Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.
Fundamental fysik bloghoved

Politikerne kan ikke regne

Som underviser og formidler af naturvidenskabelige fag – særligt matematik – er der ét enkelt spørgsmål man får stillet oftere end alle andre: “Hvad skal vi bruge det til?”. Med matematik har jeg altid det samme svar: “Så der ikke er nogen der tager røven på dig!”. Jeg håber matematikeleverne har hørt godt efter da boligskatteforliget blev præsenteret i dag. Ellers kan de læse med her – eller den lærer der alligevel gennemgår procentregning for tiden, kan printe ud og medbringe.

Et af slagpunkterne i forliget er de nye ejendomsvurderinger. De gamle vurderinger var fejlbehæftede, og da skatten regnes som en procentdel af værdien, er det et problem. Man har indført nye vurderinger, der skulle være mere præcise, og det er jo godt. “Men kan der ikke stadig være fejl i disse vurderinger?” hører jeg den kvikke elev spørge. Svaret er jo, det kan der godt, og derfor har man indført det såkaldte forsigtighedsprincip. Man bliver, for at komme denne usikkerhed i møde, kun beskattet af 80 % af boligens værdi, og så skulle alt være godt, ikke?

Nej. I skolen lærte vi at “faktorernes orden er ligegyldig når man multiplicerer” (eller “ganger” som folk gerne siger). Denne regel gælder også for boligskatter, og jeg skal forklare hvad det betyder. Staten skal have et samlet provenu, et beløb i kroner og øre der, når det er forhandlet på plads, ikke sådan lige kan ændres. I runde tal kom der 14 000 000 000 kr. (fjorten milliarder kroner) ind i ejendomsværdiskat i 2016 (kilde fm.dk). Den samlede boligmasse har en værdi på omkring 3000 000 000 000 kr. (tre tusinde milliarder kroner) (kilde bvc.dk). Vi vil nu finde skatteprocenten. Det svarer til at løse følgende ligning for x: 14 = 3000 x, svaret bliver 0.00467, eller 0.47 %. Hvis der skal fjorten milliarder i kassen, er dette skatteprocenten. Det kan der ikke pilles ved – bum færdig! Men hvordan var det nu med de 80 %? De skal multipliceres med den samlede ejendomsværdi, så regnestykket i stedet hedder: 14 = 0.8 * 3000 x. Nu bliver svaret 0.58 % i stedet. Det med faktorernes orden betyder at vi lige så godt kunne have givet rabatten på skatteprocenten – prøv selv at at regne den ud.

Men hov? Hvis alle får den samme skatterabat, med udgangspunktet hævet lidt, så er det jo bare trylleri. Man har ikke justeret for nogen som helst usikkerhed, for alle bliver justeret ens. Så er det ikke en justering, så er det bare en ændring af skattesatsen. Beløbet i kroner og øre ligger fast. Vil man overbevises yderligere om dette, kan man sammenligne mit slag-på-tasken eksempel ovenfor med de faktiske skattesatser.

Som jeg ser det er der to muligheder. Enten har de glemt hvad de lærte i matematik i skolen, eller også satser de på at vi andre har det.

ChristianBierlich
er teoretisk partikelfysiker og er i gang med en ph.d. ved Lund Universitet. Han skriver om stort og småt fra fysikkens verden.

Tja - mon ikke politikerne godt ved det.

Det kunne jo også være at de "*gange 0,8" giver mere tid uden brok til at få et mere præcist vurderingsværktøj, hvorefter det så kan fjernes igen.

Politik handler ikke kun om fakta, men også om formidling og fremtidige muligheder.

  • 1
  • 1

Formidling... det er vist det man kalder spin. Hvis man sælger gennemskuelighed og sanddruelighed for en mulighed for at spinne en god historie, så er man i min bog en del af problemet.

Jeg har ikke noget mod at betale min skat. Det gør jeg gerne og med glæde. Jeg begriber ikke hvordan man kan se det som godt politisk håndværk at vikle det ind i så mange korrektioner, fradragsfaktorer og gøgl som man gør.

  • 31
  • 0

Interessant beregning.

Endnu mangler vi at høre hvad de fremtidige ejendomsvurderinger bliver. Den øvelse er politikerne da vist ikke færdige med endnu.

De 20% nedslag er ganske rigtigt et blålys. Men politisk er det sikkert nemmere at gå ud til "folket" og sige: "Se, vi har givet jer en besparelse på 20%" end at komme med et forslag hvor selve beskatningsprocenten er 20% lavere (altså 0,44% isf. 0,55%). Der har "folket" jo ikke noget at sammenligne med. De 0,55% er et nyt tal.

Iøvrigt: Er knækket ved 7,5 mill. monstro gældende i forhold til ejendomsvurderingen eller i forhold til beregningsgrundlaget (vurdering - 20%) ?

  • 4
  • 0

Er altid sjovt og det er alt for ofte en øjenåbner for folk når procentregning bliver vist med en bunke pebernødder. Det er virkelig sjovt at forklare den offentlige og globale økonomi med pebernødder for formidleren får jo flest.
Der hvor min kæde knaser og bliver tung at træde, er når vi bliver nødt til at have et beløb ind i skat og ikke en procent af samfundets værdi. Da er det at vi ingen chance har for at vide hvornår den som skaber sin egen føde ( nu om dage kalder vi det arbejde og løn) også får sin egen føde. Et par beslutninger på kanten af fornuft eller baseret på dårligtvgætteri og evt. et par individer som ikke vil skabe sin egen føde, som falder sammen med lign. beslutninger andre steder i den helhed vi kalder jorden og lidt modgang fra sol og atmosfæren, kan fratage den som skaber sin egen føde, netop dennes egen føde. Det kan jeg bestemt ikke li.

  • 1
  • 0

Spin er vist defineret ved at vende en negativ nyhed/historie til noget positivt, men ellers har du da ret.

På mange måder virker det som en uoverskuelig opgave at lave eller blive enige om et simpelt skattesystem (for alle skatter). Det kunne være dejligt at vide hvorfor, men måske det er et spørgsmål til en økonomiprofessor.

  • 2
  • 0

Erik Lilholt: Det har du nok helt ret i. Jeg ser frem til den politiker der senere på måneden vil tilbyde alle der stemmer på ham/hende en 99 % skatterabat på en endnu ikke fastsat sats ;).

Godt spørgsmål om knækket. Når rabatten nu bliver solgt som noget der multipliceres med værdien, og ikke satsen, vil jeg da tro at knækket først kommer efter rabatten er kommet på.

  • 2
  • 0

Karsten Bjørnbak: Jeg kan godt lide konkrete beløb - måske er det en erhvervsskade? Jeg synes det er den bedste måde at lave overskuelige sammenligninger såsom: Hvor meget betyder en besparelse på, say, 100 millioner = 0.1 milliard i det store billede?

  • 1
  • 0

Claus Johansen: Du har givetvis ret. Jeg tror ikke problemet ideelt set burde være så stort, men så kommer der særinteresser ind over, og ja, vi så alle sammen hvordan det gik med eksempelvis fiskekvoterne. Måske kunne en økonomiprofessor komme tilstrækkelig tæt på John Rawls' ideer, men jeg tvivler ;).

  • 2
  • 0

Problemet med "vurderingen" er at det er en ensidig mekanisme, uden feed-back. Hvis SKAT "vurderer" din bolig for højt kan du blot blive sur (og det er der mange der bliver). Alle problemerne med disse vurderinger ville øjeblikkeligt ophøre, hvis feed-back mekanismen indførtes at SKAT er forpligtet til at købe din ejendom til vurderingen.

Dette princip forstod man ganske godt for hundrede af år tilbage. Tolderne i Øresund spurgte kaptajnen hvad skib og last var værd (som beregninggrundlag for tolden), og tolderen kunne så købe skibet til den pris. Det var et glimrende incitament for kaptajnen; det ville virke lige så godt på SKAT.

  • 9
  • 0

Det mest skræmmende er at aviserne helt uafprøvet bare gengiver det ordflom, der kommer fra ministerierne.

Der er ikke nogen af de store mainstreamaviser, der har peget på at dette 80% forsigtighedsprincip er kejserens nye klæder. Jammen han har jo ikke noget på!

Helst lige så skræmmende som da regeringen omlagde elafgifterne, da de sagde det var et krav fra EU. Det var løgn. En mindre justering kunne have gjort det. Tyskland benyttede netop denne mulighed.
Det skræmmende var ikke at regeringen solgte deres egen ideologiske forslag med købte (falske) argumenter. Det skræmmende var alle dem der tog de falske argumenter for gode varer.

  • 8
  • 0

Jeg hørte i tv avisen at aftalen betyder et reduceret provenu til staten på boligskatter på 20 miliarder over en årrække. Der beløb skal så dækkes på anden vis.

Men Bierlich er gået ud fra i sit regnestykke at provenuet fra boligskatter skal være uændret. Det er da ikke rigtigt.

  • 0
  • 0

Søren: De snakker om et reduceret provenu på (prisreguleret til 2017-priser) 0.3 mia/p.a. Politikerne vil gerne have det til at lyde af en stor skattelettelse, så de summerer den over en række år, og bruger den mest optimistiske fremskrivning af prisudviklingen de kan finde.

Det ændrer ikke på at 0.3 / 14 kun kan snige sig op på lige over 2 %. Det var jeg fræk og rundede af til et nul. Og det er bestemt ikke den groveste approksimation jeg gjorde mig.

  • 6
  • 0

Kan politikere (eller i hvert fald deres embedsmænd) regne, men som så mange er inde på, er det ikke aritmetikken, der er øvelsen her, men derimod spin'et ;o)

Men som så mange har skrevet før mig; Vi får de politikere, vi stemmer på - så find nogen andre at stemme på venner - - -

mvh Flemming

  • 2
  • 0

19.april havde Bierlich et indlæg med titlen:

Nyt resultat fra LHCb: Partikelfysik eller clickbait?

Indholdet var reelt et spørgsmål om, hvorvidt CERN - en af fysikkens metropoler - benytter sig af ”overdrivelser” - i andre sammenhænge kaldet ”fake news” i et forsøg på at påkalde sig opmærksomhed, formentlig for derved at gøde jorden for nye bevillinger.

Dette indlæg havde 0 (nul) kommentarer fra læsere af Ingeniøren, som åbenbart kun har interesse for fysik, når det drejer sig om det okkulte. Eller er læserne bare uvidende?

Sjov nok afstedkommer nærværende blog læssevis af kommentarer, fordi den udelukkende beskæftiger sig med muligt ”vælgerbedrag” i forbindelse med den aktuelle boligskatte”reform”. Uanset beregningsmodeller er der mange parametre, der kan skrues på, alt efter almenvældets behov for klejner i kassen.

Boligvurderingen er en sag for sig. To på papiret totalt ens villaer i Gentofte vurderes ens, selv om den ene er tip-top total-renoveret, og den anden er en nedrivningsmoden ruin med huller i taget, fordi vurderingen ikke finder sted ved besigtigelse. Nok om boliger.

Responsen på begge Bierlichs blog indlæg siger noget sørgeligt den fysiske interesse og forståelse (inklusive undertegnede) blandt Ingeniørens læserskare.

Måske kan læserne trigges med overskrifter som f.eks.: ”Det kvantemekaniske hjem ved Slagelse Station” og/eller find ”Æteren hjemme i kælderen med dit eget Michelson-Morley LEGO Interferometer

(Next: LEGO-LIGO + Kan ingeniører regne?).

  • 1
  • 1

Henrik Pedersen: Jeg tror ikke det nødvendigvis er så sort :). Selvom der ikke var nogle kommentarer til den omtalte blog, havde den ok læsertal, og afstedkom at en journalist fra videnskab.dk ringede og ville skrive en historie der faktisk handlede om fortolkning af resultaterne: http://videnskab.dk/naturvidenskab/nyt-cer...

Hvis du bladrer mine tidligere blogs igennem vil du se at jeg bestemt ikke afholder mig fra at kommentere på aktuel politik, dog altid med en fysikervinkel (hvad det så end betyder...). Jeg tror helt ærligt på at det bedste vi (du, jeg og alle de andre naturvidenskabeligt uddannede) kan gøre for den offentlige debat, er at tage den på vores præmisser når vi kan komme til det.

  • 6
  • 0

Ja, den "rabat" på 20% er helt i skoven og jeg fatter ikke hvorfor er ikke er nogen journalister der borer lidt i det.

Mange politikere snakker jo om at regler skal forenkles og lovgivning skal gøres mere gennemskuelig.
Her er et protip til politkerne: "I stedet for at sige 0.55% og 20% rabat" så sig i stedet "0.44%". Det giver det samme og er mere enkelt. Men det var måske ikke meningen?

Dette er jo tydeligvis beskrevet med 20% rabat fordi danskere elsker rabat.

  • 3
  • 0