phloggen

Planter over jordvarmeanlæg

Vi er begyndt at trække streger og nu rejser et af de store spørgsmål sig.

"Principielt skal jordvameslangerne ligge under græsplænen" kan man læse alle mulige steder.

Men holder det ?

Det siger sig selv at det ikke er en god ide at placere tusindeårsegen over jordvarmeslangen.

Men hvad med blomter og småbuske ?

Der er to spørgsmål: Hvordan vil det påvirke jordvarmen? og hvordan vil det påvirke planterne ?

For så vidt jordvarmen har jeg meget svært ved at se at det kan gøre nogen forskel om det er græs eller f.eks stauder.

I praksis er jordvarme solvame og de øverste adskellige meter af jorden har som gennemsnitstemperatur den lokale klimatiske årstemperatur og det meste af den energi man hiver ud kommer fra vandet i jorden, mere end jorden selv.

Jeg er faktisk ikke engang sikker på at jeg kan overbevise mig selv om det gør en forskel at der er skygge eller ej over jordvarmen, tværtimod, solbeskinnet jord er typisk mere tør end jord der ligger i skygge.

Men hvad med planterne ?

Gør det nogen forskel for deres rodmiljø ? Tager det længere tid før jorden tøer op om foråret ?

Der er tilsyneladende ingen hjælp at hente hos sagkundskaben, det er ikke noget TI f.eks har undersøgt.

Er der nogen der har erfaringer fra egne anlæg ?

Emner : Jordvarme
Poul-Henning Kamp er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

På B93s baner over for Svanemølleværket blever der for nogle år siden gravet nye fjernvarmeledninger ned. Bagefter lagde man selvfølglig græsset på fodboldbanerne på plads igen. Det er tydeligt, at varmen fra fjernvarmeledningerne påvirker græsset (og sneen om vinteren). Det er dog den omvendte varmestrøm, men siger måske alligevel noget om, hvad du kan forvente.

Med hensyn til planternes art, giver stauder måske mere skygge, derfor mere fugt end græs og derfor bedre varmeledning.

  • 0
  • 0

Det korte svar er. Ja det hæmmer væksten lidt.

De to primære grunder til at man vil have dem under græs plæner er:

        De er nemmer at grave i (både ved installation, og evt rep.)  
        De har ikke rødder der når ned og ødelægger varmerørene
  • 2
  • 1

Måske har du overvejet det, men der er en del fordele ved at gøre det lodret. Og du har ingen problemer med manglende vækst, overgravede ledninger, etc.

http://geodrilling.dk/lodret-jordvarme/oek...

Minder mig om denne:

.30. jun 2009, Robot på larvefødder borer jordvarme skråt ned under haven. En tysk maskine, der kan bore jordvarmeslanger i alle retninger i haven som trærødder, er blevet klar til danske jordbundsforhold: http://ing.dk/artikel/robot-pa-larvefodder...

.16. mar 2012, Ægtepar installerede deres jordvarmeanlæg selv. Bo og Karen Margrethe Madsen sydvest for Aarhus takkede nej tak til en installatør og installerede selv et komplet jordvarmeanlæg med hjælp fra en bekendts rendegraver. Nu sparer de 90 procent af varmeregningen. http://ing.dk/artikel/aegtepar-installered... Citat: "... I alt har parret investeret 100.000 kroner i jordvarmeanlæg og centralvarme. Heraf er de 65.000 kroner gået til varmepumpen, hvilket er en noget lavere sum end det tilbud på 220.000 kroner, som de modtog fra en pumpeinstallatør. Det færdige anlæg leverer i gennemsnit 4,3 kWh varme per kWh el hen over året. Samlet set sparer familien over 30.000 kWh el om året, hvoraf jordvarmen i sig selv leverer over halvdelen af den samlede besparelse, hvilket giver en tilbagebetalingstid på ca. tre år. ..."

.14. feb 2012, Hvilken effekt har frosten på jordvarmeinstallationer?: http://ing.dk/artikel/hvilken-effekt-har-f...

Jordvarme/kuldereservoir?: .5. mar 2011 Ny opfindelse skaber gratis strøm: http://ing.dk/indhold/155122

  • 0
  • 1

Måske har du overvejet det, men der er en del fordele ved at gøre det lodret. Og du har ingen problemer med manglende vækst, overgravede ledninger, etc.

http://geodrilling.dk/lodret-jordvarme/oek...

Hej Lars

Det er en dårlig ide at bore dybt lodret (eller også skal man bore meget dybt fx 3km...):

.30. jun 2009, Robot på larvefødder borer jordvarme skråt ned under haven. En tysk maskine, der kan bore jordvarmeslanger i alle retninger i haven som trærødder, er blevet klar til danske jordbundsforhold: http://ing.dk/artikel/robot-pa-larvefodder... Citat: "... Jordvarmeanlæg får ny energi om sommeren. Den tyske boremaskine er kun beregnet til at bore ned til 40 meter, fordi det ikke er meningen at udnytte varmen fra jordens indre, men den naturlige varme lige under overfladen. Ved at holde sig i de øverste lag undgår jordvarmeanlægget at være ubrugeligt efter en årrække, fordi hele området er blevet koldt, som det er tilfældet i dybe lodrette boringer i klipper. Ved skrå boringer i de øverste jordlag vil årstidernes temperatursvingninger tilføre jorden varme igen i sommerperioden. ..."

  • 0
  • 3

Prioriter hestekræfter - for et jordvarmeanlægs vedkommende er hestekræfter og 'areal med jordslanger', langt hen ad vejen, proportionale.

Ydermere her flere m^2 opsamlingsareal den fordel at man holder en højere jord-gennemsnitstemperatur sidst på fyringssæsonen, hvor jorden er koldest. Dette betyder at anlægget kører med en højere COP og med mindre stress.

Et overdimensioneret areal betyder at man har flere strenge - typisk 150 - 200m stykket. Hvis man har reduns på mængden af strenge, så er det heller ikke verdens største katastrofe hvis én streng bliver utæt i fyringssæsonen. Så isoleres denne blot fra og anlægget kan køre videre, indtil jorden er blevet blød og medgørlig igen.

