Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
plastic change bloghoved

Plastikkrisen løses på land, ikke til havs

Plastic Change’ blog skifter i dag navn og det er der en veldokumenteret baggrund for. Lad mig beskrive baggrunden for navneskiftet.

Da Plastic Change startede sin mission om et hav uden plastik i 2014, var der få der kendte ordet mikroplastik. Mange talte om at der flød hele øer af plastik rundt i verdenshavene. Vi søsatte Ekspedition Plastik og i tre år har organisationen undersøgt mængden af plastik i havet fra Danmark og hele vejen til Indonesien.

Illustration: Chris Jordan

Vores konklusioner på baggrund af ekspeditionen er klare;

Plastikøerne findes ikke; Der findes ingen øer af plastik, men en suppe eller smog kan du kalde det, af mikroplastik.

Oprydning er en illusion; Det meste plastik der ender i havet, ender på havbunden og resten nedbrydes i havmiljøet til mikroskopiske rester der ender i fødekæderne.

Løsningerne skal findes på land; Vi skal hen til kilden for at løse problemet med plastik i havet. Lukke for hanen.

Med andre ord; Plastic Change er gået i land for at løse problemet med plastikforurening af vores have. Plastikproblemet i havet opstår i hele kæden fra producent til slutbruger. Plastikproblemet er menneskeskabt og skal løses af mennesker – på land. Når det næstmest fundne plastikemne, er de pellets industrien anvender til at fremstille plastik (råmaterialet), så skal vi sætte ind med et klart defineret producentansvar og sådan kan vi fortsætte hen langs plastikforsyningskæden. Når plastik designes så det ikke kan genanvendes, skal det løses med klare krav til design af produkter, politisk fastsatte krav. Krav der understøtter den cirkulære økonomi. Det arbejde påtager vi os, særligt i Break Free From Plastic bevægelsen, der rummer mere end 1900 organisationer og hvor Plastic Change har en plads i den 12 personer store styregruppe.

Vi er gået i land for at sætte fokus på hvordan vi reducerer plastikproduktionen og øger genbrug af plastik. Vi forfølger affaldshierakiet som det mest effektive og først kommer Re-Think, så Reduce, herefter Reuse og endelig Recycle.

I fremtiden vil vi stadig dele en masse dokumentationen fra havet, fra naturen. I vores Plastic Changer univers, opfordrer vi hele tiden til, at bevægelsen af aktivister og forskere med flere, via vores side deler og opmuntrer bevægelsen for en bæredygtig fremtid med plastik. Alle kan være med og dermed lægge det rette politiske pres.

Udfordringen er gigantisk. Allerede om få år forventes produktionen af plastik fordoblet. Det er en udfordring vi tager op, på land og i samarbejde med den voksende bevægelse af mennesker der ikke længere vil finde sig i, at vores natur drukner i plastik, at vi eksperimenterer med vores helbred med spredningen af mikroplastik og kemikalier der ophobes i vores fødekæder.

Derfor ændrer vi blognavn – så navn følger fokus – fokus på at løse plastikproblemerne til lands.

Henrik Beha Pedersen er miljøbiolog med speciale i kemikaliers cocktaileffekter og grundlægger af Plastic Change. På bloggen fortæller han om den danske ekspedition til verdenshavenes plastøer og de mange kilder til havenes plastforurening - og søger løsningerne!
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Rykke organisationen der hen hvor problemet med affaldshåndtering af plastik og generelt, findes?

Det vil sige Asien og nogle af de fattige dele af verden, men problemet her er oftest mangel på ressourcer til at have en ordentlig affaldshåndtering frem for åbne lossepladser eller at drøne affaldet i floderne og havet.

Det er ikke i Danmark man finder problemet, andet end fra kunstgræsbaner og dårligt opdragede personer der smider deres affald hvor det passer dem.

Men måske organisationen også skulle starte med at undskylde for alle de falske påstande man har spredt og lobbyeret for, som har medført ligegyldig populistisk lovgivning kun til skade for borgerne, selve sagen og økonomien i landet?

