Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
phloggen

Et point til Lars

Regeringens "helhedsplan" er med rette blevet udsat for en sønderlemmende kritik og der er plads og grund til meget mere.

Specielt synes jeg der bør fokuseres på at der igen er tale om at høste besparelser lang tid før de realiseres - hvis de overhovedet bliver realiseret.

Se også: Bjørneskind, salg af.

Men ret skal være ret, Statsministeren skal have et point når han har fortjent det, ligesom han fik det med flagdagene for de nordatlantiske landsdele.

Statsministerens får et point for sit topskatteforslag, fordi det stiller Liberal Alliances spin og propaganda nøgen og blotlagt.

Liberal Alliance har råbt og skrevet om de stakkels sygeplejesker der betalte topskat.

Men det har aldrig handlet om sygeplejesker, partiet blev betalt og oprettet for at forbedre de stenriges økonomi og det har aldrig handlet om andet.

Statsministeren har kaldt deres bluf ved at foreslå at lempe topskatten op til en million, men ikke derover.

Liberal Alliance har nu fået hvad de bad om, men ikke hvad de ville have og står tilbage med den lidet attråværdige opgave at argumentere for skattelettelser til de stenrige.

Klart point til Lars, nærmende sig teknisk knok-out.

phk

Poul-Henning Kamp er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

..Specielt synes jeg der bør fokuseres på at der igen er tale om at høste besparelser lang tid før de realiseres - hvis de overhovedet bliver realiseret...

Det er det hér med debet og kredit. Et potentiale i form af et aktiv kan belånes, selv om det i realiteten er en debetpost (dvs penge, der ikke er i kassen). Det afhænger kun af, om man kan finde nogen fjolser, der vil låne ud.

"Liberaliseringsfesten" blev startet omkring årtusindskiftet med en politisk kanonsejr til den daværende "blå blok".

Nu er festen ved at være forbi.

  • 18
  • 6

nul point til PHK for sin alt-magt-til-politikerne tilgang - pengene ligger bedst i politikernes monopolitiske hænder ikke? så de kan fordele dem til IC4, rejsekort, eller udenlandske/indenlandske kriminelle...

http://www.politiko.dk/nyheder/samuelsen-t...

i 60'erne kaldte venstrefløjen til revolution imod staten som pålagde regler og styringer for borgernes økonomi og levevis - i dag har venstrefløjen sejret og hylder statens tvang af levevis for borgerne - man skal leve socialistisk i dag ellers flyt til et andet land åbenbart...

  • 10
  • 44

PHK's analyse er jo skarp nok, uanset hvilken politisk observans man sidder og brænder inde med.
Kunstgrebet med at lukke ledet ved 1 mio kr er jo faktisk smart, af de af PHK nævnte grunde.

Det er vist kun for at have noget at forhandle med for LLR...

I 2009 kaldte udtalte LLR "Dumt og hjernedødt med millionærskat" - og den nye model er jo stort set det samme som en millionærskat...

Den lille finte kommer så også til at udstille en masse jantelov - for formentlig et meget lille skatte-provenue beløb for ganske få personer... Millionær indtægter er lidt som OL-guld medaljer - noget vi bør hylde frem for at straffe specielt.... og de ultra-rige har jo ikke løn-indkomster men tjener penge ad andre veje med kapitalgevinster/aktie-gevinster - så der rammer man også lidt forbi med "rige svin" hvis det var dem man var efter...

AS/LA var også ude med riven efter LLR's forslag ifht. øget kompleksitet - til det stadig overbebyrdede SKAT A/S - skat bør være noget alle kan forstå og opgøre selv - og man bør ikke betale skat før man kan klare sig selv.

  • 5
  • 24

Det er vist kun for at have noget at forhandle med for LLR...

Naturligvis fylder den taktiske del i Venstres udspil meget.
LA's ultimative krav før udspillet var jo også taktisk.

LA har lagt al vægten på det ene ben, og derved gjort det nemt for Løkke at feje benet væk under dem.
Det er "Political Judo 101", og alt efter hvordan LA lander, når de holder pressemøde kl.14, kan Løkke tildeles 1 eller flere point. Men ikke færre end 1.

Anders Samuelsen er dog også en særdeles dreven politisk taktiker, så mon ikke han får lagt låg på antallet af point til Løkke.

Se iøvrigt http://www.dr.dk/nyheder/politik/drs-polit...

  • 4
  • 0

Anders Samuelsen er dog også en særdeles dreven politisk taktiker, så mon ikke han får lagt låg på antallet af point til Løkke.

Se iøvrigt http://www.dr.dk/nyheder/politik/drs-polit...

SF/S's gamle millionærskat på 5% over 1 million indtægt ventedes vist dengang at indbringe 1 villyard - hvis man så modregner hvad det koster i vækst, og administrationsomkostninger til SKAT A/S - så er det nok væsentligt under 500 millioner som LLR laver valgoplæg til....

  • 3
  • 20

Den lille finte kommer så også til at udstille en masse jantelov - for formentlig et meget lille skatte-provenue beløb for ganske få personer... Millionær indtægter er lidt som OL-guld medaljer - noget vi bør hylde frem for at straffe specielt.... og de ultra-rige har jo ikke løn-indkomster men tjener penge ad andre veje med kapitalgevinster/aktie-gevinster - så der rammer man også lidt forbi med "rige svin" hvis det var dem man var efter...

Årh, hold op med den Jantelov.

"De bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder"
Sådan har sigtet altid været i dansk politik. Og hvem f..... skulle ellers? De smalleste?

Og man er ikke "efter nogen" - det er en direkte paranoid fremstilling du her er ude i her.
Ideen er at vi skal have et skattesystem som sikrer den fornødne indtægt for staten, og har folkets brede accept. Og den brede mening er, at hvis du har mere, kan du undvære mere(!) Erklær dig bare uenig i det, men jeg ser gerne en reel argumentation, fremfor piberi om Jantelov.

Det er ren fordelingspolitik, og her er der altså kun 3 grundlæggende modeller:
1) Man beholder hvad man har
2) Man fordeler fra dem der har lidt, til dem der har meget
3) Man fordeler fra dem der har meget, til dem der har lidt

Der er 2 modeller som hindrer social mobilitet, og kun én der fremmer social mobilitet. Og kun rige har potentielt glæde af lav social mobilitet, hvorimod alle kan have glæde af høj social mobilitet.

  • 27
  • 4

Årh, hold op med den Jantelov.

"De bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder"
Sådan har sigtet altid været i dansk politik. Og hvem f..... skulle ellers? De smalleste?

De bredeste skuldre vil stadig bære de tungeste byrder ved en flad skat (ikke at jeg siger vi skal have en flad skat for alle). De tungeste skuldre kan også blive overbebyrdede hvis man lægger for stort pres på dem - og her er vi et af de lande med højeste marginalbeskatning, problemer med tiltrækning af højt kvalificeret arbejdskraft (forsker/fodbold-ordningen).
det er jantelov når man har en så ineffektiv skat som topskat - der hæmmer vækst så meget og kun indbringer ganske lidt skatteprovenue - det er kun for at holde folk nede og udligne gini.

