Patentkontoret bloghoved

Planned obsolescence – snedig strategi eller ren dovenskab?

Da jeg læste op på right to repair i forbindelse med det sidste blogindlæg, stødte jeg også på diskussionen om strategisk forældelse af produkter. Naiv som jeg er, tænkte jeg i første omgang, at det nok mere er et filosofisk koncept og frustrerede brugeres moderne myte om, hvorfor deres ting ikke holder. Men heldigvis forhindrede det mig ikke i at læse op på det.

Strategisk forældelse kort fortalt

Den første kilde vi har på selve udtrykket Planned Obsolescence er fra 1932, hvor Bernard London skrev sit essay ”Ending the Depression Through Planned Obsolescence”. I bund og grund går det ud på, at øge produktion og salg til dem, der egentlig allerede har det, de skal bruge. Forbrugerøkonomi kræver salg og køb, og hvad vi køber afhænger af, hvad vi allerede har. Hvis et produkt kan holde længere end du selv lever, er det svært at sælge mange af dem, med mindre du kan lokkes til at udskifte det.

Uddrag fra ”Planned Obsolescence”, Bernard London, 1932. Illustration: Bernard London

Løsningsforslaget i strategisk forældelse er, at produkter skal have en kunstigt begrænset levetid. I den oprindelige form var forslaget at indføre en sidste anvendelsesdato, hvorefter en forbruger skulle skille sig af med produktet og købe et nyt.

Selvom datomærkningen på for eksempel en stol aldrig er blevet en realitet, er der forskellige varianter over konceptet, som er i brug i dag.

Incitament eller tvang

Modebranchen har en type incitament, hvor det arbitrært promoveres, hvad der er ”rigtigt” uafhængigt af funktionalitet. Moden skifter hyppigt, så tøj der ikke i praksis er noget galt med kan betragtes som forkert på grund af dets farve eller snit. På den måde kan folk lokkes til at købe mere, ikke fordi de har brug for det, men fordi de har lyst.

Illustration: Markusspiske via pixabay

I mere teknologiske eksempler har vi også opdaterede modeller, der er en blanding af mode og små forbedringer, som ikke er nødvendige, men rare. Det ses for eksempel i mobiltelefonbranchen, hvor der kan være prestige i at have den nyeste variant, selvom den foregående stadig fungerer fint. Men én ting er, hvad man med psykologi lokker folk til gerne at ville have, en anden ting er aktivt at sikre, at noget går i stykker.

Der er en indbygget interessekonflikt i og med, at producenter gerne vil sælge mere, imens køberne (forhåbentlig) gerne vil have noget, der holder og kan bruges længe. I nogle systemer forsøger producenter måske med overlæg at sikre, at et produkt holder op med at virke efter en vis tid. Men det kan også sagtens være tilfælde, hvor der bare ikke er interesse for at lægge den ekstra indsats og omkostning i et øge holdbarheden af et produkt.

Når det kommer til teknologi, kan det være svært for forbrugerne at vurdere, hvornår noget er en ægte begrænsning, og hvornår producenten har konstrueret produktet sådan, at det holder op med at virke.

Hvis man udskifter sin telefon, fordi batteriet har udtjent sin levetid, er det så fordi batteriteknologien ikke kan holde til mere, eller er det fordi producenterne gerne vil sikre sig, at telefonen bliver udskiftet? For som diskuteret i forhold til right to repair, er der ingen tvivl om, at producenten hellere vil have, at hele telefonen udskiftes end at bare batteriet bliver det.

Kan strategisk forældelse patenteres?

Selve konceptet om strategisk forældelse kan ikke patenteres. Der er to af de vigtige krav til patenter, der tidligere har været diskuteret på bloggen, som det ikke opfylder. Det er ikke i sig selv nyt, men som sagt kendt tilbage fra første halvdel af 1900-tallet. Derudover er forretningsmodeller udelukket fra patentering.

Men bestemte teknologiske metoder til at sørge for at noget holder op med at virke, kan potentielt godt patenteres.

Indrømmet havde jeg egentlig ikke forventet at finde nogen eksempler. Jeg forestiller mig, at de fleste forbrugere ikke ligefrem er glade for, når deres ting holder op med at virke. Så derfor regnede jeg også med, at de fleste virksomheder ville holde det som forretningshemmeligheder, hvis de aktivt bruger den slags strategier.

Men jeg fandt faktisk et eksempel. Der er et udstedt patent ved navn Planned obsolescence cartrdige, for producing and dispensing an aerosol, and spraying apparatus comprising the same.

Opfindelsen er altså en patron indeholdende en væske, som kan sprøjtes ud som en aerosol. Det der gør den særlig er, at selve patronen ikke kan åbnes, og at den derudover har en sensor, der holder øje med, hvor meget væske, der er blevet brugt. Når den forudbestemte mængde væske er blevet sprøjtet ud, holder man op med at kunne bruge systemet, uanset om der er mere væske tilbage eller ej.

Figs. 1 og 5b fra patentet EP2916965B1, gengivet fra patentdatabasen Espacenet. Illustration: Karim Benalikhoudja

Selvom den godtroende del af mig, godt kunne finde på at undskylde, at man ikke kan åbne og genopfylde en patron – der kunne jo være sikkerhedsrisici – er der altså ingen tvivl om, at der er nogen produktudviklere, der synes det er smart at kunne kontrollere præcis hvor meget eller hvor længe et produkt kan bruges. Uanset om man ellers kunne have fået noget mere ud af det.

Hvad synes I, er strategisk forældelse en smart måde at holde økonomien kørende, eller er det et problem? Og hvis nogen er jer synes, det ikke er helt ideelt, har I så nogen gode forslag, til hvad man kan gøre ved det?

Emner : Patenter
Louise Floor Frellsen er fysik-ingeniør, ph.d. og postdoc fra DTU og nu patentrådgiver hos Budde Schou. Bloggen Patentkontoret opdaterer hun hver anden mandag med en blanding af betragtninger fra IP-verdenen og eksempler på finurlige patenter.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er svært at håndtere en politik mod planlagt forældelse fordi det ofte er nært beslægtet med design levetid. I hvert fald for mekanik.

Det gør 'right to repair' det mere relevant. Er det gjort muligt for hvem som helst, at skifte den komponent som måtte fejle først, udhules producentens motivation for strategisk forældelse.

  • 20
  • 0

Hvad synes I, er strategisk forældelse en smart måde at holde økonomien kørende, eller er det et problem?

Nej det er ikke en smart måde, og det blev allerede i 1850 forklaret hvorfor.

(Med forbehold for Keynes forbehold, men det tyder ikke just på at vi for tiden er i en recession og forbrugerne holder på pengene)

  • 13
  • 0

Planned obsolescence er dokumenteret i 1925 hvor Philips, GE, TEPCO, Osram, AEI stiftede Phoebus cartel for bl.a. at kontrolere levetiden på el pærer.

  • 10
  • 0

YouTube indeholder enorme mængder af fornuftige, videnskabeligt interessante videoer!

Det gør det nemlig. Der er ingen grund til at se Barnaby for 3. gang, når man kan blive klogere og underholdt på én gang istedet.

Her er lige et par anbefalinger fra mig på kanaler man kan udforske:

  • Curious droid (Gennemgang af teknologier. Især Fly, krig og rumfart)
  • Veritasium (Derek, nævnt ovenfor – Laver en eller flere halvlange videoer om et emne, ofte matematik eller fysik)
  • Physics Girl (samme type indhold som veritasium: Mest fysik, og så hvad der lige falder hende ind)
  • Primer (Laver animerede simuleringer over diverse evolutionære forhold)
  • Scott Maley (Rumfart - Hvis man interesserer sig for hvad der aktuelt foregår inden for rumfart, straffer man nærmest sig selv, hvis ikke man følger Scott Manley.)
  • SmarterEveryDay (Især bagkataloget er fantastisk, nu til dags laver han bare random videoer af hvad der lige falder ham ind. F.eks. hvordan en springbalsamin udløser sine frø i super-slow-mo. Men se f.eks hans helikopterserie)
  • Stated Clearly. (Forklaring af evolutionsteorien på alle mulige niveauer.)
  • zefrank1 (Små dyredokumentarer med fantastisk humor)
  • Stand up Maths og Numberphile. (Indholdet siger næsten sig selv.)

Sorry for et fuldkommen of topic indlæg.

  • 11
  • 0

Af information som vedrører reparation eller modifikation af absolut ALT. Meget hurtigete end at læse en bog eller finde en person med lige den viden. Og der medfølger altid en video dokumenteret instruktion. De nye generationer har meget bedre mulighed for at reparere eller modificere noget der måske ikke lige er indenfor deres interesse felt.

  • 3
  • 0

Det var også netop det jeg tænkte – at det er noget, der er virkelig svært at regulere. Det er jo ofte ikke til at sige, om nedbrud er målet eller bare en sideeffekt af, at der ikke er optimeret efter lang holdbarhed.

Jeg havde lidt overvejet om den toårige reklamationsret var en måde at sætte en nedre grænse for, hor lang levetiden skal være – men der kan jeg se, at hvis produktet går i stykker af slid ved naturlig brug er det ikke dækket. Det er jo også meget forskelligt, hvor længe man realistisk kan have forskellige typer produkter til at holde, så du har nok helt ret i, at det er lige til at lave politik, der på en fornuftig en måde kan dække bredt.

  • 0
  • 0

Tak for at bringe det på banen, jeg anede slet ikke at Phoebus kartellet var en ting, men du har da helt ret i, at er det perfekte eksempel på, hvordan planned obsoescence virker, og at det er helt ægte.

  • 3
  • 0

Ingen grund til at undskylde, det er altid dejligt at have gode forslag til, hvor man kan se noget velformudlet og lærerigt. YouTube er ganske rigtig en rig kilde til masser af spændende og praktisk læring, men det kan være svært at vide, hvor man finder det, når det ikke er de helt specifikke emner, men mere generel viden go god formidling man søger.

Og jeg kan godt lide at bilde mig selv ind, at vidensdeling ikke er helt off topic ;-) også selvom det er andre emner

Uden der skal gå reklame i den (jeg har ikke andet med det at gøre end at være en glad seer), kan jeg lidt i samme kategori også anbefale et par stykker, der taler om spændende videnskabelig og teknologiske emner på en sjov og let tilgængelig måde: - Kurzgesagt - Mark Rober (som er en tidligere Nasa-medarbejder og nu formidler)

  • 3
  • 0

Frederik Pohl skrev i 1954 en novelle, hvor folk er forpligtet til at forbruge ting i den takt, de produceres (af automatiske fabrikker). Dermed bliver forbrug ikke en luksus, men et lavstatusfænomen. https://archive.org/details/galaxymagazine...

Der er ikke langt fra Londons ideer om planned obsolescence til at holde produktionen i sving til Pohls tanke om pligt til forbrug, og Pohl har formentlig skrevet sin novelle for at udstille absurditeten i den slags økonomiske teorier, der (som Dan Larsen skrev) blot er varianter af The Broken Window Fallacy.

  • 3
  • 0

Knægten har en Mac Book Pro (krævet af studiet), som, han klager over, bliver så varm på bunden, at han ikke kunne sidde med den i skødet..

En fyr på Youtube havde åbnet en tilsvarende for at reparere og viste, at blæseren slet ikke sendte luft hen over CPU kølepladen. Det fik mig til at tænke, at det var sgu da genialt!!! At lade CPU køre lige på sine grænser og derved nedbringe dens levetid..

Så slipper man for, at brugeren holder fast i sin gamle PC med opdateret software, og derved tvinger et nyt produkt ned i halsen på dem..

Jeg holder stadig liv i gamle maskiner til brug for embedded udvikling (nogle værktøjer understøtter ikke nyere OS).. Og det piner mig at se den udvikling.. men salgsmæssigt er det smart

  • 4
  • 3

I de fleste bærbare computere bruges der en heatpipe køler hvor varmen flyttes hen til blæseren. At computeren bliver varm er helt normalt, det gælder de fleste bærbare. Især de kraftige af slagsen.

  • 2
  • 0

De nye M1 maceer bliver slet ikke varme. Jeg havde problemer med at min MacBook Pro 15" Late 2013 model overophedede. Jeg åbnede den og fjernede støvet. Brugte tandstikker til at fjerne nullermænd fra kølevifterne, det løste problemet.

  • 2
  • 0

Har set et par laptops med afbrændte processorer. Årsag: brugerne havde siddet med PCerne på en dyne eller tæppe - på den måde havde de effektivt sikret, at de huller i bunden hvor køleluften var helt lukkede. Det kan man vel ikke kalde indbygget forældelse, men misbrug af maskinen ...

Jeg åbner jævnligt mine maskiner og fjerner støv og nullermænd - kan bestemt anbefales !

  • 4
  • 1

Her er lige et par anbefalinger fra mig på kanaler man kan udforske:

Der er en kvinde, der fortæller om rumfart. Begavet og (også) for ældre børn. Jeg har glemt navnet (hende med de mange hårfarver) - ah, The Vintage Space.

Og så er der en Marc, der roder med meget spændende ældre maskiner (CuriousMarc). Bl.a. Apollo Guidance Computer bragt til live og en meget slidt fjernskriver.

Der er også usædvanligt gode kanaler for biologi, kemi (en professor taget ud af en tegneserie) og palæontologi. Måske mindre relevante for folk herinde. Men hvad sker der f.eks., hvis man nedsænker et skinneben ("kyllingelår") fra en kylling i flussyre?

Et eller andet sted kunne det være fint, hvis der fandtes noget i den retning på dansk. Drømme er gratis.

Men det kom vist lidt væk fra planned obsolence. At kæmpe imod, kræver tid. Og man skal høre på undrende kommentarer, hvis man laver et nyt håndtag til en kasserolle, eller lapper en radio til 500 kr. sammen. Man skal kunmne tåle at blive kaldt idiot. Nyde det. Genbrugsbutikker har af og til stadigt fungerende strømforsyninger, hvis en er brændt af. Mine højttalere drives af en strømforsyning fra en printer, prisen var vist en 10'er.

  • 3
  • 0

Måske, kan man lave en ny mønt, lidt som bitcoin, men styret af produktionen, så at folk får penge at købe for, når der er brug for at producere mer.

Jeg mener at huske, at Hans Scherfig har en af figurerne i Idealister tale for, at løn skal udbetales i en form, så den løbende mister værdi. Så jo hurtigere man bruger dem i stedet for at spare op, desto mere kan man købe for sin løn.

Men man kunne opnå ganske det samme uden at belaste Jorden mere, ved i stedet at smide kapital i havnen.

  • 1
  • 0

Broken window fallacy Hvad synes I, er strategisk forældelse en smart måde at holde økonomien kørende, eller er det et problem?

Nej det er ikke en smart måde, og det blev allerede i 1850 forklaret hvorfor.

(Med forbehold for Keynes forbehold, men det tyder ikke just på at vi for tiden er i en recession og forbrugerne holder på pengene)

Der er et par gode argumenter for planned obsolescence. 1) Hvis materialerne der bruges i produktet er mere miljøbelastene, når produktet holder længe, end de er hvis produktet holder kort, så er en god idé at reducere miljøbelastningen mest muligt, til den levetid at produktet typisk må antages at have. 2) Sikkerhed: Hvis et produkt holder længe, så risikeres at produktet bliver farligt. Derfor er vigtigt, at indbygge en sikring, eller andet der går før at produktet bliver farligt. Er ikke direkte muligt at måle, hvornår at produktet bliver farligt, andet end ud fra tid, så vil en tidsmæssig begrænsing være fornuftigt. Problemet er imidlertid risiko for, at der foretages uautoriseret reparation, og dermed at produktet holder for længe, end det er planlagt til, og derved medfører at produktet kan blive farligt. 3) Hvis produktet indeholder dele der slides naturligt, og disse udgør langt størstedelen af produktets udgift, så giver det ikke mening at tilføre ekstra udgift, for at produktets dele kan repareres uafhængigt. En løsning, der kan repareres, kræver måske ekstra resourcer, f.eks. montering af forgyldte stik, der koster vægt, og medfører merpris. Og stikkene kan give risiko for yderligere fejl, og at produktet måske går i stykker før tid. Kræver vi at billige low-cost produkter kan repareres, så vil der blive brugt billige stik, der matcher produktets pris, og de vil ofte være årsag til problemerne. Et produkt der skal kunne repareres, viser sig oftest, at have kortere levetid, end produkter der ikke er lavet til at skulle repareres, af den årsag at man bruger dårlige dele, da de bare kan skiftes ud. I praksis smider kunderne dem ud, og får det ikke repareret - så miljøbelastningen kan være større.

  • 1
  • 8

Der er et par gode argumenter for planned obsolescence. 1) Hvis materialerne der bruges i produktet er mere miljøbelastene, når produktet holder længe, end de er hvis produktet holder kort, så er en god idé at reducere miljøbelastningen mest muligt, til den levetid at produktet typisk må antages at have.

Det er en lidt hypotetisk situation. En trillebør af træ, holder kun 20 år, men den belaster ganske rigtigt mindre end en af galvaniseret blik og gummi. Er der mange af den slags situationer? En vaskemaskine, der holder tyve år, er ikke urimeligt belastende at bygge i forhold til en, der er smadret efter 5 år. Når jeg tænker på, hvor megen elektronik, jeg har kasseret efter få år, så kan det ikke undskyldes. Heller ikke af mig.

Mht. sikkerhed, som du også nævner, så er min tilværelse ikke medre sikker, fordi en dims går op i røg og flammer efter 5 år - for en sikkeheds skyld - end hvis den venter tyve år med at gøre det. Man kan jo ikke engang tillade sig at sætte en dims til opladning, mens man laver mad, da man helst skal overvåge lor... hele tiden.

  • 5
  • 0

Der er masser eksempler.

Glødepærer kunne holde meget længere end 1000 timer men blev designet på et tidspunkt så, de kun holdt 1000 timer.

Det samme med LED pærer.

Philips LED pærer kører lysdioderne pænt hårdt hvilket de ikke holder til så længe.

Philips laver også LED pærer som holder Meget længere.

Den eneste grund der er til at de laver de holdbare pærer er at de gerne vil sælge dem i Dubai hvor loven dikterer at de skal være lavet sådan.

Søg på YouTube efter Dubai lamp, det er bigclivedotcom som har en video om dem.

Men som sagt du kan ikke købe dem udenfor Dubai, de er en smule dyrere at fremstille men kan holde MANGE gange længere så det er en god investering.

  • 7
  • 0

Og for at holde en rimelig sikkerhedsstandard, skal man løbende opgradere sit programmel, herunder ikke mindst operativsystemet. Som så desværre ikke kan køre på ens eksietrende maskine (eller slæber sig afsted), så ...

Glæd dig til den nye dims , som kan lænse batteri og tegnebog hurtigere end nogensinde før.

  • 4
  • 0

Det er en lidt hypotetisk situation. En trillebør af træ, holder kun 20 år, men den belaster ganske rigtigt mindre end en af galvaniseret blik og gummi. Er der mange af den slags situationer? En vaskemaskine, der holder tyve år, er ikke urimeligt belastende at bygge i forhold til en, der er smadret efter 5 år. Når jeg tænker på, hvor megen elektronik, jeg har kasseret efter få år, så kan det ikke undskyldes. Heller ikke af mig.

Hvis biler skulle laves til at holde længe (ikke ruste), så vil det ofte gå ud over miljøet. Dertil kommer, at gamle biler forurener mere.

Ofte er muligt, at lave produkterne så de holder mindst 10 år. Men, er så nødvendigt, at de kan repareres? Efter 10 år, kan man måske ikke finde reservedelene.

Jeg har en CTEK oplader. Den har IP65. Det kan godt trække fugt ind. Ved ændring af temperatur, kan der kondenseres fugt i den. De går ofte i stykker, fordi at fugten f.eks. ødelægger tasten, der ikke er IP67. Merprisen for en IP67 tast der passer til, er ganske lille - hvis overhovedet nogen. Jeg har udskiftet begge taster i mine CTEK opladere med IP67 taster, og de holder nærmest ubegrænset. Hvad er det rigtige at gøre? At sætte en IP67 tast i fra starten, så den ikke skal repareres. Eller, at montere skruer, så den kan skilles ad, og tasten kan udskiftes, men en ny ikke IP67 tast? Desværre har CTEK lavet det sådan, at de har et lille hul i tasten, som skal være der - så man skal bore et hul i sin IP67 tast, for at den kan bruges. Med mindre, der bruges originale reservedele.

At kræve et produkt kan repareres, giver ikke så mange fordele, som at kræve de holder længere. Ofte, er det tale om fejlkonstruktioner, eller brug af dårlige komponenter, der er årsag til kort levetid. Dette løser et krav om reparationer ikke - tværtimod. Skal man konkurere, så bruges billige komponenter, og monteres skruer, i stedet for at lave et tæt indstøbet indkapslet produkt.

Mht. sikkerhed, som du også nævner, så er min tilværelse ikke medre sikker, fordi en dims går op i røg og flammer efter 5 år - for en sikkeheds skyld - end hvis den venter tyve år med at gøre det. Man kan jo ikke engang tillade sig at sætte en dims til opladning, mens man laver mad, da man helst skal overvåge lor... hele tiden.

Et produkt skal altid afgå ved døden på en kontroleret måde. Netop derfor, kan være en fordel med f.eks. programmeret levetid. Alternativet er røg og flammer.

  • 2
  • 7

Philips LED pærer kører lysdioderne pænt hårdt hvilket de ikke holder til så længe.

Philips laver også LED pærer som holder Meget længere.

Den eneste grund der er til at de laver de holdbare pærer er at de gerne vil sælge dem i Dubai hvor loven dikterer at de skal være lavet sådan.

Søgning viser at dubai LED's holder ca. 25.000 timer. Dette er ikke mere, end mange andre LED pærer holder. Nogle holder op til 50.000 timer. Der bruges mindst 4 gange så meget materiale (til selve LED'er) til at lave en dubai LED.

Det er korrekt, at der er forskel på LED pærer, men det er oftere elektronikken der fejler, end LED's. LED's vil normalt ikke fejle, men langsomt miste lysstyrke. Når en LED pærer fejler, er det enten en mekanisk fejl, der gør at LED'erne ikke lyser, f.eks. at forbindelsen er knækket, eller det er fejl på LED'ens elektronik. Ellers, så går den kun ned i styrke.

  • 2
  • 0

På mit job er det langt oftest at en led pære afgår ved døden fordi en af led'erne dør end at strømforsyninger dør..

Ofte er led serieforbundet så een defekt led slukker en hel stribe af leds.

Selv mærkevare leds holder typisk ikke nær det antal timer de er opgivet til og som Clive også forklarer så handler det om at de dør fordi jo tættere du kommer på Max effekt jo mindre af den effekt bliver til lys og mere bliver til varme.

En Dubai lampe bliver ikke NÆR så varm som en alm led pære da der er dobbelt så mange "leds" som så bare køres meget mindre hårdt.

Det betyder også at en Dubai led giver mange flere lumens ved samme effekt end en standard pære.

  • 3
  • 0

Jeg mener at huske, at Hans Scherfig har en af figurerne i Idealister tale for, at løn skal udbetales i en form, så den løbende mister værdi. Så jo hurtigere man bruger dem i stedet for at spare op, desto mere kan man købe for sin løn.

Det kaldes hyperinflation, og det havde Weimarrepublikken i Tyskland f.eks. i 1920erne så slemt, at arbejdere krævede at få en del af deres dagløn udbetalt i frokostpausen, så de kunne bruge dem, inden de var mindre værd om aftenen. Det er ikke nogen god løsning, og folk vil i højere og højere grad gå over til naturalieøkonomi: I stedet for at arbejde for løn, vil de kræve produkter i betaling, og bytte dem med andre produkter i stedet for at modtage penge. Eller helt lade være med at arbejde for andre og i stedet producere varer selv og bruge dem til at bytte med andre.

  • 0
  • 0

På mit job er det langt oftest at en led pære afgår ved døden fordi en af led'erne dør end at strømforsyninger dør..

Ofte er led serieforbundet så een defekt led slukker en hel stribe af leds.

Nej, LED'er dør ikke på den måde. Der er ingen glødetråd som brænder over. Det som sker, er at de gradvis mister lysudbyttet. Det, som du har været udsat for, er at LED pærerne er elendigt fremstillet, f.eks. kolde lodninger, eller lignende. Jeg har set LED'er hvor en stribe er slukket, og når man skiller den ad, så kan man direkte hælde de løser LED'er af. Det er kinesisk koldlodningsteknologi der er lavet til at gå i stykker.

  • 1
  • 3

Da jeg købte trådløse røgalarmer, kunne jeg vælge mellem to typer:

a) Batteridrevet trådløs røgalarm med 10 års levetid, da loven kræver at røgalarmer udskiftes hvert 10'ende år, af hensyn til sikkerheden. Røgalarmen var modulært opbygget, og det var nemt at skifte batteriet, der døde ca. hvert år.

b) Batteridrevet trådløs røgalarm md 10 års levetid, med batteri der ikke kunne skiftes. Batteriet havde også levetid på 10 år. Hele røgalarmen, er således dimmensioneret til at holde hele levetiden ud, og behøver ikke reparationer, eller et nyt batteri. Jeg valgte den trådløse røgalarm, hvor batteriet ikke kunne udskiftes.

  • 0
  • 1

Inkjet printere kan udvise en mangfoldighed af teknikker til et hive penge op af forbrugerens lommer. Planlagt forældelse er blot een af teknikkerne. Alle printere tæller antallet af printede sider. Nogle producenter anvender sidetælleren til at deaktivere hele printeren når et bestemt antal nås. Det er så nemt at designe at mange producenter ikke har kunnet modstå fristelsen til at udnytte det. Mersalg af blækpatroner er nok lidt "off topic", men med stort set det samme formål. Blækpatroner sælges til en pris som er en faktor 10 til 20 højere end fremstillingsprisen. Samtidig produceres blækpatroner med et minimalt blækindhold. Mange af blækpatronerne sælges med halvfyldte blækkamre. For en merpris kan du købe en blækpatron som er fyldt helt op. Den benævnes så XL. Der kan skrives meget mere om det emne - men jeg vælger at stoppe her. Emnet er grundigt belyst på nettet. Selv anvender jeg konsekvent uoriginale blækpatroner. I de seneste 25 år har det sparet mig for en formue. I mange år med Canon printere, da de er tolerante overfor uoriginale blækpatroner. HP og andre sørger for at gøre brugen af uoriginale blækpatroner vanskeligt. HP forbeholder sig også retten til at deaktivere din printer ved den næste software opdatering, såfremt den registrerer uoriginale blækpatroner. Brugen af uoriginale eller genfyldte blækpatroner i HP printere vanskeliggøres i et betydeligt omfang.

  • 4
  • 0

Jeg har her i fransk fjernsyn set at man vil indføre en mærkningsordning som skal angive et produkts mulighed for at blive repareret.

Det skulle omfatte noget i retning af hvor nemt det er at skille ad, adgang til dokumentation, adgang til reservedele og lignende, alt efter min vaklende hukommelse.

Et lille grønt logo med en svensknøgle (som her vist hedder en engelsknøgle) og et tandhjul blev vist og der skulle være et tal mellem 1 og 10 der viser graden af reparerbarhed, lidt lige som energimærkning.

Hvis det bliver ført ud i livet synes jeg at det er oplagt her at gøre det i EU-regi men jeg husker ikke at det blev nævnt.

Nu ser jeg frem til agurketiden, men i år har det nok lange udsigter.

  • 3
  • 0

Der kommer flere og flere Repair Caféer hvor vi prøver at lære folk, at ting kan repareres. Desværre så bliver der tilsyneladende flere og flere ting, der stort set ikke kan repareres.

  • 1
  • 0

Værktøjsfirmaet iFixit udgiver et repairability index for mobiltelefoner og bærbare computere. Det startede i irritation over at Apples produkter blev mere og mere besværlige at reparere. Det var vist også det første sted, hvor man kunne købe Pentalobe skruetrækkere. Og de har masser af reparationsvideoer. https://www.ifixit.com/smartphone-repairab...

  • 0
  • 0

Det er ikke fordi de leds er ringe, det er fordi de køres alt for hårdt.

På de fleste LED's er der mange års garanti, og i alle tilfælde reklamationsret på 2 år. At ikke overholde specifikationerne for komponenterne betaler sig normalt ikke - udgifterne til en enkelt returneret pære overgår mange gange produktionsprisen! Men, det bliver næppe billigere af, at LED pærerne får en skruenøgle på.

Specifikationerne vil normalt være til den gode side. Selvom pæren køres til grænserne for specs, så burde der stadigt være rigeligt at give af. Mange pærer er desuden testet til 15 - 30.000 timer, hvor de har været tændt uafbrudt, og der er også lavet tusindvis af tænd/sluk tests for de fleste LED pærer. Der kan ske fejl ved fremstillingen, men hvis producenten har styr på det, så burde det være meget få pærer med fejl på.

Derimod, så er de normalt ikke testet op imod fugt, da det ikke er et lovkrav at forbrugerelektronik tåler fugt. Og jeg regner ikke med, at de er testet op imod rystelser, og tab på gulvet. Udsættes pærerne for stress, kan det meget vel være at de dør før tid, f.eks. på grund af varme.

Lavvolts DC pærer skal helst have en elektronisk strømforsyning for at fungere - det er de designet til. Bruges en halogenpære forsyning, får de for stor strøm i pulser, og det medfører større ophedning, end de er designet til.

Stadigt mener jeg ikke direkte at LED's afbryder ved at brænde over - halvledermateriale plejer at kortslutte n år det bliver varmt, og derved afsættes mindre energi i en varm halvleder. Er der mekaniske fejl, f.eks. for tynde tilledninger, så afsættes for stor effekt i ledningen, og den kan brænde over.

  • 0
  • 1

Hvad du mener er realiterne ret ligeglade med.

Virkeligheden er, at afbrudte LEDs er ganske almindeligt. Se blot en specialtet som backlight strips til TV, de dør fra en kant af ( Afbrudte LEDs ).

Men er det selve LED'en der fejler? Eller, er det monteringen? Hvis LED'er forsynes med konstant strøm, og man holder sig indenfor databladets specs, tror jeg de holder godt. Mekaniske viberationer, tab på gulvet, eller produktionsfejl, lyder sandsynligt kan føre til afbrudte LED'er. Forsynes LED'er med konstant spænding, vil en varm LED have mindre modstand, og strømmen stiger i alle LED'erne, og dette kan forringe levetiden - måske kan temperaturen også blive så varm, at mekaniske forbindelser, lodninger osv. ikke holder. Jeg påstår ikke, at LED'en ikke afbrydes - men jeg tvivler på, at fejlen sker i selve LED'en, altså i selve halvlederen, hvis de anvendes indenfor databladets specifikationer. LED lamper er testet til mange timers brug, og det er usandsynligt, at de drives ved strømme der medfører skade på halvlederen, med mindre der opstår fejl i elektronikken, så de får for stor strøm. Med andre ord - det burde ikke betyde meget at reducere strømmen, for hvis de er designet til at holde 15.000 - 30.000 timers uafbrudt brug, ved normale temperaturer, så er det næppe strømmen som er problemet. Ser du på levetiden for dubai pærer, så er den ca. 25.000 timer - mens andre pærer, har op til 50.000 timers levetid. Intet tyder på, at den reducerede strøm til 1/4 øger levetiden for pæren.

  • 0
  • 0

Virkeligheden er, at afbrudte LEDs er ganske almindeligt. Se blot en specialtet som backlight strips til TV, de dør fra en kant af ( Afbrudte LEDs ).

Kan det være en design fejl - f.eks. at nogle dårlige ingeniører har sat LED'erne parallelt, uden en modstand i serie med, eller en konstantsrømsgenerator? Dette vil medføre, at hvis en LED bliver varm, og reducerer spændingen over en række, så vil effekten falde i de andre rækker, og til sidst hele effekten fra samtlige rækker lægges i en enkelt række. En sådan run-away vil nemt kunne medføre en afbrydelse. Desto flere LED rækker, der er parallelt, desto større bliver problemet, hvis der ikke er seriemodstand eller konstantstrømsgenerator, for hver LED række. I princippet, kan man forestille sig, at en meget stor del, af den effekt der skulle være afsat i mange rækker, afsættes i kun en række.

  • 0
  • 0

Nej, i TV er det er altid et stort antal i serie, med en dedikeret konstantstrømsgenerator til hver kæde. Men de bliver kørt hårdt ( ikke over specs ) -og ja, de afbryder internt, inde i selve LEDen.

Ofte er der en zenerdiode i parallel, for ike at afbryde "juletræskæden" ved fejl på LED - men de dør også.

I LED "pærer" er det også ganske almindeligt at LED afbryder.

Det vidste jeg ikke - nu blev jeg jo så klog. Den ene gang at jeg har haft en LED hvor at kun en række ikke fungerede, der faldt SMD lysdioderne ud, da lampen blev åben. De sad fast på et keramisk substrat (eller rette ikke fast, og faldt nemt af). Selv dem, der fungerede sad løse, når de blev rystet. Jeg har haft flere LED'er der havde fået en sort plet på grund af overbelastning, men uden afbrydelse. De kunne lyse, men kun meget svag.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten