close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
Fundamental fysik bloghoved

Politikerne kan ikke regne

Som underviser og formidler af naturvidenskabelige fag – særligt matematik – er der ét enkelt spørgsmål man får stillet oftere end alle andre: “Hvad skal vi bruge det til?”. Med matematik har jeg altid det samme svar: “Så der ikke er nogen der tager røven på dig!”. Jeg håber matematikeleverne har hørt godt efter da boligskatteforliget blev præsenteret i dag. Ellers kan de læse med her – eller den lærer der alligevel gennemgår procentregning for tiden, kan printe ud og medbringe.

Et af slagpunkterne i forliget er de nye ejendomsvurderinger. De gamle vurderinger var fejlbehæftede, og da skatten regnes som en procentdel af værdien, er det et problem. Man har indført nye vurderinger, der skulle være mere præcise, og det er jo godt. “Men kan der ikke stadig være fejl i disse vurderinger?” hører jeg den kvikke elev spørge. Svaret er jo, det kan der godt, og derfor har man indført det såkaldte forsigtighedsprincip. Man bliver, for at komme denne usikkerhed i møde, kun beskattet af 80 % af boligens værdi, og så skulle alt være godt, ikke?

Nej. I skolen lærte vi at “faktorernes orden er ligegyldig når man multiplicerer” (eller “ganger” som folk gerne siger). Denne regel gælder også for boligskatter, og jeg skal forklare hvad det betyder. Staten skal have et samlet provenu, et beløb i kroner og øre der, når det er forhandlet på plads, ikke sådan lige kan ændres. I runde tal kom der 14 000 000 000 kr. (fjorten milliarder kroner) ind i ejendomsværdiskat i 2016 (kilde fm.dk). Den samlede boligmasse har en værdi på omkring 3000 000 000 000 kr. (tre tusinde milliarder kroner) (kilde bvc.dk). Vi vil nu finde skatteprocenten. Det svarer til at løse følgende ligning for x: 14 = 3000 x, svaret bliver 0.00467, eller 0.47 %. Hvis der skal fjorten milliarder i kassen, er dette skatteprocenten. Det kan der ikke pilles ved – bum færdig! Men hvordan var det nu med de 80 %? De skal multipliceres med den samlede ejendomsværdi, så regnestykket i stedet hedder: 14 = 0.8 * 3000 x. Nu bliver svaret 0.58 % i stedet. Det med faktorernes orden betyder at vi lige så godt kunne have givet rabatten på skatteprocenten – prøv selv at at regne den ud.

Men hov? Hvis alle får den samme skatterabat, med udgangspunktet hævet lidt, så er det jo bare trylleri. Man har ikke justeret for nogen som helst usikkerhed, for alle bliver justeret ens. Så er det ikke en justering, så er det bare en ændring af skattesatsen. Beløbet i kroner og øre ligger fast. Vil man overbevises yderligere om dette, kan man sammenligne mit slag-på-tasken eksempel ovenfor med de faktiske skattesatser.

Som jeg ser det er der to muligheder. Enten har de glemt hvad de lærte i matematik i skolen, eller også satser de på at vi andre har det.

Christian Bierlich
er teoretisk partikelfysiker og er i gang med en ph.d. ved Lund Universitet. Han skriver om stort og småt fra fysikkens verden.

Tja - mon ikke politikerne godt ved det.

Det kunne jo også være at de "*gange 0,8" giver mere tid uden brok til at få et mere præcist vurderingsværktøj, hvorefter det så kan fjernes igen.

Politik handler ikke kun om fakta, men også om formidling og fremtidige muligheder.

  • 1
  • 1

Formidling... det er vist det man kalder spin. Hvis man sælger gennemskuelighed og sanddruelighed for en mulighed for at spinne en god historie, så er man i min bog en del af problemet.

Jeg har ikke noget mod at betale min skat. Det gør jeg gerne og med glæde. Jeg begriber ikke hvordan man kan se det som godt politisk håndværk at vikle det ind i så mange korrektioner, fradragsfaktorer og gøgl som man gør.

  • 31
  • 0

Interessant beregning.

Endnu mangler vi at høre hvad de fremtidige ejendomsvurderinger bliver. Den øvelse er politikerne da vist ikke færdige med endnu.

De 20% nedslag er ganske rigtigt et blålys. Men politisk er det sikkert nemmere at gå ud til "folket" og sige: "Se, vi har givet jer en besparelse på 20%" end at komme med et forslag hvor selve beskatningsprocenten er 20% lavere (altså 0,44% isf. 0,55%). Der har "folket" jo ikke noget at sammenligne med. De 0,55% er et nyt tal.

Iøvrigt: Er knækket ved 7,5 mill. monstro gældende i forhold til ejendomsvurderingen eller i forhold til beregningsgrundlaget (vurdering - 20%) ?

  • 4
  • 0