De smalleste skuldre bør slet ikke beskattes før de kan løfte armene selv (LA's mål er at indføre et massivt bundfradrag så man ikke skal betale skat før man kan klare sig selv.... i dag skal du betale skat selvom du ikke kan klare dig selv, og så skal du søge til højre og venstre i tilskudsjunglen for at klare dig)... SKAT A/S kan ikke finde ud af den kompleksitet vi har opbygget i nu...

  • 6
  • 18

Det er vist for tidligt at uddele point endnu. Der i hvert fald udelukkende tale om en mellemregning i så fald:

http://borsen.dk/nyheder/politik/artikel/1...

Det interessante er, at både DF og LA egentlig har et incitament til at tage et valg nu frem for at vente til Nye Borgerlige bliver opstillingsberettigede. De står nemlig begge til at smide stemmer til NB (i særdeleshed DF).

  • 8
  • 0

De bredeste skuldre vil stadig bære de tungeste byrder ved en flad skat (ikke at jeg siger vi skal have en flad skat for alle).


Det afhænger jo af om man ser på "byrden" ud fra absolutte værdier eller ud fra en procentvis belastning...

Absolutte værdier... Ja 30 % af 1.000.000 er i kroner mere end 30 % af 100.000... Men byrden er ikke større... Selv ved 60 % af 1.000.000 har den rige meget mere til rådighed end den med 30 % at 100.000...

Bare i kraft af at du selv mener at de laveste indtægter skal friholdes helt for beskatning, anderkender du jo at byrden er forskellig ved en flad beskatning...

Der er ikke noget retfærdigt/uretfærdigt ved de to forskellige beskatningsmetoder... Forskellen er udelukkende hvor grænsen går og hvem der skal betale...

Eksempel 1:
- Ingen grundfradrag
- variabel skat, 30% på alt ved en indtjening under 500.000, 60% på alt ved en indtjening over 500.000

Indkomst = 100.000 medfører en skat på 30.000 og et rådighedsbeløb efter skat på 70.000
Indkomst = 1.000.000 medfører en skat på 750.000 og et rådighedsbeløb efter skat på 250.000

(ja ja eksemplet er simpelt og naturligvis er det uheldigt at ende omkring grænseværdien, derfor er vores skattelov meget mere avanceret i dag)

Eksempel 2:
- Grundfradrag på 50.000
- Flad skat på 75 %

Indkomst = 100.000 medfører en skat på 37.500 og et rådighedsbeløb efter skat på 62.500
Indkomst = 1.000.000 medfører en skat på 712.500 og et rådighedsbeløb efter skat på 287.500

I eksempel 1 får skattevæsnet en indtægt på 780.000 og i eksempel 2 får skat en indtægt på 750.000 (Altså 30.000 mindre), den lavtlønnet betaler 7.500 kr mere i skat og den højtlønnet betaler 37.500 mindre i skat.

Hvilken beskatningsform er mest retfærdig i dette tilfælde??? og hvem bære den største byrde...

  • 13
  • 3

i dag har venstrefløjen sejret og hylder statens tvang af levevis for borgerne

Hvori mener du, venstrefløjens (stats)tvang består, David?
Gerne flere eksempler!

  • 14
  • 4

...problemer med tiltrækning af højt kvalificeret arbejdskraft...


Noget kunne tyde på, at dette "problem" ikke har så meget at gøre med skattetrykket, men mere skyldes kulturelle og bureaukratiske årsager:

http://www.b.dk/nationalt/udlaendingedebat...

Jeg vil i øvrigt ikke umiddelbart acceptere antagelsen, at vi har større problemer end andre lande. Ingeniørmangel er i hvert fald et globalt problem inden for min egen branche.

  • 7
  • 1

Hvilke tegn er der på, at topskatteyderne er overbelastet og derfor berettiger en nedsættelse af topskatten? Medfølgende dokumentation udbedes.

Tegnene kunne være at vi har en speciel forsker/fodboldspiller skattesats...

Man kunne også læse hvordan det gik i Frankrig med at indføre millionærskat:
http://www.forbes.com/sites/jonhartley/201...

der i stod der bla. at for europæiske lande der estimerer de at 52% er højeste marginalskattesats man kan hive ud af folk før det begynder at gå den anden vej... (og vi har 56.4% marginalskat i Danmark iflg. http://www.skm.dk/skattetal/statistik/tids... )

Man kunne også kigge på Danmarks vækst/udvikling - som ser ud til at være gået i stå over en længere årrække ifht. nabolande (som bla. har reformeret deres systemer).

Det er ikke kun topskat - men skat generelt og statens størrelse der er problemet i Danmark.

  • 3
  • 16

Hvorfor mener du at vi skal hylde folk som sidder på deres hænder og tjener penge på andres arbejde?

Prøv at finde ud af hvem som ejer store dele af de danske virksomheder, de der som "sidder på hænderne" (hint kig på pensionselskaber - og gå så videre hvem der ejer pensionsselskabernes formuer).

Noget andet så bør iværksættere og investorerer iøvrigt hyldes lige som OL-guldmedalje vinderene.... altså de som gør det for egen risiko, og formentlig arbejder langt mere end en gennemsnitsdansker... med hyldes så mener jeg ikke de skal have sær-fordele frem for andre - men man behøver heller ikke at straffe dem særligt ifht. andre.

  • 7
  • 2

"Nemlig. Jeg glæder mig til at høre A. Samuelsen forklare trickle-down effekten til Manden På Gulvet (uden at latterliggøre dem der gerne vil se evidens for dens virkining)."

Hvorfor så hård ved Samuelsen?

Manden siger jo bare det, han bliver betalt for at sige...

  • 14
  • 5

En ren illustration af hyldest af trickle-down økonomi. Tak skal du have.

David, jeg antager at du selv sidder i det segment, ellers må du jo være en "temporarily embarrassed millionaire."?

Tror du har misforstået hvad trickle-down er?
Man kan aldrig justere skattesatsen ned men kun op? hvis man justere fx. 1% ned så ender alt i trickle-down?
og hvad når statens budget altid vækster, men økonomien går i stå (vi kunne meget vel være på det tipping point nu - meget lidt vækst de sidste mange år ifht. nabolandene og meget lidt rigtige reformer).

Jeg har ikke millionindkomst, og er ikke flov. Har et par exits bag mig som iværksætter hvor jeg i enkelt år har betalt endog meget topskat (og andre år mistet fradragne). Har tidligere gået efter devisen at jeg ikke vil indrette mit liv efter skat/staten - og har betalt ret meget på den konto pga. det.... man kunne nok skatteoptimere men så lever jeg politikernes statskontrolerede liv hvor alle jo helst skal puttes i den kasse.

  • 4
  • 2

så mener jeg ikke de skal have sær-fordele frem for andre - men man behøver heller ikke at straffe dem særligt ifht. andre.

Men de får jo særfordele, gennem skattelettelser, det må du indrømme.

Ellers ville der være en samfundsgevinst i at den rige har råd til en ekstra Mercedes ifht. hvis pengene blev brugt til at finansiere årslønnen for en offentligt ansat eller et års SU for 10 studenter.

Men det er der jo ikke.

Noget andet så bør iværksættere og investorerer iøvrigt hyldes lige som OL-guldmedalje vinderene....

Det segment der er tale om her, er børn af de rige, og dermed ikke har samme kår, som gennemsnitsdanskeren, for at skulle oparbejde sin egen rigdom.

  • 3
  • 4

Selvfølgelig skal vi være hård ved Samuelsen. Manden har solgt sin sjæl for usle mammon og nu prøver han at tvinge os til at betale hans gilde.

Grænsende til landsforræderi i mine øjne.

  • 9
  • 6

De smalleste skuldre bør slet ikke beskattes før de kan løfte armene selv (LA's mål er at indføre et massivt bundfradrag så man ikke skal betale skat før man kan klare sig selv.... i dag skal du betale skat selvom du ikke kan klare dig selv, og så skal du søge til højre og venstre i tilskudsjunglen for at klare dig)... SKAT A/S kan ikke finde ud af den kompleksitet vi har opbygget i nu...

Hvorfor skal de smalleste skuldre slet ikke beskattes? Husk at skat har flere funktioner, nemlig indtjening til statskassen, omfordeling, og adfærdsregulering. Vi kan f.eks. ikke give de smalleste skuldre et skattefradrag for at spare op til pension, hvis de ikke betaler skat.

Og tag ikke fejl af LA's mål: Det er IKKE at indføre et massivt bundfradrag. LA's mål er at få en masse mandater, og her har bunden af samfundet altid kunnet levere massevis af nyttige idioter.

Det er jo dem der nyder bedst af en omfordeling fra rig til fattig, men alligevel labber mange af dem ideer om lavere skat i sig, fordi de tror de får mere ud af det.

Tværtimod. Man får mere ud af at stå med 200.000 og betale 45% i skat, end at stå med 70.000 og betale 0% i skat. Det regnestykke er der bare ikke mange på samfundets bund der gør sig. De tror at de vil stå med det samme beløb før skat, når skatteprocenten sænkes. Men omfordelingen rammes jo hårdt, når man skruer ned for skatten.

  • 9
  • 5

Nej, det har jeg bestemt ikke.

Google:

"Trickle-down economics" and the "trickle-down theory" are terms in United States politics to refer to the idea that tax breaks or other economic benefits provided to businesses and upper income levels will benefit poorer members of society by improving the economy as a whole.

Det er jo direkte det du selv skriver.

Ja det er så mig - den tager jeg på mig :-)
(mente trickle-down var = race-to-bottom term)

Vi skal dog lige have hele definition med fra wikipedia så - et populist term for de der ikke kan lide generel kapitalisme...

"Trickle-down economics", also referred to as "trickle-down theory", is a populist political term used to characterize economic policies as favoring the wealthy or privileged. There is no "trickle down" economics as defined by economists; the term is almost exclusively used by critics of policies with other established names.[1] It is usually associated with criticism of laissez-faire capitalism in general and more specifically supply-side economics.

Vil mene at Danmark er moden for skattelettelser og en slankere stat - vi er jo verdensmestre i skattetryk og offentlige ansatte... altså vil mene at vi får meget bang-for-the-bucks ved at lette i skatten versus fx. at bruge endnu flere penge i det offentlige. og der skal lettes både i top og bund (+ statens budget slankes).

  • 2
  • 9

Hvorfor så hård ved Samuelsen?

Manden siger jo bare det, han bliver betalt for at sige...

Uanset hvad, kunne det da være interessant at tage diskussionen om det at gøre et minimalt udsnit af befolkningen ultrarige virkelig er samfundsmæssigt gavnligt.

Hvad med et andet take på trickle-down, som f.eks. at vedligeholde den stærke, købekraftige middelklasse man kan tjene penge på, og som har et behov for (u)faglært service. At gøde jorden for iværksættere og små virksomheder kunne f.eks. være en måde at opnå det. Altså uden at forgylde > 1 mio €/år segmentet.

(En LA'er der ytrer sig sligt ville formodentlig øjeblikkeligt blive ramt af et altudslettende lyn fra Saxolympen...)

  • 8
  • 1

Men de får jo særfordele, gennem skattelettelser, det må du indrømme.

Man får ikke særfordele ved at kun skulle betale 60% skat frem for 65% skat, når normale lønnede folk betaler 50%.

Det segment der er tale om her, er børn af de rige, og dermed ikke har samme kår, som gennemsnitsdanskeren, for at skulle oparbejde sin egen rigdom.

De rige dovne børn segmentet - de arbejder formentlig ikke? det er millionær-indkomster der er tale om ifht. topskat... (dovne-børn segmentet har det også med at formøble formuerne ret hurtigt - fx. var USA's rigeste familie Vanderbilt fire generationer om at formøble formuen...)
At arv og formue kan gøre børn dovne - det gør ikke at vi som stat bør konfiskere formuen... (men visse forældre er kloge nok til at kun give en mindre start kapital og ellers promote iværksætteri blandt børnene også).
Hvor mange findes der iøvrigt af kategorien dovne-arvinger i Danmark? (versus arbejdssomme arvinge i familievirksomheder).

gennemsnitsdanskeren har endnu sværere ved at opbygge en formue pga. topskattereglerne.

derudover har vi arveafgift som ødelægger mange familievirksomheder.

  • 5
  • 9

Vil mene at Danmark er moden for skattelettelser og en slankere stat - vi er jo verdensmestre i skattetryk og offentlige ansatte... altså vil mene at vi får meget bang-for-the-bucks ved at lette i skatten versus fx. at bruge endnu flere penge i det offentlige. og der skal lettes både i top og bund (+ statens budget slankes).

Det trickle-down economics altså betyder, er at pengene ryger opad, og bliver siddende der. Det har vi observeret i over 40 år.

Det andet ville kun virke, hvis alle rige var som Elon Musk eller frit støttede økonomien vil at tilbyde bedre services end det offentlige, men alle tal peger på at når pengene først ryger ind i det system, så kommer de altså ikke ud igen gennem andre veje end rige der ansætter almindelige mennesker og giver dem lønninger. Men lønningerne er kun nogle få procent af, hvad de selv tjener.

Rig er ikke lig filantrop. Sådan virker det desværre ikke, David.

Vil mene at Danmark er moden for skattelettelser og en slankere stat - vi er jo verdensmestre i skattetryk og offentlige ansatte... altså vil mene at vi får meget bang-for-the-bucks

Det vil være bedre, om vi får mere bang for the buck, hvis det offentlige bliver mere effektivt for de samme ressourcer i stedet for konstant at barbere dem ned. Ved at lade være med at investere i IC4 toge, rejsekort, NemID, F-35 og hvad ved jeg og i stedet satse på fornuftige løsninger, simplere lovgivning, mindre "new public management" for at forbedre produktiviteten og yde borgerne bedre service.

