Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
phloggen

Plastic-hus ?

Jeg har lovet mig selv at være åben for ny teknologi i mit hus-projekt, i stedet for bare at vælge røde mursten og tegl.

En af de teknologier jeg har i kikkerten, er in-situ støbt beton, med en skumplast forskalning der bliver stående og virker som termisk isolering efterfølgende:

Illustration: Privatfoto

(Hvis morgenkaffen endnu ikke har virket: På højkant)

Da man for mange år siden begyndte med dette princip, brugte man højdensitets EPS plastik, en tungere og stivere variant af det hvide "flamingo" plastic man bruger til indpakning.

Siden da har man produktudviklet lidt og nu hedder det "neopor" hvilket er en patenteret BASF variant hvor der er tilsat grafitstøv, med det erklærede formål at forbedre den termiske isolation ved at forhindre langbølget stråling i at gå lige tværs igennem.

EPS er en kulbrinte der brænder ganske glimrende, men den danner en frygtelig masse grimme sodforbindelser og andet skidt, hvis det ikke gøres ordentligt.

Opskumningen foretages med pentan, også en kulbrinte, som udgør 5-6% af den færdige masse, ca. 45g/m² indervæg. Det brænder også fint.

Over tid vil noget af pentanen difundere ud og atmosfærisk luft vil erstatte den, hvilket øger brændhastigheden marginalt fordi der nu er en smule oxygen indbygget i matricen.

Så vidt jeg kan læse mig til, skal der ikke desto mindre ret meget til at tænde ild i den slags EPS man bygger med og sætter man en gipsplade udenpå, er problemet for alle praktiske formål elimineret.

Temperaturene under en brand vil stadig kunne beskade EPS isoleringen, men hvis der står 14cm beton inde bagved, kan EPS'en formodentlig skrabes/fræses af og erstattes med noget andet.

Hvis man tilgengæld holder sit EPS tørt, mørkt og under kogepunktet, holder det praktisk taget for evigt.

Men hvor lang tid er det lige det er ?

Når vi ude i datamuseum.dk taler om at "tørre fødderne af" handler det om at bruge en masse køkkenrulle til at fjerne de små "gummi"-fødder, der i mellemtiden er blevet flydende igen.

Andre plastikmaterialer bliver skøre og blot den mindste berøring forvandler noget der engang var "skumgummi" til en masse støv.

Plastic er ikke for evigt, heldigvis.

Men igen, med 14cm beton i midten af væggen, er isolationen til at erstatte hvis det bliver et problem.

Og isolerer gør stadset, u-værdier fra 0,31 til 0,11, afhængig af hvor dybe man vil have sine skydeskår.

Hvis man er til selv- eller med-byg, så ligner disse systemer en klar vinder: Man kan bruge lige så lang tid som man har lyst til at lege med de forstørrede legoklodser og de vejer ikke mere end at ungerne kan sættes i arbejde også.

Det giver også en chance for at "gå rundt i huset" i god ro og orden, inden man fylder beton i, det har formodentlig en ikke helt ringe WAF.

Det eneste der afholder det fra at være lige til højrebenet for mig, er at jeg ikke ønsker at have 5cm isolering på indersiden af betonvæggen.

For det første er det meningen at den tunge væg skal virke som varme-buffer og stabilisere indetemperaturen, det får den svært ved under 5cm EPS isolering.

For det andet har jeg ikke lyst til at experimentere med hvordan man hænger ting op i en gipsplade med 5cm skumplast bagved.

Der findes en "ensidig" variant af dette byggesystem, hvor inderforskalningen udgøres af en krydsfiner-plade, men her er "Lego" aspektet tabt og formodentlig er det både billigere og nemmere at støbe med en modulforskalning og klistre isoleringen på ydersiden bagefter.

phk

Poul-Henning Kamp er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Efter støbningen er hærdet, kan man forhåbentlig forholdsvis nemt pille de 5cm eps på indersiden af - for at hænge noget op i det, lyder ganske vist IKKE som en interessant udfordring (snarere som om man kommer til at bruge ~12cm karmskruer til alt :)

Lyder ellers som et smart system - jeg tog den "kedelige" murstensvej - jeg kan godt lide udseendet det giver med nogle flotte sten :)

  • 0
  • 0

Når tømrerne selv bygger hus, så er der sat en 22mm krydsfiner plade bag gipsen, dermed er der ingen praktiske begrænsninger i hvad der kan hænges op.

Mindre kan sikkert også gøre det.

Træ har også den brandmæssige fordel at branden bliver ikke ført igennem men bliver pænt på den brændende side (indtil træet er brændt naturligvis).

  • 0
  • 0

Efter støbningen er hærdet, kan man forhåbentlig forholdsvis nemt pille de 5cm eps på indersiden af [...]

Nej, de gør faktisk meget ud af at forklare hvor godt betonen hæfter til EPS plastiken.

