close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
DTU sat blog hoved

Plan vs ingen plan

Når man laver en plan ved man hvad man får: Det man har planlagt at få, plus/minus lidt virkelighed her og der. Det kan være godt i mange sammenhænge. At planlægge er helt sikkert en uundværlig del af vores samfund. Således laver vi planer for hvad børn skal lære i folkeskolen, på gymnasiet, de tekniske skoler og ikke mindst universiteterne. Jeg laver også den slags planer.

At lave læringsplaner for børn i SFO og mini-SFO er pløk i bøtten. De dygtige studerende jeg møder og som jeg, universitetet og hele samfundet har brug for er dem, der kan tænke ud af boksen. Se det hele fra en anden vinkel og få den gode ide. Sådanne evner kommer ikke af sig selv, bevares nogle har nok mere anlæg for det end andre, men kreative evner skal trænes. Det skal modet til og troen på at man kan gøre tingene på en ny måde også.

Opskriften er uhyre simpel:

Giv børnene tid og plads til leg, til frihed fra planer, til at røv-kede sig, til at være sammen med andre børn uden at de skal nå et givent mål inden klokken xx:xx. Lad dem opleve hvad fantasi er og kan. Lad dem lære ved egen erfaring, at de kan få en ide til en leg, sproglig eller motorisk eller begge dele eller noget helt tredje og at det kan virke. Lad dem også lære ved egen erfaring hvad der ikke virker. Det tager tid og det kan ikke planlægges.

Vi har nul,nul chance i et globalt markedskapløb hvis ikke vi har maksimal kreativitet til vores rådighed. De andre er langt flere end os og hvis vi bare gør som dem kan vi ikke komme foran.

Skal der planlægges for SFO'en så lad den lyde:

  • I SFO'en er der ingen læringsplaner.
  • Her er rammer og tid og et vist mål af materialer (mudder, bolde, maling mm).
  • Det er jeres eget ansvar at udfylde tiden.

Ikke en plan, men en regel:

I-pads o.lign. bør begrænses. De er fulde af færdig-tænkte ideer, færdige lege og pakkeløsninger. Oveni er de designet til at tappe direkte ind i hjernens belønningscenter - mere vil have mere - hvilket virker passiverende på brugeren. Det er ikke på den måde tiden i SFO'en skal bruges - det træner ikke kreativiteten.

RenéFleron
er civilingeniør på DTU Space og leder af DTUsat-projektet.

Enig i konklusionen... men f.eks.

Når man laver en plan ved man hvad man får: Det man har planlagt at få, plus/minus lidt virkelighed her og der.

Hvis man læser denne (noget tørre) bog

https://en.wikipedia.org/wiki/Seeing_Like_...

er der eksempler på hvor forkert den antagelse er når objektet for planlægningen er for komplekst, resulterende i dårlig videnskab, hungersnød, forarmning, kolossalt resursespild, millioner af døde og undertrykte.

Dit argument for SFO'en kunne man med samme ret overføre til skolen, gymnasierne, universiteterne.

På AAU går langt det meste af tiden på de tekniske retninger netop med at lave projekter de studerende selv styrer. Og det virker altså.

De vigtigste ting er typisk de mest indviklede og sværeste at beskrive. Et forkert niveau af planlægning og deraf følgende fastlåsning kan derfor nemt, på nogle områder, gøre utrolig meget skade.

  • 0
  • 0