En lavere skat ser vi altid kun spare-effekten af, hvor offentlige ansatte fyres og hvor servicen bliver målbart ringere. Det er der ingen samfundsgavn af.

  • 14
  • 0

En lavere skat ser vi altid kun spare-effekten af, hvor offentlige ansatte fyres og hvor servicen bliver målbart ringere. Det er der ingen samfundsgavn af.

Andre lande kan godt klare sig med at levere bedre service for langt lavere skatter... fx. Schweiz... de har så aldrig gået vejen med de høje skatter så man kan jo ikke sige at vi kan klare at vende tilbage til sådan et effektivere samfund uden det går galt eller ikke lykkes - men det ser da spændende ud.

En effekt som lave skatter har i Schweiz er at samhandel mellem mennesker er høj - man hyrer ofte håndværkere til selv simple opgaver fordi beskatningen af arbejdskraft er lav... mens i Danmark der skal håndværkeren være ca. 5-6 gange så effektiv som dig før det kan betale sig økonomisk at hyre ham til opgaven (= meget gør det selv, sort arbejde eller som nu bolig-job-ordning hvor vi gør det delvist skattefrit + en hær af administratorer/djøf'er i staten til at kigge på skubbe papirer).

  • 3
  • 7

Det andet ville kun virke, hvis alle rige var som Elon Musk eller frit støttede økonomien vil at tilbyde bedre services end det offentlige, men alle tal peger på at når pengene først ryger ind i det system, så kommer de altså ikke ud igen gennem andre veje end rige der ansætter almindelige mennesker og giver dem lønninger. Men lønningerne er kun nogle få procent af, hvad de selv tjener.

http://www.business.dk/bank/hurtig-udskift...

Høj udskiftning blandt de 1% bedst lønnede i Danmark (1/3 er nye ansigter hvert år).

Blandt de der arver stor rigdom - der er der en trend om at fjerde generation og derefter formøbler formuen væk. (og ellers har vi jo i Danmark arveafgift der ellers kan spise af det - den er dog ret så skadelig for familievirksomheder hvor der også er dygtige og arbejdssomme arvinge imellem).

Vi har ikke fået nogen nye store virksomheder med mere end 1000 ansatte de sidste 20 år - så måske skatteforholdene gør at det ikke sker mere? men vi har samtidig også stagneret de sidste mange år og nabolande er løbet fra os på ranglisterne.

Et andet forhold ifht. de store formuer - de ligger typisk i virksomhederne og ikke i personregi - dvs. der er skubbet en skattebyrde foran sig - hvis en person ejer en virksomhed der er vurderet til 1 mia kroner - så har han reelt kun 0.5 mia kroner (og resten er skat), og vælger han at købe fx. biler i privat regi for alle pengene så kun købekraft for 0.1mia? :-) Man kan hurtig blive misundelig når der kastes brutto tal på formuer og lønninger af de i toppen rundt i medierne...

  • 4
  • 9

Andre lande kan godt klare sig med at levere bedre service for langt lavere skatter... fx. Schweiz... de har så aldrig gået vejen med de høje skatter så

Næææ, og samtidig kan men vel anvende Christiania som eksempel på, at nedsættelse af ejendomsskatterne og fri hash kan give os allesammen kortere arbejdstid.

Nævner Christiania, fordi Christiania ligesom Schweiz kun eksisterer i kraft at kunne suge næring til sig, fra ofre på den anden side af grænsen.

http://finans.dk/live/okonomi/ECE8177874/S...

  • 14
  • 3

derudover har vi arveafgift som ødelægger mange familievirksomheder.

Som samfund har vi besluttet at demokratisere værdi, og modarbejde "rich gets richer". Og der ryger selvsagt nogle æg til den omelet.

Man kan sagtens anlægge et offer-perspektiv på disse stakkels familievirksomheder, og komme med glimrende følelsesmæssige og holdningsmæssige argumenter om at det er "uretfærdigt", "synd for dem", "Jantelov" osv.

Men når dagen er omme, og pengene er talt op, så er "rich gets richer" et empirisk faktum hvis man ikke forsøger at modvirke det, f.eks. via arveafgift.

Og en udvikling med "rich gets richer" fremmer selvsagt social immobilitet, og kan fremelske et nyt feudalsamfund, hvor man kan knokle hele livet og stadig dø fattig, eller dø dobbelt så rig som man blev født, blot fordi man var så heldig at blive født af forældre med store besiddelser.

Så fair nok, hvis man har følelserne og holdningerne til at argumentere for fjernelse af arveafgift, og give skattelettelser til de rigeste. Men hvis man ikke samtidig er villig til at tage diskussionen om hvilken udvikling man på den måde lader samfundet drive hen imod, så er det kun en halv diskussion.

  • 11
  • 1

Gennemsnitsdanskeren" tjener ikke over 1 mio kr om året

Og "gennemsnitsdanskeren" tjener heller ikke over ½ million om året.

Der hvor pengene rækker længst til forbedret livskvalitet er i bunden af indkomstpyramiden.

Går ens rådighedsbeløb fra 3 til 4 millioner om året, så køber man en større bil. Går ens rådighedsbeløb fra 150000 til 175000 om året, så har man råd til at holde en ordentlig jul for sin famillie.

Jeg betaler topskat, og jeg ønsker at blive ved med at betale topskat så vi kan bo i et ordentligt samfund med muligheder for alle.
Desforuden: Selvom skatten bliver sænket vil det ikke påvirke min arbejdsindsats. Hvorfor i alverden skulle det gøre det? Vores motiver for arbejde er betydelig mere sofistikerede end hvad en simpel økonomisk model kan beskrive

  • 13
  • 2

Hvor mange af dem der betaler topskat er joblønnede?

Jeg vil tro, at de fleste af dem der betaler topskat er joblønnede og dermed ikke vil få ekstra kroner i lønningsposen ved at arbejde mere.

Der er nok nogle få imellem der er timelønnede og dermed er oppe imod en stor marginalskat, når de lægger ekstra timer på jobbet.

Lars Løkke er helt sikkert godt klart over at det nok stort set kun er joblønnede der tjener over 1.000.000 kr. Så en smart trick der udstiller LA's hullede argumenter for at det vil gøre det mere attraktivt at arbejde mere.
Jeg giver mere for LA's ideologiske grunde til at ønske en flad skat frem for en progresiv skat. Så brug hellere disse argumenter frem for "kunne betale sig at arbejde (mere)"-argumenter som ganske få forskere tror på holder i praksis.

Jeg betaler gerne min topskat - og håber på at studerede i fremtiden også kan få SU frem for lån. Det giver erhverslivet mest muligt at vælge imellem og dem de ikke vælger de har ikke tabt.

En anden variant ser men i lande dom Mexico. Her kan man få lån til universitetsstuder, som bliver eftergivet når man har arbejdet et vist antal år på det mexikanske arbejdsmarked. Lånet bliver ikke eftergivet hvis man tager arbejde i udlandet.