Spørgsmålet om græs vs. buske i realiteten gør den store forskel - kender jeg ikke et empirisk svar på.

  • 0
  • 0

Med lidt personlig erfaring med omlægning af eksisterende haver (hvilket PHKs have nok bliver en gang) så skal man være påpasselig med hvilken type buske man planter.

Afhængigt af typen kan de små, og i sig selv uskadelige, rødder gøre stor skade ved en fremtidig oprivning af disse.

Addendum: Jeg er ikke plantemand, måske er det en fejlvurderet risiko, men undersøg da rod-typen på busken hvis der lægges varmerør under den. Det kan måske være givet godt ud om 20 år, at røranlægget er intakt ved "ommøblering" i haveregionen.

  • 0
  • 0

Det er en dårlig ide at bore dybt lodret (eller også skal man bore meget dybt fx 3km...):

Læs lige linket, der er velkendt og afprøvet. Der er masser af boringer i DK, hvor det virker upåklageligt. Og som de skriver op til 250 meter, men ofte meget mindre. 3 km er jo nok til at finde olie! Hvis man er så heldig at der er grundvand, får man en meget bedre virkningsgrad. Men det er sikkert et godt argument at man ved en stor grund ikke har så stor en fordel af det at det opvejer den ekstra omkostning! PS. det er stort set den eneste metode man bruger i fx Schweiz, da grundene her er netop ofte er små og man ofte skal igennem noget klippe, etc.

  • 1
  • 1

Jeg kan godt forstå folk gør det hvis de har en frimærkegrund, men vi har pladsen til et horizontalt anlæg så det giver meget mere mening.

I Sverige er der vist ikke mange der laver andet end lodrette boringer. Se http://sv.wikipedia.org/wiki/Bergv%C3%A4rme for detaljer. Din frimærkegrund skal være meget lille for ikke at kunne tage en boring på 5-6 tommer! ;-)

Fordelene ved at hente varmen fra dybere liggere lag (end det som umiddelbart påvirkes af sommerens solvarme), er jo flere:

  1. Man undgår totalt fremtidige gener ved rødder, andre jordarbejder etc.

  2. Man "fryser" ikke jorden sådan at påskeliljer og kartofler kan trives før det bliver efterår.

  3. Ved almindelig "flad" jordvarme henter man varmen i et jordlag som er op til 10-12 C koldere end ved en dybdeboring. Hver grad påvirker varmepumpens effektfaktor temmelig meget! I DK kan man måske trække 1 C fra, men det er der sikkert nogen der kan sige noget mere præcist om!

Hvis man googler efter svenske leverandører (mange er ret aktive i DK!), så kan det være godt at vide at de kalder det "bergvärme", altså hvis varmepumpem henter varmen fra en dybdeboring!

John Larsson

  • 1
  • 2

Jeg har gennem et stykke tid fulgt med i PHK's blog, da indlæggene fra mit perspektiv er interessante og velovervejede, også selvom jeg som økonom i mange tilfælde ikke fatter en dyt når det bliver for teknisk.

Derfor glæder det mig også, at der for en gangs skyld er et emne, hvor det giver mening for mig at skrive en kommentar.

Sagen er den, at jeg er direktør i firmaet GeoDrilling, som der linkes til længere oppe. Jeg arbejder med lodret jordvarme til dagligt og vil derfor gerne give mit besyv med:

Lars Christoffersen, tak for dit link til vores side, jeg er glad for at mit arbejde med at beskrive vores løsning, er værd at henvise til.

Glenn Møller-Holst, du nævner artiklen "Robot på larvefødder borer jordvarme skråt ned under haven" i din kommentar med titlen "Lav det skråt?". Lige præcis den artikel er nok den jeg helst ville se blive pillet af nettet, når det drejer sig om jordvarmeboringer. Der er en lang række fejl i artiklen, både i forhold til sammenligningen med lodret jordvarme og priserne på de skrå boringer. For at gøre en lang historie kort, så købte Himmerlands Energiforsyning (HEF) sådan en boremaskine, hyrede brøndborerfirmaet MD Multiflex til at bore med maskinen, og solgte løsninger gennem Dansk Varmepumpeindustri (DVI), hvor Himmerlands Energiforsyning er medejer. MD Multiflex er gået konkurs i januar måned, alle spor efter løsningen er slettet fra HEF's hjemmeside, og ringer man til DVI kan man få fortalt at de har droppet løsningen, da den leverede skuffende resultater. I stedet forsøger DVI sig nu med traditionelle lodrette boringer, ligesom dem vi laver, hvis de da ikke kan få overtalt kunden til at vælge vandret jordvarme eller luft/vand. Så lad venligst ikke den artikel have nogen vægt i eventuelle overvejelser.

Glen Møller-Holst, du henviser specifikt til en passus i artiklen om, at det er en fordel at holde sig i de øverste lag, så man undgår at boringen bliver ubrugelig efter en årrække. Men det vigtigste at understrege i den passus er "dybe lodrette boringer i KLIPPER". Her henvises der til det svenskerne kalder "bjergvarme". Det er meget udbredt i Sverige, men det eneste sted i Danmark hvor man laver lodrette boringer på den måde er på Bornholm, hvor de har klipper. Det er ikke den måde vi laver lodret jordvarme på i resten af landet. Men uanset om man laver vandret jordvarme, lodret jordvarme eller bjergvarme, så skal det dimensioneres rigtigt ellers fryser det! Jeg er derfor ikke enig i din indledende kommentar om at det er en dårlig idé at bore lodret. Vi har lavet over 250 boringer i Danmark pt. og mit indtryk er at vores kunder er rigtig glade for deres boringer. Vi har fået lavet en video med en af vores kunder, der tilfældigvis også er en af de få eksperter vi har på området i Danmark: http://geodrilling.dk/lodret-jordvarme/ref...

Og så til PHK's spørgsmål i blogindlægget.

Du rører et område som der er utroligt lidt viden om, men som der er mange holdninger til. Jeg har på et tidspunkt haft ringet til Leopold Rullegræs, fordi jeg havde hørt fra tredjemand at han ikke ville garantere for at rullegræs kunne gro oven på jordvarmeslanger. Det viste sig dog at han ikke var så kategorisk, som jeg havde hørt. Men han ville gerne fortælle om hans meninger om plantevækst i forhold til jordvarmeslanger. Det første argument han kom med var det samme som Jens Krabbe har skrevet som første kommentar på dit indlæg. Leopold forklarer at man på alle danske stadions, hvor man vil sikre de bedste vækstforhold, installeres der varme i banen. Med vandret jordvarme gør man det modsatte, hvilket naturligvis medvirker til at forkorte vækstperioden. Det afhænger selvfølgelig af hvor mange meter slange der er i forhold til varmepumpens størrelse. Dernæst skal man være opmærksom på, at når slangerne graves ned bliver jorden vendt, således at overfladen vil indeholde en større mængde "råjord", der giver planter sværere vækstbetingelser. Det løser sig dog med tiden. Jeg har også talt med en kunde, som havde forhørt sig om emnet på et landbrugscenter, og her var meldingen at det absolut ingen indvirkning havde på væksten.

Svaret på dit spørgsmål er nok "det kommer an på...". Hvor stor skal varmepumpen være? Hvor meget skal den køre? Hvor mange meter slange påtænker du at grave ned? Hvor dybt vil du lægge slanger?

Som du selv skriver, I har pladsen til vandret jordvarme, derfor giver det mest mening. Du har sikkert overvejet det, men lad mig alligevel pege på de områder, som er vigtige at overveje på lidt længere sigt, når du skal vælge om vandret jordvarme er vejen frem: - Er din grund så stor, og ligger den så tæt på en by, at der på et tidspunkt kunne blive tale om at udstykke en separat grund? I så fald er det træls, at have sine jordvarmeslanger liggende på hele arealet. - Kan du forestille dig, om det kunne blive aktuelt at bygge til om 5, 10 eller 15 år? - Kunne du eller din bedre halvdel finde på at der skal bygges en stor terrasse, et skur, eller andet som kunne tænkes at skulle anvende noget af det areal, i lige nu påtænker at lægge slange i? - Kunne det tænkes at du kunne have et kølebehov? Jordvarmeboringerne holder en gennemsnitstemperatur typisk mellem 2-10 grader, og det giver nogle muligheder for passiv køling, hvis du f.eks. vil køle et viktualierum, nogle solceller, eller nogle opholdsrum i huset. - (Og den helt vilde: Kunne det tænkes at vi i nær fremtid kunne lave strøm med en stirlingmotor, der får varmen fra solfangere og kulden fra boringer? :) )

Selv skal jeg til at bygge et 210 m2 BR2015 hus, som bliver forsynet fra boringer. Her arbejder jeg med at få køleflader på ventilationsanlægget så vi sikrer at rumtemperaturen om sommeren bliver udholdelig. Samtidig skal vi have kølet et viktualierum fra boringer. Og hvis jeg kan finde en smart løsning, så vil jeg se om jeg kan nedkøle mine solceller, for en længere levetid og måske en bedre ydelse.

Til slut en lille opfordring, hvis der er nogen her, som er interesseret i at komme ud og se hvordan borearbejdet foregår. Vi er i Jægerpris i næste uge, hvor der er mulighed for at komme ud og kigge. Ugen efter er vi i Grindsted (nær Billund). For at få en invitation, udfyld formularen på denne side: http://geodrilling.dk/boringer-til-jordvar...

Og nu jeg alligevel skriver herinde, så tak til PHK for en spændende blog, og tak for det software du har stillet gratis til rådighed, ikke mindst Varnish.

  • 17
  • 0

Jeg kan desværre ikke bidrage med egne erfaringer, da jeg har ikke jordvarme.

Spørgsmålet er tidligere stillet og besvaret ovre på havenyt.dk.

http://www.havenyt.dk/spoergsmaal/anlaeg/1... http://www.havenyt.dk/forum/fri_debat/1267...

Det er Sten Porse der har svaret på det første link. Han er en kapacitet derovre. Denne gang rammer han dog ikke bolden helt rent. Andet link giver lidt flere råd men med den sædvanlige snik-snak som ethvert andet forum. Hvert sogn sine trolde?

Men hvad med planterne ?

Gør det nogen forskel for deres rodmiljø ? Tager det længere tid før jorden tøer op om foråret ?

Jeg læste et sted om et anlæg der var underdimensioneret. Ejeren kunne se græsplænen hæve sig over slangerne om vinteren, pga af is omkring hans kollektorslanger. Det var det samme sted hvor græsset efterfølgende groede bedst om sommeren, sandsynligtvis fordi 'permafrosten' løsnede/løftede jorden, dvs. forbedrede den, gjorde den tilgængelig for rødder.

Mit eget gæt er at du kan ignorere, eller måske slet ikke erkende, den forsinkelse der måtte være i begyndelsen af vækstsæsonen. For en permakultur (træer, bærbuske, stauder) så vælger de jo selv hvornår det er forår. -Svaret for dem kan vel efterprøves eksperimentelt, plant noget ovenpå slangerne og noget udenfor. Så har du svaret om en del år?

For jordtemperaturen i grønssagsbedet, så er der geografiske forskelle og forskelle på ler og sandjord, læforhold, skrånende grund og så videre. Jordfrosten slipper imo også jorden hurtigere under træer og langs hække, hvor udstrålingen er mindre. (Der er også her mit græs først begynder at gro). Tidspunktet hvor du kan komme i jorden afgøres af hvornår den er tjenelig. Det er en kombination af temp, vandindhold og jordkvalitet (porøs, krummestruktur). Tidspunktet kan fremskyndes med vinterdække (at sprede kompostbunken ud over bedet). I år var rådet allerede i uge 11 at fjerne det meste. Man kan sætte turbo på med klar plast i perioden efter. Det er sikkert altsammen korrekt.

For mig selv, så er det største problem/forsinkelse min egen latency, dvs. at ramme dagen for at plante og så. For spinat og salat skal den rammes to gang, så man får både første hold og sidste hold der vil spire, gro og ikke løbe i stok. Jeg har mest fokus på første hold, hvor tanken får mine tænder til at løbe i vand, men selv med den motivation, så kan jeg ikke være over det hele tiden. Spiretemperaturerne finder du her.

Jeg ville ikke betænke mig for at have kollektorslanger under mit grønsagsbed, og jeg kan slet ikke se noget problem andre steder i haven, egetræet og valnødden undtaget, Jeg ville nok heller ikke plante bambus ovenpå slangerne med tanke på at det maskinelt er svært at flå rødderne fra hinanden, men jeg vil ikke plante bambus nogen steder. De sidste år har været tørre, mest tydelig i nærheden af mine træer. Jeg tænker at det nok ikke er småting de suger, og måske en grund til ikke at prioritere slanger i deres nærhed.

"Principielt skal jordvameslangerne ligge under græsplænen" kan man læse alle mulige steder.

så det? Græs har rødder cirka som klippehøjden på græsslåmaskinen. Derunder er det ofte noget kompakt jord. Jeg skal snart inddrage mere græsplæne til udvidelse af bede, men jeg planlægger første år til jordforbedring, før jeg forsøger mig med grønsager, stauder, dahlia osv. Jeg iblander nok lidt stenkløver i grøngødningsblandingen. De grove rødder løsner jorden dybt, og planten har tilnavnet Den biologiske »jordgrubber«..

Tilsvarende grøngødningskur kan være nødvendig når der skal etableres græs første gang rundt om et nyt hus. Traktose er et reelt problem. Jeg tror dog ikke at maskinerne til nedgravning af jordslanger er så tunge, men de roder desværre op, og blander mulden ned og leret op. Det gælder efterfølgende om at få ilt og vand derned asap. Læs dette link hvis du har lerjord.. Det er igen Sten Porse, men nu i storform. Jeg ville være meget mere bekymret i forhold til at genoprette jorden, end dens efterfølgende temperatur.

Jeg tænker at rådet om jordvarmeslanger under græsplænen er afledt af at det ikke gør så meget at ødelægge under-jorden her. Hvis du ønsker vandtransport ned til slangerne, så er det imod min forståelse, at lægge slangerne under græsplænen. Græsplæner er/bliver ofte den ringeste jord med den mindste vandtransport.

Et spørgsmål til phk: Planter kan lide den samme komfort som dig, med udjævnet temp over døgnet. Betonhus skriger nærmest på et 'væksthus'. Har du overvejet et drivhus op af dit hus, og at lade betonen bære dagens varme over i nattens kølighed. Evt. en radiator til frostsikring om vinteren. Billig varme med varmepumpen bringer 'vinterhaven' inden for rækkevide?

  • 4
  • 0

Og deri ligger den store forskel så vidt jeg ved: Der er meget stor forskel på at hive varme ud af grundfjeld, som i sverige, eller ler, grus, kridt eller salt som i Danmark.

Der nu forskel på undergrunden også i Sverige, Der er også ret store områder med tykke sedimentære jordlag, typisk i de gode jordbrugsområder. Entreprenørerne kalder det "bergvärme" uanset om de når grundfjeldet eller ej, og de har alle udstyr til det hele. Som regel er man jo nogenlunde klar over undergrundens beskaffenhed og kan derfor på forhånd give et tilbud på boredydbe og varmekapacitet. Jeg har ingen interesser i at fremme svenske "borebisser", og jeg tror også at Søren Andersen ved at der er nogen af dem der har ret stor erfaring også med den danske undergrund. Jeg kunne også finde på at kigge på Sørens aktiviteter i Jægerspris, ikke fordi jeg selv skal installere noget som helst af den slags, men det er nu altid sjovt at se den slags maskineri!

Hvis du læser den svnske wiki-artikel som jeg henviste til, så kan du se at man opererer med lidt forskellige boredybder, antal hul etc.afhængig af netop udergrundens struktur.

John Larsson

  • 1
  • 2

Jeg er plantemand, og har lavet er drivhus med gulvvarme og solfanget under taget, beskrevet på en hjemmeside, som jeg ikke vil reklamere for her.

Min erfaring er, at jord er en meget dårlig varmeleder. Når cirkulationspumpen starter er forskellen på ind- og udløb i gulvvarmen 8-10 grader, men i løbet af en halv times tid er forskellen nede på typisk 2 grader. På en solskinsdag i Påsken kom jordtemperaturen i 25 cm dybde op på 17,5C og holdt drivhuset frostfrit selv om der var frost udenfor.

Jeg tvivler på, at der vil være en effekt på planter over jordledningen, indstråling og konvektion vil varme vækstlaget. Hvis der var en effekt var det vel kendt fra de efterhånden mange jordvarmeanlæg.

Men du kan jo lægge temperaturfølere i forskellige dybder, jeg bruger DS18B20, med en Arduino er opløseligheden 0,06C, og de er meget nøjagtige.

Et drivhus på betonvæg er en god ide.

  • 2
  • 0

Glen Møller-Holst, du henviser specifikt til en passus i artiklen om, at det er en fordel at holde sig i de øverste lag, så man undgår at boringen bliver ubrugelig efter en årrække. Men det vigtigste at understrege i den passus er "dybe lodrette boringer i KLIPPER". Her henvises der til det svenskerne kalder "bjergvarme". Det er meget udbredt i Sverige, men det eneste sted i Danmark hvor man laver lodrette boringer på den måde er på Bornholm, hvor de har klipper. Det er ikke den måde vi laver lodret jordvarme på i resten af landet. Men uanset om man laver vandret jordvarme, lodret jordvarme eller bjergvarme, så skal det dimensioneres rigtigt ellers fryser det!

Hej Søren

Tak for svar.

Har nu læst noget i:

2011, nr. 4, Geoviden: Jorden som varmekilde: http://geoenergi.org/xpdf/geoviden-4-2011-... Citat: "... et er relevant at skelne mellem 3 forskellige typer jordvarmeanlæg: A) Lukkede systemer med horisontale slanger ca. 1 m under terræn, se figuren ovenfor. B) Lukkede systemer med vertikale slanger monteret i jordvarmeboringer, se ovenfor. C) Åbne systemer med en produktionsboring og en injektionsboring. I princippet som B, men med separate boringer til hhv. produktion og injektion. ... Anlæg med vertikale slanger installeret i jordvarmeboringer kræver stort set ingen plads og meget lidt genetablering, men kan være lidt dyrere i anlægsomkostninger. ... Man skal dog være opmærksom på energibalancen i systemet, da genopvarmningen af jordvolumenet foregår væsentligt langsommere, når man er under den dybde, som er påvirket af årstidsvariationerne (typisk 10–20 m). Systemet kan optimeres ved tilførsel af varme i sommer- perioden, enten i forbindelse med køling i bygninger eller fx via solfangerpaneler. ... [Hvordan dimensionerer I antal udvundet kwh/år/slangemeter?: ] Jordens termiske egenskaber har betydning for hvor meget energi, der kan indvindes i et lukket vertikalt jordvarmesystem. Det drejer sig om parametre som varmeledningsevne, termisk diffusivitet, specifik varmekapacitet, varmestrøm, temperaturgradient og overfladetemperatur m.m. ..."

http://geodrilling.dk/lodret-jordvarme/myter/

Har I temperaturmålinger som funktion af fx 10 år, så man kan se at årsmiddeltemperaturen er "ca. konstant" efter fx 5 år?

Ca. hvor dybt bores der og hvor mange?

Jords specifikke varmeledningsevne - aflæst fra graf: 0,2-2.8 W/m/K: Kilde: http://soilphysics.okstate.edu/software/So...

Dvs i "bedste fald" ca. som granit (fx grundfjeld på Bornholm): 1,73 - 3,98 W/m/K. Kilde: https://web.archive.org/web/20090518175220...

Dvs i "værste fald" ca. som acryl: 0,2 W/m/K. Kilde: http://www.engineeringtoolbox.com/thermal-...

  • 0
  • 2

Hvis man er så heldig at der er grundvand, får man en meget bedre virkningsgrad.

Lige netop grundvandet er nok den væsentligste årsag til at der ikke rigtigt laves lodrette anlæg. Kommunerne er ikke særligt vilde med at få undergrunden perforeret af tusindvis af boringer, som kan trække forurening ned i grundvandet, for ikke at nævne den katastrofe det vil være hvis kølemidlet slipper ud.

Alene af den grund vil man næppe kunne få tilladelse til et sådant anlæg i et område udlagt som sårbart drikkevandsområde.

(Apropos drikkevand, sagde manden fra vandværket at vi skulle passe på ikke at få jordvarmen og vandforsyningen til at ligge for tæt på hinanden :-)

  • 1
  • 0

Præcis! Forurening fra overfalden er slemt for grundvandet, men der sker dog i de fleste tilfælde en vis nedbrydning og forsinkelse (adsorption) af miljøfremmede stoffer gennem de øvre iltrige og biologisk aktive lag. Sker der forurening direkte i de dybereliggende, reducerede grundvandsmagasiner, er omsætningen for de fleste stoffer minimal. Og afværge er stort set umulig. Derfor bør der i lodrette jordvarmeanlæg ikke anvendes miljøfremmede stoffer. DVS. der bør kun anvendes vand - evt. saltvand og muligvis CO2 (tryk-anlæg)

  • 1
  • 0

Som flere indlægsholdere korrekt påpeger er der ikke det fjerneste problem ifm beplantning over jordslanger. Vi redegjorde for nyligt over for Roskilde Kommune:

Input fra Skovplejer:

90 % af træers rødder ligger i det øverste jordlag (10-20 cm). Det gør de primært fordi de behøver ilt, og længere nede i jorden er der iltfattigt. Dvs. rødderne har ikke noget at komme efter i dybden. Man kender til eksempler på rødder der går ind i kloakrør, men det er netop fordi der er både ilt og vand i rørene. Visse træarter sender støtterødder (pælerod) længere ned i jorden, men min vurdering er, at det udelukkende vil være store træer der kommer over 1 meter ned.

I forbindelse med plantning kommer man ikke dybere end ca.60-80 cm, og det gælder plantning af store træer ( med klump). De træer som vi højest sandsynligt skal plante vil være mindre træer, og her graver man ca. 50 cm ned.

Venlig hilsen Frederik Juul Simon Skov og landskabsplejer Certified European Treeworker Certificeret erhvervsklatrer (Prat-Supervisor)) www.traeservice.dk

Input fra Mads Aarup civilingeniør :

        Jordslanger har typisk en garanteret levetid på 50 år og en forventet levetid på 100 år. Materialet er polyethylen (PE) i forskellige trykklasser, densiteter og kvaliteter: PEL, PEM, PEH, PEX og kendes fra blandt andet stikledninger til vand.  

PE slanger er ikke følsomme over for planter og træers rødder, idet materialet er helt tæt og glat. Der findes dårlige erfaringer med kloakrør af beton, som tager skade af rødder, fordi betonen fugter igennem, har utætte samlinger og har porøs overflade, der fremmer røddernes vækst tæt på og ind i rørene og samlingerne. Disse erfaringer kan ikke overføres til PE slanger. Særligt i forbindelse med jordslanger forringes vækstforholdene nær slangerne pga afkølingen.

Jordvarmebekendtgørelsens § 16, stk. 3 foreskriver: "Anlægget må ikke overdækkes på en måde, som vanskeliggør eller hindrer inspektion og reparation af nedgravede dele af anlægget.” Dette gælder i særdeleshed de dele af anlægget, som er eller kan blive servicekrævende, f.eks. fordelerrør, ventiler, udluftere med mere. Disse ting er som regel samlet i en brønd, hvor de kan inspiceres og serviceres uden at skulle grave. Der er ingen behov for inspektion eller vedligeholdelse på løbende jordslange. Den eneste risiko for skader optræder ifm gravning.

Visse træer kan vokse sig store på 50-100år og evt trække jordslangen med op, hvis det vælter under en storm. Tidshorisonten - og de øvrige problemer et faldende træ kan give på grunden - gør at det ikke er et hensyn at tage. Mindre træers og buskes rodnet når ikke ned til slangerne.

Skygge fra et træ er ikke et problem for varmeoptagelsen. Jorden vil alligevel regenerere den varme, som varmepumpen har trukket i løbet af fyrringssæsonnen. Varmen tilføres jorden pga nedbør, konvektion (vind) og sol. Selvom træer absorberer vand fra jorden, kommer der stadig rigeligt med regn, vind og sol til jorden, idet jordslanger dimensioneres til at udnytte mindre end 1/10 af den varme, naturen tilfører jordoverfladen. Dette betyder også, at temperaturforholdene og vækstbetingelserne for beplantning i jorden ikke ændres mærkbart.

Skure og befæstet areal (fliser) forhindrer vand at trænge ned i jorden og bør ikke anlægges over jordslanger. Stenbede, træterrasser, græsarmeringssten og anden gennemtrængelig belægning er derimod OK. Vand er vigtigere for jordvarme end både sol og vind, idet vandet på en gang øger jordens varmekapacitet og varmeledningsevne til gavn for varmepumpens virkningsgrad.

  • 4
  • 0

90 cm's dybde kaldes normalt frostfri dybde, men da gennemsnitstemperaturen i Dk. er godt 8 gr. C, betyder frostfri at temperaturen svinger mellem 0+ og 16-17 gr. C - eller 1 - 2 grader mindre.. Da temperatursvingningen i jorden er forskudt i forhold til lufttemperaturen, måles max. temperaturen omkring 1. oktober og således min. temperaturen i nærheden af 1. april. Derfor er et jordvarmeanlæg med jordslanger en rigtig god idé om efteråret - men om foråret er et luft-vand anlæg betydeligt bedre. Især fordi slangerne gennem de kolde måneder har kølet jorden yderligere ned, så COP i marts april kan let gå mod 1. Overjorden, som orme og havefolk arbejder i har en porøsitet på i nærheden af 40 % Den er normalt kun vandmættet i korte perioder i en have (veldrænet) Denne zone virker således mest som isolator, på grund af porøsitet. Længere nede i jorden er porøsiteten ca. 25 % og vandindholdet er større det meste af året - naturligvis afhængigt af jordens sammensætning. Vandet i jorden har stor varmekapacitet og relativt stor varmeledningsevne. Det sikrer stort varme indhold i nærheden af slangerne - og at varmen kan transporteres til slangerne så længe der er en gradient. Varmen hentes hovedsagelig mellem slangerne og over disse (om efteråret), men i kun i begrænset omfang nedefra, da opvarmningen i større dybde er minimal og der hentes altså kun helt ubetydelig energi fra klodens indre. Derfor: Læg slangerne med god afstand, læg dem dybere end 90 cm - f.eks. 1,20 m. OG læg rigeligt med slange. Om der er græs eller anden vegetation over rørene betyder i princippet ikke noget for vandindholdet i jorden, da planter stort set danner bladareal, så de kan udnytte alle solens stråler - og derfor giver samme fordampning - hvis de da ikke tørrer ud. Græs har den længste vækstsæson, og derfor den største fordampning, men det er ganske lidt, der når at fordampe "inden bøgen springer ud". Allerbedst vil være sort jord uden bevoksning, men det pynter ikke..

  • 1
  • 0

Jdl Larsson, jeg er faktisk ikke bekendt med nogen svenske firmaer, der har etableret jordvarmeboringer i Danmark. Vi har jo en boredatabase, hvor alle dybere boringer skal registreres. Her er ikke nogen antydninger af at svenske firmaer opererer i Danmark. Vi har sågar været ude for at en svensk boremand tilbød at arbejde gratis, hvis bare han kunne få erfaringer med at arbejde i den danske undergrund. Jeg skal ikke kunne sige hvad han ville have ud af det. Du skal være hjerteligt velkommen til at komme ud og kigge, også selvom du ikke selv påtænker at etablere et anlæg. En stor del af vores arbejde er at udbrede kendskabet til løsningen, så der er nogen til at fortælle det til de, der ikke ved at det de går og drømmer om er et lodret jordvarmeanlæg.

Glen Møller-Holst, vi har en tysk samarbejdspartner, der har dimensioneret over 1.500 jordvarmeanlæg og han anvender programmet Earth Energy Designer (som der også henvises til i geoenergi projektet) til at simulere temperaturpåvirkningen af undergrunden. Et output herfra er bl.a. udviklingen i temperaturen over en længere tidsperiode.

Når det så er sagt, er det de færreste private kunder som ønsker at bekoste ingeniørberegninger på deres jordvarmeanlæg. Og så har du ret i at der er en enormt afvigelse mellem de optimale jordlag og de mest elendige jordlag. I praksis tager vi en vurdering fra sag til sag, og så sætter vi et konservativt estimat, med det resultat at vi overdimensionerer langt de fleste anlæg. Det er i min optik bedre end at forsøge at gøre anlægget attraktivt på prisen, og så ende ud med kunder der har anlæg som ikke fungerer. Vi har derudover monteret 9 temperatur- og flowmålere på anlæg forskellige steder i landet. Det ældste anlæg vi har måler på er udført for 4,5 år siden, og vi har omkring 1,5 års data på den.

Kjeld Flarup Christensen og Peter Madsen, der er nogen kommuner som er meget nervøse for lodrette jordvarmeanlæg, men det skyldes normalt uvidenhed. Den korrekte måde at udføre jordvarmeboringerne på er ved at fuldstøbe dem fra bunden med en blanding, der indeholder bentonit, som forsegler boringen i dens fulde dybde. Desværre er det ikke noget krav i bekendtgørelsen at boringerne forsegles på denne måde, det er op til brøndboreren at "gøre det ordentligt", og kommunerne skal så føre tilsyn med, at det bliver gjort ordentligt. Kommunerne har generelt ikke ret mange ressourcer til tilsyn, og det er desværre heller ikke altid at de medarbejdere som skal give tilladelse og føre tilsyn, er klædt ordentligt på.

På vores kontor har vi en "utæt" jordvarmeboring stående, og den masse som bruges til støbning holder fint på væsken, også selvom bentonitten arbejder bedst under jordtryk (http://geodrilling.dk/nyhed/vis/foretraede...)

I forhold til udslip af kølevæske, så er det jo som regel en blanding af 70% vand og 30% IPA-sprit (ethanol og isopropanol), der er i slangerne. Vi har netop argumentereret overfor miljøstyrelsen, at man kun bør tillade væsker, der ikke skaber en katastrofe hvis det slipper ud direkte i et grundvandsmagasin. Ikke fordi der er en overhængende risiko for at det sker, men fordi det er en unødvendig risiko at tage.

  • 7
  • 0

Da temperatursvingningen i jorden er forskudt i forhold til lufttemperaturen, måles max. temperaturen omkring 1. oktober og således min. temperaturen i nærheden af 1. april.

Ja, der er tidsforskydning, men slet ikke så lang tid. I begyndelsen af april er jordtemperaturen ifm korrekt dimesionerede jordslanger typisk 3-5 grader og hurtigt stigende pga vejret og mindre køling fra varmepumpen. Her er dagens temperaturer fra nordsjælland: https://www.dropbox.com/s/6pnzevdav5rqujm/...

Derfor er et jordvarmeanlæg med jordslanger en rigtig god idé om efteråret - men om foråret er et luft-vand anlæg betydeligt bedre. Især fordi slangerne gennem de kolde måneder har kølet jorden yderligere ned, så COP i marts april kan let gå mod 1.

Det er korrekt, at der er dage om foråret, hvor luften er varmere end jorden og luftvarmepumper har højere COP end jordvarme, men pointen er, at her er mindre brug for varme, end der er på de kolde vinterdage, hvor jorden er varmere en luften. Det er derfor helt naturligt og velkendt, at jordvarme har lidt bedre års-COP. COP kommer kun ned på 1, hvis kompressoren er slukket og alene elpatronen kører. I februar kan indgående brine-temperatur sagtens komme ned på -1 til -2, selv på veldimesionerede anlæg, men COP er stadig i omegnen af 3 afhængig af varmepumpen og varmefordelingssystemet.

  • 0
  • 0

Derfor: Læg slangerne med god afstand, læg dem dybere end 90 cm - f.eks. 1,20 m. OG læg rigeligt med slange.

Tak Peter - helt enig. Hvis man kan, er det en udmærket ide at ofre lidt ekstra penge og plads på jordslangen, som optager den gratis energi fra naturen. Jordslangen holder 50-100år og udgør dermed fundamentet for de næste mange varmepumpers driftsøkonomi. Brug 40mm rør i stedet for 32mm: mindre tryktab, færre strenge, mindre samlebrønd (eller slet ingen), næsten 50% mere væske pr meter giver længere opholdstid i jordslangen og dermed bedre varmeoptag.

  • 0
  • 0

Varmetransporten ind/ud ved jordoverfladen er af størrelsesorden 1000 kWh/m2 pr år grundet solindfald, nedbør, konvektion og stråling. En traditionelt dimensioneret vandret jordslange belaster jorden med omkring 50 kWh/m2. Det er altså ikke nogen vanvittig stor forstyrrelse vi påfører. Og vi har jo tidligere været inde på at et evt kuldebehov kunne dækkes af jordslangekredsen, hvilket kan reducere nettobelastningen. Omkring slangerne køres der ofte på frysevarmen i jordens vandindhold. Så i fyringssæsonen er temperaturen måske størrelsesorden 2-4 K koldere end ubelastet jord i nedgravningsdybden (gerne omkring 0,8 m). Men oppe i jordlagene for græsrødder og køkkenurter taler vi om få tiendedele K. Ved forårstide vil solindfald og reduceret varmebehov gøre forskellene mellem belastet og ubelastet jord negligibel. Husk i den forbindelse at en jordslange vil øge fugtdiffusionen mod de kølige slanger, hvilket kan stimulere plantevæksten. Enig med Mads m.fl. om 40 mm rør - så vil jordslangen formodentlig kunne udføres med eet løb uden behov for samle- og fordelemanifolds, og uden bøvl med hydraulisk fordeling og brønde.

  • 2
  • 0

Jeg fik installeret jordvarme i efteråret 2009 som erstatning for oliefyr. Mit olieforbrug var da ca. 2500l /år. Mit hus er 60'er byggeri med vinduer på tre sider og enstrenget centralvarme, p.g.a. krav om høj fremløbstemperatur, altså ikke den ideelle løsning til jordvarme. Jeg fik så en 9kW varmepumpe. Der er lagt 300m jordslange. Den er gravet ned i 1 m's dybde med 1 m mellem slangerne. Det var der plads til på en grund på 845 m2. Det eneste der er specielt ved anlægget er, at pumpen fra begyndelsen af er forberedt til tilkobling af solfanger. Jeg har ikke haft problemer med varme. Pumpen har, i det forgangne år, ikke aktiveret den indbyggede 'dyppekoger' på noget tidspunkt. Tællerne herfor blev nulstillet sidste sommer da styringen blev opdateret. Jeg kan kun huske at den har været aktiveret én gang, hvor der var ca -20 C udenfor, og jeg gik i karbad. I skrivendes stund sendes der 0 C brine ned i jorden, og der kommer 5 C brine tilbage. Jeg har adgang til et FLIR termokamera. Med det har taget billeder af græsplænen fra min tagryg. Her har jeg ikke kunnet se 'spor' efter mine jordslanger. Sidste sommer, hvor jeg skulle ha nyt tag, fik jeg monteret solfangere (varmepumpen var forberedt til det). De supplerer fint, især i mit tilfælde. For at ha varme i gulvet i badeværelset kræves der cirkulation på hele anlægget. Den varmer så også soklen op ;(. Derfor er det rigtigt godt med soltilskud trods at solfangerne ikke er optimalt placeret. De sidder på et østvendt tag med 30 graders hældning. Anlægget er lavet sådan at det varmeveksler til jordkredsen hvis det varme vand har nået 90 C eller hvis temperaturen på solfangeren er for lav til at varme brugsvandet op. Jeg har i praksis ikke blomster / buske over mine jordslanger, men jeg kan ikke se at det skulle volde problemer. Manden der gravede slangerne ned lavede et pænt stykke arbejde. Haven lignede alligevel 'skyttegravene ved Verdun' da han var færdig. Derudover 'fandt' han rigtigt mange store sten nede i jorden. Det blev til 2 bunker hver på på godt 1 meters højde (ud over den på 60 cm der rullede ud i skoven). Jeg ventede bevidst et år med at gøre noget ved græsplænen/haven. Jorden i renderne satte sig ca. 10 cm. Jeg er tilfreds med mit anlæg. Det har givet en behagelig komfort i huset. Et moderne velisoleret hus vil slet ikke have brug for en så kraftig varmepumpe. Hvis man vil supplere med solfanger skal man, om muligt sørge for en tilstrækkeligt stor varmtvandsbeholder. Det er der ikke plads til i mit fyrrum.

  • 5
  • 0

Måske kan den tyske doktorafhandling på 1,3 Mb med titlen Vurdering og optimering af overfladenære jordvarmekollektorer ved forskellige belastninger være til nytte.

Med denne afhandling i hånden, udmåling af overfladejordens beskaffenhed (inkl. rodnet ?), kendskab til grundvandsspejl og årlig temperatur og nedbørsfordeling, brugerens forbrugsvaner og ikke mindst en meget stor computer, burde det være muligt at dimensionere det optimale jordvarmeanlæg :-)

Det er en guldgrube af praktiske måledata og teoretiske udregninger.

  • 0
  • 0

Ole Laursen, i princippet ja, men i praksis nej.

Jeg har data fra de her 9 forskellige steder, som viser den faktiske temperaturudvikling, men den bliver jo påvirket af mange forskellige ting. Boringen kan belastes enten mere eller mindre, som følge af ændrede graddage, ændret forbrugsmønster, tilkoblet solfanger.

Det kan der sikkert tages højde for med de data jeg har, men det er ikke noget der er blevet gjort. Har dog for nyligt udleveret nogle data til en gruppe studerende, som netop skulle prøve at sammenligne de faktiske tal med dem deres modeller fremkommer med.

  • 0
  • 0

Min nevø fik nedpløjet jordvarmeslagen, så der kun kom få huller i græsset, hvor disse skulle graves op. Nedpløjningen skete med en lignende maskine som bruges til at lægge elkabler i jorden.

  • 0
  • 0

Når man læser Jdl Larssons svenske reference kan man se at det er baseret på at trække varme ud af grundvandet og ikke af selve bjerget. Derfor er det en forudsætning at der er en rimelig strømning af grundvand forbi boringen. Ellers opstår der, som beskrevet i artiklen, permafrost, og så er der ingen strømning mere. Bergvärme er ikke andet en grundvandsbaseret jordvarme.

Min skrå bagbo havde i 80'erne og 90'erne en grundvandsvarmepumpe. Den pumpede grundvand op fra en brønd, og pumpede det ned i en anden. Boringen af brøndene foregik om sommeren, og nabolaget kunne tydeligt høre det! Her opdagede han at grundvand tærede ret kraftigt på rørene, på grund af sit lave mineralindhold. Boringerne er sidenhen blevet lukket.

Da jeg fik lagt mine slanger blev jeg advaret mod nedpløjning. Større sten, som det viste sig at være ret mange af, kan 'nøjes med' at blive skubbet til siden, og siden hen komme til at klemme slangerne. Om det så er et reelt problem vides ikke.

  • 1
  • 1

@chris Når svenskerne siger Berg varme så mener de det, deres boringer går ned i grundfjeldet. Grundvandsboringer bruges sjældent grundet risiko for forurening, at der skete tæring i din bagbos tilfælde må skyldes forkerte materialer. Og sansynligvis snarer for mange salte og ikke for lidt.

  • 1
  • 0

@Christian, Nu ved jeg godt hvad berg betyder på svensk, da jeg har gået 9 år i svensk skole ;). Det er ikke at det går ned i grundfjeldet der er det essentielle. Igen, hvis du læser den svenske wikipedia artikel vil du se at der i en af de første sætninger står at det man udnytter er grundvandet i fjeldet. Strømningen af grundvandet i området tæt på boringen er essentielt. Grundfjeldet er ikke så massivt som mange danske måske tror. At det så er blevet til bergvärme er nok fordi man de fleste steder i det svenske land ret hurtigt kommer til at ramme fjeld når man borer ned. Vi havde selv et værelse i kælderen hvor der ikke var 'fuld loftshøjde'.

  • 0
  • 0

Strømningen af grundvandet i området tæt på boringen er essentielt. Grundfjeldet er ikke så massivt som mange danske måske tror.

Det er nemlig rigtig, Chris! Grundfjeldet, ikke bare i Sverige, er ikke ikke så homogent som mange tror! Det består jo heller ikke altid af eruptive bjergarter, men fx. skiffer som normalt er en sedimentær bjergart!

Det der er væsentlig i denne sammenhæng, er at det naturligvis er vand som er det direkte medium som overfører varmen fra bjergarten, uanset bjergartens oprindelse. Hvis "bjergarten" består af sfæriske kugler af ens størrelse er hulrummet for vandet ca. 22 % (1-pi/4), hvis kulgestørrelserne varierer over helle skalaen nærmer sig hulrummet 0 %. Nu er det selvfølgelig sjældent sfæriske "kugler" og det typiske svenske grundfjeld med revner i, er et specialtilfælde, hvor der heller ikke er megen plads til vandet, men fordelen ved dette, når det gælder geotermisk varme, er at der heller ikke er noget der forhindrer en cirkulation omkring den del af boringen, hvor varmen hentesI

John Larsson

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten