cirkulær økonomi bloghoved stor

Potentialet ved længere reklamationsperiode: Mange defekter indtræffer, når elektronik er 2-5 år gammelt

Strategier for at sikre længere holdbarhed eller levetid for forbrugerprodukter - ikke mindst for elektriske og elektroniske produkter (herefter ”elektronik”) - diskuteres meget disse år i Danmark og internationalt. Det sker som del af både strategier for cirkulær økonomi og klimastrategier.

I dette blogindlæg præsenteres resultater fra et nyt survey i Region Hovedstaden, der viser, at forlængelse af den såkaldte reklamationsperiodes længde for elektronik ud over de nuværende 2 år kan have et miljømæssigt potentiale. Surveyet viser, at en stor andel af defekterne indtræffer, når produkterne er 2-5 år gamle. En forlænget reklamationsperiode kan således sikre, at flere produkter bliver repareret og ikke blot bliver kasseret, når de bliver defekte.

Stort miljømæssigt potentiale ved forlænget produktlevetid for elektronik

Der er stor miljømæssig og klimamæssig værdi i, at elektronik holder længere - evt. efter at være repareret - sammenlignet med miljøbelastningen ved at producere et nyt produkt til erstatning for et kasseret produkt. Det skyldes, at den miljømæssige gevinst ved genanvendelse af elektronik er væsentlig mindre end gevinsten ved forlængelse af et produkts levetid.

Flere undersøgelser har således vist, at det kun ved meget gamle produkter med meget lavere energieffektivitet end hos nye produkter KAN være en klimamæssig gevinst at udskifte et defekt produkt med et nyt mere energieffektivt produkt – i stedet for at få det defekte produkt repareret. For produkter med lavt energiforbrug i brugsfasen sammenlignet med produktionsfasen – f.eks. mobiltelefoner og køkkenmaskiner - er der overhovedet ikke et energimæssigt eller klimamæssigt argument at udskifte et produkt på grund af nyere produkters højere energieffektivitet (se gennemgangen af disse undersøgelser i et tidligere blogindlæg.

Kontroversen om reklamationsperiodens betydning

Aktuelt drøftes hvilken betydning den danske reklamationsperiode på 2 år har for elektroniks levetid - og herunder hvad periodens længde betyder for hvor mange defekte produkter, der kasseres uden at være forsøgt repareret.

En EU-undersøgelse peger på, at det kritiske for effekten af en reklamationsret er længden af den periode inden for hvilken forbrugeren skal gøre opmærksom, at der er en mangel ved produktet – den såkaldte formodningsperiode.

Ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside www.forbrug.dk skal en mangel ved et produkt forstås således: ”Ordet ”mangel” er et juridisk udtryk, der dækker mere end det, man normalt forstår ved fejl som fx materiale- eller produktionsfejl. Hvis der er givet forkerte oplysninger om varen, kan det være en mangel. Det kan også være en mangel, hvis du [producent eller forhandler] har forsømt at give kunden nogle vigtige oplysninger om varen. Det er en forudsætning, at manglen – eller årsagen til den – var til stede på leveringstidspunktet.”

Formodningsperioden er i Danmark 6 måneder; i denne periode er det forhandleren, der skal bevise, at en mangel ved ikke produkt IKKE var til stede, da produktet blev købt – dvs. i de første 6 måneder af produktets levetid FORMODER man, at manglen var til stede på købstidspunktet. Derefter - fra produktet er 6 måneder gammelt til det er 24 måneder gammelt - dvs. i ¾ af reklamationsperioden på 2 år - er det forbrugeren, der skal bevise at manglen var til stede, da produktet blev købt..

Mange defekter indtræffer, når elektronik er 2-5 år gammelt

I det følgende præsenteres resultater fra et nyt survey i Region Hovedstaden, som viser, at at en væsentlig andel af defekterne på elektronik sker, når produkterne er mellem 2 og 5 år gamle. Dvs. at en længere reklamationsperiode KUNNE betyde, at væsentligt flere produkter blev repareret.

Forbrugersurvey i Region Hovedstaden

Surveyet er gennemført i forbindelse med projektet ”Affald og ressourcer på tværs” i efteråret 2020 og fokuserer på forbrugernes reparationsbehov og -erfaringer i Region Hovedstaden. Surveyet er udført af et analysebureau blandt et repræsentativt udsnit af borgerne i regionen på 1000 personer.

Surveyet omfattede tre produktområder - elektronik, tøj og møbler. For elektronik blev forbrugerne bl.a. spurgt om deres reparationsbehov og –erfaringer inden for 8 produktgrupper: mobiltelefoner, computere, TV-apparater, tre grupper af hårde hvidevarer (køleskabe og frysere, opvaskemaskiner samt vaskemaskiner og tørretumblere), køkkenudstyr (blender, brødrister, el-kedel m.m.) samt værktøj.

I nedenstående tabel vises omfanget af reparationsbehov og andelen af reparerede produkter samt andelen af reparationsbehovene, der opstod, da produktets alder var henholdsvis mindre end 2 år, 2-5 år samt 5-10 år gammelt. Tallene for hårde hvidevarer vises som et samlet interval for de tre forskellige grupper hårde hvidevarer, der indgik i surveyet.

Illustration: Michael Søgaard Jørgensen

Hvor stort er problemet med manglende reparationer?

Surveyet viser, at 50-87% af den defekte elektronik IKKE repareres. De største reparationsproblemer i form af antallet af droppede reparationer ses for mobiltelefoner, computere og køkkenudstyr som følge af en kombination af korte produktlevetider, når de går i stykker, produkter der går i stykker i størst omfang og en stor andel defekte produkter, der ikke repareres.

Mange tidlige defekter: mobiltelefoner

For mobiltelefoner oplever 18% af husholdningerne i løbet af et år, at en mobiltelefon bliver defekt og har behov for reparation. 88% af disse defekter indtræffer inden produkterne er 5 år gamle. Trods mange reparationsmuligheder for mobiltelefoner hos nye, specialiserede butikker er det kun knapt halvdelen (45%) af de defekte mobiltelefoner, der bliver repareret.

Meget få reparationer: køkkenudstyr

Ca. 11% af husholdningerne oplever i løbet af et år at noget elektrisk køkkenudstyr går i stykker. Mere end halvdelen af disse defekter (57%) indtræffer inden produkterne er 5 år gamle. Meget lidt defekt køkkenudstyr repareres – kun 13% af de defekte produkter.

Relativt få reparationer: computere

For computere oplever ca. 10% af husholdningerne i løbet af et år, at en computer bliver defekt og har behov for reparation. Mere end halvdelen af disse defekter (57%) indtræffer inden produkterne er 5 år gamle. Trods mange reparationsmuligheder for computere er det kun halvdelen af computerne, der bliver repareret.

Meget få reparationer: TV-apparater, hårde hvidevarer og værktøj

TV-apparater, hårde hvidevarer og værktøj har lige så lave reparationsprocenter som køkkenudstyr - 13-14%. Forskellen til køkkenudstyr er, at TV-apparater, hårde hvidevarer og værktøj er noget ældre, når de går i stykker, Hvor 57% af defekterne på køkkenudstyr som nævnt indtræffer inden udstyret er 5 år gammelt, er det tilsvarende tal for TV-apparater 26%, for hårde hvidevarer 24-28% og for værktøj 36%.

Hvor mange reparationer opgives i Region Hovedstaden?

Hvis man ganger tallene for droppede reparationer fra surveyets 1000 husholdninger op til at omfatte de 860.000 husholdninger i Region Hovedstaden, viser surveyet, at der hvert år hos regionens borgere kasseres mindst 100.000 defekte mobiltelefoner og mindst 100.000 produkter inden for elektrisk køkkenudstyr uden at blive repareret!

Hvorfor repareres produkter ikke?

Høje reparationsomkostninger angives for mobiltelefoner som den vigtigste årsag til, at defekte produkter ikke repareres, og det samme er tilfældet for computere. Derimod er den hyppigste årsag for elektrisk køkkenudstyr, at udstyret ikke kunne repareres. Dvs. en del køkkenudstyr er designet således, at det ikke kan repareres eller fordi reservedele ikke er til rådighed.

For de produktgrupper, der har den relativt set højeste alder, når de går i stykker –TV-apparater, hårde hvidevarer og værktøj - er det lige som for mobiltelefoner og computere de høje reparationsomkostninger, der er den primære årsag til, at produkterne ikke repareres.

Kan EU’s eco-designdirektiv hjælpe?

For de produktgrupper hvor høje reparationsomkostninger er den primære årsag til at reparationer opgives, vil EU’s eco-designdirektivets seneste krav om tilgængelighed for reservedele IKKE løse problemet. Det er således IKKE manglen på reservedele, der er problemet for mobiltelefoner, computere, TV-apparater og hårde hvidevarer, men de høje reparationsomkostninger.

Denne konklusion om dyre reparationer understøttes af, at den primære måde at få repareret produkter på - ifølge surveyet - er, at forbrugerne selv reparerer produktet. Kun for mobiltelefoner er reparation hos en professionel reparatør mere hyppig.

HVIS elektrisk køkkenudstyr senere bliver omfattet af EU-krav om tilgængelige reservedele, kan det måske bliver muligt at reparere mere elektrisk køkkenudstyr, men høje reparationsomkostninger vil måske så blive den hyppigste årsag til, at udstyret alligevel IKKE repareres.

Potentialet ved en længere reklamationsperiode

Surveyet viser altså, at en stor del af de defekte produkter er mellem 2 og 5 år gamle, når de bliver defekte. Der er således 2-3 gange så mange produkter, der bliver defekte, når de er er 2-5 år gamle sammenlignet med den andel, der bliver defekte, når de er mindre end 2 år gamle.

Surveyet viser, at hvis den danske reparationsret blev forlænget til 5 år for disse produkter, og forhandlere og producenter skulle betale for reparation af disse produkter – med mindre produkterne var decideret misligholdte, så ville væsentligt flere produkter blive repareret – fra 17% flere af de defekte TV-apparater til 56% flere af de defekte mobiltelefoner. For køkkenudstyr kunne den tilsvarende forøgede andel af reparationer blive 35% og for computere 41%. Dermed ville ressourcetrækket og den tilknyttede klimaeffekt af det danske forbrug af elektronik blive væsentligt reduceret.

Dermed viser surveyet noget andet end Dansk Erhverv og Applia giver udtryk for, når de siger at ”at de fleste oprindelige mangler opstår inden for de første seks måneder af et produkts levetid. Derfor er forbrugerne godt dækket ind med de nuværende to år.”

Synspunkter på en længere reklamationsperiode

Trods de åbenlyse miljø- og klimamæssige fordele ved at få elektronik til at holde længere, viser den øjeblikkelige debat altså uenighed om, hvorvidt en længere reklamationsperiode vil betyde længere produktlevetider.

F.eks. mener Forbrugerrådet, at det er urimeligt, ” ….. at vi som forbrugere kan spendere en masse penge på en vare, som må forventes at have en lang levetid, og at der så nærmest går et jerntæppe ned mellem os og vores adgang til at klage efter blot to år – også selv om der tydeligt er tale om en fejl ved produktet.”

Omvendt giver Dansk Erhverv og Applia udtryk for, at en længere reklamationsperiode vil betyde, at forbrugerne vil kræve flere defekte produkter ombyttet til nye produkter – og dermed ikke betyde, at flere produkter bliver repareret.

Forbrugerrådets modargument er, at forhandleren kan tilbyde reparation af et produkt i stedet for ombytning til et nyt produkt, hvis ombytning vil være uforholdsmæssigt meget dyrere end reparation af produktet. Denne afvejning støttes af formuleringer på hjemmesiden www.forbrug.dk: ”Kunden kan i første omgang vælge, om han vil have varen repareret eller have en ny. Du [forhandleren] kan dog afvise kundens krav, hvis det fx er en meget dyr løsning for dig.” Hvorvidt en længere reklamationsret vil betyde en højere grad af reparationer er således op til forhandleren og til dialog mellem forbruger og forhandler.

Reklamationsperioden diskuteret i udvalg under Justitsministeriet

Den senere tids offentlige debat om fordele og ulemper ved en forlænget reparationsperiode har fundet sted parallelt med at et udvalg under Justitsministeriet har udarbejdet en betænkning, der bl.a. vurderer om den nationale valgfrihed i implementering af EU’s varedirektiv og direktivet om digitalt indhold ”kan og bør udnyttes til at understøtte den grønne omstilling”. Udvalget har derfor overvejet, ”hvilke konsekvenser for den grønne omstilling en eventuel forlængelse af reklamationsperioden kan have”.

De to EU-direktiver giver således medlemslandene ”…..både mulighed for en generel forlængelse af reklamationsfristen og for at fastsætte reklamationsfrister af forskellig længde for f.eks. forskellige produktkategorier (en såkaldt differentieret reklamationsfrist).” Udvalget har derfor overvejet disse muligheder.

En udtalelse, som udvalget indhentede fra Miljøministeriet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, viser at de to ministerier mener, at ”længere produktholdbarhed og levetidsforlængelse gennem reparationer og andre levetidsforlængende tiltag, er de centrale virkemidler i forhold til at understøtte den grønne omstilling”. Ministerierne vurderer, at en forlængelse af reklamationsfristen primært vil have ”en indirekte effekt på den grønne omstilling”. Ministerierne vurderer således, at ”en forlængelse af reklamationsfristen vil øge incitamentet hos sælgere og producenter til at ændre varesortiment henholdsvis produktdesign i retning af produkter med længere holdbarhed, færre fejl og bedre mulighed for reparation.”

Udvalget synes ikke at mene, at forhandlerne har indflydelse på kvaliteten af de produkter, som de vælger at sælge. Udvalget har nemlig vurderet, at ”Længere produktholdbarhed og produktdesign, som muliggør billige og klimavenlige reparationer mv., er forhold, som producenterne i første række har rådighed over”.

Udvalget opfattede altså sit kommissorium meget snævert og mente derfor, at det faldt ”….uden for udvalgets kommissorium at overveje at indføre produktspecifikke krav til holdbarhed og mulighed for levetidsforlængelse gennem billige og klimavenlige reparationer, f.eks. krav om anvendelse af holdbare materialer, der har lang levetid, og som kan repareres, genbruges og genanvendes.”

