Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.
henrik stiesdal bloghoved blog

Pi og havmøller - en nyttig sammenhæng

Jeg fandt forleden en nyttig sammenhæng mellem pi og havvindmøller

Sammenhængen er dagsaktuel, fordi vi som bekendt i morgen har ”århundredets pi-dag”. Hvis man anerkender amerikanernes bagvendte måde at skrive datoer på, er datoen i morgen 3.14.15, og en gang lidt op ad formiddagen vil et amerikaniseret digitalur med kalender vise 3.14.15 9:26:53, altså de første 10 cifre af pi. Et sekund senere vil det vise 3.14.15 9:26:54, som er pi afrundet til 10 cifre.

Cool nok – men egentlig mest af interesse for talnørder.

Her kommer til gengæld en sammenæng mellem pi og havmøller, der ikke bare er for talnørder, men som har praktisk anvendelighed.

Havvindmøller opstilles traditionelt i et rektangulært mønster, hvor møllerne har en fast afstand på tværs af den fremherskende vindretning, og en anden, større afstand i den fremherskende vindretning. De konkrete afstande afhænger af møllestørrelsen og opgives normalt i antal rotordiametre.

En havmøllepark kunne således opstilles med en afstand på 5 rotordiametre på tværs af vinden og 7 rotordiametre i vindretningen, som vist på figuren nedenfor.

Illustration: Privatfoto

Den årlige energiproduktion fra en havmølle er nogenlunde proportional med rotorarealet. Rotorarealet beregnes ud fra diameteren, og energien kan således udtrykkes ved

E = C•pi/4•D^2

Hvor C er proportionalitetskonstanten og D er rotordiameteren.

Det areal, hver enkelt vindmølle optager i havmølleparken, er bestemt af aftanden til nabomøllerne, og er vist som det markerede rektangel på figuren ovenfor. Arealet kan udtrykkes ved

A = L•B = 7D•5D = 35•D^2

Ud fra disse udtryk kan vi beregne, hvor meget energi vi kan få fra en havmøllepark med et givet areal:

E/A = C•pi/4•D^2 / (35•D^2) = C•pi/140

Her kommer den første, interessante og egentlig kontra-intuitive erkendelse:

• Når man har et givet areal til rådighed for en havmøllepark, er energiproduktionen uafhængig af møllestørrelsen

Hvis vi dernæst ser på proportionalitetskonstanten C, så afhænger den af vindforholdene og af den såkaldte rotorbelastning på vindmøllen, dvs. hvor mange kW generatoreffekt, vindmøllen har pr. kvadratmeter rotorareal. Men til havs er variationerne nu ikke alt for store, og vi kan derfor med rimelighed tillade os at se på gennemsnitsværdier.

Siden 2009 er der i alt opstillet 302 vindmøller til havs i Danmark. De har i gennemsnit en rotorbelastning på 335 W/m2 og en årlig energiproduktion på 1400 kWh/m2.

Hvis vi indsætter en værdi på 1400 kWh/m2 i udtrykket ovenfor for energien fra en havmøllepark med et givet areal, får vi en enkel sammenhæng:

E/A = C•pi/140 = 1400 kWh/m2/år•pi/140 = 10•pi kWh/m2/år .

Det må da være en nyttig oplysning for enhver håbefuld havmøllepark-ejer: Kend det areal, du har til rådighed, så kan du beregne energiproduktionen med en formel, der er pærelet at huske, at man aldrig glemmer den!

Vi kan straks tage formlen i anvendelse til at finde svaret på et enkelt spørgsmål: Hvis vi skulle dække hele Danmarks med havvindmøller opstillet i én enkelt møllepark, hvor stort ville sådan en møllepark så blive?

E = 35 milliarder kWh/år

A = 35 milliarder kWh / (10•pi kWh/m2/år) = 1.1 milliarder m2 = 1100 km2

Hele Danmarks elforbrug kan altså dækkes med havvindmøller opstillet i én enkelt møllepark, der har form som et kvadrat med en sidelængde på 35 km.

Pi og havmøller – man kan regne med en energiproduktion på 10•pi kWh/m2/år – det er da til at huske!

Til sidst nogle forbehold, måske mest til fagfolk:

Det med, at energiproduktionen er uafhængig af møllestørrelsen, passer naturligvis ikke helt, men næsten. Når det ikke passer helt, er det, fordi større møller alt andet lige er højere. I den større højde er vindhastigheden lidt højere - men til havs er forskellen ikke så stor.

Hvis vi tager Horns Rev som eksempel, har 2.3 MW møllerne på Horns Rev 2 en navhøjde på 68 m. Hvis Vattenfall skulle vælge en Siemens 7 MW mølle til Horns Rev 3, ville den nok få en navhøjde på 100 m. Den tre gange større mølle har altså en navhøjde, der er 50% større. 50% større navhøjde giver 4% mere vind. 4% mere vind giver 4.5% mere energi. Så lidt får man for den tre gange større mølle – men ikke meget.

Brugen af den empiriske værdi for proportionalitetskonstanten C kan selvsagt også anfægtes, da de danske mølleparker ikke er opstillet i et 5D x 7D mønster, men i alskens forskellige mønstre, fra linjer over regelmæssige netværk til avancerede kurver. Generelt vil lævirkningen i de eksisterende mølleparker være mindre end i den tænkte park undersøgt ovenfor. Omvendt vil nye møller nok producere lidt mere pr. rotorareal.

Endelig gælder logikken naturligis kun for store parker, hvor det er af underordnet betydning, at den sidste række i hver retning ikke ”bruger areal”.

Men selv med disse forbehold er det da morsomt!

HenrikStiesdal
byggede sin første vindmølle i 1976 på forældrenes gård i Vestjylland. Siden tilbragte han 28 år i toppen af Siemens Wind Power og blev indehaver af 200 patenter inden for vindmølleteknologi. Henrik Stiesdal har studeret medicin, biologi og fysik.

Omregnet til middeleffekt giver det 3,5 til 4W/m2. Det er lidt højere end de 2W/m2 fra "withouthotair", men tæt nok.
Sammenlignet med solceller hvor 1m2 giver 150W peak, som leverer ~140kWh/år, som svarer til en middeleffekt på 16W/m2. Når der tages hensyn til jordarealet cellerne optager bliver det måske kun 5W/m2.
Pudsigt at tallene er så ens.
Vi to herhjemme bruger ca. 30kWh i døgnet til lys og varme, og det kræver altså små 1000m2.

  • 4
  • 1

Hvorfor opstiller man traditionelt havmøller i rektangulært mønster?
Kunne man ikke ligeså godt opstille dem i fx trekantsmønter, så arealet, som møllerne dækkede blev mindre?

  • 0
  • 0

30 kWh - imponerende stort forbrug - ca 3x normalforbruget.

Effekten pr m2 har akademisk interesse, men er ellers underordnet. Korn gror ikke dårligere fordi der er en vindmølle i nærheden.

  • 2
  • 0

>>
En havmøllepark kunne således opstilles med en afstand på 5 rotordiametre på tværs af vinden og 7 rotordiametre i vindretningen, som vist på figuren nedenfor.
<<
Hvis man som udgangspunkt erkender en bestemt vindretning som man går efter, er det jo ikke helt optimalt at stille møller op lige efter hinanden i lange rækker, hvor nr. 2, 3 etc, står i maksmalt læ!

En vindmølle foran en anden vindmølle vil forandre vindprofilen for de efterfølgende møller. En rigtig supperoptimering ville derfor tage hensyn til dette med andre mølletyper og hvor både antal møller og møllevingernes profiler indgår i "algoritmen"!

John Larsson

  • 0
  • 2

Hvis man som udgangspunkt erkender en bestemt vindretning som man går efter, er det jo ikke helt optimalt at stille møller op lige efter hinanden i lange rækker, hvor nr. 2, 3 etc, står i maksmalt læ!

En vindmølle foran en anden vindmølle vil forandre vindprofilen for de efterfølgende møller. En rigtig supperoptimering ville derfor tage hensyn til dette med andre mølletyper og hvor både antal møller og møllevingernes profiler indgår i "algoritmen"!

Her i Nordeuropa er ingen vindretning "rigtig" dominerende. Hvis man ser på en opdeling i 30 graders sektorer, har eksempelvis Horns Rev størst hyppighed fra 270 grader, skarpt forfulgt af 240 grader, og 330 grader. Hvis man på denne placering roterer en mølle-matrix på 7D x 5D lidt til den ene side og lidt til den anden side, gør det faktisk ikke den store forskel.

Det gør heller ingen forskel at fin-tune med forskellige rotorer, profiler eller lignende. I de relevante afstande kan karakteren af den foranstående mølle ikke erkendes, man ser alene virkningen af, at en eller anden udefineret maskine har taget bevægelsesmængde ud af vinden.

Når alt det er sagt, så har de større spillere, navnlig DONG, på de senere projekter fulgt nye strategier på opstillingsmønstrene, med kurvede rækker og ofte lidt tættere placering i rækkerne, men længere mellem dem. Det giver nogle procent lavere park-tab end med den klassiske, rektangulære matrix, som jeg har beskrevet ovenfor.

  • 5
  • 0

var hele verdens energiforbrug i 2012 131 * 10^12 kWh.

131 * 10^12 kWh/år / (10 * pi kWh/år/m^2) = 4 169 859 km^2

Så det svarer omtrent til 100 gange Danmarks areal eller halvdelen af Australiens.

Ja, det skal nok stemme. Jeg plejer gerne at sige, at verdens totale energiforbrug er 150.000 mia. kWh, altså lidt højere end dit tal, og at det total elforbrug udgør 1/6, eller 25.000 mia.kWh.

Hvis vi først antager, at hele verdens elforbrug skulle dækkes af havvindkraft, og at vindforholdene verden rundt var omtrent som i Nordeuropa, ville det lægge beslag på 800.000 km2. Et mere realistisk bud kunne være, at havvind skal levere halvdelen af elforbruget, og at resten skal komme fra landvind, sol og biomasse. Så får vi brug for 400.000 km2.

Man regner normalt med, at Nordsøen har et areal på 750.000 km2 (det afhænger lidt af, hvordan man definerer grænserne). Så i den hypotetiske situation, at der var transmissionskapacitet til andre dele af verden, ville vi have mere end havareal nok i Nordsøen til at dække den realistiske halvdel af verdens elforbrug.

Hvis vi sætter ambitionen seks gange højere og vil dække halvdelen af verdens samlede energiforbrug, rækker Nordsøen ikke. Så får vi brug for et areal på 2.500.000 km2. Det svarer nogenlunde til arealet af Det karibiske hav. Hvilket dog fortsat kun er 2/3 af en procent af verdens havareal.

  • 1
  • 0

Hvorfor bruge π, naar 30 kWh/m2/år er simplere og nøjagtig nok til et overslag? I øvrigt er Biblens værdi for π = 3 hvilket er korrekt med nul decimalers nøjagtighed, saa 30 kWh/m2/år er Biblens værdi.:-)

  • 0
  • 0

Når nu et vindmølle-troende menneske er her, kan det måske forklares hvor strøm og varme skal komme fra i to tredjedel pi af tiden?

  • 1
  • 2

Du har ret! Jeg burde have skrevet, at det i relation til det med havmøller er lige meget. Der er så mange usikkerheder i beregningerne, at 30 er lige så godt som 10 π.

Men ellers er π jo, sammen med den naturlige logaritmes grundtal stort set den mest anvendelige naturkonstant i hverdagen.

Og til sådant hverdagsbrug er din anvendelse lige i øjet. Jeg har selv brugt π i relation til overslag på tidsforbrug. Passer fint som faktor, man ganger på de første skøn over varigheden af projekter for at få dem til at blive realistiske!

  • 0
  • 0

Ja, det skal nok stemme. Jeg plejer gerne at sige, at verdens totale energiforbrug er 150.000 mia. kWh, altså lidt højere end dit tal, og at det total elforbrug udgør 1/6, eller 25.000 mia.kWh.

Tja - jeg ville umiddelbart skyde på, at det ligger på omkring det halve: der er ca. 7 mia. beboere på kloden. Dvs. at hver enkelt i henhold til ovenstående skulle forbruge 21.000 kWh pr. år - eller for en typisk familie på 4: ca. 80.000 kWh.

Selv for en dansk familie er det i overkanten. Strøm = 10.000 kWh . Opvarmning = 20.000 kWh. Rest til kørsel, ferieflyvning og anskaffelser = 50.000 kWh/9,2 = ca. 5.400 liter benzin.

Og tilmed udgør US + Europa kun ca. 13 % af verdens befolkning !

  • 0
  • 2

Ja, det skal nok stemme. Jeg plejer gerne at sige, at verdens totale energiforbrug er 150.000 mia. kWh, altså lidt højere end dit tal, og at det total elforbrug udgør 1/6, eller 25.000 mia.kWh.

Hvis vi først antager, at hele verdens elforbrug skulle dækkes af havvindkraft ...


Hej Henrik - hvorfor skal verdens nuværende energiforbrug dog overhovedet dækkes?

Der er jo tale om primær energi, hvoraf 2/3 går tabt (mere ved transport, mindre ved opvarmning osv), inden det har optjent det formål energien var tiltænkt.

Vindkraft er elkraft, og ved at anvende moderne effektive el-teknologier til at omsætte det (100% virkningsgrad af den leverede energi da primær energi ikke anvendes, i stedet for kraftværkers 35-45% .... elbiler med 80% virkningsgrad i stedet for 20% .... varmepumper med 250-300% virkningsgrad i stedet for 70-90% osv...), erstatter hver kWh vindkraft jo ca 3 kWh primær energi!

Folk slår altid ud med armene og konstaterer at vind og sol er omsonst, når de sammenligner verdens primære forbrug med moderne el-teknologiers aktuelle og evt fremtidige produktion.

Sjovt nok bruges det ofte i debatten til at argumentere for akraft, da det er "den eneste CO2-frie energikilde der batter noget", ift verdens samlede (primære) energiforbrug.

... pudsigt nok, da akraft jo i sig selv forbruger ca 3 gange så meget energi som det leverer i form af el - ja, faktisk meget mere, når vi medregner energiforbruget til udvinding og berigning af uran, henfaldsenergien i det brugte brændsel osv - og ligesom vindkraft, er det jo en elkraft-teknologi, der kræver ukonventionelle teknologier til at bære og overføre energien til eksempelvis transport-formål.

I de år jeg har deltaget i debatten, har jeg et utal af gange mødt argumentet om hvor "omsonst" det er at forsøge at dække nogen betydelig verdens energi-forbrug med vindkraft, og meget ofte måtte forklare hvad forskellen er på primær og sekundær energi.

Men det synes at være et "alt for godt" argument mod vindkraft, til at lade sig påvirke af virkeligheden - så det gentager sig fortsat i stort set hver eneste tråd om emnet.

  • 9
  • 2

Effekten pr m2 har akademisk interesse, men er ellers underordnet. Korn gror ikke dårligere fordi der er en vindmølle i nærheden.

Næh, det er jo rigtigt - til gengæld kan man sige at mennesker lever lige hodt, hvadenten der er solceller på taget af deres hus eller ej, eller at en fabrik ikke fungerer dårligere med solceller på taget og det gør en børnehave, en bus, en færge, et teater, museum eller en regeringsbygning heller ikke.

Mere præcist kan man sige at solceller virker, hvor der er brug for strømmen - det gør vindmøller ikke, eller sjældent!

Det fjerner noget af det akademiske i aspektet.

  • 0
  • 4

Hej Henrik - hvorfor skal verdens nuværende energiforbrug dog overhovedet dækkes?

Søren Lund, tak for indvendingen.

Du har sikkert ret. Nu har jeg ikke nogen nærmest religiøs tilgang til vedvarende energi kontra fossil energi kontra nuklear energi og lader mig gerne overbevise af saglige indlæg.

Jeg betragter først og fremmest den aktuelle blog som et indspark om anvendeligheden af Pi med et glimt i øjet.

Da vindmøller i en park eksisterer i hinanden skygge, er optimeringsproblemet langt fra enkelt, og jeg vil derfor henvise til Samorani’s artikel fra 2013 med titlen: ” The Wind Farm Layout Optimization Problem”.

Desværre kan man ikke stable vindmøller, men Ramskov havde for for en tid siden her i bladet en glimrende artikel om pakning af kugler i flerdimensionale rum. Ikke underligt indgik Pi i udregningerne.

En hurtig søgning viser, at en tilsvarende optimal pakning af ellipsoider (jævnfør vindskyggen) er et endnu ikke uddebatteret emne, som du sikkert kan bidrage til belysning af med din omfattende vindmølleviden.

  • 2
  • 1

Hej Henrik - hvorfor skal verdens nuværende energiforbrug dog overhovedet dækkes?

Hej Søren

Nej, det har du fuldstændig ret i. Vindmøller og solceller leverer energi af den højeste kvalitet, nemlig energi i form af elektricitet, og kvalitet kan byttes til kvantitet (eksempelvis med varmepumper). Man kan derfor med rimelighed antage, at bruttoenergiforbruget må gå ned, hvis hovedkilden leverer energien som elektricitet.

Når det er sagt, så mener jeg også, at man er nødt til at tage bestik af, hvad den politiske debat kan håndtere. Når en Lars Christian Lilleholt fra Venstre kan bruge som argument for at re-introducere Lomborg i energidebatten, at debatten uden Lomborg bliver "... for ensidig og lidt for elitær", så er det jo et ærligt udtryk for, at man kun kan forstå argumenter, der males med den bredet tænkelige pensel. Og i den kontekst har argumenter om, at det globale energiforbrug kan reduceres, hvis kaliteten af energien er høj, ikke en chance.

Efter min mening kommer det ultimative argument i energidebatten, når de vedvarende energikilder bliver billigere end de fossile energikilder. Og det vil ske af sig selv, hvis der er et marked, dvs. hvis de relevante lande, herunder Danmark, bevarer den nødvendige, men med tiden reducerede økonomiske støtte, til vedvarende energi fuldt ud kan stå på egne ben.

Det indser spillere som Lomborg og CEPOS også - derfor forslagene om at fjerne tilskuddene allerede nu og i stedet bruge pengene på forskning og udvikling. Det vil fjerne markedet, og ingen indsats på forskning og udvikling kan kompensere for et manglende marked.

  • 10
  • 0

Når nu et vindmølle-troende menneske er her, kan det måske forklares hvor strøm og varme skal komme fra i to tredjedel pi af tiden?

Hej Niels

Jeg mener nu ikke, at tro har så meget at gøre i denne diskussion. Jeg håber, at vi kan holde os til kendsgerninger.

Svaret på dit spørgsmål er dels, at præmissen er forkert, dels at der er simple, tekniske løsninger på den tilbageværende udfordring, når det med præmissen er på plads.

Præmissen er forkert, i og med, at energien i en del af de to tredjedele af tiden, hvor det ikke blæser nok, vil komme fra naboregioner, hvor det blæser.

Hvis man undersøger perioder, hvor vi har haft længere tid med ingen eller lav vind i Danmark, har der på samme tid været vind i nabolandene. Derfor taler vi ikke to tredjedele af tiden.

Når det er sagt, så vil der selvfølgelig stadig være tider, hvor det ikke blæser nok.

Varme er næppe det store problem. Det er velkendt at lagre varmt vand, både på husholdningsniveau og i fjernvarmesystemer. Med lagring kan man udjævne "hullerne", som vil opstå, når det ikke blæser.

Elektriciteten er et større problem. Her mangler vi endnu en model, der virker.

Noget for de unge ingeniører og studerende at løse!

  • 11
  • 0

Det indser spillere som Lomborg og CEPOS også - derfor forslagene om at fjerne tilskuddene allerede nu og i stedet bruge pengene på forskning og udvikling.

Lomborg har næsten frit spil med det argument. Det lyder jo logisk. Men hvis man tænker over det, så er det jo egentlig et argument for planøkonomi.

En lille grad af planøkonomi i energisektoren er hvis man støtter alt over en kam med samme støttesats og lader markedet klare resten. Der er lidt mere plan i det i det danske system hvor man sparer lidt på landmøllerne og betaler ekstra for havmøller (og solceller osv.).

Men at man overhovedet ikke vil betale noget støtte før man på forhånd har forsket og udviklet og præcist regnet ud hvad der skal gøres ned i mindste detaljer så der kun mangler at indrette produktionsapparatet tilsvarende - det er en storslået udgave af den rationelle tankegang der ligger bag planøkonomi: i teorien er det meget mere effektivt fordi man ikke spilder tiden på unødige blindspor (i Lomborgs verden f.eks. for små ineffektive møller eller elbiler der endnu koster for meget energi at lave).

Personligt aner jeg ikke en klap om produktion, men jeg ved at samme rationelle tankegang blev anvendt til at planlægge nogle af de spektakulære fejlslagne it-projekter som Polsag og Amanda osv.

  • 3
  • 0

Lomborg har næsten frit spil med det argument. Det lyder jo logisk. Men hvis man tænker over det, så er det jo egentlig et argument for planøkonomi.

......

Personligt aner jeg ikke en klap om produktion, men jeg ved at samme rationelle tankegang blev anvendt til at planlægge nogle af de spektakulære fejlslagne it-projekter som Polsag og Amanda osv.

Som en der har godt tyve års erfaring med offentlige it-projekter (det hed nu edb-projekter den gang!) på ledelsesplanet, it-projekter som IKKE bagefter er blevet karakteriseret som "spektakulære" eller fejlslagne, kan jeg fortælle dig at dine teorier om planøkonomisk tænking intet har på sig. Fejlslagne it-projekter skyldes som alle andre typer af projekter, at projektlederen ikke har været kompetent! En projektleder skal altid sikre sig at forudsætningerne for en ønsket målopfyldelse er tilstede, at der findes en kravspecifikation som det hele tiden under projektet er muligt at holde op mod resultaterne af det løbende arbejde. Det er det eneste måde at sikre sig at uoverensstemmelser omkring forventninger bliver opdaget i tide og at omkostninger for evt. omdisponeringer bliver så små som muligt. Hvis projektlederen ikke vinder forståelse for sine synspunkter omkring projektets omkostninger og tidsplan, skal han/hun straks træde tilbage!

John Larsson

  • 0
  • 0

Henrik Stiesdal

Du skriver "Den tre gange større mølle har altså en navhøjde, der er 50% større. 50% større navhøjde giver 4% mere vind. 4% mere vind giver 4.5% mere energi. Så lidt får man for den tre gange større mølle – men ikke meget."

Strider dine udsagn ikke imod at energien i vind stiger med kuben af vindhastigheden.

Desuden er cut in vindspeed vel den samme for en større mølle, men nås i lettere vind ved jord niveau for møller med større navhøjde, så større møller vil producere mere og mere jævnt.

Derudover bør højere vindmøller kunne pakkes tættere, Da beregningen af hvor tæt møller skal pakkes vel baseres på, hvor meget tæt pakkede møller sænker vindhastigheden, hvor rated wind power nås.

Og slutteligt, så er mere avancerede LIDAR målinger og mere avanceret styring af sammenspillet mellem møllerne også en faktor der taler for at kunne pakke møllerne tættere sammen.

  • 0
  • 0

Strider dine udsagn ikke imod at energien i vind stiger med kuben af vindhastigheden.

Desuden er cut in vindspeed vel den samme for en større mølle, men nås i lettere vind ved jord niveau for møller med større navhøjde, så større møller vil producere mere og mere jævnt.

Nej, mit udsagn strider ikke mod, at den tilgængelige effekt for et givet tværsnitsareal stiger med vindhastigheden i 3.potens.

Jeg har beregnet den faktiske energi fra en vindmølle som funktion af højden af rotorcentrum over havet. I sådan en beregning anvender man vindmøllens effektkurve, dvs. en tabel over dens effektproduktion som funktion af vindhastigheden. Effektkurven har kun i lav vind en kubisk sammenhæng mellem vindhastighed og effekt. Når vindhastigheden bliver højere end 11-12 m/s, begrænser vindmøllen effekten til den nominelle effekt. Det indebærer, at man i højere vindhastighed ikke har nogen gevinst af en større navhøjde. Havmøller producerer rundt regnet halvdelen af deres energi ved fuld effekt, så halvdelen af energien er upåvirket af navhøjden.

Derudover bør højere vindmøller kunne pakkes tættere, Da beregningen af hvor tæt møller skal pakkes vel baseres på, hvor meget tæt pakkede møller sænker vindhastigheden, hvor rated wind power nås.

Nej, der er i praksis ingen siting-mæssig fordel ved højere møller. Man kunne i teorien godt forestille sig, at højere møller kan få "frisk luft" nedenom foranstående møller, men til havs er der generelt tale om lave møller. Man laver tårnet så lavt, som man kan slippe af sted med af hensyn til ekstrembølgehøjder og frigang til sejlads. I praksis betyder det som regel en frigang på ca. 25 m.

Og slutteligt, så er mere avancerede LIDAR målinger og mere avanceret styring af sammenspillet mellem møllerne også en faktor der taler for at kunne pakke møllerne tættere sammen.

Ja, her kan der godt tænkes at være noget at hente i fremtiden, eksempelvis med DONG Energy's nye radar. Men i relation til det med uafhængigheden af møllestørrelsen, vil den gavnlige virkning ved wake-styring gælde både små og store møller i omtrent samme omfang. Så det vil ikke påvirke den lidt overraskende konklusion om, at møllestørrelsen er af underordnet betydning for, hvor meget energi man kan få ud af et givet havareal.

  • 4
  • 0

Det er det eneste måde at sikre sig at uoverensstemmelser omkring forventninger bliver opdaget i tide og at omkostninger for evt. omdisponeringer bliver så små som muligt.

Jeg synes ikke vi skal diskutere it-projekter på Henrik Stiesdals blog om havmøller, men hvad du skriver her, bekræfter jo egentlig hvad jeg mente - nemlig at det er svært på forhånd at forudse alting. Jeg tror ikke på at man kan sidde på sin flade og planlægge alting færdigt, på et tidspunkt er man nødt til at sætte skovlen i jorden. Jo længere tid du venter med det, jo større er din risiko groft sagt. Det er vel også derfor Siemens og Vestas sætter testmøller op, og på et lidt større plan hvorfor Energistyrelsen ikke har en færdig køreplan for 100% VE i Danmark, men tidsbegrænsede støtteordninger og nogle scenarier og nogle styringsmål undervejs.

  • 1
  • 0

opstå, når det ikke blæser.

Elektriciteten er et større problem. Her mangler vi endnu en model, der virker.

Noget for de unge ingeniører og studerende at løse!

Tak for svarene der absolut ikke overbeviser mig om visdommen i at planlægge(dvs misligholde de fossile værker) vindmølleelfremtid før end brugbare lagre er til rådighed.
Ubådsfolk har prøvet i 130 år og mange af dem var fra før bly i benzin blev så udbredt.
At bygge vindmøller med nuværende lagringsmuligheder svarer til berusede folks søgen efter en tabt nøgle under gadelampen

  • 0
  • 3