Og nej, karmskruer til alt (mindre end 12cm kan dog formodentlig gøre det) har ingen interesse.

  • 0
  • 0

Det er nok lidt ekstra arbejde, men jeg ville regne med at man forholdsvis nemt burde kunne "skrabe det af" med en bred spartel - startende fra et hul (det knækker normalt rimelig let af) - og så evt. bruge en slibemaskine til at jævne af, før man så enten pudser op, eller bare smider en gipsplade på (det burde være ok med evt. små lufthuller bag gipsen på den side).

Du burde spørge dem hvad de har tænkt man skal gøre når man står med 5cm eps indervæg :) - men ellers kan man vel gøre med det, som med indvendig forskalling. Føre EL osv. i de 5cm eps (nemt at rille i) - og så sætte nogle OSB eller Krydsfiner plader op, med gips udenpå.

  • 0
  • 0

Det er nok lidt ekstra arbejde, men jeg ville regne med at man forholdsvis nemt burde kunne "skrabe det af" med en bred spartel [...]

No chance.

Du kan formodentlig kun gøre det ved at save riller i det med en rundsav og så bruge et koben til at brække strimlerne løse med.

Vi taler ikke om "low-density EPS" som det hvide pakke-flamingo, men om "high-density EPS" der er meget stærkere.

  • 0
  • 0

Når tømrerne selv bygger hus, så er der sat en 22mm krydsfiner plade bag gipsen, dermed er der ingen praktiske begrænsninger i hvad der kan hænges op.

Den beslutning har jeg næsten også taget, uanset hvad der sker, men det gør blot de 5cm indvendig skum endnu mere unødvendig og ivejen.

  • 0
  • 0

Den beslutning har jeg næsten også taget, uanset hvad der sker, men det gør blot de 5cm indvendig skum endnu mere unødvendig og ivejen.

Bestemt ikke - det er der man fører sin el osv. så det er skjult. Og i en træ-konstruktion er det de 5cm der beskytter dampspærren imod at blive perforeret hver gang nogen hænger noget op :)

Du vil vel heller ikke have udvendige EL-dåser - og så skal der jo være noget at have dem i - og der er EPS væsentligt nemmere at ligge dem i, end beton :) (medmindre du vil gøre det inden støbningen selvf. :)

  • 0
  • 0

Jeg agter ikke at spilde en masse tid og penge på at skjule de tekniske installationer.

Se der er du nok bare i en så lille gruppe - så de designer til flertallet der vil have skjulte installationer :)

Jeg VED den ikke går med os - alt kommer i føringsrør til el-bakke hele kanten rundt i kælderloftet.

  • 0
  • 0

Hej PH

Den viste løsning findes også i en variant med hultegl på den indvendige side af betonen. Der er mange fordele herved. Bla. brandmæssige , da du ikke risikere giftig gasudvikling ifm. med brand i indemiljøet.

Lau

  • 0
  • 0

Såvidt jeg erindrer, er standardløsningen til den udvendige side, at man pudser muren med et par cm cementpuds. Det lyder nemmere end at sætte gipsplader på.

Jeg så engang en artikel om skumplastforskalninger, hvor man brugte dem til at lave buede vægge: Man skar trapezformede stykker af den ene side, som man indsatte i den anden side. Noget af legoklodsprincippet ryger dog, og man skal passe på ikke at få kuldebroer i sprækkerne (så de skal lukkes tæt).

  • 0
  • 0

isobygs løsning med støbeplader inderst er også relativ modulær og der ender du med din bare betonvæg.

Hvis den anden løsning alligevel vælges ville jeg lime + skrue (få steder) krydsfiner inderst og gips udenpå. Man bliver hurtig træt af at bruge gipsplugs hver gang der skal noget på væggen - omvendt bliver man også hurtig træt af at skulle have det store stykke værktøj frem hver gang der skal en skrue i den armerede beton. Jeg taler af erfaring, da begge dele findes i vores lejlighed. Selv meget store og tunge kvalitets borehammere kan til tider have problemer.

  • 0
  • 0

Man kan også få gasbetonelementer med indbygget skum imellem. Så får du til dels en tung indervæg, og gasbeton er altså simpelt at skrue i modsat beton. For nogle år siden blev et sådan hus bygget nær mig, og jeg har fulgt byggeriet af et "lego" hus i den sidste tid.
Har i øvrigt overvejet hvor tunge indervæggene skal være for at det betyder noget. Det burde være noget med vægt af væggene relativt til m3 luft i huset.
1kg væg af sten kan indeholde ca samme mængde varme som 1m3 luft.

  • 0
  • 0

Det er muligt man gjore det engang og enkelte uoplyste tømre stadig gør det, men det har vist sig at krydsfineren arbejder anderledes end gips og det giver revner. Har set det flere steder bl.a. hos en tømmer der selv har bygget huset:-)

  • 0
  • 0

Så må han have lavet noget ganske forkert.

I lysninger (hvor der er temperaturskift nær vinduer osv.) dur det bestemt ikke - men i skillevægge og langs en moderne isoleret ydervæg har jeg aldrig set et problem - hvis man har korrekt overlap mellem gips og krydsfiner.

Og jeg er da på mit hus nr. 2 nu :)

  • 0
  • 0

Jeg så systemet på beton fagmessen World off Concrete i Florida i 2005, det virker meget overbevisende, men jeg ville alligevel vælge det fra til beboelse af de samme grunde som PHK, ingen termisk buffer, ophængning af ting, og i særdeleshed ingen fugt transport eller "fugt buffer" som ved tegl.

Skulle jeg bygge nyt ville jeg derimod vælge Sundolits F Sokkel:

http://www.sundolitt.dk/download.aspx?obje...

Lille film til download, Sundolit har af uransaglige årsager ikke fået øjnene op for Youtube?

  • 0
  • 0

For det første er det meningen at den tunge væg skal virke som varme-buffer og stabilisere indetemperaturen, det får den svært ved under 5cm EPS isolering.

Ja, det får den svært ved inde under snart sagt hvad som helst. De forsøg, der er lavet, bl.a. på TI, viser ret tydeligt, at betonen bør være direkte i kontakt med indeluften. Bare et lag plastmaling reducerer effekten betydeligt.

Og husk, at du ikke kan begynde at stille dine klodser op for at vurdere huset, før du har en byggetilladelse, som kræver, at du har placeret alle vægge. Du må ikke engang gå i gang emd at grave ud til fundamentet, før papirerne er på plads.

Det kan gøre det lidt vanskeligt at "afprøve" huset, som du lægger op til.

Citat:

Det kræver anmeldelse og godkendelse når ikke bærende skillevægge nedrives eller gennembrydes, i en enkelt boligenhed på højst 150 m2.

Er boligenheden større end 150m2, kræves der byggetilladelse.

[citat slut]

  • 0
  • 0

Man kan også få gasbetonelementer med indbygget skum imellem. Så får du til dels en tung indervæg, og gasbeton er altså simpelt at skrue i modsat beton.

Når man beregner den "aktive" varmekapacitet efter gældende standarder tæller porebeton (gasbeton) absolut ikke som et tungt materiale...

Du skal have en varmekapacitet på over 160 Wh/(m²•K) før materialet regnes som tungt.

Så nej, men får ikke en termisk "tung" indervæg med den løsning.

Desuden er varmeisoleringen af porebeton en begrænsing for at udnytte væggen til termisk stabilisering. Isoleringsevnen begrænser nemlig muligheden for at væggen optager og afgiver varme hurtigt nok til den nødvendige døgnudjævning.

(Det er også derfor, at træ - som faktisk har en ret stor varmekapacitet - heller ikke kan bruges til termisk stabilisering).

Derimod har direkte eksponeret beton (eller sten) tilfældigvis en kombination af varmeisolering og varmekapacitet, der gør det muligt at lave døgnudjævning

I Be06 fra SBI kan det give et måske fem procent mindre energibehov i en bygning.

  • 0
  • 0

Ja "Super EPS" som jeg kalder det - den grå EPS isolering er nok kommet for at blive. Og det er jo også et ganske fint produkt.

Iøvrigt kan jeg lave en betonsandwich væg med en u-værdi på helt ned til 0,08 W/m2K, i en tykkelse på 450 mm. I betonsandwich er isoleringen beskyttet af de to lag beton. Du har en næsten færdig vejrbestandig klimaskærm, ingen problemer med brandkrav, god dampdiffusions tal indvendigt osv. Men hvis jeg skulle lave et hus til mig selv, ville jeg hellere lave det med sandwich elementer bygget op af massivt træ indvendigt, isolering og så puds udvendigt.

  • 0
  • 0

Så må han have lavet noget ganske forkert.

I lysninger (hvor der er temperaturskift nær vinduer osv.) dur det bestemt ikke - men i skillevægge og langs en moderne isoleret ydervæg har jeg aldrig set et problem - hvis man har korrekt overlap mellem gips og krydsfiner.

Og jeg er da på mit hus nr. 2 nu :)

Tja, du er måske heldig. Som sagt har jeg set det flere stedet og de var ikke udført af samme tømmer/firma.

"Der bliver indimellem anvendt løsninger,
hvor beklædningen er en kombination af
gipsplader og træbaserede plader. Denne
kombination er meget følsom overfor variationer
i temperatur- og fugtforhold og sansynligheden
for, at der opstår svigt i form af
revner i spartlede samlinger eller afvigelser
i planhed er stor" - citat fra ”Hvor går grænsen?” 4. udgave 1. oplag

Sjovt nok skulle er i TRÆ-56 været angivet netop den konstruktion du nævner. Så er spørgsmålet hvem man stoler på.

  • 0
  • 0

Har du overvejet at bruge foamglas (celleglas)?

Til hvad mere præcist? For i øvrigt er foamglas meget dyrt og det har ikke nogen overvældende god lambda værdi.

  • 0
  • 0

[quote]
Bestemt ikke - det er der man fører sin el osv. så det er skjult.

Ikke på vilkår :-)

Jeg agter ikke at spilde en masse tid og penge på at skjule de tekniske installationer.[/quote]

Jeg har utroligt svært ved at forestille mig, at installationerne (el) kan udføres billigere udvendigt, end inde i betonen, hvor rørene er næsten gratis.
Har du nogle beregninger, der viser, at din fremgangsmåde er billigere?

Installationer skjult i betonen, kan man evt. lade være med at bruge, hvis man godt kan lide rør på de indvendige vægge.
Man kan derimod ikke skjule rørføringen bagefter, hvis man fortryder.

Håber du bliver glad for huset, for det bliver svært at sælge :o[

  • 0
  • 0

[quote]
Håber du bliver glad for huset, for det bliver svært at sælge :o[

Jeg bygger ikke et hus for at sælge det.[/quote]

Og regner heller ikke på udgifterne lader det til - for det undlod du at besvare :o)

At man ikke bygger hus med salg for øje, betyder ikke at et salg undgås!
I det her tilfælde med en kraftig nedsættelse af prisen - måske er du heldig, at dine børn alligevel vælger at rive huset ned, når du engang er borte.

Et af problemerne med at vælge forkert, når store investeringer foretages, er at man tvangsbindes resten af livet.

Håber du vælger rigtigt, og at det må gå dig godt.
(Ellers ville dette bidrag jo være overflødigt)

  • 0
  • 0

Og regner heller ikke på udgifterne lader det til - for det undlod du at besvare :o)

Det kan jeg ikke give et meningsfyldt svar på, alt den stund at jeg endnu ikke ved hvordan mit hus skal bygges.

At man ikke bygger hus med salg for øje, betyder ikke at et salg undgås!

Naturligvis, men jeg har ikke tænkt mig at bygge et hus jeg ikke bliver glad for, bare for at nogle andre kan blive det.

  • 0
  • 0

I mangel af bedre navn, for jeg kan ikke lige huske hvad systemet hedder - så mener jeg ikke at der er noget i vejen som sådan med at bygge huset af disse "legoklodser". Systemet ville jo ikke være til salg, hvis det ikke var i orden. Desuden så må dem, der har lavet systemet jo også have en løsning, hvad angår den indvendige del. Det er selvfølgelig ikke meningen at den inderste isoleringsdel skal pilles ned, efter at betonen er hærdet. Måske er det meningen at der skal pudses både indvendigt og udvendigt - det ved jeg ikke - jeg har ikke studeret systemet særligt meget. Jeg arbejder med væg store elementer, så elementer i denne størrelse er lidt uden for mit interesse område. I stedet for at bruge den indvendige del af ydervæggen som varmebuffer, så ville jeg nok hellere have en indvendig væg som betonvæg et passende sted.
Som nævnt ville jeg så heller ikke bruge dette system, da jeg hellere ville lave huset med bærende massive trævægge, isolering og puds. Indvendige vægge måske som massive trævægge og måske en enkelt væg i 200 mm beton element - eller muret op i Claytec ler mursten, pudset med lerpuds.

  • 0
  • 0

Hej PHK

Husk også at få isoleret fornuftigt under gulvplan. Selv lecablokke med flamingoindsats, samt indvendig kantisolering af betondækket
sikrer ikke effektivt mod kuldebroer direkt ud i jorden.
Jeg kan derfor anbefale at du supplerer med en udvendig sokkelisolering - inspireret af min - på mit ældgamle hus.

http://ing.dk/artikel/127612-kunsten-at-en...

PS: Er ved at montere 7,6 kWp solceller på carporten, så huset på 300 m2 kommer ned i nærheden af et 0-energihus.

  • 0
  • 0

så mener jeg ikke at der er noget i vejen som sådan med at bygge huset af disse "legoklodser". Systemet ville jo ikke være til salg, hvis det ikke var i orden.

Jeg tror bestemt det er i orden, men det er ikke det samme som at jeg ønsker at bygge mit hus af dem :-)

  • 0
  • 0

Isolér hele vejen rundt om fundamentet - også under fundamentet - og op til isoleringen i ydervæggen. Afhængig af belastning på fundamentet bruges XPS i en passende styrkeklasse umiddelbart under fundamentet og 100 mm ud på hver side af fundamentet. Fundamentet laves som f.eks. et 700 mm bredt fundament og 200 mm højt. Isolér resten med 400-500 mm Super EPS under terrændækket - for når først bundpladen er lavet får du aldrig mere isolering derned. Også Super EPS på den del af ydersiden af fundamentet der går op til ydervæggens isolering.
Isoleringen lægges sådan at den danner støbe forskalling for beton støbningen.

  • 0
  • 0

[quote]så mener jeg ikke at der er noget i vejen som sådan med at bygge huset af disse "legoklodser". Systemet ville jo ikke være til salg, hvis det ikke var i orden.

Jeg tror bestemt det er i orden, men det er ikke det samme som at jeg ønsker at bygge mit hus af dem :-)[/quote]

Præcist. :-)

  • 0
  • 0

Husk også at få isoleret fornuftigt under gulvplan. Selv lecablokke med flamingoindsats, samt indvendig kantisolering af betondækket
sikrer ikke effektivt mod kuldebroer direkt ud i jorden.

Jeg sad faktisk og funderede (høh!) netop det med kuldebroer nedaf mens jeg ventede på en computer for lidt siden.

Der kommer et blogindlæg om det, når jeg når ned til fundamentet.

  • 0
  • 0

Isolér hele vejen rundt om fundamentet - også under fundamentet - og op til isoleringen i ydervæggen. Afhængig af belastning på fundamentet bruges XPS i en passende styrkeklasse umiddelbart under fundamentet og 100 mm ud på hver side af fundamentet.

Lad mig formulere det nogenlunde klart:

Der skal dælme gode argumenter til for at overtale mig til at fundere et hus ovenpå skumplast, ikke mindst så relativt tæt på en jernbanes vibrationer.

  • 0
  • 0

Er det overhovedet nødvendigt at isolere et gulv mod jorden, hvis man i stedet isolerer 1 meter ned langs fundamentet. Det kan jo så give et rigtig godt varmelager til udjævning af temperaturen.
Er der nogle her som har nogle tal for varmetransporten ved sådan en løsning for f.eks 200m2 kvadratisk gulv. 1m jord/grus/sten må isolere ret godt hvis der ikke er strømmende vand.

  • 0
  • 0

Citat PHK:
------"Lad mig formulere det nogenlunde klart:
Der skal dælme gode argumenter til for at overtale mig til at fundere et hus ovenpå skumplast, ikke mindst så relativt tæt på en jernbanes vibrationer."------

Ringfundamentet, inkl. fundamenterne for de bærende vægge støbes altid på bærende grund. Isolering lægges under gulvpladearealet, som støbes ovenpå ringfundamentet. Også betongulvpladen bliver forsynet med armering, hvis ikke man anvender moderne stålfiberbeton (Stahlfaserbeton)
/ Steel fibre-reinforced shotcrete.

Vibrationer fra jernbanen kan dermed ikke forplante sig fra jorden op til husets gulve.

Ud over isolering under betongulvet bliver der selvfølgelig også lagt isolering ovenpå gulvet i de enkelte rum inden den "svømmende" betongulvplade støbes.

Huset er dermed absolut ikke "funderet på skumplast"

  • 0
  • 0

Er det overhovedet nødvendigt at isolere et gulv mod jorden, hvis man i stedet isolerer 1 meter ned langs fundamentet. Det kan jo så give et rigtig godt varmelager til udjævning af temperaturen.
Er der nogle her som har nogle tal for varmetransporten ved sådan en løsning for f.eks 200m2 kvadratisk gulv. 1m jord/grus/sten må isolere ret godt hvis der ikke er strømmende vand.

Ja, man skal isolere under betongulvet og i udgangspunktet også under fundamentet, sådan at isoleringen kommer hele vejen rundt. Sundolitt har et system til sådanne isolerede fundamenter. Men man behøver ikke at bruge Sundolitt's system. Jeg ved ikke om man kan uploade en PDF tegning her - eller ville jeg gerne uploade et snit i et hus, for at vise hvad jeg mener. Jeg vil dog tro at det afhænger lidt af om man vælger et pladelignende fundament som jeg lægger op til eller om man vælger den gammeldags type, hvor man laver et stribe fundament, der går minimum 900 mm ned i dybden. Men efter dagens standard må man helst have (godt med) isolering under betongulvet og også have isolering under fundamentet. Hvis man vil gøre det rigtigt godt lægger man 150-200 mm leca under isoleringen, hvor leca'en så fungerer som kapilarbrydende lag (samtidigt med at det giver en ekstra isolering, hvilket jeg dog ikke plejer at regne med, når jeg regner U-værdien for terrændækket). Yderligere også fortsætte isolereringen ud fra fundamentet vandret ½-1 m ud. Det kalder de telesikring i Norge, sikkert ikke nødvendigt i Danmark, men kunne give en ekstra god isolering af fundamentet / soklen.

  • 0
  • 0

[quote]Isolér hele vejen rundt om fundamentet - også under fundamentet - og op til isoleringen i ydervæggen. Afhængig af belastning på fundamentet bruges XPS i en passende styrkeklasse umiddelbart under fundamentet og 100 mm ud på hver side af fundamentet.

Lad mig formulere det nogenlunde klart:

Der skal dælme gode argumenter til for at overtale mig til at fundere et hus ovenpå skumplast, ikke mindst så relativt tæt på en jernbanes vibrationer.[/quote]

Hvis du vil lave et hus efter dagens standard og evt. efter 2015 eller 2020 standarden, så er du nødt til at tænke i de baner. XPS isolering har en meget god trykstyrke. XPS400 som jeg har brugt i snittet herunder har en langtids trykstyrke på 180 kN/m2 svarende til 18000 kg/m2. Man kan få helt op til XPS700, der har en trykstyrke på 250 kN/m2. Så styrken af XPS er overhovedet ikke noget problem. Du ser også af snittet at dette er et betonhus - og at jeg fordeler belastningen over et 700 mm bredt fundament. Ok jeg tror ikke man kan uploade PDF, eller kan ikke finde ud af hvordan - så I får et "billede" af tegningen. Se dette link: [IMG]http://i744.photobucket.com/albums/xx81/Th...]

  • 0
  • 0

"Ringfundamentet, inkl. fundamenterne for de bærende vægge støbes altid på bærende grund." Ja, med isolering under.
"Ud over isolering under betongulvet bliver der selvfølgelig også lagt isolering ovenpå gulvet i de enkelte rum inden den "svømmende" betongulvplade støbes." Det her forstår jeg ikke hvad du mener?

"Huset er dermed absolut ikke "funderet på skumplast"" Jo efter dagens standard bør man tænke i de baner hvor isoleringen føres hele vejen rundt.

  • 0
  • 0

der skal dække gode argumenter til for at overtale mig til at fundere et hus ovenpå skumplast, ikke mindst så relativt tæt på en jernbanes vibrationer.

Nu ved jeg ikke om du har set den film om Sundolitt F Sokkel jeg smed længere oppe i tråden, men det system løser helt eminent problemerne med kuldebroer langs fundamenter, og radon sikring gøres ikke mere elegant end her.

De plader der ligges under fundamenterne er Sundolitt MX400, det er et helt anderledes fast stift produkt end en std flamingoplade.

  • 0
  • 0

Citat PHK:
------"Lad mig formulere det nogenlunde klart:
Der skal dælme gode argumenter til for at overtale mig til at fundere et hus ovenpå skumplast, ikke mindst så relativt tæt på en jernbanes vibrationer."------

Ringfundamentet, inkl. fundamenterne for de bærende vægge støbes altid på bærende grund.

Læs lige hvad jeg svarede på...

  • 0
  • 0

Hvis vi taler et pladefundament kan jeg nok bedre overtales til at isolere under det, men indtil jeg ved noget mere om mine jordbundsforhold kan jeg ikke tage stilling til spørgsmålet.

  • 0
  • 0

Hvis vi taler et pladefundament kan jeg nok bedre overtales til at isolere under det, men indtil jeg ved noget mere om mine jordbundsforhold kan jeg ikke tage stilling til spørgsmålet.

Ja præcist. Der er forskel på pladefundament og dybdegående stribefundament. Pladefundamentet har den fordel at belastningen spredes over et større areal, hvilket kan være en fordel ved tvivlsomme jordbundsforhold - f.eks. måske hvis man skal længere end f.eks. 1 m ned for at komme under de blødere jordlag. Pladefundamentet har yderligere den fordel at man skal bare grave ned til undersiden af isoleringsniveauet, evt. 150-200 mm mere, hvis man vælger at lægge et lag leca, grus, sprængsten eller lignende under isoleringen. Ved stribefundamentet skal man grave dybere ned i en rende.

  • 0
  • 0

Citat PHK:
------"Lad mig formulere det nogenlunde klart:
Der skal dælme gode argumenter til for at overtale mig til at fundere et hus ovenpå skumplast, ikke mindst så relativt tæt på en jernbanes vibrationer."------

Ringfundamentet, inkl. fundamenterne for de bærende vægge støbes altid på bærende grund.

Læs lige hvad jeg svarede på."-------

Nå, så blev min anmerkning misforstået. Et fundament (Streifenfundament) er noget helt andet end en bærende gulvplade (Bodenplatte). som ikke ligger på frostfri grund.

  • 0
  • 0

Det kalder de telesikring i Norge, sikkert ikke nødvendigt i Danmark, men kunne give en ekstra god isolering af fundamentet / soklen.

tele på norsk svarer nok til "tjäle" på svensk. Det er det at jorden fryser om vinteren og tør op om sommeren. Det gør at alting rykker sig. Den omtalte isolering er så med til at sikre at laget under det ikke skifter mellem frossent og optøet hvorved huset står stabilt.

  • 0
  • 0

Hvorfor ikke bare grave en rende og stikke oprindelige plastic forskallingsvæksektions dimser ned i renden.
Væg og fundament i et.

Det giver samtidig muligheden for at flytte rundt på sektionerne. Man skal bare grave en ny rende.

  • 0
  • 0

Hvorfor ikke bare grave en rende og stikke oprindelige plastic forskallingsvæksektions dimser ned i renden.
Væg og fundament i et.

Det giver samtidig muligheden for at flytte rundt på sektionerne. Man skal bare grave en ny rende.

Idéen er måske udmærket. Men det er ikke plastic, det er EPS og hvis det er grå EPS er det EPS med grafit. Jeg synes det virker forkert at kalde det for plastic. Lad os kalde tingende ved rette navn.

  • 0
  • 0

Magnus har en glimrende artikel-serie i dagens avis om bromerede flammehæmmere der spredes overalt fra Arktis til gravide kvinders blod.

Han påpegede EPS til byggeanvendelser er storforbruger af disse miljøskadelige bromerede flammehæmmere.

Det tæller naturligvis på minus-siden også.

  • 0
  • 0

Ja, det kunne man måske sige - især når EPS'en i dette system er så tæt på det indvendige miljø. Lukket inde i en betonsandwich væg bygget af elementer, er det formodentligt ikke noget problem.

  • 0
  • 0

Jeg forholder mig alene til den indvendige vægbeklædning.

I artiklen står:
"For det andet har jeg ikke lyst til at experimentere med hvordan man hænger ting op i en gipsplade med 5cm skumplast bagved.

Der findes en "ensidig" variant af dette byggesystem, hvor inderforskalningen udgøres af en krydsfiner-plade, ..."

Der findes en række andre pladeprodukter, fibergips, der er betydeligt bedre til fastgørelse, ophængning mm. www.fermacell.dk er et af produkterne,og www.knaufdanogips.dk leverer også plader med samme egenskaber.

Styrke: 200 kg/m2, og afhængig af pladetykkelse over 25 kg træk pr. skrue.

De findes i 12 mm+ tykkelsen, og opsættes ligesom gipsplader. Kan opsættes enkelt eller dobbelt, afhængig af konstruktion. Visse ophæng, fasgørelse mm. kræver ikke plugs, man skruer direkte i væggen.

Kan ikke lige greje hvordan gipspladerne sættes op (direkte på en eps-væg), da de vel normalt opsættes på stolper, metal eller træ, men på den måde adskiller alm. gips og fibergips sig nok ikke.

mvh.

  • 0
  • 0

Det er noget af en påstand, men ideen er at selv med uendelig tykkelse isolering bliver Uværdien = Lambda/Rkugle W/m2K.
Det var et overraskende resultat, og betyder at en halvkugle som jorden under huset kan tilnærmes til, har begrænset isolering.
Derfor er det altså en god ide at lægge noget isolering et eller andet sted under gulvene/fundamentet.
I astronomisk sammenhæng betyder det, at varmetabet fra jordens indre er det samme uanset planetens størrelse, kun bestemt af hvor du lægger kugleskallen om det indre.
Med endelig isolering bliver U forøget med R2/(R2-Rk)

  • 0
  • 0

Det var et overraskende resultat, og betyder at en halvkugle som jorden under huset kan tilnærmes til, har begrænset isolering.

Jeg ved ikke lige hvorfor jeg skulle finde det overraskende ?

Det relevante spørgsmål er energitransporten og uanset retningen skal der isoleres imod alt hvad der ikke er omkring 21 grader varmt, hvad enten det er jord, vand eller luft.

Men i teorien kunne man naturligvis godt lave et udvendigt isoleret ringfundament ned i 500-700 meters dybde og så spare isoleringen under gulvet ved at varme denne jordsøjle op til 21 grader.

Det er nok en mere relevant ide på Island eller Hawaii

  • 0
  • 0

Jeg var ude og gå tur med min viv og så et hus der havde fået taget og garagen plastret til med solceller og så kom jeg til at tænke på dig af alle PHK :o)

Huset så ikke kønt ud, målt med alle målestokke. Rent klamp.

Jeg funderede over og gik ud fra at du sikkert ville udvide dit sommerhuseksperiment, med solceller på dit nye hus......du har talt om at få en arkitekt på projektet, hvilket vil være klogt....hvis det så er således som jeg gætter ovenfor, ville det nok være en god ide at arkitekten viste hvorledes sådanne elementer så ud, så han kunne præsentere dig for nogle forslag.

  • 0
  • 0

Hvorfor ikke udnytte at der er 5cm EPS isoleringsskum på indersiden af væggen?
Så vidt jeg kan se bliver det set som en ulempe, men jeg ser det som en fordel hvis man vil bruge beton´en i væggen som et varmelager sammen med fx solvarme eller en brændeovn med vandvarmer.

Det kan i hvert fald bruges sammen med gulvvarme hvor fremløbstemperaturen er lav. Her ligger man normale gulvvarmeslanger til væske i gulvet men derudover ligger man også gulvvarmelanger i betonen i væggene. Man kan enten køre de to "loops" sammen således at man køre med den samme temperatur i væggene og gulvet til brug for døgnudjævning, eller man kan lade væggene være varmere end gulvet enten ved at lade vandet løbe igennem væggene først eller lave et sperat loop der er varmere og derved bruge beton´en i væggene som et decideret varmelager. Der er selvfølgelig grænser for hvor varmt man kan have beton´en i væggene, men tror godt at 40gr kan lade sig gøre som er 10gr varmere end gulvet.

  • 0
  • 0

Jeg så udsendelsen forleden dag om sjusk i lejligheder med gulvvarme.
Den måde det var lavet på var meget langt fra min forestilling om det.
Det var blot varmeslanger under gulvbrædderne, hvor jeg troede at det også indebar en vis mængde tungt materiale. Selv hvis det var udført korrekt lignede det en discountløsning.
Måske er jeg galt på den, men det lignede slet ikke det man hører om gulvvarmens fortræffeligheder og lange tidskonstanter.
At så moderne byggemetoder kræver at man bruger stålarmerede slanger, der ikke punkteres af søm, er en helt anden historie.

  • 0
  • 0

Det lyder i hvert fald forkert - jeg så ikke udsendelsen. Normalt laver jeg terrændækket i en eller anden passende tykkelse og ovenpå dette et 50 mm afretnings beton lag. Heri kan man så lægge gulvvarmen. Ovenpå kan man så lægge parketgulvsunderlag og parketgulv. Hvis gulv konstruktionen er i træ, vil jeg normalt gøre følgende, fra neden:
1) Trækonstruktionen - den bærende gulv konstruktion.
2) 22 mm spånplade med spor til gulvvarmen.
3) F.eks. gulvgipsplader i et eller to lag afhæng af brandklasse og lydkrav.
4) Uldpap, eller hvad det nu hedder - underlaget for parketgulvet.
5) Parketgulv.
(Dette er selvfølgelig ikke hele konstruktionen, der er jo også et loft på undersiden).

  • 0
  • 0

Jeg har ikke set udsendelsen - men gulvvarme lagt på strøer er ganske normalt. Jeg hørte de havde lavet en del dumme fejl(varmeplader der overlappede - og så skruet gulvet fast - uden at være sikker på de IKKE ramte varmeslangerne :)

Et støbt dæk med varmeslanger i, har den ulempe at det typisk tager ~24 timer at blive varmt og er lige så længe om at slukke igen. Det kaldes også tung gulvvarme.

Gulvvarme på strøer er det man kalder let gulvvarme - fordi det reagerer hurtigt på at man slukker/tænder.

I vores nybyggede hus (~lavenergi 1) med store vinduer mod syd, tør vi ikke bruge andet end let gulvvarme - da vi vil få stor solopvarmning i forår og efterårsperioderne - og der ville tung gulvvarme betyde at vi vil skiftesvis fryse/svede - fordi reaktionstiden er alt for lang, set ifht. de temperaturskift man får med en god del glas - vendt stik syd :)

  • 0
  • 0

Gulvvarme på strøer er det man kalder let gulvvarme - fordi det reagerer hurtigt på at man slukker/tænder.

Når huset er så velisoleret, behøver gulvet vel ikke at være meget varmere end stuetemperaturen, og så regulerer varmeafgivelsen på det nærmeste sig selv.
Det skulle derfor ikke være nødvendigt med nogen hurtig regulering.
Med et tungere gulv, ville solvarmen heller ikke slå så hurtigt igennem, da gulvet optager noget af varmen.
Faktisk har jeg svært ved at se ulempen ved tung gulvvarme under nogen omstændigheder. Måske lige bortset fra hvis man ønsker at variere på indetemperaturen over kortere tid.

  • 0
  • 0

Hvorfor ikke udnytte at der er 5cm EPS isoleringsskum på indersiden af væggen?
Så vidt jeg kan se bliver det set som en ulempe, men jeg ser det som en fordel hvis man vil bruge beton´en i væggen som et varmelager sammen med fx solvarme eller en brændeovn med vandvarmer.

.

Det er ikke særlig smart at bruge betonen på den kolde side af isoleringen som varmelager. Faktisk decideret håbløst, fordi der er isolering mellem 'varmekilden' og den indeluft, du vil varme op. Og fordi der er mindre isolering mellem varmelageret og den udeluft, du absolut ikke vil varme op.

Så sammenfattet - det betyder bare et større varmetab end at holde varmen på indersiden af isoleringen.

  • 0
  • 0

Jeg har fravalgt isobyg pga. prisen. Har købt et sæt brugt modulforskalling, støber det hele op in-situ og klæber 230mm s80 flamingo på det hele. Ingen kuldebroer osv.. Indvendig kommer det til at stå i beton med forskallingsbræddernes profil på langs og i bunden lægger jeg en 50x50mm træprofil i hvor der efterfølgerne skal trækkes strøm og lukkes med fodlisten.. I grove træk.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten