motorbloggen

Polestar vil gøre det anderledes - men ender med at gøre det samme

Illustration: Bjørn Godske

“Vi siger farvel til resten af branchen og kører vores egen vej”

Sådan cirka lød det, da Polestar præsenterede deres konceptbil kaldet for “precept”.

Pointen var, at Polestar ikke længere vil gøre hvad alle andre gør.

De vil sælge rene elbil. Sælge dem over nettet med mulighed for at prøvekøre dem fra få lokationer i Danmark. Software skal opdateres over-the-air. Materialer i kabinen skal komme fra gamle fiskenet. PET-flasker og hør. Batterierne skal genbruges og bilen skal være klimaneutral.

Har vi hørt det før? Tesla, VW, hvem ellers?

Jeg erkender, at ikke alle bilproducenter er klar til at gå den vej. Nogle af de små japanske, som Mazda og Suzuki, har simpelthen ikke ressourcerne - eller vil bare ikke. Nogle af det store, som Toyota, modarbejder direkte og andre, som Ford, GM og Stellantis, står med et ben i hver lejr.

Men hvis man ikke har læst på lektien og er godt i gang med at installere over-the-air-softwaresoftwareopdateringer, bruge genbrugsmaterialer, opsige forhandlere og trimme værkstedsorganisationen, så er løbet kørt inden for de næste 10-20 år.

For en hel række elektriske producenter (især kinesiske) er på vej, og de er ikke tynget af historien.

Eller som direktøren for Polestars organisation i Danmark sagde, så “går din Polestar i stykker lige så tit som din elektriske boremaskine - og skal til service lige så ofte”.

Når det så er sagt, så er blev Polestars fortælling fulgt op af flotte animationer og jeg kunne ikke lade være med at blive draget på gammeldags manér. Som da jeg som barn stod og drømte om en ny Volvo 240 i grøn.

Salgstallene viser dog, at danskerne har fået smag for det svensk/kinesiske koncept. Faktisk er Danmark det sted i verden, hvor Polestar har den største markedandel for elbiler (5,65%) - også større end i Sverige.

Så mens vi fik lov til at kigge nærmere på Precept-konceptet, kunne folkene fra Polestar afsløre, at den europæiske præsentation af den næste model i rækken - Polestar 3 -finder sted i Danmark d. 3. oktober og vil kunne leveres fra foråret 2023.

Så hvis alle gør det samme, hvordan skal man så skille sig ud? Måske ved at bygge en Precept-bil.

Illustration: Bjørn Godske
Illustration: Bjørn Godske
Journalist og ingeniør. Har skrevet om teknologi og produktion siden 2001 og tidligere arbejdet med planlægning i energisektoren. Har især fokus på Industri 4.0, robotter, 3D-print, transportmidler, energisystemer og anden ny teknologi.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten