Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
phloggen

En procent fra eller til

Nate Silver har lavet et lille experiment.

Det her er, modulus fintællinger osv. resultatet af valget:

Illustration: Privatfoto

Hvis 1% af Trump vælgerne havde stemt på Clinton i stedet, ville det have set således ud:

Uanset hvad man ellers mener om "winner-takes-all" og valgmænd, kommer man ikke udenom at det gør grumsede resultater meget usandsynlige.

Men det er utroligt snævert og rent objektivt set giver det ikke noget mandat ud over hvad kandidaterne var enige om - uanset hvem af dem der vandt.

UKs Brexit afstemning var også en snæver affære, 1.9%

Danmarks afvisning af Maastricttraktaten var endnu snævrere, 0.7%

Sådanne monumentale beslutninger bør, uanset om man er enig i de konkrete udfald eller ej, ikke tages når alle dem med lige telefonnummer mener et og alle de ulige telefonnumre mener det modsatte.

For folkeafstemninger er det nemt nok, der skal være et kvalificeret flertal for vedtagelse [1].

Med personvalg er det vanskeligere, man kan ikke bare sige "vi vælger ingen præsident denne gang", der skal findes en vinder.

Mange steder har man løst problemet ved om nødvendigt at bruge to valgrunder.

I første runde kan man stemme på alle kandidaterne, hvis en af dem får absolut flertal, dvs. over 50% af stemmerne, er vedkommende valgt.

Hvis ingen af dem opnår 50%, tager man en runde mere hvor kun de N kandidater der fik flest stemmer er på stemmeseddlen og den der får flest stemmer vinder.

Californien indførte for nogle år siden to valgrunder for valg til delstatens egne poster. I stedet for at hvert parti afholder et primærvalg for at finde deres kandidat, afholdes der et samlet primærvalg og de to kandidater der får flest stemmer går videre til det afgørende valg.

Hvis man var republikaner i et overvejende demokratisk distrikt i Californien, var situationen før denne ænding at man i republikanernes primærvalg kunne stemme for at vælge en kandidat der ikke havde en chance for at blive valgt, mens demokraterne alene afgjorde hvem der skulle vælges fra distriktet. Efter indførelsen af to-runde valget, kommer der to demokrater på stemmeseddlen, som også bliver nødt til at forholde sig til det republikanske mindretals stemmer og den stakkels republikaner kan nu stemme på det mindste onde.

Foreløbig har erfaringerne været ret gode og uden nogen store overraskelser og det ser faktisk ud som om det giver minoritetsvælgerne en smule indflydelse.

Det er naturligvis ikke med de foreliggende informationer muligt at sige hvordan præsidentvalget ville have udspillet sig, hvis USA havde afgjort det med et to-runde valg, hvor alle de kandidater der stillede op til de to partiers primærvalg var på stemmeseddlen[2], men taget i betragtning at Clinton og Trump var de absolut mest upopulære præsidentkandidater i den tid man har data for, er det næppe sandsynligt at de begge havde været med i anden runde.

Man kan overveje om vi ikke også her i landet burde overveje direkte to-runde valg til statsministerposten?

Hvis man kigger på resultatet fra 2015 folketingsvalget og antager at alle partilederne havde stillet op som Statsminister, ville vi formodentlig have fået valget imellem S og DFs partiledere i anden runde.

Det havde været surt for de såkaldt borgerlige, men lur mig om ikke ret mange af dem ville have kunnet se nok forskel til at placere et kryds til mindste egen ulempe.

Det er dog ikke indlysende om DFs partileder ville have stillet op, jvf. at han idag ikke er vores statsminister og derfor ville anden runde formodentlig have været imellem S og V's partiledere - uden andre muligheder.

I ingen af disse to scenaier er det indlysende hvad resultatet ville blive, eller i hvilket omfang det ville have gjort nogen forskel i den sidste ende, hvilket formodentlig primært skyldes den sammenblanding af den udøvende og den lovgivende magt vi har i Danmark.

Det er i virkeligheden nok det vi skal prøve at lave om på først.

phk

[1] David Cameron var så skråsikker på sit "Stay" resultat at han ikke vilde spilde tid på denne detalje.

[2] Vi kan ikke bruge stemmetallene fra primærvalgene i den forbindelse, fordi "winner takes all" princippet og de sekventielle primærvalg får mange kandidater til at droppe ud længe inden ret mange vælgere overhovedet har haft chancen for at stemme på dem.

Emner : Politik
Poul-Henning Kamp er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Set udefra, virker det jo spøjst, at man I USA bliver valgt som president med færrest stemmer af de to spidskandidater. Det er ikke første gang det sker. Det virker ikke sådan helt ægte demokratisk.

Sagen er vel bare at hverken Demokraterne eller Republikarnerne synes det er helt skidt. Systemet sikrer jo effektivt at der kun er de to partier til at mele kagen. Og så længe de to partier synes det er fint, så kommer det ikke til at ændre sig. For slet ikke at tale om hvordan de to spidskandidater i det hele taget bliver til spidskandidater.

  • 14
  • 2

De forskellige valgsystemer i de lande DK handler med, bliver sjældent kritiseret. Derfor er det ikke diktaturstater og valget underkendt. Betingelserne er jo ens for alle, så hvis nogen er utilfredse med resultatet er det dårlige tabere. Liberal Democrats i UK fik en afstemning om reformering af valgformen i 2011, men blev nedstemt.
https://en.wikipedia.org/wiki/United_Kingd...
Selv hvis det kom til afstemning i USA og det var muligt, så ville der sikkert ikke være flertal for en ændring.

  • 3
  • 1

Set udefra, virker det jo spøjst, at man I USA bliver valgt som president med færrest stemmer af de to spidskandidater. Det er ikke første gang det sker. Det virker ikke sådan helt ægte demokratisk.

...og det er helt med vilje.

Dem der skrev USAs Grundlov fandt demokrati meget sympatisk, men det var bestemt ikke noget de skulle have for meget af, tænk hvis pøblen fik ideer!

Senatet er det absolut mest udemokratiske i USA: Hver stat får to senatorer, uanset størrelse.

Alaska med ¾ mio indbyggere: To senatorer.

Californien med 39 mio indbyggere: To senatorer.

  • 12
  • 6

Der er en væsentlig forskel på en statsminister og en præsident: En præsident vælges direkte, og behøver ikke at være medlem af et regeringsparti, hvor en statsminister er udpeget af regeringspartierne ligesom de andre ministre. I reglen er det formanden for det største regeringsparti, men det behøver det ikke: Poul Schlüter blev statsminister, selvom Venstre var det største parti i regeringen.

En direkte valgt statsminister vil derfor reelt være en præsident. Jeg synes ikke, at vi har behov for en præsident i Danmark. Man kunne dog lave en slags to-runde valg, men i form af en prioriteret stemmeseddel: Hvis det parti eller den kandidat, man har som første prioritet, ikke får stemmer nok til at komme ind, overføres stemmen til anden prioritet, hvor kandidater/partier, der røg ud i første runde ikke kan få tilført flere stemmer i anden runde. Det vil forhindre "spildte" stemmer, og dermed give små partier og lavt prioriterede kandidater en bedre chance for at komme ind.

  • 6
  • 0

Senatet er det absolut mest udemokratiske i USA: Hver stat får to senatorer, uanset størrelse.

Alaska med ¾ mio indbyggere: To senatorer.

Californien med 39 mio indbyggere: To senatorer

Hvis man alene opfatter "demokratisk" som "flertal", så, ja, er senatet udemokratisk (*). Jeg er bare ikke personligt helt så overbevist om, at dette er den eneste gyldige definition.

Jeg ser netop, med USAs konstruktion som en føderation af (delvist) uafhængige stater, konstruktionen af kongressen med ét hus, der er sammensat relativt til staternes befolkningstal og ét hus, der sikrer ligelig repræsentation af staterne, som et glimrende eksempel på den anden side af demokratiet: at mindretal ikke køres over (Australien, fx, har, så vidt jeg ved, samme konstruktion i deres parlament)

Så kan man diskutere, om føderation er godt eller skidt. Men givet statsformen, så ser jeg personligt senatet som en særligt demokratisk funktion. En uperfekt konstruktion, men jeg har svært ved at pege på en perfekt. Jeg finder den i hvert fald heller ikke i Danmark.

/Bo

(*) og, for lige at klemme den ud mellem sidebenene, så rødmer jeg klædeligt hver gang jeg som borger under et arvemonarki skriver dette ord i forbindelse med andre ...

  • 14
  • 0

Set udefra, virker det jo spøjst, at man I USA bliver valgt som president med færrest stemmer af de to spidskandidater. Det er ikke første gang det sker. Det virker ikke sådan helt ægte demokratisk


- næh, men så kunne man vel generelt betegne flertalsvalg i enkeltmandskredse som ikke 'helt ægte demokratisk'...og hermed kommer fx. UK og en række andre lande, vi sædvanligvis kalder demokratiske, vel med med på den 'ikke helt ægte demokratisk'-vognen!? ;)

  • 11
  • 0

Set udefra, virker det jo spøjst, at man I USA bliver valgt som president med færrest stemmer af de to spidskandidater. Det er ikke første gang det sker. Det virker ikke sådan helt ægte demokratisk.

Visse delstater arbejder faktisk på at få det lavet om. Der er 11 stater der har vedtaget en aftale om at pålægge statens valgmænd af stemme på den af kandidaterne, der får flest stemmer på landsplan. Seneste stat der har tilsluttet sig er New York.

Aftalen bliver ratificeret når der samlet er dækning for 270 valgmænd blandt de tilsluttede stater. Det vil sige mere end halvdelen af valgmændene på landsplan. Når det sker, vil der effektivt være gjort op med "winner takes it all" i de enkelte stater. I stedet vil den kandidat med flest stemmer på landsplan blive præsident. Den har den helt klare fordel, at alle stemmer i hele landet tæller lige. Også i de stater hvor der i dag er klart flertal for den ene eller den anden side.

Man er et stykke vej fra målet. Pt er der dækning for 165 valgmænd i aftalen. To yderligere stater er i gang med at behandle forslag om deltagelse (+36 valgmænd). Sagen har været behandlet i de fleste stater, men mangler typisk lige det sidste før den bliver gjort til lov. I mange stater er den blevet afvist flere gange for til sidst at blive godkendt. Bortset fra swingsterne, der vil miste indflydelse, vil resten nok før eller siden hoppe på vognen. Projektet har kørt siden 2007. Måske netop dette valg får flere med i aftalen?

Link til mere info: https://en.wikipedia.org/wiki/National_Pop...

  • 6
  • 0

Problemet i en nøddeskal er ikke at en indbygger i stat x vægter mere end en indbygger i stat y. Problemet er at politik føres ud fra hvor mange kameler man kan få en stor nok del af befolkningen til at sluge, frem for at tage udgangspunkt i det vi er enige om.

De mange EU-afstemninger i DK vidner præcis om dette - tag den seneste om retsforbeholdet. Man kunne have indført det stort set alle var enige om - nemlig Europol - uden de store sværdslag. I stedet for insisterede ja-partierne på at lægge så meget ekstra på, at de regnede med kun lige at kunne køre den hjem. Det kunne de så ikke.

På samme måde skete Brexit. Cameron ville gerne beholde status quo. Derfor skar han skiver af EU-aftalen lige indtil han troede den var let nok til at kunne sluges. Han tog fejl.

Denne konstruktion sikrer at vi får 50/50 +/- vindermargen som valgresultat. Og det er ærligt talt den dårligste løsning.

  • 16
  • 0

...og det er helt med vilje.

Dem der skrev USAs Grundlov fandt demokrati meget sympatisk, men det var bestemt ikke noget de skulle have for meget af, tænk hvis pøblen fik ideer!

Senatet er det absolut mest udemokratiske i USA: Hver stat får to senatorer, uanset størrelse.

Alaska med ¾ mio indbyggere: To senatorer.

Californien med 39 mio indbyggere: To senatorer.

Ja det er for dårligt at Founding Fathers ikke forudså en eksplosiv befolkningstilvækst i CA i løbet af 1900 tallet. Og da forfatningen blev skrevet var der næppe mere end 5 millioner i USA og CA tilhørte Spanien, så den er sgu lidt svær at tørre af på dem, udover at man kan sige de ikke forudså hvordan fremtidens USA kom til at se ud.

  • 4
  • 3

Man kan da godt overveje, om Danmark bør have direkte to-runde valg til statsministerposten, som PHK gør det. Men det vil så være til en hel anden styreform, end det danske indskrænkede monarki er i dag. Hvilket også er godt at overveje, for selv om Danmarks monark er indsat af Guds nåde, er spillereglerne er rodet kompromis formuleret af mennesker.

Teknisk set er den nuværende Grundlov et rodsammen af principper fra hhv formyndermodellen og delegationsmodellen, da muligheden for at stemme direkte på partier blev klistret oven på i 1920. Ikke helt gennemtænkt, for teoretisk kan et parti få partistemmer nok til at komme i Folketinget, men uden at have opstillede kandidater til at fylde pladserne - og hvem "bestemmer" så.

Danmarks statsminister er embedsmand, og det samme er resten af ministrene. Intet i Grundloven opmuntrer til, at folketingsflertal deler ud af disse ovenud velbetalte jobs i statsadministrationen til hinanden. Det er som en del andet herhjemme i strid med princippet om magtens tredeling, og i det hele taget noget parlamentarisk rod, når selvsamme personer udøver magten og lovgiver om deres eget domæne.

At stemme direkte om statsministerposten vil først kræve, at denne bliver klarere defineret. Om vægten skal lægges på en dygtig forhandlingsleder, eller en mere enerådig præsidenttype - og om vedkommende overhovedet skal være en politisk defineret figur. USA har et indskrænket præsidentstyre, der vælges ud fra geografisk repræsentation. Hvis kun stemmerne talte, ville resultatet bliver anderledes. Den altovervejende vinder uanset metode blev dog klart sofavælgerne, der var få procent fra absolut flertal.

  • 5
  • 1

Det er som en del andet herhjemme i strid med princippet om magtens tredeling, og i det hele taget noget parlamentarisk rod, når selvsamme personer udøver magten og lovgiver om deres eget domæne.

Omvendt sikrer det at regering og lovgivere faktisk bruger tid på det de får penge på, nemlig at lede landet, i stedet for at spilde deres og befolkningens tid på at bekæmpe hinanden som det virker til der går en del tid med i USA.

Jeg har set nogle amerikanere plædere for at det er en fordel med en ineffektiv statsmagt (typisk formuleret lidt anderledes, men samme essens), men helt ærligt synes jeg det er noget sludder. Der skal selvfølgelig være kontroller som f.eks. grundlov, krav om flere behandlinger af lovforslag, mulighed for at vælte regeringen hvis den går agurk osv., men derudover at det da en fordel at systemet fungerer enkelt og effektivt.

  • 7
  • 0

Hvilket også er godt at overveje, for selv om Danmarks monark er indsat af Guds nåde, er spillereglerne er rodet kompromis formuleret af mennesker.

Det fundamentale problem er at grundlove altid er skrevet som reaktion på en eller anden krise og oftest alene fokusere på denne.

I Danmark fik vi i stort omfang en grundlov fordi vi havde set hvorledes det kunne gå med en enevældig der ikke var ved sine fulde syvtal.

Grundloven fokuserede derfor alene på at flytte ministerierne udenfor monarkens daglige rækkevidde, alt det der nymodens med tredeling af magten så man ingen grund til at experimentere med.

I Tyskland er forfatningen skrevet som reaktion på anden verdenskrig, i USA som reaktion på Londons kolonimagtmodel osv. osv.

Det er på høje tid at revidere grundloven og bruge lejligheden til at tackle de aktuelle problemer: Ordentlig 3-deling, EU, ligebehandling af religioner, privatliv, betalt lobbyisme osv. osv.

Der er nok at tage fat på...

  • 12
  • 3

Det forklarer i al fald hvorfor meningsmålinger (efter Gallup metoden) ikke har en jordisk chance for at forudsige resultatet. De ligger i bedste fald +/- 2%.

  • 2
  • 0

Grundloven fokuserede derfor alene på at flytte ministerierne udenfor monarkens daglige rækkevidde, alt det der nymodens med tredeling af magten så man ingen grund til at experimentere med.

Altså lige bortset fra Grundlovens indledende påstand om at "Den lovgivende magt er hos kongen og folketinget i forening. Den udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt er hos domstolene.", så den grundlovsgivende forsamling havde vist hørt om princippet - omend det så blev brudt i diverse paragraffer. Men det er korrekt, at de fleste paragraffer i Grundloven af 1849 bør læses med et efterfølgende komma: "da vi nu fratager Kongen denne magt". En fin pointe her er den finurlige paragraf om Kongens ansvarsfrihed - for uden ansvar ingen magt. Det meste af lovgivningen blev ikke ændret med denne nye Grundlov, blot hvem der bestemte.

Lige som i USA kan det diskuteres, om en sådan forfatning skal læses traditionalistisk, hvor meningen skal tolkes ud fra gætværk om de oprindeligt lovgivendes holdninger. Eller om den mere eller mindre løseligt kan fortolkes ud fra nutidens behov, og ikke stå i vejen for selv meget radikale ændringer, som et småtilfældigt flertal måtte ønske - herhjemme set i diskussionen om Irakkrigen. Grundloven var blevet ændret i 1953, hvor hensigten havde været at udelukke angreb på fremmede stater, dog med FN-sanktionerede indgreb som undtagelse. Her valgte en regering så at underkende den oprindelige hensigt, og nyfortolke efter behov - og det åbner jo så op for en masse kreative muligheder.

  • 1
  • 0

Nu har jeg ikke set hvad de uafhængige kandidater ligger i spektret, men f.ex. i PA ville den lavest rangerede kandidats 0..6% lagt oven i Hillary have været nok til sejr.

  • 1
  • 1

Helt grundlæggende ser jeg demokrati som et system hvor man kan skifte ledelsen ud uden at hugge hovedet af dem.
Eller omvendt et diktatur/enevælde er et system hvor man er er nød til at hugge hovedet af lederen for at komme af med ham.
(Lille øvelse: Overvej hvor svært det er at slippe af med: Løkke, Det Danske Kongehus, Merkel, Tusk, Putin, Erdogan, Jingping, Obama)
I mit hoved er Kongehuset en del af det demokratiske system fordi vi har mulighed for at stemme om at afskaffe Kongehuset.

Indenfor disse systemer har man folk der er valgbare og folk der har valgret.
I Danmark er gruppen af valgbare og folk med valgret identiske men det er er en forholdsvis ny foreteelse. Fx har kvinder, fattige, unge (under 30 år), sindsyge har været uden valgret siden demokratiet blev indført her i landet. Vi mener dog stadigvæk at vi fik demokrati i 1849!
Vi havde indtil 1665 et valgkongedømme/demokrati hvor de valgbare tilhørte et dynasti og vælgerne var hærmænd. Med kongeloven fra 1665 blev Danmark et diktatur. (Selv i samtiden var det så kontroverseilt at den først blev oplyst til Rigsrådet 5 år senere og trykt til almindelig offentligørelse i 1709 44 år senere. Tænk hvis du blev dømt efter en lov fra 1972 som havde været hemmelig!)

I demokratiforståelsen er der to væsenlige strømninger: delingen af magten og mindretalsbeskyttelse.

Vi deler officielt magten i lovgivende, dømmende og udøvende. I Danmark holder systemet ikke for en nærmere granskning, og det virker kun som demokrati fordi vores folkevalgte gennem tiderne grundlæggende har haft en høj habitus og respekt for demokratiet. I og med at forvaltningen er bygget på et enevældigt system er store dele af forvaltningspraksis- og forståelsen fulgt med. Vi har langt hen af vejen en diktatorisk forvaltningspraksis: Regeringen kan og skal blande sig ialt. I Sverige blev forvaltningen etableret i 1520-erne. Den svenske stat blev bygget som Kong Vasa's private forretning. Det betyder at XXX-verket i den dag idag Sverige er selvstændige forretninger som er selvkørende med mindre de får politisk besked om at lave om på noget.
I en af de arabiske Golfstater er der en gentlemen's agreement om at forretningsmænd ikke er valgbare og at politikkere ikke må drive forretning. Endnu en deling af magten.

Mindretalsbeskyttelsen kan deles op i palaver-demokrati hvor man samtaler til alle er enige om en beslutning og flertalsdemokrati hvor et mere eller mindre simpelt flertal kan bestemme alting.
I Danmark har vi 70-80% palaver-demokrati: "Det stærkeste argument vinder".

Hvis jeg så ser til USA og kikker på muligheden for at slippe af med lederen uden at hugge hovedet af ham, valgbarhed og valgret, magtens deling og mindretalsbeskyttelse i form af palaver-demokrati: så ser jeg en meget fornuftig balance. Og hvis man begynder at pille ved fx valgmandssystemet til præsidentvalg kan landet falde fra hinanden. Hvorfor skulle midtvesten være en del af en union hvor de ikke er medbestemmende?
Se som sammenligning på EU, her har man også grebet til flere værktøjer i demokrai-værktøjskassen for at få de forskellige deletil at balancere.

  • 6
  • 1

Et andet problem ift. valget i USA er at man p.t. ikke kan indgå i et valgforbund. Hvis det blev muligt at f.eks. "De grønne" kunne gå i valgforbund med Demokraterne, så kunne folk frit stemme på det parti / den kandidat, som de reelt synes er bedst. I dag vil en stemme på en kandidat som ikke har en jordisk chance være ren spild af din stemme. Det er tidligere nævnt som "Winner takes it all" ... og selvom USA ikke har et to-parti system i dag, så bliver det sådan i praksis, når man ikke kan indgå i et valgforbund.

  • 8
  • 0

Lige præcis.

At lobbyisme er legalt ud det ekstreme er klart problem #1 (beskrevet meget fint i videoen på denne side: https://act.represent.us/sign/the-problem ) er det forhold at valgsystemet essentielt gør alting til et enten-eller spørgsmål en god #2.

"Ranked Voting" - forklaret her: https://www.youtube.com/watch?v=7Q7rzqJ0YS8 - er en interessant og simpel måde at give kandidater uden for de store partier en bedre chance, og, som en sideeffekt, gøre Gerrymandering så udforudsigelig at det (forhåbentlig) går af mode af sig selv.

  • 0
  • 0

Vi har …

  • Frie offentlige valg hvor alle kan forstå hvad der sker med deres stemme; hvordan den tælles og hvem der holder øje med valghandlingen. Ikke mystiske valgmaskiner som ingen ved hvordan virker.

  • Et folketing hvis sammensætning afspejler befolkningens holdninger; det vil sige valgt efter et proportionalt valgsystem. Sådan at alle stemmer tæller og alle føler sig repræsenteret.

  • Et folketing med mange partier der sikrer at vi (næsten) altid har koalitionsregeringer. På den måde er det meget svært at få et flertal med ekstreme holdninger. Det sørger også for at vi ikke går fra den ene grøft til den anden hver gang regeringen skifter.

  • En regering valgt af et flertal (i praksis) i folketinget. Det sikrer at regeringen kan fungere. Ikke som USA (eller Frankrig) hvor man kan have konstant krig mellem Præsident og dele af kongressen som blokerer for reel handling.

  • En højesteret der ikke agerer politisk (som den amerikanske) og ikke agerer aktivistisk (som EU domstolen). Politik hører hjemme i folketinget.

  • Et eller flere statsbetalte medier med pligt til public service og objektivitet; hvor jeg som borger kan klage over subjektivitet. Ikke som USA (eller Italien under Berlusconi) hvor dele af befolkningen lever i et echo kammer.

  • En monark som den ultimative bagstopper. Hvis et flertal i folketinget går "bananas" og forsøger at afskaffe demokratiet mod befolkningens vilje eller værre så kan hun træde til. Håber aldrig vi får brug for det.

Ovenstående sikres ikke ved en forfatning. Papir er taknemmeligt. Det sikres ved at alle kæmper for demokratiske principper og sætter demokratiet højere end kortsigtede gevinster. Og så kunne vi godt bruge et system hvor der var bedre adskillelse af den dømmende og udøvende magt.

  • 11
  • 0

Den var faktisk god PHK, og tæt på skiven.
Nogle har påpeget at Trump netop er så rig og har betalt sin kampagne selv, så han ikke skylder skjulte bagmænd noget. Altså du får hvad du har stemt på.
På en eller anden måde er det forfriskende.

  • 2
  • 4

"UKs Brexit afstemning var også en snæver affære, 1.9%"

Øh, såvidt jeg husker var resultatet 51.9% out mod 48.1% remain. Det er vel alt andet lige en 3.8% forskel?

Og hvis man ser på de dele af landet der hovedsageligt huser den engelske arbejder- og middelklasse, så er forskellen på op til 18.6%, næsten 10 gange PHK's spin definition af 'snæver'

http://www.telegraph.co.uk/news/2016/06/23...

Den almindelige englænder har fået mere end nok af de føderale overhunde fra Bruxelles og Strasbourg. Eller også er de åbenbart bare dumme og har stemt forkert? Så vi må jo bare gentage folkeafstemningen indtil vi får det resultat der er 'det rigtige'. Denne proces er allerede i gang i Westminster.

  • 4
  • 3

@Michael Cederberg
Jeg er enig.

Et folketing hvis sammensætning afspejler befolkningens holdninger; det vil sige valgt efter et proportionalt valgsystem. Sådan at alle stemmer tæller og alle føler sig repræsenteret.
Et folketing med mange partier der sikrer at vi (næsten) altid har koalitionsregeringer. På den måde er det meget svært at få et flertal med ekstreme holdninger. Det sørger også for at vi ikke går fra den ene grøft til den anden hver gang regeringen skifter.


Her fejler valgsystemet i USA totalt. I valget til USAs parlament (house) er hvert sæde segmenteret ud til et bestemt valgdistrikt og bliver afgjort af flertal i det distrikt. Distrikter er desuden ofte justeret at det regerende parti til at lade dem vinde flest valgdistrikter (gerrymandering). Resultatet er at det nærmest umuligt for et nyt parti at vinde sæder i parlamentet fordi de skal vinde over 50% vælgere i et valgdistrikt for at få et sæde. I stedet burde der være meget færre valgdistrikter per stat, der hver har flere sæder som bliver proportionalt tildelt til de valgte partier.

  • 4
  • 0

og hvad hvis anden valgrunde også er 50/50?

tror folk bare er ret meget mere splittede end tidligere tider.

en mere holdbar løsning kunne være decentralisering.

i US har de det så også en hel del ihft. delstaterne - og NY borgermesteren fortalte også på valgaftenen hvordan NY havde implementeret stort set hele Clinton's valgprogram i delstaten der.... (så de utilfredse behøves ikke flytte til Canada men kan flytte til NY - eller blive boende i NY/Californien)

I Danmark trænger vi også til decentralisering - vi har centraliseret alt de sidste mange år, amterne er væk og kommunerne er detail-reguleret på alle områder eller er underlagt udligningsordninger fra centralt hold.

  • 0
  • 1

@David Nielsen

og hvad hvis anden valgrunde også er 50/50?


Det er usandsynligt. Men skulle det ske kunne det så være senatet eller huset der vælger præsident.

Pga. det er "vinderen tager det hele" er der kun to partier i USA, alle andre der forsøger ender som spilte stemmer. Hvis der var to runder ville der være flere kandidater og folk ville i første runde stemme for den kandidat de mest ønsker. I anden runde ville der så kun være to kandidater. Det er sådan præsidentvalg foregår i Frankrig.

Et alternativ der ikke kræver at folk skal gå til stemmelokalerne på to datoer er hvor man vælger flere eller alle kandidater i prioriteret orden. I USA kunne det feks. have været 1. Sanders, 2. Clinton, 3. Stein, 4. Johnson, 5. Trump. Ved optælling, hvor ingen kandidat har 50%, fjernes kandidat der har færrest 1. prioritet stemmer, disse stemmers anden prioritet går så med i optælling. Der forsættes med eliminere kandidater fra bunden indtil en har fået over 50%. Sådan virker det i Australien.

  • 3
  • 1

I seks ud af de seneste syv præsidentvalg fik Demokraterne flest stemmer, hvilket forklarer hvorfor de ønsker systemet ændret, og at Republikanerne ønsker det bevaret. Antallet af valgmænd per stat blev voldsomt skævt fastsat ud fra en fjern fortids befolkningsfordeling, så her kører en tilsvarende interessekonflikt. Der er også eksempler på, at taberen vandt flest stater. Og da minoriteterne mest bor i storbyer, kan de ikke kan få mærkbar indflydelse, når de store indlandsstater med langt færre vælgere vejer tungere. Der er altså masser af skæve faktorer, heriblandt USAs kolonier med fire millioner mere sat uden for indflydelse.

Overordnet set er der ingen "korrekt" måde at udpege en statsleder på. Der er gode argumenter for at indbygge en geografisk fordel, svarende til de danske kredsmandater. Hvilket jo netop gør, at også vælgere i yderkanterne bliver lidt mere efterstræbte, og dermed kan få en smule politisk indflydelse. Også i Danmark sker der en glidning mod at gå efter forsimplede flertal, hvilket helt tilfældigt sker samtidig med at landdistrikterne er blevet udsultede. Så udflyttes et par symbolske institutioner til områder, der for længst har mistet alle andre lokale funktioner.

I Danmark er stemmeprocenten fortsat overraskende høj, men i USA har tæt på halvdelen af diverse grunde opgivet at deltage i valget mellem pest og kolera. På de fleste stemmesteder var der samtidig mange andre afstemninger, og ret mange afgav deres stemme på alt andet, men undlod at vælge præsident. Der er bred enighed om, at de to største kandidater var historisk ringe og at begge har så tunge lig i lasten, at de kun havde en chance mod lige præcis hinanden. Om et par uger skal Trump i retten i en af sine omkring 75 løbende skandalesager om alt fra bedrageri til seksuelt misbrug. Clintons mulige retsager er ikke berammet endnu, men mon ikke Trump og diverse andre politikere fortsat vil bruge magt og tid på at forfølge hende..

  • 3
  • 0

Har du tal på, hvor mange der 'mødte op' og alene afgav stemme 'i ikke-præsidentiel sammenhæng'?

En del på begge sider af hegnet anbefalede dette som modtræk mod Trump, også republikanske topfolk som forrige præsident Bush. De tæller fortsat stemmer derovre, så alle tal er midlertidige - men du kan se dette lille eksempel: "In total, that's 336, 257 votes, which means 9, 621 people who voted did not vote for a President in Pima County."

  • 2
  • 0

Her fejler valgsystemet i USA totalt. I valget til USAs parlament (house) er hvert sæde segmenteret ud til et bestemt valgdistrikt og bliver afgjort af flertal i det distrikt. Distrikter er desuden ofte justeret at det regerende parti til at lade dem vinde flest valgdistrikter (gerrymandering). Resultatet er at det nærmest umuligt for et nyt parti at vinde sæder i parlamentet fordi de skal vinde over 50% vælgere i et valgdistrikt for at få et sæde. I stedet burde der være meget færre valgdistrikter per stat, der hver har flere sæder som bliver proportionalt tildelt til de valgte partier.

Men det amerikanske politiske system er ikke designet til mere end 2 partier. Der skal så mange ændringer til for at det håndtere mere end 2 partier at det er utænkeligt at det nogensinde (og det er lang tid) vil ske. Fx skal alle større stater opgive "winner takes all" princippet. Det vil ingen gøre.

Mht. gerrymandering så er det nærmest en forbrydelse mod demokratiet. Men det er faktisk nødvendigt hvis man vil have blot en smule kontinuitet i repræsentanternes hus fordi alle er på valg hvert andet år.

Basalt set er det amerikanske demokrati designet til ikke at fungere særligt effektivt. Tanken var at kun på den måde kunne man beskytte vælgerne mod overgreb fra staten.

  • 2
  • 0

Denne konstruktion sikrer at vi får 50/50 +/- vindermargen som valgresultat. Og det er ærligt talt den dårligste løsning.

Du laver en omskrivning af 'grådigheden tog overhånd' & 'dråben der fik bægeret til at løbe over' m.fl.

Både vores Europol samt Brexit afstemning er jo fremragende beviser på, at "de kloge" på tinge regner med at "det dumme" stemmekvæg ikke kendte samt gad sætte sig ind i detaljerne, men vil stemmer pr. rygmarv.

De glemte for 117 gang at folket (i berettiget mistillid) nutildags både kan læse og skrive samt kan nemt bruge deres mio. af smartdimser og undersøger ethvert emne, samt hurtigt via de sociale medie finde utallige grupper, der plæderer for eller imod.

Politikerne har for tid siden mistet kontrollen over deres vanlige reklamekanaler (incl. BBC og vores DR).. men de tror stadig fortidens kanaler smisker for magthaverne.

Ifm. meningsmålinger og valgcirkus omkring Trump ses det jo i fuld skala, at "det beregnede system" igen tager fejl og triller ad Hækkenfelt til.

Medierne med deres -klovne samt deres politiske dyr har blot endnu ikke fattet konsekvenserne.

  • 4
  • 1

Hvad vil der egentlig ske hvis en større del af de valgte valgmænd, vælger at stemme mod deres mandat, således at der er et flertal der pludselig peger på Clinton? Vil de blive erklæret ugyldige? Smidt i fængsel? Eller vil resultatet officielt være at hun bliver præsident?

  • 0
  • 0

Dem der skrev USAs Grundlov fandt demokrati meget sympatisk, men det var bestemt ikke noget de skulle have for meget af, tænk hvis pøblen fik ideer!

Senatet er det absolut mest udemokratiske i USA: Hver stat får to senatorer, uanset størrelse.

Alaska med ¾ mio indbyggere: To senatorer.

Californien med 39 mio indbyggere: To senatorer.

Sært, jeg har lidt deja vu her. Vi her i danmark vil have absolut demokrati undtagen når det nu lige gælder EU - der er nok ikke mange i DK der er tilhængere af flertalsafgørelser på alle områder men det er OK mens det er noget udemokratisk snask når det foregår i USA.

M

  • 7
  • 0

Hvad vil der egentlig ske hvis en større del af de valgte valgmænd, vælger at stemme mod deres mandat,

Udforingen ved at ændre USAs valglove er, at de er baseret på de enkelte staters selvstyre. Nogle stater har bundet valgmændenes stemme med bødestraf mm, mens andre stiller dem frit eller slet ikke har lovgivet på området. Det er meget sjældent det sker, men aktuelt har fire valgmænd bebudet at de vil stemme imod deres mandat - hvilket ikke vil ændre på flertallet.

Imens tordner Demokraterne mod ordningen og kræver. at det absolutte flertal fremover får magten. Men da der pt kun er 200.000 stemmers flertal for Clinton, kunne det jo blive morsomt at se det omgående skifte i argumentationen, hvis Trump haler dem hjem. Trump har naturligvis selv lavet en tilsvarende kovending, og mener vist ikke længere hvad han skrev om Obama i 2012: He lost the popular vote by a lot and won the election. We should have a revolution in this country! - selv om Obama i øvrigt fik flest stemmer.

  • 4
  • 0

Lad mig bidrage med nogle få fakta.

For det første styres valget i USA af hver enkelt stat. Der er nogle føderale love, der gælder for alle valg på tværs af USA; men der er også mange regler, der er specifikke for en delstat. For eksempel delstaten Maine giver ikke automatisk alle valgmandsstemmer til den kandidat, der vinder staten. I det foreliggende tilfælde fik Clinton tre valgmandsstemmer og Trump én valgmandsstemme i Maine.

For det andet er de mennesker, der har ret til at stemme forskellige i hver delstat. I nogle delstater mister du retten til at stemme, hvis du er blevet dømt for visse forbrydelser. I alle stater skal du være registreret for at stemme. Det er en handling, som du selv skal tage. Specielt nu om dage kan dette være ganske problematisk hvor man kan Google alt og alle. Der er mange eksempler på vælgere der uberettiget er blevet nægtet stemmeretten midlertidigt pga af navnesammenfald med en forbryder.

Vedrørende gerrymandering; så er antallet af valgkredse i USA 435, en for hvert kongresmedlem. Der er en folketælling hvert tiende år, hvor alle personer, der bor i et område tælles. Denne tælling omfatter alle, borgere, legale indvandrere, illegale indvandrere og alle andre personer der er tilstede på tidspunktet for folketællingen. Efter folketællingen gøres der et forsøg på at gøre hver valgkreds befolkningmæssigt af samme størrelse. Der er dog mindst en valgkreds i hver delstat uanset befolkningstallet.

De fleste folketællinger resulterer i at nogle stater vinder valgkredse og andre stater mister valgkredse. Efter en sådan ændring skal hver stat arrangerer grænserne for valgkredsene. Det er her gerrymandering kommer ind.

Antag Republikanerne regerer en stat. Antag befolkningen i staten er delt i 48% demokrater og 52% republikanere. For at øge muligheden for at republikanere bliver valgt, kan delstatsregeringen forsøge at skabe en valgkreds med lad os sige 80% demokrater og 20% republikanere og derved øge den relative styrke af republikanerne i de resterende kredse. Det indebærer ofte en tilsyneladende race diskrimination fordi sorte overvejende stemmer demokratisk.

Endelig i tilfælde af, at ingen får et flertal blandt valgmændene (3 eller flere kandidater er repræsenteret), så vælger valgmændene præsidenten frit efter den første runde af afstemningen. I første runde er valgmændene moralsk men ikke legalt forpligtigede til at stemme på den kandidat, de repræsenterer. Hvis valgmændene ikke kan blive enige så går valget af præsidenten til repræsentanternes hus, dog med kun en stemme til hver delstat og valget af vicepræsidenten til senatet hvor hver senator vil have en stemme.

  • 5
  • 0

og hvad hvis anden valgrunde også er 50/50?


Holmgang, med traditionelle våben. Eller en ridder-turning. Der er alligevel själdent noget politisk på TV som alle i Danmark gider at se.

(*) og, for lige at klemme den ud mellem sidebenene, så rødmer jeg klædeligt hver gang jeg som borger under et arvemonarki skriver dette ord i forbindelse med andre ...

Tanken om - for eksempel - Uffe Ellemann eller Christian Jensen som Dansk Präsident burde ellers få enhver anden end Uffe, Christian og Venstre - som aldrig har set en dårlig ide som de ikke kunne lide - til at stötte monarkiet helhjertet. ;)

  • 3
  • 0

Medierne med deres -klovne samt deres politiske dyr har blot endnu ikke fattet konsekvenserne.

Nu vi er ved Klovner, så ser det ud til at Hillary's egen kampagne syntes at det var en vinderstrategi at få medierne til at beskäftige sig med de allervärste republikanske kandidater får at få republikanerne til at se extra meget tossede ud. Med den slags "eksperter" til sin rådighed kommer man i hvert fald slet ingen vegne. Det må väre lektien.

https://www.armstrongeconomics.com/interna...

PS:
Minder totalt om Libyen - Selvfölgeligt skal vi da anvende NATO til at erstatte den onde, onde Ghadaffi med jihadister og stammekrigere fordi så opstår der demokrati helt automagisk, eller noget.

On noget, så går jeg absolut ind for Trump's tanke om at NATO medlemmerne selv må til lommen, for det förste så har man slet ikke råd til alle de mange militaristiske eventyr som distraherer fra virkelige problemer.

For det andet kunne det väre at man nu finder ud af her i EU at man må forlade "Uncle Sam's skörter" og have sin egen udenrigspolitik, sin egen här og endda sine egne ideer. Hvilket man ved gud ikke har haft de sidste 15++ år, klart signaleret af at EU er nödt til at indkalde til krisemöde over at "den forkerte präsident blev valgt". Vorherrebevares, hundehoveder og socialdemokrater hele bundtet!

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten