close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
rumfart på den anden måde cs banner bloghoved

Pre flight testing

Kære læsere,

På lørdag den 5. maj svinger vi BPM5-teststanden ud på pladsen til endnu en omgang BPM5 motortest, og I er skam alle inviterede med ud på Refshaleøen for at se med. Se mere omkring praktisk info på hjemmesiden, hvis man vil ud og have øregangen blæst godt igennem. Vi streamer naturligvis testen på hjemmesiden også.

Illustration: Thomas Pedersen

På lørdag kører vi teststanden frem til endnu en omgang med BPM5.

Men hvad er det så vi skal teste?

Nexø II adskiller sig motorteknisk fra teststanden på et par punkter og derfor er dele af Engine Controllerens kode skrevet en smule om. Det vil vi gerne se virke i praksis. På teststanden dog, ikke at vi agter at lave en statisk test på Nexø II, her skræmmer historien om HEAT-2X en smule. Nej, testen bliver naturligvis på teststanden, men vi kan alligevel godt teste funktionaliteten bag den omskrevne kode.

På alle BPM5 test indtil videre har DPR systemet haft ét target-tryk pr tank. Vi har fx bedt Engine Controlleren holde 20 bar på fueltanken og 21 bar på LOX-tanken, det har den så sigtet efter under hele testen. På Nexø II har vi lavet det lidt anerledes. Her har hver tank ét initielt target-tryk til at tryksætte efter og køre pre-stage på, når motoren går i mainstage har vi så deffineret et nyt target-tryk. Og dette andet tryk er faktisk slet ikke tanktrykket, men trykket i injektoren. Så under flyvningen styrer vi tanktrykket med trykket i injektoren som input. Det er den rigtige måde at gøre det på for at tage højde for acceleration og væskesøjle. På teststanden har vi aldrig haft brug for at tage højde for acceleration (heldigvis!), men finessen med at skifte fra at bruge én sensor som input og derefter en anden sensor, det vil vi godt lige se performe som tiltænkt under en statisk test.

I bedste fald så virker det i første hug, men hvis ikke, så må vi debugge og prøve igen for dagens prioritet er at få en vellykket test til at verificere Nexø II’s kode.

Såfremt vi er tilfredse med resultatet i første skud, så fortvivl ikke, vi pakker naturligvis ikke teststanden sammen efter kun en test! I så fald så har vi stykket en lille foreløbig plan sammen, som nok kan holde en flok raketnørder til ilden en hel dag.

Første bonustest vil være en test hvor vi sænker vandindholdet i brændstoffet. Vores brændstof er jo 75% ethanol og 25% vand. Det vil vi prøve i første omgang at sænke til 15% vand. Alt efter resultatet af dette, så sænker vi det måske et hak mere på lørdag.

Når man sænker vandindholdet ændrer man i virkeligheden (mindst) to ting. Man sænker brændstoffets varmekapacitet, det vil sige der er mindre kølekapacitet. Dernæst hæver man forbrændingstemperaturen inde i motoren, hvilket jo vil kræve yderligere køling. På et eller andet tidspunkt når man grænsen for hvad motoren kan klare. Der er en lille risiko for at vi finder den grænse på lørdag, om end Scott og jeg begge vil have øjnene skarpt rettet mod temperaturen af kølekanalen under hver test og sidde klar med abortknappen.

Såfremt vi ikke brænder motoren af på dette eksperiment, så har vi endnu en lille bonus. Faste gæster på bloggen vil huske at vi aldrig rigtig kom i mål med at tilsætte TEOS til vores brændstof, som et middel mod at nedsætte varmeoverførslen til kammervægge. Kort fortalt, så resultere forbrænding af TEOS i dannelse af et tyndt siliciumoxid lag på kammervæggen, som kan reducere varmeoverførslen. Nu er det ved at være tid til at prøve det på en BPM5 motor og få syn for sagen! Om tiden tillader det vil vi prøve det for første gang lørdag.

Kom endelig ud og kig med, der er virkelig lagt an til en fornøjelig raketmotor-weekend på Refshaleøen.

Illustration: Thomas Pedersen

BPM5 (Franken 5) under en tidligere test.

Thomas Pedersen
er civilingeniør fra DTU fra 2006 og har en Ph.D. indenfor mikro- og nanoteknologi fra DTU Nanotech, og er nu ansat samme sted som seniorforsker. Thomas har bygget raketter siden 1999 og blev en del af Copenhagen Suborbitals i 2009. Han er et af flere medlemmer af Copenhagen Suborbitals, der skriver på denne blog.

Tak for god blog. Det lyder godt nok af en ordenlig omgang raketguf! Vil I anvende den samme motor som sidder på Nexø II eller en anden motor (forhåbenligvis)?

  • 3
  • 0

Når I kommer til BPM100 er det klart at Refshaleøen ikke vil kunne bruges som testområde, men regner I med at kunne teste BPM5 størrelse stadig eller begynder det også at knibe med den øgede aktivitet derude? Og er der nogle ting der stadig giver mening at teste på BPM5 efter Nexø II har fløjet (hvis den altså flyver som den skal)?

  • 4
  • 0