Tænk bare på den nye afgift på plastikposer, der hjælper absolut ingenting, men tilgengæld får personer til at købe billige skodposer der bliver brugt en gang til sit skrald, fremfor de lidt bedre poser man køber til sine varer og kan genbruges til alt fra aflevering af pant og skralde poser mm. Altså dual use som er klart det bedste.

  • 6
  • 8

Det vil sige Asien og nogle af de fattige dele af verden


Det er for nemt altid at give skylden til "de fattige dele af verden".

Ja, i mange af disse har man muligvis ikke den samme samfundsmoral, som vi selv foregiver at have, men de har trods alt ikke det overforbrug af plastik, herunder engangs-plastikposer, som vi har i den rige del af verden.

Selv det plastaffald som visse typer smider direkte i naturen, eller det der ender på primitive lossepladser, udgør en meget lille del af det plastik, der ender i havet.

Men selvom vi så retter fokus mod kombinationen af 'rige forbrugere/dårlig samfundsmoral', så er fokus stadig forkert, da vi alle, selv med den højeste samfundsmoral, er storudledere af plastpartikler i havet, de fleste nok uden at vide det.

Artiklen nævner det 'næstmest' fundne plastemne i naturen, plastik-granulat, som endnu ikke er anvendt i et plastikprodukt. Jeg undrer mig over hvordan alt det granulat ender i havet, men det lyder som er problem, der kan tages fat om, for det er trods alt et meget begrænset klientel, der beskæftiger sig med plastik-granulat.

Artiklen nævner derimod ikke det 'mest' fundne plastemne, som (mig bekendt) er syntetiske tekstilfibre udledt fra tøjvask.

Hvorom alting er; plastik er en uundværlig del af vores moderne samfund, som der ikke findes en tilnærmelsesvis tilstrækkelig erstatning for, så hvis skal vi fortsætte/udbrede vores bekvemme levestil, så er vi pine død nødt til at lære at holde plastmaterialet indenfor forbrugscyklussen, indtil det er molekylært nedbrudt, eller som minimum sikre at alle plastikmolekyler, som er for svære at holde styr på, nedbrydes efter max 30 dage i saltvand.

  • 7
  • 1

Det er for nemt altid at give skylden til "de fattige dele af verden".

Ja, i mange af disse har man muligvis ikke den samme samfundsmoral, som vi selv foregiver at have, men de har trods alt ikke det overforbrug af plastik, herunder engangs-plastikposer, som vi har i den rige del af verden.

Langt, langt størstedelen af plastik i tredjeverdenslande er import fra vestens industrilande.
Ude af øje, ude af sind..

Ingen, som i ingen, har været i tvivl om u-landenes manglende evne og kapacitet til, at håndtere de enorme mængder der er tale om.

Imo svarer det til at pisse på en mand, og bagefter beskylde ham for at lugte.

  • 7
  • 2

.......kan man erfare at følgende at Afrika og Asien fører med plastposeforbud

Bangladesh indførte forbuddet i 2002, og siden da er det gået stærk, fremgår det af plastikposens historie, som kan læses i kort form her.

Der er flere udviklingslande på listen over nationer med forbud mod den udbredte brugsgenstand.

Kina, Israel, Sydafrika, Holland, Marokko, Rwanda, Mauritanien, Sri Lanka, Papua Ny Guinea, Vanuatu, Albanien og Georgien er de øvrige lande.

Derudover indførte Kenya forbuddet for lidt over et år siden.

  • 6
  • 1

Hvorfor ikke bare brænde det hele af? Plast har jo brændværdi næsten som fyringsolie og vi har kraftvarmeværkerne der kan brænde det af sammen med husholdningsaffald og vi forstår her i landet at røgrense bedre end i andre lande. Når det er brændt er det væk. Vi ville slippe for at skulle sortere til mere end glas, metal, husholdningsaffald og 'brændbart'. Vi kunne evt importere plastikaffald til afbrænding og på den måde hjælpe med at få ryddet op for plastikaffald i andre lande. Plastgenbrug kan kun betale sig i visse særlige tilfælde. Vores elproduktion er alligevel for en stor del baseret på fossilbrændsel og det vil den blive ved med at være i mange årtier fremover.

  • 5
  • 3

Jeg er rigtig meget ked af, at vi exporterer plastaffald til resten af Verdenen, i min kommune kan man nu aflevere plastaffald- i en plastpose (lukket med en plast strip!). Men jeg er faktisk meget usikker på, hvad de mener med plast. Det udleverede papir siger dunke (men fomodentlig ikke dem, der har været olie i), og rengjort plast (som i kødbakker, som jeg så bruger mere energi/vand/sæbe- på at rengøre). Kødbakkerne fik jeg så opklaret, at man bare kan skylle af. Men det var ikke det, man fik at vide i starten! Og er det alle slags plast? Eller kun hårdt? Og hvad med det kattegufferne ankommer i? Der er trykte folielåg- kan de så gå til metal?

Dåser skal også skylles af... Det er jo ok, men det betyder mit forbrug jo også er øget (vand og sæbe og energi til varmt vand).

Jeg fik mit livs chock, da jeg så film fra Taj Majah, hvor der simpelthen sejlede i plast- fra turister. Jeg ved godt, at renovation ligesom ikke er opfundet på de kanter, men det var da grimt- at se! Et smukt sted på billeder- men i virkeligheden en losseplads.

I øvrigt synes jeg, man burde starte med MacD og den slags, der er jo ingen grund til at pakke varene så godt ind, når indpakningen ligger og flyder på gaden, når folk (normalt) kan indtage maden på stedet. Og ja: Folk er nogen svin!

I min lokale biks, kan man få plasthandsker og/eller håndsprit. Det så jeg, da de første plasthandsker lå og flød udendørs- og bag kassebåndet. Hvem er nu nogen svin?! Årh, men dine brugte handsker smitter vel ikke, og butiksansatte er nogle dovendiderikker, der jo bare kan rydde op efter mig!? De bliver nok ikke smittet af det!

Mvh
Tine

  • 6
  • 0

Hej Rolf
Hvor er jeg enig når du skriver, at genbrug er vejen frem. Nej, plastikposer løser ikke evrdens plastikproblemer alene, men vi bruger godt nok mange millliarder og de er på en måde blevet symbolet på vores plastikforbrug . De løsninger vi finder på brugen af poser kan siges at være symbolske for hvordan vi ellers skal omgås plastik. Hvorfor ikke kun bruge de kraftige poser til en fem, ti kroner og så helt sløjfe de tyndere varianter. Sådan tror jeg det bliver i fremtiden. Når de kraftige posder har været anvendt hundredevis eller tusindevis af gange, så skal de klart være designet til genanvendelse og smeltes om til nye poser.
Lige en kommentar til hvor organisationen arbejder; vi arbejder globalt. Vi har været med til at stifte det globale netværk Break Free From Plastic med mere end 1800 organisationer og sidder der med i styregruppen med 12 personer. Her lægges den globale strategi for hvordan verden kan rive sig fri af plastikkulturen der desværre er en engangskultur og i fremtiden i langt højere grad genbruge, genbruge.. Det er både det mest klimavenlige og genbrug forebygger også at plastik ender i naturen - fordi kvalitetsprodukter, også af plastik, bliver værdsat.

  • 6
  • 0

Hej Flemming
Fed historie. Jeg havde engang en stærk genbrugelig pose fra Carrefour i mere end ti år. Den var uopslidelig og for tiden har jeg en række af de stærke poser i brug fra et bredt udvalg af danske supermarkeder. Jeg undrer mig dog tit over, at de stærke poser til fem-ti kroner ikke ligger mere synligt fremme, så vi bliver nudget til at købe disse. Mon der kan være en sammenhæng med den store indtjening supermarkederne har på de tyndere poser? Jeg håber regeringens seneste afgift på poser vil lave om på dette..

  • 3
  • 0

Set ud fra er CO2-regnskabssynspunkt er genbrug af plastik det samme som at flytte rundt på en masse olietønder og holde en masse mennesker beskæftiget med det, indtil olien i tønderne til sidst alligevel bliver brændt af. Er der god sund forretning i de aktiviteter, vel at mærke uden offentligt tilskud og kan aktiviteterne foregå uden forurening, kan de være fornuftige nok, ellers er de nyttesløs 'feel-good' beskæftigelse for skattekroner
Om man bruger 'genbrugspellets' eller friske pellets fra kemikaliefabrikken er i CO2-regnskabet ligegyldigt -
Plastik er er en 'forsinker' af fossilafbrænding, et midlertidigt lager. En slags ufældet energiskov.

  • 4
  • 0

Hej Henrik

Tillykke med navneskiftet. Eller hvad man nu siger.

Min egen bevidsthed omkring plastik er lige som så mange andres steget betydeligt over de seneste år. Jeg har altid været omhyggelig med at bruge indkøbsposerne flere gange og sørge for at de endte i skraldespanden til sidst. Nu bruger jeg kun fleregangsposer til indkøb på nær måske én gang om måneden når jeg glemmer den. Det betyder iøvrigt en mangel på poser af en vis kvalitet f.eks til at samle dåser mv til genbrugsbeholderen. De poser bruges typisk 4-6 gange inden de bliver for klamme og ryger samme vej som indholdet af dem.

Som almindelig forbruger er det svært at spare ret meget på plastikken. Jow jow, sugerør og låg på sodavand og kaffe. Men bevistheden omkring det er der da. Og jeg har selvklart altid sørget for ikke at efterlade den slags i naturen.

Men jeg har nok ikke fulgt nok med her. Hvad er top tre kilder til plastikforurening i havet og hvorfor?

Fnulder fra syntetisk tøj. Det er til at forstå. Vi har alle set hvor meget de der hæslige "engangskarklude" skrumper med tiden og hvor meget fnug der sidder i tørretumblerens filter. Der ryger nok tilsvarende ud med vaskevandet.

Ubrugt granulat? Det giver da ingen mening for mig. Er det så billig en råvare at det er billigere bare at lukke den ud? Svarende til et smedeværksted, hvor man ikke samler en tabt skrue op fordi smedens tid er dyrere end en ny skrue fra æsken. Det lyder som rendyrket svineri.

Nr 3?

  • 0
  • 0

Jeg tror det har været nævnt rigtig mange gange:

Skab værdi i form af en verdensomspændende pant på plast: WPR - World Plastic Refund

Hvis man kan få lidt kroner i hånden for at afleverer lidt plastaffald, istedet for at smide det i floden (som man ellers altid har gjort med alt andet affald) - så er det hurtigt rydtet op.

1 kg plast ~ 1 USD

Du aflevere plasten samme sted, som du køber produktet som er pakket ind i plast. Panten er lagt oven i prisen på varen.
Butikken afleverer det til producenten, som kan tage det med retur når de kommer med nye varer. Lastbilerne kører jo alligevel tomme tilbage - så der er god plads.
(Man kan også lave pant på pap, som lastbilerne også fint kan tage med tilbage)

https://www.youtube.com/watch?v=wwv-FjG8jMU

https://www.newsflare.com/video/278044/wea...

https://www.youtube.com/watch?v=q2lU6COYToQ

https://social.shorthand.com/IUCN_Water/3y...

  • 2
  • 0

Artikel citat -
Plastikøerne findes ikke; Der findes ingen øer af plastik, men en suppe eller smog kan du kalde det, af mikroplastik. -

Dejligt med en præcisering men er det NU sandheden?
Nu hvor der er løjet en gang kan man da stole på denne nye udmeldelse.

Det er desværre udtalelser som "der findes store plastik øer", som viser sig at være usande som giver folk som Trump medvind i hans og ligesindede destruktive adfærd, når det kommer til miljø og klima.
Her må videnskaben og dens organisationer lige stramme op!

Ny citat -
Vi forfølger affaldshierakiet som det mest effektive og først kommer Re-Think, så Reduce, herefter Reuse og endelig Recycle. -

Mig bekendt findes der ikke mange andre materialer til anvendelse af masseproduktion som bare tilnærmelsesvis kommer tæt på plast hvad angår CO2 udledning.
Så nej, plast er godt når det behandles rigtigt. (Så nej til "reduce" alt efter hvad du ligger i det)

"Reuse" er fint, vi skal fremme genbrugs kulturen helt bestemt, hvordan synes du selv det går i hak med et ønske om øget okonomisk vækst, som alle skriger efter?
Miljøet vil altid tabe kampen til øget økonomisk vækst.
Ellers har SF og EL ingen penge at dele ud af.

"Recycle" er det for enhver pris?
Også hvis resurser ved genanvendelse overstiger både økonomi og CO2 udledning ved ny fremstilling?

Det hænger ikke sammen, beklager og I må altså fremlægge nogle tal der viser hvad der kan"betale" sig at Reduce, Reuse og Recycle og hvor meget klimabelastning I finder det rimeligt for at sikre vores natur mod denne plast trussel.

Ja, løsningen i Danmark skal findes i kæden fra producent til forbruger med en passende ansvarsfordeling.
Men som andre nævner er det nok ikke løsningen i de "fattige" lande.
Debattøren der postulerer at fattige lande ikke bruger engangs plast poser i samme stil som her taler ikke sandt.

Problemet i de fattige lande er grundlæggende at hvis du går sulten i seng er du nok lidt ligeglad med lidt plast forurenning.
Undskyld men her mener jeg at overdrivelse fremmer forståelsen!
God dag og kamp med plasten,

  • 1
  • 1

Kære alle her på bloggen. Jeres kommentarer er virkelig gode og det er tydeligt, at der er oparbejdet en meget stor viden om de mange facetter af plastikforureningen i Danmark. Det er gode vinkler, problematiseringer og løsninger i kommer med og jeg vil løbende se om jeg kan følge med jer og svare så mange som muligt.

  • 1
  • 0

Hej Søren
Jeg tror de fleste af os er blevet overraskede over hvor meget affald vi egentlig har eksporteret, eller brændt af med deraf følgende udledning af CO2. Da Kina 1. januar 2018 besluttede sig for ikke længere at importere alverdens affald, så kom det som et chok og nu sideforskyder affaldet til andre lande i nabolaget. Herhjemme stiger absurditeten når vi sorterer plastaffald ud til eksport til tyske sorteringsanlæg, for til gengæld at importere blandt andet engelsk affald fordi de ikke gider flere lossepladser. Det affaldskaos vi ser nu må vi acceptere i en periode hvor verden omstiller sig og Asien ikke længere vil sortere og genanvende dele af vores affald og dumpe resten, blandt andet i havet. Heldigvis arbejder balndt andet DK og minister Lea Wermelin for at EU i fremtiden ikke længere eksporterer affald til den øvrige verden. Et logisk og nødvendigt skridt.
Du tager fat i pellets og fibre fra tekstiler. Det mest fundne emne i verden er cigaretskodder, som de færreste ved består af plastik, men jeg er sikker på at du har ret i, at egentlig er fibre fra tekstil nummer et, men sådanne mikroskopiske fibre tæller ikke med på listen som verden opgør plastikforurening. Nummer to er så pellets fra plastindustrien og enig, det kan håndteres af industrien, men ikke uden at der stilles krav om dette fra myndighedsside. Det arbejder vi på :). Når så mange pellets ender i naturen er det spild i hele transportkæden der sakber problemet. Der har for eksempel lige været et større spild af pellets ved den danske vestkyst.

  • 3
  • 0

Hej Bjarke
Vi har storforbrugt poser af alskens kvalitet. I mange lande der har forbudt poser, er det på baggrund af en heftig forurening af deres natur og dermed meget forståeligt, men hvad skal vi benytte os af i fremtiden? Jeg tror på kvalitet og pant, på at vi kan fremstille stærke kvalitetsposer som kan genbruges igen og igen, i mange år og herefter genanvendes. De poser ender ikke i naturen og deres klimabidrag er stærkt nedsat. Det må være vejen frem og alternativet er ikke for eksempel papirsposer, der også har et betydeligt klimaaftryk da de ofte kun bruges en gang eller to. Vi skal passe på ikke at erstatte et problem med et andet..

  • 2
  • 0

Hej Martin
Enig, pant kan gøre meget og bør være en del af et verdensomspændende producentansvar. De vidoer og rapporten du deler fra IUCN, maler et stærkt billede af den udfordring verden står overfor. Billigt engangsplastik ender i vores natur med massiv kraft og produktionen stiger og stiger de kommende år. For at vi for alvor skal komme udfordringen til livs, skal vi reducere plastikmængderne. Vi har skabt problemet og vi kan løse det, men det kommer til at kræve en kolossal kulturændring og uden politisk indgriben vil det ikke ske. Vi skal opstille mål for hvor meget vi vil reducere plastikproduktionen med og samtidig stille krav om design af produkter der kan genbruges igen og igen, med pant på så de indsamles og efter brug kan genanvendes.
Der er en masse gode eksempler på hvordan vi kan arbejde med "Reuse" i bogen fra Ellen McArthur Foundation her https://www.ellenmacarthurfoundation.org/n...
Det kan synes uoverskueligt, men med krav til blandt andet produkters genbrugsevne, kan vi komme langt og der er gode forretningsmodeller i disse løsninger :)

  • 1
  • 0

Hej Bjarne
Jeg kan godt lide dine betragtninger omkring at vi flytter rundt på plastikken og i det hele taget er jeg enig i, at vi skal passe på ikke at tro at genanvendelse alene kan klare problemet med plastik som vi ser det idag. Vi har ikke råd til at brænde plastik af i fremtiden. Vi ser ind i at plastikproduktionen forventes at stige til det fire-dobbelte i 2050 og på det tidspunkt vil plastik alene lægge beslag på 13% af vores CO2 råderum. Det kan vi ikke leve med og der er heldigvis alternativer.
De to helt afgørende elementer i fremtiden er reduktion og genbrug. Vi forbruger alt for meget olie i form af plastik og både af hensyn til klimaet og naturen, skal vi lykkes med at nedbringe forbruget de kommende år. Uden en reduktionsstrategi, ingen løsning på problemet. Hvad mener jeg så med det. Jo, for eksempel afgifter, et glimrende instrument til at præge markedet. Tag vores plastikposer og den seneste afgift der betyder, at en almindelig plastikpose nu koster 4.- i handelen. Det betyder at vi lige så godt kan købe en super solid pose, der kan anvendes i flere år og der kom genbrug ind. Hvis vi stiller krav til genbrug, altså hvor mange procent genbrugelige produkter vi vil se på markedet, så fortrænger vi engangsprodukterne og så er vi igang. Den relevante diskussion på vej mod det affaldsfrie samfund, er i hvilken grad vi kan nedsætte vores plastikforbrug og i hvor høj grad vi kan genbruge produkter, for eksempel vaske dem op når det handler om emballager til indpakning af dagligvarer, før vi i sidste ende så genanvender produkterne. Det sidste, genbrug og opvask vil etabelere en række nye servicefunktioner og meningsfulde jobs i vores samfund. Win win..

  • 1
  • 0

Hej Henrik, tak for svar.
Jeg mener modsat dig at vi i hvert fald har råd til at brænde plastik af, ligesom som vi har råd til at brænde olie, kul og gas af i kraftvarmeværker. Det gør vi reelt i stor stil, hvis man ser på hvad danskernes elforbrug forårsager af fossilafbrænding. Vi eksporterer endog plastikaffald med penge bundet i halen, affald som har stort set samme brændværdi som samme vægt olie og som med fordel kunne være brændt af her. Vi burder i stedet importere andre landes plastikaffald og betragte det som fossilbrændsel - vi har jo, i modsætning til mange andre, faciliteterne til at brænde det forureningsfrit af.
Jeg er enig med dig i målet: Mindre plastikforurening. Hvad jeg foreslår er et mindre plastikmellemlager mellem oliebrønd og afbrænding og dermed forhåbentlig mindre plastik der flyder i naturen (som i stor stil er mellemlageret). I CO2 regnskabet er det ligegyldigt om det hedder olie/gas >>ethylen >>plastik >>afbrænding eller om det hedder olie/gas >>ethylen >>plastik >>genbrugsplastik >>genbrugsplastik >>afbrænding. Det er i den sidste ende den samme olie/gas der bliver brændt af.
Der er ikke noget i vejen med at bruge meget plastik, selv engangsplastik, set fra et forureningssynspunkt, hvis blot man som her i Danmark samler det ind og får det afbrændt under forsvarlige forhold.

  • 0
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten