Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.
fablab ruc bloghoved

Pigerne som stadig kan - Science i Forum

Så er FabLab RUC kommet på Science i Forum.

Det dejligste er de mange nysgerrige børn som udviser en stor og naturlig interesse i teknologi. Vi bemærker med glæde at pigerne er godt repræsenteret og fuldt ud lige så nysgerrig som drengene. Det er tydeligt at ingen endnu har givet dem indtryk af at de ikke skulle være lige så god til teknologi, matematik eller fysik, og forhåbentlig bliver det ved med at være sådan, i livet og i skolegangen.

Illustration: Privatfoto

"If you can't open it you don't own it"

Det er i dag, mandag 27/4 og tirsdag 28/4, gratis adgang - kom og leg med Maker robotter eller få en snak om fremtiden med Fablabs generelt. Det er spændende, og godt selskab - alt fra Lego (som vi deler standbagvæg med) til Copenhagen Suborbitals, og meget derimellem. For jer der ikke kan komme, viser vi billeder af nogle af de ting vi har taget med fra gemmerne.

Sorteringsrobotten, lavet med 2 servoer fra radiofjernsytyret bil, en Arduino og laserskåret krydsfiner.

Vores Open Source robot, som beskrevet i dette tidligere blogindlæg. Her ses tydeligt styringen, bestående af 3 strømforyninger og 3 standard chopper microstepping steppermotordrivere (og yderligere nogle mindre drivere til robottens hånd).

Robottens hånd. Strømmen til motorene er sat ned så man sagtens kan stoppe den med hånden.

På mange af standene kan man lege med standard købeteknologi, f.eks. Occulus Rift VR briller eller Sphero fjernstyret bold. Det er spændende teknologi, som også bruges fornuftigt mange steder, men vi er lidt stolte af at alt hvad vi har på vores stand, det har vi selv bygget. Hvorfor købe når man kan Make? Vi må tilstå at bordene og lamper har vi (endnu) ikke selv lavet, men selv lampestativerne er eget design og produktion.

Lampestativer CNC fræst af 12mm birkefiner - oprindelig design af DZL som skammel, modificeret af Nicolas til lampestativ.

Den magiske svævende magnet - Neodynium magnet, spole fra gammel højttaler, PID controller implementeret i en Arduino og en H-bro (beregnet til at styre motorer, men fungerer fint til at drive en spole) til 12 kr. fra Ebay. Potmetrene bruges til at justere PID controllerens parametre - både fordi det er pædagogisk og fordi det faktisk er svært at forhindre magneten i at gå i svingninger.

Den svævende magnet startede som en Humtek workshopprojekt - nogle studerende ville gerne have en tandbørste til at svæve, så den hygienisk ikke kom i berøring med noget bakteriefyldt eller svært at gøre rent. Det synes vi er en rigtig god ide, og måske skal det en dag faktisk laves til produkt. Ideen er hermed upatenterbar ;-)

Trådløs energioverførsel med spoler

DZLs ROV (remote operations vehicle) - en fjernstyrbar selvsejlende undervandskamera, lavet for under 1000 kr. med upcycled overvågningskamera, afløbsrør, pakninger af laserskåret cykelinderslange - og waterjet thrusters a.k.a. Biltemas bådpantrypumpe til 69 kr. Denne er faktisk mk I - der er allerede en mk II, som sikkert vil blive genstand for en fremtidig blog.

Jeg skylder jer stadig at fortælle om Open Source robottens vaffelbagningsevner og hvornår RUCcerne smed uldsweaterne og trak i kedeldragter - det kommer, jeg har ikke glemt jer :-)

Fotos: Mads Hobye

NicolasPadfield
er laboratorieleder på FabLab RUC, teknologiguru på Humtek, datalog, kunstprogrammør og en af skribenterne her på bloggen.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Vi er rigtig glade for at du føler dig inspireret! Vi ser inspiration, samt at vise nye muligheder, som en stor del af vores arbejde.

Ligesom laserprinteren og internettet er teknologier som udbredte muligheder som før var forbeholdt de få ud til rigtig, rigtig mange mennesker - så står vi nu på tærsklen af en revolution.

Moderne rapid prototyping værktøjer og computerstyret maskiner som 3D printere og CNC fræsere giver nu/lige om lidt mange mennesker muligheder for "fysisk print" som før var forbeholdt dyre udviklingslaboratorier. Vi ser frem til den crowdsourcede opfinderguldalder!

  • 0
  • 0