 4kWh batteri. Kunne jo være at der var andre der kunne have interesse i det :)
Et eksempel med tal er altid et godt udgangspunkt, så er det nemmere at gennemskue.

Men et batterirum med en passende stabil temperatur omkring de 20 grader skal der nok også til :)

  • 0
  • 0

Men et batterirum med en passende stabil temperatur omkring de 20 grader skal der nok også til :)

Martin, jeg er til fulde klar over din expertise, men du skal være meget opmærksom på når arbejdspunktet er et andet end det du plejer at arbejde med i UPS sammenhæng.

Det bliver en lidt længere forklaring, så jeg tror lige jeg gemmer den til en dedikeret blog en anden dag.

For dem der har mod på at læse selv kan jeg varmt anbefale "BATTCON" papers: http://www.battcon.com/ArchivePapers.htm

  • 1
  • 1

Selvfølgelig bør man starte et nødstrømsanlæg en gang om måneden, men de fleste plæneklippere overlever 6 måneders lagring (vinter) i mange år. Realistisk set behøver du næppe starte din generator mere end (en) to gange om året. Hvis du derimod ser på en UPS med batterier så bliver det ret mange kg bly. Der er også noget med syredampe der skal ventileres væk. Hvor meget af blyet havner i naturen når det skal genbruges? Strømmen nok ikke bare er væk i et par timer tid, hvis det går galt. Så er det nærmere et par dage du skal regne med at være uden strøm.

Da vi havde stormen i 2003 var min chef (den gang boende i Søllerød) uden strøm i huset i 14 dage, i januar måned! Nesa var så kede af det .... Efter den gang fik jeg mig en lille 600 W generator, der kunne holde strøm på køleskab, fryser og oliefyr.

  • 1
  • 0

Hej Poul-Henning

Har du overvejet at koble dig helt af elnettet, så udfald ved skybrud ikke bliver et problem?

Det burde være muligt med et passende mix af solceller, akkumolatorere, evt. en mindre 400-600 W vindmølle. Nå akkumolatorerne så løber tør for strøm kan du have en 5,5 kW diselgenerator med automatisk start. Prisen er relativ lav for generatoren (se evt. http://www.powergenerator.dk/5500.html ) og forbruget af disel ligger vel på ca. 3-3,5 kr/kWh. Det burde være muligt at fremskaffe methylestrificeret rapsolie så du går fri af den sorte olie.

-Eivind

  • 1
  • 0

Hvilket arbejdspunkt havde du da tænkt dig?
Hvilken type batterier?
Nogen speciel artikel du tænker på?
BattCon har mange rigtig gode artikler, men også nogle, der er lidt bedagede.

  • 0
  • 0

Hvis taget er højere end den omkringliggende grund er det vel muligt at få vandet ud på grunden (til havevanding) unden pumper.

  • 0
  • 0

Hvis der ikke er krav om nedgravning af beholder kan den vel stå på jorden og have en permanent tilsluttet haveslange. Der monteres en magnetventil på haveslangen som åbner ved strømsvigt.

  • 2
  • 0

Hvis det skal nytte noget, skal det være noget der ikke kræver at jeg er der til at trække i snoren.

Det burde heller ikke være nødvendigt. F.eks.: http://www.powergenerator.dk/5500_AL.html
Der skal selvfølgelig stadig testes motor, ind imellem. Men, mon ikke alle typer nødstrømsanlæg skal testes i ny og næ?
Derudover er der spørgsmålet om hvor længe brændstof (her diesel) kan stå i en tank, og stadig være anvendelig. Sikkert ikke de ~25 år. ;-)
Well! Det ér da, trods alt, et nogenlunde prisbilligt alternativ.

  • 0
  • 0

Direkte nedsivning er et af den slags anlæg der ikke kan kontrolleres på betryggende vis.

Man risikerer en kanaldannelse hvor bakterier af tvivlsom karakter kan skylles direkte i boringen.

Det sker engang imellem hvis der sker brud på en kloak ledning et uheldigt sted.

Hvis nedsivning er generelt tilladt kan man risikere at en sådan kanal bliver opbygget over mange år uden at man med rimelige ressourcer kan finde kilden.

Ved havevanding holder man trods alt øje med hvad der foregår og stopper forhåbentligt hvis der er noget mistænkeligt ved vandet.

Det er dog kun nogle få forureninger der er lette at spotte eller lugte, men det er umiddelbart også de værste sammen med fækalier.

  • 3
  • 0

Det var DOG en mængde bekymringer man kan skrabe sammen.
Det er jo hvad der sker, når man er bange for vand, og har købt en grund, der ligger for lavt.
Når der så ikke er bygget endnu, så kunne man jo overveje, hvor højt oppe "kælderen" skal have gulvet, eller om der overhovedet skal være en kælder.
Har man meget skrammel, kan man lave et udhus til det, eller den kontante løsning, at skille sig af med en hel del.
Når man bliver ÆLDRE, er niveauproblemerne noget, man bør have med i planlægningen.
Det er da rart med en kælder (har selv en! ;-D ), og trappen giver tiltrængt motion, men på et tidspunkt skal det også være muligt at komme til med den Royal Blue Rollator.
Har man overvejet en hydraulisk elevator (med backup håndpumpe).
Jeg vil DOG ønske held og lykke med byggeriet, ;-D

  • 0
  • 0

Det er jo hvad der sker, når man er bange for vand, og har købt en grund, der ligger for lavt.
Når der så ikke er bygget endnu, så kunne man jo overveje, hvor højt oppe "kælderen" skal have gulvet, eller om der overhovedet skal være en kælder.

Grunden ligger sådan set fint højt, det er den offentlige kloak der ikke ligger lavt nok :-)

BR10 kræver netop niveaufri adgang til huset, hvilket man bliver nødt til at forholde sig til, også i forhold til overfladevand, derfor omfangsdrænet.

Problemet opstår når omfangsdrænet kun virker mens man har strøm til pumpen.

  • 0
  • 0

Mener at huske du (PHK) ikke var til pilerensningsanlæg (primært spildevand, men alligevel), men måske en snak med Center for Recirkulering ved Peder Sandfeldt Gregersen kunne give lidt inspiration til løsninger.

  • 0
  • 0

Hvilket arbejdspunkt havde du da tænkt dig?
Hvilken type batterier?
Nogen speciel artikel du tænker på?
BattCon har mange rigtig gode artikler, men også nogle, der er lidt bedagede.

Hej Martin og PHK

Det skal selvfølgelige være LiFePO4:

PERFORMANCE OF PHOSPHATE LITHIUM-ION BATTERIES IN MOTIVE APPLICATIONS:
http://www.battcon.com/PapersFinal2005/Ngu...
Citat: "...
On the other hand, a common high capacity rated cobalt lithium-ion cell is unable to maintain anywhere close to its original capacity. The cobalt lithium-ion cell may start out at a higher capacity, but it quickly loses its capacity after several cycles. However, the phosphate lithium-ion cell is able to continue cycling well and maintaining its capacity.
...
Current test data on a cell level shows an expected 2000 cycles to 80% of original capacity...The battery can now match or exceed the life expectancy of the electric vehicle itself.
..."

http://ing.dk/artikel/dreamliner-flyets-ba...
http://ing.dk/artikel/dreamliner-flyets-ba...
http://ing.dk/artikel/dreamliner-flyets-ba...
http://ing.dk/artikel/dreamliner-flyets-ba...
...
http://ing.dk/artikel/dreamliner-flyets-ba...
...

http://ing.dk/artikel/kronik-batteritog-en...

  • 0
  • 0

Helt enig med PHK at det IKKE skal være litium.

De litium teknologier jeg kikker på kan i bedste fald klare 10 år - selv uden der tappes en eneste elektron af dem.
Hvis man ønsker en 25-30 års levetid, så skal der andre ting til. Nikkel/jern er en af dem. PHK mener at han kan få det samme ud af nogle OPzS (bly), men jeg er lidt tvivlende. Halvdelen af levetiden kan nås med en rimelig sikkerhed og måske 20 år - glæder mig stadig til den blog, hvor han fortæller lidt mere :)

  • 0
  • 0