I Danmark kunne man jo vælge at eftergive f.eks. 1/3 af det beløb man betaler i skat de efterfølgende år indtil gælden er væk. Rejser man udenlands betaler man ikke skt i DK og får derfor ikke eftergivet gæld. Måske er det en omgåelse af det indre marked?

  • 5
  • 1

I Danmark kunne man jo vælge at eftergive f.eks. 1/3 af det beløb man betaler i skat de efterfølgende år indtil gælden er væk. Rejser man udenlands betaler man ikke skt i DK og får derfor ikke eftergivet gæld. Måske er det en omgåelse af det indre marked?


Det er jo egentlig en de facto genindførelse af stavnsbåndet. I sidste ende, så tror jeg ikke Danmark taber i den ligning, der består af udenlandske dimittender, der slår sig ned og danske dimittender der rejser ud.

Det er bare en fornemmelse, men alle karrierearrangementer jeg var på i afslutningen af min uddannelse havde deltagelse af masser af studerende med udenlandsk baggrund. Jeg oplevede egentlig, at det var virksomhederne, som satte begrænsninger i form af krav om dansk kundskaber.

Uanset hvad, så er udannelse og SU en overskudsforretning for samfundet. Et højt uddannelseniveau medfører generelt set højere social mobilitet, længere levetid, bedre sundhed, større skatteindtægter og højere beskæftigelse.

Personlig mener jeg, at forslaget om at ændre SUen og skære i uddannelserne blot er endnu en omfordeling af ressourcer fra yngre til ældre generationer. Giv topskattelettelser til folk, der har en høj, etableret indkomst og smid lidt ekstra gæld på de som skal til at etablere sig.

  • 5
  • 1

Der hvor pengene rækker længst til forbedret livskvalitet er i bunden af indkomstpyramiden.

I udgangspunktet og i teorien: Måske!
Billedet er dog nok mere mere broget, end at din ene sætning her kan omslutte det.

Er det f.eks. forbedret livskvalitet, når alkoholikeren får råd til æblesnaps fremfor kirsebærvin? Når den enlige mor på bistand, som i forvejen ikke har kræfter til at børste sit barns tænder 2 gange dagligt, får råd til at købe mere fredagsslik til barnet? Den kraftigt overvægtige kan købe flere chips og mere cola? Osv.

Det vil jo i bund og grund afhænge af hvordan de ekstra penge forvaltes. Og det hænger på en masse individuelle valg, som vi overordnet set vil have ualmindeligt svært ved at sige noget generelt og fornuftigt om.

Går ens rådighedsbeløb fra 3 til 4 millioner om året, så køber man en større bil. Går ens rådighedsbeløb fra 150000 til 175000 om året, så har man råd til at holde en ordentlig jul for sin famillie.

Problemet er, at LA faktisk har ret - hvis du spiller penge i hænderne på rige mennesker, har de en tendens til at investere. De har nemlig det basisforbrug de har, og ekstra 100.000 får dem ikke til at ændre madvaner; hvis de vil have champagne på deres cornflakes i stedet for mælk, så er der allerede luft i budgettet til det.
Og det kan da godt være der ryger en Lotus i indkøbskurven - men det bliver nok istedet for en Porshe så.

Basisforbruget for "de rige" er derfor nogenlunde det samme, uanset om de får 100.000 ekstra, og derfor har ekstra penge til dem det med at blive investeret, istedet for blot at gå til forbrug.

At der kommer en julepostej på bordet til én bistandsmor eller til 100, sker der ikke så meget ved mht antallet af arbejdspladser.

Investeringer bliver faktisk til arbejdspladser.

Så selve det at skrue ned for topskatten for de allerrigeste, har temmeligt sikkert den effekt, at der kommer mere værdiskabelse og flere arbejdspladser ud af det. Teorien tilsiger det, ministeriets beregninger bekræfter det, og man kan sikkert godt finde evidens for det ude i den virkelige verden.

Men salgstalen der skal holdes for at de rige får mere, samtidig med at SU'en og anden velfærd og fælles goder bekæres, har PHK helt ret i er en svær én at skrive.

  • 3
  • 8

"Investeringer bliver faktisk til arbejdspladser."

Man kan vælge at investere i arbejdspladser eller spekulation.

Uheldigvis investeres der fortrinsvis spekulativt for tiden.

  • 9
  • 0

Problemet er, at LA faktisk har ret - hvis du spiller penge i hænderne på rige mennesker, har de en tendens til at investere. De har nemlig det basisforbrug de har, og ekstra 100.000 får dem ikke til at ændre madvaner; hvis de vil have champagne på deres cornflakes i stedet for mælk,

Ja, ja - men de spiser ikke mere af den grund......

Hvis du vil videre i dit liv, så prøv at læse Thomas Pikettys "Kapitalen i det 21 århundrede". Denne bog er baseret på observationer, ikke på ideologisk tankespind. Og nej - Piketty er ikke en rød lejesvend, manden er fransk økonomiprofessor der tager udgangspunkt i videnskabelig metode. Sorry hvis hans konklusioner ikke matcher din religiøse præference.

PS:
Jeg gider ikke kaste mig ud i en semi-religiøs diskussion ingen af os alligevel kan vinde, så et eventuelt svar der skyder enten Piketty (eller undertegnede) politiske holdninger i skoene vil stå ubesvaret.

  • 6
  • 2

I Danmark kunne man jo vælge at eftergive f.eks. 1/3 af det beløb man betaler i skat de efterfølgende år indtil gælden er væk. Rejser man udenlands betaler man ikke skt i DK og får derfor ikke eftergivet gæld. Måske er det en omgåelse af det indre marked?

        Det er jo egentlig en de facto genindførelse af stavnsbåndet. I sidste ende, så tror jeg ikke Danmark taber i den ligning, der består af udenlandske dimittender, der slår sig ned og danske dimittender der rejser ud.  

Det er klart en fordel for Danmark at der kommer udenlandske studerende til og slår sig ned her i landet. Staten har således ikke betalt for deres fulde skolegang, børnehave, vuggestue og så videre.
Stavnsbåndet med at dem der rejser ud skal betale SU-lånet tilbage er vel ikke så slemt for dem der rejser til andre lande, hvor man også selv skal financiere deres uddannelse. De vil så skulle konkurrere på lige vilkår med alle de andre der også skylder penge væk til start og være sammen om at presse akademikerlønningerne op på et relativt højrere niveau end i Danmark.

Det ses også tydeligt på regeringens politik, at de gerne vil satse på indvandring. Skulle vi føde barn nummer 3 eller 4, ja så skal de have 75% eller 0% børnecheck. to børn pr. kvinde er nok til at vi kan reproducere os selv.
Jeg kan kun beklage overfor regeringen at min kone og jeg har fået 4 børn sammen. Vi skulle have holdt os til 2 og så satset på, at nogle færdiguddannede udlændinge slår sig ned i Danmark og betaler skat fra dag 1.

  • 4
  • 0

Man kan aldrig justere skattesatsen ned men kun op? hvis man justere fx. 1% ned så ender alt i trickle-down?

Nu har marginalskatten for de højeste indkomster været jævnt faldende i mange år, fra 68,7% i 1993 til omkring 57% i 2016 (58,3%, hvis man indregner aftrappet børneydelse). Kilden er den samme, som du selv henviser til tidligere, nemlig Skatteministeriet.

Og nej, det bliver ikke nogen form for "trickle-down", hverken helt eller delvist. Faktisk viser nyere økonomisk forskning (IMF, OECD) at samfundskagen samlet set bliver mindre, hvis man giver mere til de mest rige.

Hvis man går efter at der skal være mere at dele for os alle (en større samfundskage), så skal man give mere til de fattige, og den største effekt kommer ved at give til de mest fattige.

  • 1
  • 1

... I andre lande hvor afkastet er større.

Og hvor havner afkastet? Og hvor beskattes det? Og hvor bruges det, helt eller delvist?

De afledte effekter er mange, dem kan du ikke bare feje af bordet ved at påstå at det bare bliver kineserne der render med arbejdspladserne. For kineserne får også løn, og bruger pengene til danske griseører og dansk design, bl.a.

Det er helt forståeligt at man kan have lysten til at sende pengene efter lavindkomstgrupper - men det er gammel lærdom at de penge kommer ikke ud og arbejde, og derved medvirker til værdiforøgelse, innovation, iværksætteri, mv. De bliver til simpelt basisforbrug.

...
Kom nu ud af skildpaddeskjoldet, og erkend at hvis man sender penge efter nogen der empirisk har vist sig at være gode til at sætte ting i gang, og derved har skabt sig en formue, så kommer der nok flere initiativer af samme støbning, hvis man lader dem beholde flere af pengene. Det ville være i tråd med den høje grad af fakta-basering som man hele tiden efterlyser her i debatterne at omfavne faktuelle forhold, hvor meget de end strider mod éns politiske farvetone...

Når vi så har erkendt det faktum, at dem der er gode til at få penge til at yngle, rent faktisk formår at skabe værdi og også hjemlige arbejdspladser, kan vi tage den holdningsmæssige og politiske debat om social mobilitet og rich-gets-richer.

Men lad være med at bilde jer selv ind at penge til de laveste indkomster partout er det eneste rigtige.

  • 1
  • 3

Basisforbruget for "de rige" er derfor nogenlunde det samme, uanset om de får 100.000 ekstra, og derfor har ekstra penge til dem det med at blive investeret, istedet for blot at gå til forbrug.

At der kommer en julepostej på bordet til én bistandsmor eller til 100, sker der ikke så meget ved mht antallet af arbejdspladser.

Investeringer bliver faktisk til arbejdspladser.

Hvis investeringerne skal give et afkast så skal der vel produceres noget af værdi som der er nogen der skal forbruge? Det kræver vel at der er nogen der har råd til at forbruge det der produceres?

Det er nok muligt at 1 eller 100 bistandsmor ikke betyder så meget men hvad med 1000 eller 10.000? og i øvrigt kan det nok blive til noget mere end 1 julepostej pr. bistandsmor for 25.000 Kr.

Teorien tilsiger det, ministeriets beregninger bekræfter det, og man kan sikkert godt finde evidens for det ude i den virkelige verden.

Teorien er lige netop kun det, en teori. Ministeriets beregninger er næppe fakta man kan sætte 2 streger under og siger sådan er det og tager det i øvrigt ikke udgangspunkt i hvor mange der vil arbejde mere og det ud fra svarene fra 2600 respondenter i 1996?

Der er nok mange der bliver vældig begejstret når du dokumenterer det ud fra den virkelig verden.

  • 4
  • 0

Det er helt forståeligt at man kan have lysten til at sende pengene efter lavindkomstgrupper - men det er gammel lærdom at de penge kommer ikke ud og arbejde, og derved medvirker til værdiforøgelse, innovation, iværksætteri, mv. De bliver til simpelt basisforbrug.

Nemlig - og basisforbrug skaber arbejdspladser - ofte lokalt. Forklar lige en gang til hvorledes f.eks. spekulation i boliger eller financielle instrumenter skaber arbejdspladser.

Hvor har du din "gamle lærdom" fra - den er åbenlyst urigtig

I øvrigt skaber spekulation i boliger decideret fattigdom for dem der er på vej ind i boligmarkedet. F.eks er begge mine unger, nærmest er tvunget til at flytte til Køge hvis de skal stifte famillie. Fornuftige boliger i København er blevet ubetalelige

  • 7
  • 1

Det er helt forståeligt at man kan have lysten til at sende pengene efter lavindkomstgrupper - men det er gammel lærdom at de penge kommer ikke ud og arbejde, og derved medvirker til værdiforøgelse, innovation, iværksætteri, mv. De bliver til simpelt basisforbrug

Hvilket er medvirkende til at drive iværksætteri, investering etc.

Tager du en god slat penge ud af skats samlede provenu og placerer det hos en lille gruppe kan der jo argumenteres for, at restgruppen bliver hårdere beskattet (enten for at sikre et uændret provenu - eller via forringelser for visse grupper - fx studerende). Effekten kan let gå hen og blive en lavere efterspørgsel og dermed et lavere forbrug mv.

Sagt på en anden måde: Det er slet ikke så simpelt!

  • 4
  • 0

Tager du en god slat penge ud af skats samlede provenu og placerer det hos en lille gruppe kan der jo argumenteres for, at restgruppen bliver hårdere beskattet (enten for at sikre et uændret provenu - eller via forringelser for visse grupper - fx studerende). Effekten kan let gå hen og blive en lavere efterspørgsel og dermed et lavere forbrug mv.

Sagt på en anden måde: Det er slet ikke så simpelt!

Det er ikke så simpelt fordi staten/skat har fingrene inde i en meget stor del af dansk økonomi i form af omfordeling....

Tilbage i tiden havde vi vist også en periode med over 100% i skatter (og så nogle underlige fradragsregler) - vi er jo nok på vej derhenad igen med kompleksiteten og politikernes ønske om at omfordele og adfærdsregulere de stakkels borgere...

Helikopterpenge er også et forslag som har været oppe i EU for at sende penge ud i økonomi'en - det kunne vi jo også gøre i Danmark - der skal jo bare penge ud til de fattigste og så går det hele godt iflg. flere herinde...

Problemet med "gratis penge" er at man ikke har gjort sig fortjent til dem og ikke ved hvor de kommer fra eller opstår - og så har man ikke respekt for dem. Lidt på samme måde som der modsat argumenteres for de dovne rige som har arvet dem og ikke gør noget aktivt andet end at forbruge dem.

  • 2
  • 4

.......økonomi når man er politisk troende....point til PHK for at give bolden op, men ikke point for at give LLR point. Der flere der har været tæt på nogle af problemerne...David Nielsen blandt andet.

Konstater hvem der hovedsagligt ejer arbejdspladserne her i landet. Den største arbejdsgiver er staten, tæt efterfulgt af pensionskasserne og fonde. De er alle interesserede i at lønninger er så lave som muligt. Men de formuer de forvalter er faktisk borgernes og pensionsopsparernes penge.

https://ing.dk/blog/175000-arbejdspladser-...

Af Søren Houmøller 24. sep. 2010 her på Ingeniøren.

Hvorfor ingen point for statsminister point.

Lige for tiden kan man ikke påstå at staten passer på vore penge, men i stedet opfører den sig som om at vi borgere bare har at holde kæft, når IC4, Skat og andre IT fænomener koster os kassen.

I det private går der højest en uge efter "Verdens dygtigste direktør 2016" firma falder lid i værdi på Børsens pointskala, til har ikke mere er direktør Novo Nordisk. Her er der tale om papirpenge og reaktioner fra hysteriske kællinger. Må det samme ske for skandale ramte regeringer, der desværre bruger rigtige penge til at lappe huller med, samtidigt med at de prøver at bilde os ind, at de varetager vore ønsker.

Løkke får det til at se ud....se ud... som han begrænser topskatten...hvilket han ikke gør. For det er kun for lønninger der overstiger millionen der får den glæde og de kan i antal stort set tælles af et barn på 8 år. Pensionærerne skal fortsat fremover betale topskat som i dag for pensioner over 459.200 kr. der er fremkommet ved opsparing af penge der har været beskattet tidligere.

Det er altså pensionærerne og danske studerende der skal betale....føj!

LA forlanger "bare" 5 procentpoint af de nuværende 15 procentpoint fjernet for alle skatteydere og Løkke har tilsyneladende ikke(vil ikke) forstået meldingen at 5% er smertegrænsen.

LA ser gerne at procent satsen forhøjes, men hvis Løkke ikke vil være statsminister, så skal LA "bare" erklære at de har mistillid til regeringen da LA er en del af det politiske grundlag for regeringen og så må regeringen gå af.

Selv om man ikke politisk kan lide et politisk parti, så er man nødt til at give dem ret når de har det!

  • 4
  • 4

Anders Samuelsen fremstår mere og mere patetisk med sit krav om fjernelse af topskat for den rigeste del af befolkningen. Selv de meget velhavende undsiger nu Anders Samuelsen med citater som "Jeg kan ikke spise mere foie gras, end jeg allerede gør'. Det er ikke de rige, som skaber vækst. Det er middelklassen, som skaber vækst.

https://www.youtube.com/watch?v=CKCvf8E7V1g

  • 4
  • 4

Korrekt Kim Bygum....kunne ikke rette fejlen da jeg opdagede den forsent.

LLR ville kun flytte grænsen for fritagelse for 5 procentpoint op til en million for lønindtægter....lønindtægter...ikke et ord om pensioner. Indtægter over en million skal fortsat betale topskat på 15 procentpoint.

  • 1
  • 0

Det er jo egentlig en de facto genindførelse af stavnsbåndet.

Nemlig. De fine ved SU er at det giver mulighed for at man efter endt uddannelse kan starte arbejdslivet som gældfri. At være netto forgældet er at være ufri og er det almindelige trick til kontrol af folk. At uddanne sig koster det samme i transport, husleje, mad, bøger osv uanset hvordan det finansieres men det er afgørende om finansieringen bruges til at binde de studerende til gæld eller - som i Danmark - en skatteforpligtelse når de begynder at tjene penge.

Det bliver nu udlagt til at vi ikke har råd til SU, hvilket er noget vrøvl fordi SU ikke gør det dyrere at folk uddanner dig. Det handler om at staten vil reducere sin investering i uddannelse og i stedet give bankerne adgang til at tjene penge på långivning. Så kan vi få skattelettelser. Og forgældede unge mennesker.

Så meget for LAs frihedsapostle.

Mht til skat og skatteprocenter så gælder at de rigeste ofte er i en position hvor de kan "forhandle" deres løn EFTER skat. Dvs uanset hvad skatteprocenten er vil deres løn fastlægges pga hvad de få udbetalt. Jo højere procent jo højere bruttoløn.

Topskattesatser er derfor et slag i luften. Det handler om formue- og arvebeskatning, fast ejendoms- og forbrugsbeskatning og - allervigtigst - skat på forurening.

Det handler selvfølgelig også om hvilke ydelser det offentlige skal levere. Ydelser leveret af det offentlige er politisk kontrolleret og, under forudsætning af et velfungerende demokrati, den bedste måde at organisere samfundet på i forhold til samfundsøkonomisk optimal undervisning, sundhed, infrastruktur og social sikkerhed. Dvs høj skat. Det behøver man ikke være teoretiker for at indse, man kan blot se på lavskatlande med stor ulighed som England og USA i forhold til de nordiske højskatlande med lav ulighed.

Se: http://www.economist.com/news/leaders/2157...

  • 3
  • 4

Forskruet vrøvl Søren!
Alle i min alder havde studiegæld der skulle afvikles.....det er os dine kolleger som du beskylder for at være de rige svin....der betaler topskat...!!!!
Og mange kom alligevel rundt i verden......stavnsbundet... hvor har du det fra....prøv at undersøge hvad det koster at uddanne sig på MIT, Kings College, Cornell og så påstå at amerikanske og engelske ingeniører er stavnsbundne.
Jeg personligt kunne ikke modtage SU og legater da min faders indtægt oversteg den grænse hvor børnene kunne modtage disse ydelser og det selv om jeg ikke kunne fraviste min far for en krone.

Selv om vi havde studielån, har fleste ingeniører i min alder og over, der har været medlemmer af DIP har gennemsnitlig en langt højere pension end deres løn da de gik på pension.

  • 3
  • 5

Som sædvanlig fatter du ikke en lyd Bjarke men roder forvirret rundt. Det er trist at overvære at dine massive fordomme hindrer dig i at forstå et simpelt udsagn.

  • 3
  • 3

....er at kandidaten er gældfri når han er færdig fordi andre har betalt for hans uddannelse....blandt andet os der ikke kunne få vore leveomkostninger betalte og skulle forsørge os selv.

Renten var høj men inflationen åd mere...... og derfor haltede vore lønninger altid bagud......vi kunne ikke låne en million for 20000 p/a. som i dag for renten oversteg en ingeniørs årsløn uanset alle fradrag. Og lån skal betales tilbage.

  • 0
  • 0

...er at kandidaten er gældfri når han er færdig fordi andre har betalt for hans uddannelse....

Vi er vel enige om at det er en god investering at uddanne vores unge mennesker. Det kommer igen sagde bonden - han gav sin so flæsk.

Sådan har livet jo altid været. Man får børn, giver dem hvad de har brug for til de kan klare sig selv og når man bliver gammel bliver man (forhåbentligt) passet af dem. Kan de ikke noget bliver man ikke passet. Så det kan ikke svare sig ikke at investere i den unge generation. At vi har valgt at organisere dette system via skat i stedet for på individuel basis er udtryk for vort høje civilisationsniveau.

Det er meget mærkeligt at du vil overlade til pengeudlånerne at sørge for næste generation i stedet for at samfundet gør det. Uddannelse af samfundets vigtigste fundament - det skal bankerne ikke sætte sig på. Og unge skal ikke forgælde sig for at kunne kvalificere sig til at drive samfundet videre.

Mener jeg. Men du mener jo så noget andet. Så deet...

  • 5
  • 0

for renten oversteg en ingeniørs årsløn uanset alle fradrag. Og lån skal betales tilbage.

Sjovt - hvordan er du da endt som husejer? Det lykkedes også andre ingeniører dengang...

Derudover glemmer du tidsperspektivet: Et par år med havregrød - og inflationen havde ædt sig grundigt ind på lånet. Det sker ikke i dag.

Af en række andre årsager havde presset på boligmarkedet heller ikke fået prisen på en bolig op på flere (ikke-inflations-korrigerede) mio.

At du har ondt et vist sted over at vi her i landet har valgt at satse massivt på den eneste egentlige ressource vi har, er i min optik snæversynet og hensynsløst.
Enkelte debattører her på siderne kan jo heller ikke nævne den tidligere statsminister uden at nævne skattesag - og glemmer i farten at det var Traktor-troels lækagesag det hele handlede om.
Men sådan er mennesker forskellige. Heldigvis.

  • 4
  • 1

Hvis investeringerne skal give et afkast så skal der vel produceres noget af værdi som der er nogen der skal forbruge? Det kræver vel at der er nogen der har råd til at forbruge det der produceres?

Det er rigtig gode pointer der er indlejret i de spørgsmål!

Skal jeg lege djævlens advokat, kan jeg jo bare sige "forbrugerne kan jo sagtens være kinesere". Så behøver vores "hjemlige proletarer" ikke have mange penge mellem hænderne, for vi eksporterer al vores produktion.

Selv mener jeg dog ikke dette. Jeg synes - som du vist også selv prøver at komme frem til - at der naturligvis skal være god købekraft i den hjemlige befolkning, så nystartede og etablerede virksomheder kan sætte nye produkter i søen i et velkendt hjemmemarked, før de begiver sig ud på det globale marked.

Men igen: Nyskabelse og innovation kræver en vis kritisk masse af startkapital som kan investeres i nye initiativer, hvilket taler imod uhæmmet beskatning af større pengekoncentrationer og investeringsafkast.

Det er nok muligt at 1 eller 100 bistandsmor ikke betyder så meget men hvad med 1000 eller 10.000? og i øvrigt kan det nok blive til noget mere end 1 julepostej pr. bistandsmor for 25.000 Kr.

Det har du i og for sig ret i. Det ændrer bare ikke på at de penge bliver til helt almindeligt basisforbrug, og altså ikke til investering i at skabe nye produkter eller markeder, som igen kan blive til mange nye arbejdspladser.

Teorien er lige netop kun det, en teori. Ministeriets beregninger er næppe fakta man kan sætte 2 streger under og siger sådan er det og tager det i øvrigt ikke udgangspunkt i hvor mange der vil arbejde mere og det ud fra svarene fra 2600 respondenter i 1996?

Du kan jo trimle over og se på PHK's husbyggeprojekt - han er selvstændig erhvervsdrivende, og bygger et hus til 4 mio, og sætter derved en masse landmålere og håndværkere i sving. Så længere væk er praksis heller ikke; hvis driftige mennesker har penge at investere i nye tiltag, så kommer der arbejdspladser ud af det.

Eller tror du seriøst at de bygninger der bygges og maskiner der stilles i produktionshallerne laver sig selv?

Jeg tror du er på vej ud på det ideologiske overdrev, hvis du begynder at betvivle at investeringer kaster arbejdspladser af sig.

  • 2
  • 0

Jeg synes - som du vist også selv prøver at komme frem til - at der naturligvis skal være god købekraft i den hjemlige befolkning, så nystartede og etablerede virksomheder kan sætte nye produkter i søen i et velkendt hjemmemarked, før de begiver sig ud på det globale marked.

Det er rigtig meget op ad bakke at starte (som lille) hvis man ikke har et hjemmemarked.

Og i den forbindelse er det faktisk også et problem at så megen industri er forsvundet her fra landet, selv om der heldigvis er begyndt at spire en tendens til at trække produktion tilbage (bortset fra de mest griske, f.eks. familierne Tøpholm og Westermann).

For hvis jeg f.eks. udvikler en eller anden dims som kan gøre produktion meget smartere, så er det hamrende nødvendigt at jeg kan finde en lokal (Danmark er at anse for lokal) industripartner jeg kan sparre med - der nytter det ikke at producenten er en kvart jordklode væk, og har en helt anden kultur.

Og som lille kan man godt glemme alle forhåbninger om at levere til det offentlige - den fest har SKI mafiaen effekt sørget for kun er forbeholdt the usual suspects.

  • 0
  • 0

Men igen: Nyskabelse og innovation kræver en vis kritisk masse af startkapital som kan investeres i nye initiativer, hvilket taler imod uhæmmet beskatning af større pengekoncentrationer og investeringsafkast.

Hvor får du det fra, at der er tale om uhæmmet beskatning? Mig bekendt er eksempelvis Saxo Bank startet under de nuværende vilkår og grundlæggerne kan tælle deres formue i milliarder, så det kan altså godt lade sig gøre at skabe nye virksomheder og tjene penge på det her i Danmark under de gældende forhold.

Det ændrer bare ikke på at de penge bliver til helt almindeligt basisforbrug, og altså ikke til investering i at skabe nye produkter eller markeder, som igen kan blive til mange nye arbejdspladser.

Vare til almindeligt basisforbrug skal vel også produceres? Og det skal der vel i en eller anden grad bruges arbejdskraft til?
Nu skrev du jo oprindeligt følgende:

Så selve det at skrue ned for topskatten for de allerrigeste, har temmeligt sikkert den effekt, at der kommer mere værdiskabelse og flere arbejdspladser ud af det. Teorien tilsiger det, ministeriets beregninger bekræfter det, og man kan sikkert godt finde evidens for det ude i den virkelige verden.

At topskattelettelser vil få den effekt vil jeg, mindre du (eller andre) kan finde evidens for det ude i den virkelige verden, stadigvæk tillade mig at tvivle på er sandt. Kan du finde evidens for det?

Du kan jo trimle over og se på PHK's husbyggeprojekt - han er selvstændig erhvervsdrivende, og bygger et hus til 4 mio, og sætter derved en masse landmålere og håndværkere i sving. Så længere væk er praksis heller ikke; hvis driftige mennesker har penge at investere i nye tiltag, så kommer der arbejdspladser ud af det.

Men det sker jo allerede nu, førend det er besluttet at lette topskatten.

Jeg tror du er på vej ud på det ideologiske overdrev, hvis du begynder at betvivle at investeringer kaster arbejdspladser af sig.

Nu er det ikke sådan at jeg betvivler at investeringer kan blive til arbejdspladser, men som andre har nævnt er det ikke nødvendigvis her hos os at det sker og det er vel kun hvis det skaber arbejdspladser her hos os, at det har værdi for os?

  • 4
  • 0