Udvalgets flertal og mindretal

Flertallet i udvalget mente – på baggrund af udtalelser fra en række interessenter, at ”… længere produktholdbarhed og levetidsforlængelse gennem reparationer og andre levetidsforlængende tiltag, der er de centrale virkemidler for den grønne omstilling”. Flertallet mener imidlertid ikke, at der er ”….. grundlag for at antage, at en forlængelse af reklamationsfristen vil føre til, at produkterne på det danske marked vil få en mærkbar længere holdbarhed og levetid end det, der er sædvanligt i dag, eller at det vil medføre mærkbart flere reparationer.”

Flertallet afviste ligeledes at anbefale en forlængelse af formodningsperioden – dvs. den periode hvor det er forhandleren, der skal sandsynliggøre, at en mangel IKKE var til stede på købstidspunktet.

Kun udvalgets medlem udpeget af Forbrugerrådet TÆNK mente, at ”…. en reklamationsret på to år helt overordnet set ikke er udtryk for en rimelig balance mellem forbrugerens og den erhvervsdrivendes ansvar for produktet – særligt ikke ved varige forbrugsgoder”. Mindretallet anbefalede ”....en differentieret forlængelse af reklamationsfristen, dvs. seks år for varige forbrugsgoder og tre år for resterende forbrugsgoder” og pegede endvidere på, at ”… hovedårsagen til, at forbrugere ikke får repareret produkter efter reklamationsfristens udløb er, at det er for dyrt. En forlængelse af reklamationsfristen vil føre til, at flere forbrugere uden ekstra betaling får adgang til at få repareret deres defekte produkter.”

Holdbarhed og reklamationsperiode

Der er ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem, hvor længe et givet produkt holder og reklamationsperiodens længde. Mangelbegrebet er således vigtigt, når man diskuterer hvornår en vare ikke ”fungerer”. Ifølge betænkningen fra udvalget under Justitsministeriet indebærer Varedirektivets begreb for en mangel ved et produkt, at der foreligger en mangel ved et produkt, ”…..hvis den konkrete salgsgenstand holder kortere tid end, hvad der er sædvanligt for en tilsvarende salgsgenstand ved normal brug”. Betænkningen beskriver et tænkt eksempel: ”Hvis en større elektronikvirksomhed f.eks. vælger at producere en smartphoneserie, således at de pågældende smartphones sædvanligvis bevarer deres funktioner og ydeevne i to til tre år, vil det – uanset en forlængelse af reklamationsfristen fra to til seks år – som udgangspunkt ikke udgøre en køberetlig holdbarhedsmangel, at den konkrete telefons ydeevne og funktioner bliver væsentligt forringet efter to et halvt år.”

Hvis en reklamationsperiode på 2 år faktisk er udtryk for, at producenten – og på dennes vegne forhandleren - formoder, at produktet ved normal brug og vedligeholdelse kun kan holde i 2 år, så er det klart at producent og forhandler ikke vil give en længere reklamationsperiode. Men det må være rimeligt at forvente, at den tekniske og funktionelle holdbarhed af produkter som mobiltelefoner, computere, TV-apparater, hårde hvidevarer, køkkenudstyr og værktøj er mindst 5 år. Dvs. at en reklamationsperiode på 5 år for elektronik vil være rimelig ud fra den produktlevetid, som forbrugere bør kunne forvente af disse produkter.

Når det er rimeligt med denne længde af en reklamationsperiode, skyldes det ikke, at fejlen på et såkaldt ”mandagsprodukt” med egentlige produktionsfejl først vil vise sig 2-5 år efter man har købt produktet. En reklamationsperiode på 5 år skal afspejle, at materialer og komponenter er valgt, så alle de pågældende produkter kan klare almindelig brug og vedligeholdelse i mindst 5 år!

Andre muligheder: Garanti som redegørelse for forventet levetid

Det er interessant, at betænkningen fra udvalget under Justitsministeriet omtaler muligheden for, at en forhandler og en producent af et produkt kan redegøre for den forventede produktlevetid. Dette er beskrevet således i betænkningen: ”Sælgeren og producenten kan endvidere bruge andre virkemidler end ændring af varesortiment henholdsvis produktkvalitet for at undgå mangler, f.eks. ved at det klart fremgår af købsaftalen, at salgsgenstanden har en holdbarhed, som er kortere [end] den sædvanlige, eller at prisen fastsættes under hensyn til produktets korte holdbarhed, således forbrugeren ikke med rimelighed kan forvente mere end den holdbarhed, som produktet faktisk har.” Anbefalingen om at beskrive den forventede levetid af et produkt stemmer overens med en af anbefalingerne fra det tidligere Advisory board for cirkulær økonomi fra juni 2018.

Der bør imidlertid også være en forpligtelse forbundet med at angive en forventet levetid. Det kunne være ved at producent og forhandler giver en garanti for produktets levetid. F.eks. ses på nogle vaskemaskiner en garanti på motoren på 10 år. En garanti er ikke det samme som reklamationsret. Ifølge hjemmesiden www.forbrug.dk udstedes garantier af sælger og ”....er en frivillig aftale mellem køber og sælger. Det er frivilligt for virksomheden, om den vil give en garanti eller lade være.” Når en virksomhed sælger en vare med en garanti, er det virksomheden der skal bevise, at en fejl ved varen ikke er dækket af garantien. Dvs. at en lang garanti kan således være mere værdifuld for en forbruger end en forlænget reklamationsperiode.

Længere reklamationsperiode eller garanti kan give indblik i flere brugererfaringer

Dansk Erhverv og Applia er nervøse for de økonomiske konsekvenser af en længere reklamationsperiode: ”....jo længere et produkt bliver brugt, jo sværere bliver det at afgøre, om problemet med produktet skyldes slid eller forkert brug – eller om der er tale om en oprindelig mangel, som var til stede på købstidspunktet. Det vil ofte kræve dyre undersøgelser af produktet for at prøve at afgøre det.”

Men hvis danske forhandlere i dialog med de danske afdelinger af elektronikproducenterne kun vælger at sælge produkter, som man forventer kan klare 5 års almindelig brug og vedligeholdelse, så vil en længere reklamationsperiode – eller alternativt en garanti – være en god mulighed for at forhandlere og producenternes danske serviceafdelinger kan lære af brugererfaringer gennem dialog med brugerne.

Surveyet fra Region Hovedstaden viser i hvert fald, at den nuværende reklamationsperiode på 2 år på elektronik IKKE dækker størstedelen af de defekter, der indtræffer - så der er mange brugererfaringer, som forhandlere og producenter kan få indblik i og have dialog om ved en forlænget reklamationsperiode eller en garanti på 5 år. Miljøet, forbrugerne og de fremsynede virksomheders konkurrenceevne fortjener, at der nu sker noget på dette område!

Michael Søgaard Jørgensen er civilingeniør i kemi, ph.d. i teknologivurdering og arbejder som lektor i miljøinnovation og bæredygtig omstilling ved Institut for Planlægning på Aalborg Universitet på campussen i København. Desuden er han medlem af bestyrelsen i IDA Grøn Teknologi og IDA Teknologivurdering og er IDA's talsperson inden for miljøinnovation.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

En væsentlig årsag til at forbrugsgoder med en alder på 5 år ikke bliver repareret angives at det er for dyrt. Med de faldende priser på forbrugsgoder i forhold til inkomsten, tænk på at et farve TV i 1967 kunne fås for ca.7000kr. og det kan det stadig i dag mere end 50 år efter, er det klart at man ikke ofrer det samme antal arbejdstimer, som på 50 år er steget væsentligt, på en reparation som i gamle dage. Hvis din 5 år gamle mobiltelefon svigter vil du hellere have en ny med de seneste fede faciliteter end at kaste penge efter en forældet model. Det øger også din street credability. Der er jo i øvrigt kun en til at betale for en forlænget garantiperiode og det er slutbrugeren så det vil betyde stigende priser på apparaterne med en forlænget garanti. En hel del af omkostningerne ved en reparation ar også håndteringen, forsendelse frem og tilbage til værkstedet og lignende. Det er samme pris om det er en håndmixer til 150kr. eller en iphone til 12000kr. Der er ikke nogen tekniske problemer med at fremstille tingene med en længere holdbarhed men en Miele vaskemaskine til professionel brug koster 5 gange så meget som en Gorenje på tilbud. Det er urealistisk at forvente samme holdbarhed på de to. I øvrigt er der selskaber der tilbyder forlængede garantiperioder på TV og hvidevarer men de tager sig selvfølgelig betalt for en sådan forsikring. Sådan er det frit for om forbrugeren vil have en længere garantiperiode med deraf følgende omkostninger eller han vil tage risikoen selv for eventuelle fejl på apparaterne.

  • 5
  • 1

Mobiltelefoner ligger på toppen af denne liste, men tager den højde for arten af skader.

Eksempelvis smadrer folk jo lystigt skærmene på deres "smartphones", typisk fordi de står og flagrer med dem og taber dem på betonunderlaget, eller sætter sig på dem, mens de er i baglommen.

Og da skærmen så koster tæt på en ny telefon (eller over), så bliver apparatet kasseret.

Der mangler lidt nuancer før man rigtig kan konkludere noget.

Personligt så jeg hellere at producenter blev tvunget til at produkter skulle være reparerbare (ikke noget med at lime ting sammen), frigive tekniske manualer, tegninger mv., samt skulle have en vis forpligtelse fsva. reservedele.

Endvidere skulle producenter af ting med software i være forpligtet til at frigive bootloader og hw specifikationer, når de ikke længere gider komme med opdateringer - mange mobiltelefoner kan sagtens leve et ekstra liv, hvis man kan få lov til at opdatere softwaren (eksempelvis har jeg en HTC One Mini2 som var dødsdømt, men med et nyt batteri og en LineageOS, så kan den alt hvad den skal kunne).

  • 9
  • 0

De miljømæssige konsekvenser af selve produktionen af en billig vare, som kun holder to år, er tæt på at være de samme, som af en dyrere vare, der holder 5 år. Derfor er det indlysende rigtigt at forlænge reklamationsretten til 5 år, for så stiger incitamentet til kun at producere og sælge de produkter, der holder perioden ud, dvs. 5 år.

Men der er allerede muligheder for at genbruge mere. Jeg har et råd til folk, der er nærige og gerne vil fremme genbrug. Nu kan jeg ikke reklamere for navngivne udbydere af genbrugsartikler inden for kategorien hårde hvidevarer. Men jeg kender en, der handler med brugte hårde hvidevarer. Han er lidt priviligeret, da hans far har levet af at reparere dem, hvorfor han får fingrer i mange gode produkter, som folk afhænder på grund af mental dovenskab eller fordi de prioriterer det at have et splitternyt produkt i sit fine hjem. Det nyder jeg godt af sammen med denne far og søn.

Min indtægt kommer af udleje af to huse. Det foregår i mellemlange perioder, så der er stor udskiftning af brugere af husenes husholdningsmaskiner, og derfor en stor grad af misbrug. Det kunne blive rigtigt dyrt, hvis nu jeg ikke lige havde luret markedet for genbrug.

Der findes altså et udbud af meget billige produkter, og dette udbud kunne ganske givet udvides, hvis efterspørgslen på brugte hårde hvidevarer steg og folk med fingerne skruet ordentligt på fandt sammen. Det er min erfaring, at man kan holde udgiftsniveauet nede under 25% af, hvad det ville have været, uden udbyderne af genbrugsartikler for hårde hvidevarer. Energiforbruget i disse maskiner er ikke væsentligt højere, og den samlede miljømæssige konsekvens af at benytte sig af den mulighed er meget konstruktiv. Alt i alt er det bare godt, også i realøkonomisk forstand, men ikke for den pengeøkonomiske omsætning, dvs. det hellige BNP.

  • 14
  • 1

Med fare for at gentage Christian Nobel så mener jeg også at det er svært at konkludere noget på den statistisk, når der ikke er taget hensyn til årsagen til at produkterne fejler. En udvidet reklamationsret eller garanti vil ikke have nogen betydning, såfremt fejlene skyldes at brugerne har ødelagt produktet.

Der bør også være en analyse om fejlene er noget producenterne kunne have gjort noget ved. Ellers bliver det nemt til noget som producenten er nødt til at tegne en forsikring imod, hvilket kun giver dyrere produkter - ikke bedre holdbarhed.

Jeg husker dengang branchen var ramt af dårlige lytter fra Kina. Det var ikke noget man viste før at produkterne begyndte at fejle flere år senere. Længere reklamation øger producentens risiko for at skulle erstatte gamle produkter, uanset om de er skyldige i at vælge dårlige komponter eller ej.

Til gengæld vil det give mening hvis producenterne bliver påskyndet at modulopbygge produkterne, så at man eksempelvis nemt og billigt kan udskifte strømforsyning, harddisk/ssd, skærm etc. Herunder at der kan laves opgraderinger. Problemet er at producenter, eksempelvis Apple, tjener mere på at sælge en ny laptop i forhold til at brugeren opgraderer en gammel computer.

  • 7
  • 0

Grundlæggende bør fokus være på muligheden for reparation - repairability - For uanset om produktet er produceret med ringe komponentkvalitet eller er blevet mishandlet af brugeren, så vil alene dét at det er muligt at reparere indenfor et fornuftigt budget, øge muligheden for at det bliver det(1).

Dernæst mangler der i alvorlig grad gennemsigtighed ift. den faktuelle miljøbelastningsbesparelse ved reparation fremfor nykøb. Alle parametre skal tages i betragtning - Fra "mining" af energi og råvarer, til omkostninger der opstår når en ny type enhed skal indfases et eller andet sted samt håndtering af den kasserede enhed. Det vil gøre det lettere for forbrugeren at stille krav på informeret baggrund.

Jeg synes det er en meget kompleks problemstilling - Og pt. er jeg ikke sikker på at balancen er til reparationens fordel, af den simple årsag at det er enormt ineffektivt at reparere grundet bl.a. tidligere nævnte, men også mangel på reelle muligheder (værksteder, teknikere, viden m.v.)(2).

(1) Der ses somme tider produkter som er i så ringe fabrikationsstandard at de aldrig skulle have haft et CE-mærke. Således vil en oprustning på kontrol og håndhævelse af standarder samt lukning af "smuthuller" i gældende krav, være nødvendigt. (2) Der bør f.eks. være mulighed for at komponenter kan sources mere lokalt - Hvis de reelle omkostninger ved produktion medregnes i salgsprisen, vil det være mere fordelagtigt at reparere, hvilket vil skabe et markedsbehov for reservedele på et mere lokalt niveau. Dermed kan det igen blive rentabelt at drive (elektronik)komponentproduktion i f.eks. EU - Det vil alt andet lige understøtte innovationskæde, viden og erfaring samt øge forsyningssikkerheden på den lange bane.

  • 3
  • 0

Hej Producenterne bør kontrollere kvaliteten af komponenter og derudfra evt vurdere hvor lang tids garanti de vil give. Med længere reklamationsperiode eller garanti vil producenterne .... og i Danmark primært/også forhandlerne kunne få viden om hvorfor et produkt blev defekt. F.eks. om det var pga forkert brug, for dårlig brugsanvisning, for svage komponenter e.l. ... og bruge den viden fremadrettet i produktudvikling eller som forhandler til måske at fjerne produkter fra sortimentet. Mvh. Michael SJ

  • 6
  • 0

Jeg husker dengang branchen var ramt af dårlige lytter fra Kina. Det var ikke noget man viste før at produkterne begyndte at fejle flere år senere. Længere reklamation øger producentens risiko for at skulle erstatte gamle produkter, uanset om de er skyldige i at vælge dårlige komponter eller ej.

Det er rigtigt, men i særlig grad ramme netop dem, som bevidst sætter dårlige komponenter i. Og det er vel målet.

At vi har en væsentlig kortere kortere tid med reklamationsret, end vores nabolande, må alt andet lige motivere producenterne til at sende deres ringeste produkter til Danmark.

Ud fra et miljøsynspunkt, og vel også totaløkonomisk, så er det en fordel at producenten ofrer 10 øre på en bedre kondensator, end at produktet skrottes, eller skal repareres efter kort tid.

/Gert, - som har en scanner, der også kunne printe, indtil den nåede det antal operationer, som HP har lagt ind som fast levetid.

  • 7
  • 0

Jeg har repareret hvidevarer i over 45 år og dermed fulgt udviklingen. Kvalitet, holdbarhed og pris, er kun gået een vej og det er nedad. Delkomponenter som termostat, varme- og motorrelæ er i dag monteret på printkort, så en relæfejl, medfører udskiftning af hele printkortet, som ofte sidder svært tilgængeligt.

Har for nylig set en industrimaskine af et dyrt mærke, med en del printplader, fordelt rundt om i maskinen. Forbindelser mellem print og andre komponenter, foregik med fladkabelstik der bliver klemt ind på selve printbanerne. Gæt selv hvordan det så ud efter måske 1000 kogevaske, tilsat lidt kemi dampe fra vaskepulveret. Rigtigt, maskinen blev skrottet.

Bid og urin fra mus er også et problem. Bid/ kortslutning medfører at en sikring, oftest på printets underside springer. Urin eller hvis musen er stedt til hvile på printkortet. Begge dele medfører udskiftning og producentens garanti dækker ikke, uanset om den forlænges x år. De gamle mekaniske maskiner var slet ikke så følsomme overfor mus.

Udefra kommende overspænding, er ødelæggende for elektronik.

Levetids forlængelse afhænger altid af pris, hvadenten det er producenten, forsikring eller kunden, der skal betale. Ved garanti reparation, er producenten ofte uvillig til at betale for den halve time, som reparatør skal bruge på at høre musik i telefonen, mens der ventes på teknisk assistence. Forsikringen afskriver produktet efter antal brugsår. Er reparationspris større end maskinens restværdi, udbetales denne, evt. fratrukket selvrisiko. Er det kunden selv der skal punge ud, søger hun/ han ofte råd hos montør, som så tager en generel vurdering af maskinen, ud fra brugsspor, alder og egen erfaring fra tilsvarende maskiner, samt producentens reservedels prispolitik. Det sidste er vigtigt, for man reparerer ikke for 3000 kr, på en 5 år gammel maskine til kr. 5000.

Forlængelse af garanti, vil måske ikke give dyrere maskiner, da mærke service montør, vil få mere at lave . Jeg har hørt om et garantibesøg, hvor montør rensede trevlesien på en vaskemaskine. Det tog 5 minutter, men takseredes som manglende vedligehold og kostede kunden lige under 1900 kr. Så måske ligefrem en fordel for producenten ?

  • 10
  • 0

Rigtigt spændende opsamling af MSJ, incl resultatt af den gennemførte survey i Hovedstaden. Om differentiering af reklamationsperioden: måske værd at overveje, bl.a. fordi der er stor forskel på den 'teknologiske forældelse' af de enkelte produkttyper. I den ene ende befinder sig fx mobiltelefoner og i den anden ende fx køleskabe og frysere. Sidstnævnte forventer man at kunne stille op og så i øvrigt forvente at de lever et langt liv uden brok. Man vil vel næppe normalt udskifte det før det ikke kan mere. + 10 års driftstid burde alle køleskabe , frysere, m.m. kunne klare uden problemer og det skal brugeren kunne have en begrundet forventning om. Og selvom det samme kunne være ønskeligt for mobiler, vil det nok, i virkelighedens Verden være de færreste som efter 10 år benytter samme telefon. Godt at høre et indlæg fra en erfaren reparatør, LHL, da ikke mindst reparatørernes erfaringer om kvalitetforringelser af produkterne bør indgå med vægt i diskussionen om produktlevetider.

  • 3
  • 0

Kære Gert. Tak for en spændende opsamlibg af dine erfaringer med reparationer på hårde hvidevarer. Det kunne være spændende at have dig med i et netværk eller et projekt, hvor strategier for at analysere og anvende sådanne erfaringer fremadrettet udvikles. Det kan være anvendelsen til bedre brugervejledninger, ændring af forhandlernes sortiment og producenternes produktudvikling. Skriv gerne på msjo@plan.aau.dk

  • 3
  • 0

Delkomponenter som termostat, varme- og motorrelæ er i dag monteret på printkort, så en relæfejl, medfører udskiftning af hele printkortet, som ofte sidder svært tilgængeligt.

Jeg var faktisk nogenlunde positivt overrasket over, at det uden alt for store sværdslag var muligt at afmontere printkort med styring fra min15 år gamle Indesit budget-model kondens-tørretumbler. Alle ledninger sad med multistik. Da de naturligvis vile kunne genmonteres forkert, blev der selvfølgelig taget billeder med mobilen inden afmontering.

Efter lidt fumlen rundt og et par velrettede smådask, blev det klart at relæ til varmelegemet hang. Det kom til at virke igen (v.h.a. smådask) - men ville helt sikkert hænge igen i løbet af kort tid. Med skarpt lys i rette vinkel åbenbarede der sig tal og tegn på relæerne - 2 minutters søgning på nettet: en femmer stykket hos Farnell. Alle fire relæer blev skiftet. Fragten var den dyre del - så der røg lige lidt ekstra godter på ordren.

Den dyre side af historien er så, at den irreversible termosikring havde opfyldt sit formål - det blev til omkring en 400kroneseddel for et nyt sæt termosikringer.

Når man sådan for taget "låget" af sådan en tørretumbler, kan man ved selvsyn se konsekvensen af at processluften blot lukkes ud inde i kabinettet istedet for at være ført til et udblæsningsåbning: alle statiske dele beklædt med 2-3 cm fnullermåtte.

  • 7
  • 0

Storhedsvanvid. Hvis nogle tror at en forlænget reklamationsret i et lille forbrugerområde med størrelse som en pæn provinsby 5-6 millioner forbrugere - eksempelvis Danmark har nogen indflydelse på elektronikfabrikkernes politik, så tror jeg at man tager fejl. Det vil nok være smartere at droppe salget i det lokalområde og istedet henvise til netbutikker i andre lande, eller blot hæve prisen i butikkerne i det pågældende lokalområde, og dermed være klar til blot at smide et nyt eksemplar over disken ved eventuel reklamation.

  • 0
  • 6

Det vil nok være smartere at droppe salget i det lokalområde og istedet henvise til netbutikker i andre lande,

Det vil nok begrænse salget en del. En netbutik i EU vil blive underlagt dansk forbrugerlovgivning, hvis den "retter sin virksomhed mod Danmark".

Så man vil kunne sælge til de danskere, der "sniger sig ind" i en tysk netbutik og køber varen, og nøjes med at give dem tysk reklamationsret. Men hvis den tyske netbutik begynder f.eks. at lave en dansk version af siden, vil den være nødt til at give dansk reklamationsret. Den risiko vil den tyske netbutik naturligvis ikke løbe uden at have en tilsvarende garanti fra producenten, og så er producenten lige vidt.

  • 2
  • 0

Hej Ole Kaas. Tror at du glemmer et vigtigt parameter- timelønnen, hvad var den ?

Vi har haft 3 dyre vaskesæt, alle med varmt/ koldt vands tilslutning for vaskemaskinernes vedkommende og tørretumblere i tilsvarende design.

Den første havde det med at tilstoppe dyserne til sæbeskuffen, men de var enkle at rense. Den var med mekanisk timer og en dag stoppede centrifugerings evnen. Kontaktsæt til denne funktion brandt af. Heldigvis var der et ubenyttet 16 A kontaktsæt, som så "blot" skulle bytte plads med det defekte. Da så tumbleren stod af efter ca. 15 år og talrige rep., købte vi nyt i andet fabrikat og den gamle vaskemaskine kom til sommerhuset, hvor den fortsatte 7-8 år, med reduceret brug.

Det nu nye sæt kørte godt i 3-4 år, men så begyndte rustdannelse omkring sæbeskuffe. Det blev rep., men efter yderligere 3-4 år ville den ikke mere. Fejlkode i display sagde: Motorfejl. Ud med motor, rense og måle igennem, tilsyneladende fejlfri. En ven havde en tilsvarnde maskine og jeg lånte "kørende" motor af ham. Den kørte ikke i min maskine. Fat i fabrikanten, som nu mente at fejl kunne ligge i motorstyring ELLER signal til denne fra styreprint og foreslog udskiftning af begge dele. Alene nettoprisen på disse dele aflivede maskinen efter 7-8 års brug.

  1. nye sæt, var tillokkende med sine 8 kg. kapacitet. Ca. hver tredie vask kunne springes over. Tørretumblerens fnugfilter var dog for grovmasket, hvilket betød hyppige rensninger af kanaler og ventilatorvinge. Efter knap 4 år, brød vaskemaskinens fjeder/ dæmper sæt, for vaskekarret, sammen. Nye i, men maskinens indre havde så skarpe kanter, at Falck kassen måtte frem. Kort tid efter var det hovedlejernes tur. På denne maskine sidder pakdåse f. akseltætning på tromleaksel og tætner på karrets indvendige side, en såkaldt V tætning. Maskine under 5 år, så jeg begyndte at tvivle på om det nu også ER en 8 kg. maskine. Nå, fat i V ring, på med handskerne og ud med tromlen. Mens lejekryds var demont., rensede jeg karrets bagside for vandspor, så er det lettere at kontrollere tæthed efterflg. Samle igen og afprøve. Nu var der også lejestøj fra motor, dvs. at støj fra hovedlejer havde overdøvet denne støj. Ud med motor, rense og fremstilling af specialværktøj for at trække giver f. tacko generator af aksel for at komme til lejer. Nye kul og i med motor igen. Under montage af denne, kom der et vandryp fra det vandfyldte kars tætning mod dørdelen. Maskinens front af igen, karspændebånd af, af med dødel, kontrollere pakning og flade, OK. Samle igen. Var som om at spændebåne trykkede mere i den ene side end den anden. Vende spændebånd og nu virkede det rigtigt, aldrig set før! Samle og prøvekøre m. høj vandstand, virkede tæt. Vasketøj havde nu hobet sig op, så med papir som vandsporing kørte vi de 3-4 første vaske uden bagbeklædning. Ingen vand på papir, så på med bagklædning og skubbe på plads. Lille sø, hvor maskinen havde stået- nu kunne det snart være nok. Af med bagpladen igen, lækken kom fra lænsepumpen, fra en lille fin revne i pumpehuset, som først bliver opdaget ved de mange,på hinanden flg. vaske. Ny pumpe og så gik det ellers godt et års tid, bortset fra at lyset i displayet blev svagere og svagere, til sidst så svagt at der måtte skygges for at læse hvad der stod. Så en dag stoppede den midt i en vask og skrev fejlmedd. kommunations fejl. Nyt print og display. Pris xxxx kr. Hvad er MIN pris netto, netto ? Det ER din pris, var svaret.

Så, Ole Kaas, min timeløn var heller ikke særlig høj.

Nu har vi en maskine fra en køkkenudstilling, aldrig brugt, for 800 ? moms

  • 5
  • 0

Glemte at skrive at for 3. sæt var nyprisen over kr. 20.000,- vejl. Motor var slet ikke beregnet til rep og der var en mærkeplade fra et andet produkt, som normalt betegnes som økonomi mærke. Før vurdering om køb af print og display, blev hovedlejer og V tætning checket. Der var atter en mindre utæthed v. lejebukken. Konklusion blev skrot, pga. dårlig kvalitet og høje reservedels priser på dårlige dele. Har med vilje ikke skrevet om mærkerne, ingen nævnt, ingen glemt !

  • 3
  • 0

Jeg husker dengang branchen var ramt af dårlige lytter fra Kina. Det var ikke noget man viste før at produkterne begyndte at fejle flere år senere. Længere reklamation øger producentens risiko for at skulle erstatte gamle produkter, uanset om de er skyldige i at vælge dårlige komponter eller ej.

Jeg har hørt om dårlige lytter - som var uden specs, uden kendt producent, og som ikke var andet end bare billige. Og som ingen ingeniør, eller teknikker vil turde bruge. De eneste der turde bruge dem var indkøbsafdelingen.

  • 7
  • 2

Grundlæggende bør fokus være på muligheden for reparation - repairability - For uanset om produktet er produceret med ringe komponentkvalitet eller er blevet mishandlet af brugeren, så vil alene dét at det er muligt at reparere indenfor et fornuftigt budget, øge muligheden for at det bliver det(1).

Hvorfor lave et produkt, der kan repareres, og ikke et, som ikke kan gå i stykker? Hvis risikoen for fejl er tilstrækkelig lav, så er ingen grund til, at det kan repareres. Et produkt, der kan repareres, kræver større miljøbelastning, f.eks. til ledninger og stik, og ofte er det de samme stik, der giver anledning til reparationer.

Et produkt bør laves til, at ikke kunne gå i stykker.

Designes produkter til at blive repareret, så bliver resultatet de består af sliddele.

  • 1
  • 2

Hvorfor lave et produkt, der kan repareres, og ikke et, som ikke kan gå i stykker? Hvis risikoen for fejl er tilstrækkelig lav, så er ingen grund til, at det kan repareres.

Fordi selv produkter der er designet til ikke at gå i stykker, går i stykker... Og fordi selv produkter der er designet til ikke at gå i stykker somme tider indgår i konstellationer med andre produkter der er designet til ikke at gå i stykker, men som ikke virker uden dét der netop er gået i stykker...

At kunne producere noget der slet ikke går i stykker, er utopi, spørgsmålet er om det kan lade sig gøre at lave noget der er så holdbart, at udskiftningen af de få defekte enheder der måtte komme, sammenholdt med lagerføringen af sådanne komplette erstatningsenheder, samlet set er en mindre belastning miljømæssigt, end det er at fremstille enheder der kan repareres samt evt. lagerføre dele (der for det meste løbende bruges i mange andre enheder også) der muliggør reparation.

Pt. er det jo ovenstående der er gældende, blot med økonomi som drivfaktor - Det kan ikke betale sig at reparere noget der er så billigt at fremstille at man blot giver kunden noget nyt tilsvarende, eller nyere, hvis det leverede produkt fejler. Og der er heller ingen grund til at designe det bedre, eller bruge bedre komponenter, end at balancen er til indtjeningens fordel.

  • 7
  • 0

En teknisk grund til at at lave ting mere komplicerede end nødvendigt.

Tag et elkomfur med drejekapper der kan drejes i trin....ingen tekniske problemer. Det virker bare.

Men det vil givet være sværere at sælge, end et man kan snakke med....som Google tænd for komfuret på plade 3.

Mit 5 årige barnebarn kan betjene sin ipad, lyset på hendes værelse ved hjælp af Apples Siri teknik.

https://www.apple.com/siri/

  • 2
  • 1

At kunne producere noget der slet ikke går i stykker, er utopi, spørgsmålet er om det kan lade sig gøre at lave noget der er så holdbart, at udskiftningen af de få defekte enheder der måtte komme, sammenholdt med lagerføringen af sådanne komplette erstatningsenheder, samlet set er en mindre belastning miljømæssigt, end det er at fremstille enheder der kan repareres samt evt. lagerføre dele (der for det meste løbende bruges i mange andre enheder også) der muliggør reparation.

Til miljøbelastningen skal også tænkes på energiforbrug. I dag betaler det sig at udskifte ældre teknologi, alene på grund af et lavere energiforbrug.

Når produkter kan repareres, skal også overvejes sikkerhedsaspekter. Oftest designer man det svageste led til at gå i tide - før det kan opstå sikkerhedsproblemer. Udskiftes det svage led, uden at udskifte hele produktet - så risikeres, at der opstår et sikkerhedsproblem.

Jeg tror at regler der tvinger producenterne til at lave produkter der kan repareres, medfører at produkterne kommer til at bestå af billigere dele - sliddele. Og det er ikke nødvendigvis til fordel for miljøet.

Er det meget dyre produkter, eller produkter som indgår i større systemer, f.eks. virksomheder, så er det noget andet. Her giver det god mening, at kunne reparere en del af udstyret, uden at skulle bygge en ny fabrik.

  • 0
  • 6

I dag betaler det sig at udskifte ældre teknologi, alene på grund af et lavere energiforbrug.

Nej, nej og atter nej, ikke ud fra en miljømæssig betragtning - kun hvis apparatet er defekt, og har passeret enhver form for mulighed for levetidsfolængelse.

At der så rent økonomisk, pga. den omvendte Robin Hood skat på elektricitet, kan være en gevinst er desværre en anden sag.

Det er en Aukensk italesættelse at vi for djævlens vold og magt skal reducere elektricitetsforbruget for apparater - dels fordi vi står foran at vi kommer til at have rigeligt med (ren) elektricitet, dels det faktum at spildvarmen alligevel bidrager til rumopvarmning (mindst) halvdelen af året, så man skal lige starte med at dividere elforbruget med en faktor to.

  • 4
  • 0

Kære Jens Som skrevet i denne blog-artikel og i en tidligere artikel på bloggen så kan det som regel IKKE betale sig energi- og klimamæssigt at udskifte et defekt apparat med et nyt mere energieffektivt, fordi den belastning der kommer fra produktionen af det nye produkt er større end reduktion af klimabelastningen fra det lavere energiforbrug. Kun ved udskiftning af meget gamle køleskabe kan der være en klimagevinst. Mvh. Michael

  • 4
  • 0

Kære Jens Som skrevet i denne blog-artikel og i en tidligere artikel på bloggen så kan det som regel IKKE betale sig energi- og klimamæssigt at udskifte et defekt apparat med et nyt mere energieffektivt, fordi den belastning der kommer fra produktionen af det nye produkt er større end reduktion af klimabelastningen fra det lavere energiforbrug. Kun ved udskiftning af meget gamle køleskabe kan der være en klimagevinst. Mvh. Michael

Min erfaring er et meget gammelt køleskab (1968) og en gammel dybfryser (1959), samt glødepærer til LED, og derudover har jeg udskiftet komfur til induktion, selvom de gamle massevarmeplader nok kunne holde 70 år endnu. I alle tilfælde, oplevede jeg en markant reduktion af strømforbruget. Opvaskemaskine, ovn mv. er ca. 25 år gammel, og jeg regner med det holder mange år endnu. Hvis nutidens hvidvarer holder 25 år, så vil jeg tro der er sket en udvikling, så der er grund til at udskifte. Det burde ikke være et problem, at få hvidvarer til at holde 25 år. Mit køleskab holdte over 40 år, og fryseren omtrent det samme. Ovn, kogeplader, og opvaskemaskine har allerede klaret de første 25 år. Og der har ikke været reparationer på noget af det. Jeg kan ikke se, hvorfor at det nu skulle være nødvendigt, at montere alle nye hvidvarer i racks, så at modulerne skal efterses og måske udskiftes årligt. Løsningen er, at lave noget som holder. Det har vi kunnet de seneste 40 år. Skal det nu være miljøvenligt, at indføre apparaterne i fremtiden skal bestå af sliddele, der kræver årlige eftersyn?

  • 0
  • 3

En vare koster typisk 5 gange produktionsprisen. (detailleddet køber varen til pp + 100%. Kunden køber til (pp+100%)+100% og dertil læges 25% moms.

Hvis vi som eksempel antager at det er dobbelt så dyrt at producere en vaskemaskine i høj kvalitet, med lang holdbarhed og reparationsvenligt, kommer forbrugeren til at betale dobbelt så meget for den, som for en ringe maskine.

Materialeforbruget og miljøbelastende transportomkostningerne, er typisk nogenlunde de samme. Arbejdet med at sælge varen og lageromkostninger er de samme. Den eneste forskel er den måde fortjenesterne udregnes, og så selvfølgeligt miljøbelastningen.

Hvis man kunne tænke sig et system, hvor fortjenesten var proportional med udført arbejde og forbrug, ville et højkvalitetsprodukt kun være 20% dyrere end det billigste.

  • 4
  • 0

En vare koster typisk 5 gange produktionsprisen. (detailleddet køber varen til pp + 100%. Kunden køber til (pp+100%)+100% og dertil læges 25% moms.

Det er nok lidt for simpelt stillet op, da forretningerne har en meget lav avance - men selv om vi så bare sætter produktionsprisen til halvdelen eller en tredjedel, så er din pointe stadig absolut valid.

Desværre er der nogen der kun tænker i avanceprocent, i stedet for at fokusere på hvor mange kroner de kan tjene.

Hvis man kunne tænke sig et system, hvor fortjenesten var proportional med udført arbejde og forbrug, ville et højkvalitetsprodukt kun være 20% dyrere end det billigste.

Det er jo stort set ligesom de såkaldte "fair"trade produkter.

Du køber kan købe et stykke chokolade for en tier, og kakaobonden får måske 50 øre (det er nok højt sat), eller du kan købe et stykke "fair"trade chokolade som er sat til en tyver (for det har jo et fint "fair"trade logo), hvor kakaobonden (for vi er jo åh-så-gode) sikres en krone.

Lad os trække momsen ud, hvad skete der så lige med den ekstra avance på 7 kroner og 50 øre - blev den fordelt "fair"?

  • 0
  • 0

Hvis vi som eksempel antager at det er dobbelt så dyrt at producere en vaskemaskine i høj kvalitet, med lang holdbarhed og reparationsvenligt, kommer forbrugeren til at betale dobbelt så meget for den, som for en ringe maskine.

Materialeforbruget og miljøbelastende transportomkostningerne, er typisk nogenlunde de samme. Arbejdet med at sælge varen og lageromkostninger er de samme. Den eneste forskel er den måde fortjenesterne udregnes, og så selvfølgeligt miljøbelastningen.

Et bedre, og mere holdbart produkt, øger ikke prisen. Det øger udviklingsomkostningerne, men disse reduceres ved masseproduktion. Og den opnåede viden, går videre til fremtidige produkter, hvis virksomheden har styr på oplæring af nye medarbejdere.

Den samlede pris per år, for et produkt, der er lavet til at holde, vil derfor næsten altid være lavere, end den samlede pris, for et produkt der konstant skal have nye dele monteret. Og det gælder også miljøbelastningen.

Samlet, så kommer brugeren således til at betale mindst, for et holdbart produkt.

  • 2
  • 0

Spændende diskussion og tak til Michael for oplægget. Tre input:

  • I RegionH's forbrugersurvey er jeg nysgerrig på hvad der skete med de produkter, som forbrugerne ikke lod reparere. Hvis forbrugerne afleverede produktet et sted, hvor de i sidste ende blev repareret, har produkterne jo fået levetidsforlængelse, hvorved "andel produkter der blev repareret" faktisk er højere end angivet.

  • Det er ikke miljømæssigt ønskeligt, at produkter med lav teknisk kvalitet sælges med forkortet garanti mod at kunderne kompenseres gennem en lavere pris. Det vil blot motivere til at udsmide produktet når der opstår fejl som ikke umiddelbart kan udbedres.

  • Mange elektronikprodukter kører med højspænding og en del med stor strømstyrke, så hvis en strategi lægger op til at forbrugeren selv reparerer produktet, skal produkterne designes, så der ikke kan opstå brand eller skader, eller sælgere af specialskruetrækkere skal give grundig advarsel om den risiko man kan skabe ved at åbne og ændre på de originale produkter.

  • 0
  • 0

Det undrer mig, at ingen har nævnt det - endnu.

Der findes forretninger med refurbished både hvidevarer og IT-udstyr.

  • 0
  • 0

Et bedre, og mere holdbart produkt, øger ikke prisen.

Jeg er ikke overbevist om at det generelt er korrekt...?

Jeg brugte ordet prokuktionspris, men skulle nok have sagt den samlede fabrikationspris.

Hvis reglerne om garanti og reklamationsret forbedres, og der sættes krav til bedre holdbarhed, så vil det være billigere for producenten, at lave produkter som holder. Uden ændring af reglerne, vil et bedre og mere holdbart produkt nok være dyrest, men måske billigere for kunden udregnet i omkostning per år.

  • 2
  • 0

Der findes forretninger med refurbished både hvidevarer og IT-udstyr.

Ja - Men selv når man bl.a. beskæftiger sig med den slags - Eller måske netop fordi - Finder man hurtigt ud af hvilke problemer der er med slid, dårlig konstruktion og manglende support.

Størstedelen af de billige bærbare computere der sælges i f.eks. Elgiganten eller lignende steder kan stort set kun gå lodret hvis de fejler - Når de elektriske defekter viser sig, eller der skal opgraderes hardware, er noget af hardwaren (shell) allerede så defekt at det ikke er muligt at levere et godt produkt til kunden. Det uagtet at hardwaren, teknisk set, sagtens kunne fungere tilfredsstillende en del år endnu. Ved TV er det sjældent mekanisk, men elektrisk eller softwaremæssigt - Er det ikke et udskifteligt modul (f.eks. en lyskilde) er det enten stort set umuligt at adskille så der kan repareres, eller det kræver uforholdsmæssigt lang tid og er dermed udenfor en holdbar forretningsmodel. Hvis man da vel at mærke kan finde de nødvendige reservedele, LED's med den rigtige farvetemperatur osv... Hvis det er software er det jo "bare ærgerligt" hvis producenten har valgt ikke at levere opdateringer - Når ikke apps fra DR, Netflix, HBO eller lign. vil køre/kan downloades, ryger TV'et hurtigt ud til fordel for et nyere, selvom det er muligt at købe f.eks. en chromecast eller AppleTV - Det er altid fristende med 5" mere i diagonal, "4K" eller "DVBT2" uagtet at det mest er snublesten ift. at en trængt branche kan levere noget mere hardware der dybest set ikke er brug for.

Sidst, men ikke mindst, i det øjeblik man begynder at reparere på udstyr på professionelt niveau, så overtager man ansvaret for sikkerheden i de reparerede moduler/hele enheden og skal dermed have en forsikring der dækker hvis der sker fejl eller uheld med det reparerede. Jeg ved ikke hvor mange repairshops eller repair-caféer der har dét, men det skal tilføjes de samlede omkostninger og dermed timepris.

Såfremt man prøver at køre efter nogle nogenlunde anstændige retningslinjer, er der ikke ret meget forbruger-elektronik der er en forretning i at reparere, desværre. Det ville hjælpe voldsomt med nogle højere standardkrav til levetid, reparerbarhed og reservedelssupport.

Ja, hver enhed vil blive dyrere, men vi har pt. lullet os ind i et indkøbslavpris-helvede som ikke giver mening idet TCO bliver langt højere, til producenternes fordel eller rettere, til dem der har pengene i producenternes forretning.

Da der også blev tjent penge "i gamle dage" kan man endda sætte spørgsmålstegn ved om forskellen på den ene eller anden "model" i virkeligheden er så stor ift. indtjening. Det har givetvis en vis betydning for omsætningen, men hvis man i stedet for høj produktion lægger større vægt på høj og vedvarende service, tænker jeg ikke forskellen er stor - Andet end i materialeforbrug/primære ressourcer - Hvilket jo er en væsentlig del af målet.

At vi så de seneste 20 år ikke har bestilt andet end at afvikle den del af arbejdsstyrken som var i stand til at foretage den slags kvalificeret service og ditto værksteder, er jo en anden sag - Så det er et stort træk der skal til at få det igang igen.

  • 5
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten