Perfekt Solskin

Når det via obskure afregningsregler er lige ved at koste penge at levere strøm, så er det fornuftigt at lade være med det. Kan man eventuelt styre effekten, så der aldrig leveres mere end huset bruger? Og kan det måske svare sig.

Når det via obskure afregningsregler er lige ved at koste penge at levere strøm, så er det fornuftigt at lade være med det.

Hvordan er det "lige ved at koste penge" at sælge energi til nettet?

Kan man eventuelt styre effekten, så der aldrig leveres mere end huset bruger? Og kan det måske svare sig.

Der er nogen producenter der påstår at deres invertere kan kører i ø-drift, men jeg ved ikke hvor gode de er til det... Især tvivler jeg på at de kan genererer effekt nok til at klare at springe en almindelig sikring i en fejlsituation.

Normalt har man ikke en jævnbelastning på alle tre faser, typisk vil den ene fase altid være mest belastet. Dvs. at inverteren bliver skævt belastet, da det formentlig ikke kan betale sig at reparerer på udstyret vil den effekt som går gennem inverteren være mindre da det kun er den ene kreds der er slidt op (alternativt kan man skifte daser jævnligt, men hvem gider det besvær?). Man kan også vælge at kører hele sit hus på en fase i ø-drift og derved kun have en en-faset inverter. Der er stort set ikke nogen komponenter i en husstand der bruger mere end en fase i dag. Bruger man nettet til at konventerer mellem faserne og har man et batteri til at gemme produktionen på DC-kredsen og har man en summationsmåler, der registrerer summen inden for en time, kan man måle sit aktuelle forbrug og kompenserer med produktionen, men der vil altid være en usikkerhed og det kan alligevel ikke betale sig at gemme overproduktion fra om sommeren til om vinteren...

"Bortset fra nogle få minutter, har solcellerne forsynet hele huset i de lyse timer idag."

Som jeg forstår din graf, så har du samlet produceret ca. 24kWh i løbet af dagen.

Jeg formoder ikke at du bruger 24kWh i løbet af en dag, så du har vel solgt en del også?

Fra ca kl 13 hvor AC effekten falder er DC markeret som værende ca 1,5kW højere indtil kl 16 hvor de igen kommer til at ligge "normalt" Hvor kommer den fejl fra?

Jeg har aldrig hørt om at effektelektronik bliver "slidt op" ?

Power semiconductors, herunder IGBT'er, slides (nedbrydes strukturelt) pga termisk stress, som er et resultat af varierende effekt. Dette bestemmer typisk levetiden for vekselrettere.

Og det er da plausibelt, som Michael skriver, at en inverter udsættes for større effektvariation, og at én fase slides mere end de to andre, i et hus-anlæg, hvis invertere ikke kan sende overskydende effekt ud på nettet

Det er vel også ligegyldigt hvis bare inverteren selv opdager fejlen og lukker ?

Det handler ikke altid om fejl. I enhver hussikring er der indbygget en vis "inerti", som tillader en kortvarig belastning, flere gange over sikringens nominelle kapacitet, eksempelvis så man kan starte en halvstor elmotor.

Kan en hus-inverter levere en sådan effekt?.

Men der har også været nogle minutter hvor jeg var nødt til at købe et par hundrede watt fordi varmepumpen og et eller andet var tændt samtidig.

Hvor meget er dit totale egetforbrug over et døgn?

Som jeg ser det, så kunne en form for powerwall (når priserne blive lidt mere spiselige) vel være en interessant løsning.

Og i forbindelse med en anden diskussion her omkring varmeforbrug, og BR20, har du en føling af hvor meget dit årsforbrug ender på at blive (både det samlede forbrug, og hvor meget varme der er produceret af varmepumpen)?

Hvad er en "halvstor elmotor" og hvor finder man den i en almindelig husholdning?

Kan f.eks. være en 2 kW énfaset el-plæneklipper, som trækker 4-5 kW i opstart?

Eller en trefaset 5 kW trefaset kompressor, hvis man har et ordentligt hobbyværksted?

Det bør slet ikke være et relevant fænomen i en solcelleinverter i <20kW klassen.

ALT effektelektronik, baseret på semiconduktors, nedbrydes pga termisk stress.

Men hvis du installerer en gedigen overkapacitet, bliver stresspåvirkningen naturligvis fhv lille, og levetiden dermed længere.

Det bør slet ikke være et relevant fænomen i en solcelleinverter i <20kW klassen.

Men indrømmet: Det er bla. derfor jeg valgte en Fronius frem for en billigere kinamodel, for hvis nogen har sparet de forkerte 4 kroner bliver det nemt en relevant bekymring.

Med mit kendskab til tysksprogede ingeniører, kan man vist roligt gå ud fra, at Fronius har foretaget part stress analysis, accelerated aging og temperaturcykler på inverteren. De får det fysisk dårligt af klamp og halve løsninger.

Inden nogen nævner Dieselgate som modeksempel, vil jeg minde om, at det formodentligt var dikteret fra oven, hen over hovedet på teknikerne.

ALT effektelektronik, baseret på semiconduktors, nedbrydes pga termisk stress.

Men hvis du installerer en gedigen overkapacitet, bliver stresspåvirkningen naturligvis fhv lille, og levetiden dermed længere.

Nej, halvledere holder ikke evigt, men derfor kan man stadig dimensionere et design til et vist niveau af stress over den angivne levetid. Hvis man altså råder over komponenter af en vis kvalitet med tilhørende kvalifikationsstatus.

Sorry, men det er ikke noget en normal husholdning har, det er ikke engang noget 1% af alle husholdninger har.

Det afgørende er, at alle normale husholdninger, med 3-fasede 16A grupper, er dimensioneret til at kunne trække det isenkram, der findes på hylderne, uden at gå i knæ.

En 4-kW hobby-kompressor som denne, trækker garanteret langt mere end 16 A ved opstart.

Især tvivler jeg på at de kan genererer effekt nok til at klare at springe en almindelig sikring i en fejlsituation.

                    Det er vel også ligegyldigt hvis bare inverteren selv opdager fejlen og lukker ?  

Principielt ja, men så mister du også alt lys i huset til fejlen er rettet og ikke kun den fejlramte gruppe...

ALT effektelektronik, baseret på semiconduktors, nedbrydes pga termisk stress. Men hvis du installerer en gedigen overkapacitet, bliver stresspåvirkningen naturligvis fhv lille, og levetiden dermed længere.

        Det var det jeg mente med de 4kr:  For en halv dollar ekstra får du rigtig meget overkapacitet når vi er nede i husstandsstørrelse.  

Jeg vil anbefale at du fortsat afsætter penge til en ny inverter om 15-20 år... Også selv om den måske er overdimensioneret... :)

Principielt ja, men så mister du også alt lys i huset til fejlen er rettet og ikke kun den fejlramte gruppe...

Man kan jo begynde at benytte lavspænding til belysning.

Jeg har eksempelvis batteribackup på noget af belysningen - det medførte at min kone først langt senere opdagede at der havde været en strømafbrydelse, fordi lyset bare virkede da hun tussede på badeværelset om morgenen.

Hej kloge hoveder

For os, der ikke er helt så skarpe på solcelleanlæg, kunne I måske lige forklare:

1. Hvad sker der med de DC-watt, der produceres i PHK's nye hus, som ikke kan laves til AC-watt pga inverterens dimension? Afsættes energien som varme? Og hvorfor falder DC-energi først efter flere timer?

2. Jeg er med på, at overskydende effekt fra de to anlæg sendes ud i elnettet. Men hvad ville der teoretisk set ske, hvis denne forbindelse blev kappet? Ved ø-drift bruger man vel batterier som buffer, men hvad sker der egentlig ved overproduktion?

Hvad sker der med de DC-watt, der produceres i PHK's nye hus, som ikke kan laves til AC-watt pga inverterens dimension?

Der produceres som så ikke noget (ud over den opvarmning der sker af selve cellerne pga. sollyset, men det er en helt anden sag).

Effekt afsættes først når der er en forbruger, mao når solcellerne bliver udsat for en belastning, eksempelvis inverteren.

Jordvarmepumpen har en varmtvandsbeholder med indbygget varmelegeme.

En håndfuld elektronikkomponenter, så kan overskydende DC effekt afsættes i varmelegeme.

Om tanken har en fornuftig højde, så lagdeling er opnåelig er oplagt at opvarme toppen til 95 C, så er alt efter størrelse af tank, muligt at lave lidt døgnlagring.

Sommermånederne skulle varmepumpe - kørsel kunne reduceres betydeligt ( samt brine-pumpe skulle kunne stoppes om den ikke bliver brugt til køling ).

Varmepumpe kun til varmt vand 8-10 kWh/døgn har sansynligvis dårlig COP, så det er på tiden, at få loddekolben frem !. ;-)

Når det bliver rigtigt sommer, og der er solcelle-overskudseffekt til rådighed, kunne man, i stedet for bare at give strømmen bort, overveje at forsyne brinekredsen i jordvarmesystemet med en varmepatron og termostat, og tvangskøre brine-cirkulationspumpen. På den måde ville man kunne øge jordtemperaturen, og den derved forhøjede fordampertemperatur vil hæve effektfaktoren for varmepumpen, også når solen ikke skinner. Fordampertemperaturen skal selvfølgelig holdes under det for anlægget maksimalt tilladelige.

Ikke i Danmark hvis man tager det store perspektiv, der er rigeligt at bruge solstrømmen til når vi har den og sjældent mangel på el om natten.

Om det giver mening rent privatøkonomisk afhænger 100% af batteripriserne og skatte&afgiftslovgivning.

Jeg ser frem til blog-indlægget:

"Sådan ombyggede jeg det billige batteri fra en totalskadet el-bil til et batteri på DC-siden af min solcelle-inverter"

-- bl.a. med redegørelse for hvordan ombygningen sker uden at sætte ejendommens forsikring mod brand og lignende over styr.

[quote id=848374] "Sådan ombyggede jeg det billige batteri fra en totalskadet el-bil til et batteri på DC-siden af min solcelle-inverter" [/quote

Dette youtube link, kan give et fingerpeg. https://m.youtube.com/watch?v=9kXTqNqxK3s

Power semiconductors, herunder IGBT'er, slides (nedbrydes strukturelt) pga termisk stress, som er et resultat af varierende effekt. Dette bestemmer typisk levetiden for vekselrettere

I den forbindelse har jeg altid tænkt på, hvorfor der aldrig har været noget snak om holdbarheden på effekt elektronikken på en elbil, når nu der er så meget snak om holdbarheden på en solcelle inverter. En elbil arbejder da i høj grad med store varierende effekter. Er det fordi elektronikken i en elbil typisk er tvangskølet?

Kan f.eks. være en 2 kW énfaset el-plæneklipper, som trækker 4-5 kW i opstart?

En elplæneklipper skal da være batteridrevet :).

Når det bliver rigtigt sommer, og der er solcelle-overskudseffekt til rådighed, kunne man, i stedet for bare at give strømmen bort, overveje at forsyne brinekredsen i jordvarmesystemet med en varmepatron og termostat, og tvangskøre brine-cirkulationspumpen.

Det lyder genialt, men hvad koster det i styring. Når produktionen er større end for bruget plus og minus kunne overskuddet sendes til jordvarmen, så det ikke er helt spildt. Alternativt kunne det sendes til varmtvandsbeholderen direkte. Hvis strømmen skal sendes gennem varmepumpen kan du få alt for meget varme! Det får mig til at tænke om solceller ville være bedre end solfangere.

En jordvarmepumpe koster vel omkring 120 - 150 tusind kr, om tilsvarende penge blev smidt i varmtvandslager 2-5 m3 samt el-patron, og resten i intregreret solcelletag, så er huset vel sikret opvarmning og varmt vand. Om der mangler nogle kWh i ekstremvejr, så er der 1500 - 2000 kr at gøre godt med ( lovpligtigt syn af varmepumpe ).

Dette youtube link, kan give et fingerpeg.

Videoerne fra batteri-gør-det-selv-manden 'jehugarcia' har jeg fulgt i flere år.

Men hvad angår både ejendomme og køretøjer virker lovgivningen noget mere fleksibel i USA, så jeg er meget usikker på i hvilken grad det kan bruges i f.eks. Danmark.

Ikke om vinteren. I december og januar er solceller nede på under 10% af mærkeeffekten i Danmark.

Ja, og mit 25 år gamle hus brugte under den hårde frost en middeleffekt på 11kW døgnet rundt til opvarmning (inkl. lidt til brugsvand), hvilket ville blive rigtigt dyrt med elpatron (COP=1). Selv under typisk vintervejr hvor middeleffekten lå på 7 kW ville el-varme være en rigtig dyr ide.

Med COP=5 ville det stadig koste det samme som den nuværende opvarmning med naturgasfyr, da el koster mig 5 gange så meget som gas.

Men om et par år vil jeg regne på det igen, så er solceller og varmepumpe måske kommet langt nok ned i pris til at det kan betale sig. Med COP=5 og solceller på det meste af taget skulle jeg kunne dække 50% af el-forbruget til opvarmning.

11kW døgnet rundt

264kWh/døgn - er det ikke lidt voldsomt?

264kWh/døgn - er det ikke lidt voldsomt?

Det lyder meget voldsomt.

Vores 56 år gamle hus, med ikke specielt gode døre og vinduer napper godt 100kW per døgn i de kolde perioder, for 154 m2.

Så enten står vinduerne altid åbne hos Lars, eller også er der tale om et meget stort hus.

springe en almindelig sikring

Hvordan gør man det? ;-)

Hvordan gør man det? ;-)

Åh Peter kunne du ikke for en gang skyld komme med noget relevant input, i stedet for altid bare at sidde og lege sprognævn!

Han mener formodentlig 11kWh/døgn ?

Det er så ovre i den helt anden grøft, så det lyder heller ikke plausibelt.

Vores 56 år gamle hus, med ikke specielt gode døre og vinduer napper godt 100kW per døgn i de kolde perioder, for 154 m2.

Denne vinter var det største døgnforbrug på 220kWh ( 200m2 + )

Denne vinter var det største døgnforbrug på 220kWh ( 200m2 + )

Hvilken slags hus (og stand) er der her tale om?

Vi har grundplan på 120m2, fuld kælder og udnyttet 1.sal-> 300-320m2 opvarmet. Huset er fra 1976 der er nogle ting der sejler isoleringsmæssigt. men færre end for 7 år siden da vi købte huset. Vi fri udsigt fra vest-nordvest til øst-nordøst. Da vi havde de kolde og blæsende dage, lå vi mellem 9 og 12 kW på pillefyret døgnet rundt. Eftersom familien er 2 voksne og 2 små børn har vi både opvasker,vaskemaskine og tørretumbler igang de fleste dage. Jeg tror på Lars Kr.

Denne vinter var det største døgnforbrug på 220kWh ( 200m2 + )

Hvilken slags hus (og stand) er der her tale om?

Stor dobbeltmuret villa fra 1926, hulmursisoleret og isoleret loft, grundareal 144m2 med udnyttet 1. sal, årsforbrug ca 25MWh fjernvarme.

noget relevant

Mon ikke man i et fagligt forum skulle bruge de korrekte udtryk?

Mit 15 år gamle hus, 65 kWh /m2 med indetemperatur 23 C bruger 102 kWh når ude- temperaturen er - 5 C og blæst, heraf er 15 kWh varmt brugsvand.

Forbrug til opvarmning 102 - 15 = 87 / 24 = ca 3,6 kW hvilket medfører 9,7 W/m2

Er der nogen der har bud på forbrug for hus, der er bygget efter energiramme BR 15 - BR 20 ?

Mit forbrug med varmtvand er 11,33 W / m2 hvor dit forbrug er helt nede på 6,9 W / m2 om jeg har regnet rigtigt.

Det bliver spændende at se, hvad samlet forbrug i dit hus løber op i, for et år, samt se hvor tæt på energirammen forbruget rammer.

264kWh/døgn - er det ikke lidt voldsomt?

Jeg har et temmeligt stort hus, som altså har et dagligt energiforbrug der under den hårde frost toppede med ca. 25 m^3 naturgas, der her på egnen angives at have et energiindhold på 10.3 kWh/m^3.

Energiforbruget inkluderer således tab i fyret, og anses her for at være normalt.

Så nej, der er ikke tale om en misforståelse fra min side.

Han mener formodentlig 11kWh/døgn ?

Hov, du glemte lige at lade være med at gætte på hvad det nu er andre mener.

Inverteren har to MPP kredse der er forbundet i parallel (som instrueret af af manualen) men det er ikke altid de to kredse kan blive enige om hvem der bestemmer og jeg har muligvis ikke helt gennemskuet hvad det er jeg bør kigge på i MODBUS.

Hvad gør MPP kredsen, når det er inverteren der begrænser ydelsen? Der er jo ikke noget optimum at gå efter. Trækker den blot mindre strøm end muligt, eller trækker den så meget strøm at spændingen falder til effekten passer.

65 kWh /m2

Hvor kommer det tal fra?

Gennemsnitligt forbrug målt over 5 år / m2 = 65 kWh / m2.

Ventilationsanlægget har krydsveksler, som jeg kan måle det, er virkningsgraden kun 50 - 60 %

så det bliver smidt væk, lige så snart jeg får sat tid af til det.

Forbrug til opvarmning 102 - 15 = 87 / 24 = ca 3,6 kW hvilket medfører 9,7 W/m2

Øh, et hus på 371m2?

Vores ny hus er i praksis BR2020 og det bruger noget der ligner 54W*(23°C - T(ude)) for ca. 220m², inklusive varmt vand.

Er det varmepumpens forbrug eller er det varme afleveret fra pumpen? Jeg kan godt lide denne formel til vurdering af husets forbrug, jeg bruger den selv med gas per uge, og omregnet får jeg det til lige under 80W/K for et 125M2 hus. Da det var koldest (-5C) brugte jeg 31m3 gas på en uge. Før jeg ekstraisolerede huset var jeg oppe på 53m3/uge også ved -5C, i øvrigt i 1991. Jeg er derfor ikke specielt imponeret over BR2020, selvom Lars Kr Lundins hus bruger 25m3 om dagen under samme betingelser, dog for et større hus. Indrømmet at det er noget nørdet, at have ugentlige målinger af gasforbrug siden 1987, men uden jævnlige målinger er det svært at vurdere hvorfor du bruger hvad du bruger, og at gøre noget ved det, hvis du ønsker at gøre noget. Når jeg engang skal have et energimærke kan jeg udfordre konsulenten. P.S. Selv årsforbrug og årstemperatur følger samme mønster, selvom variationen bliver meget mindre, og dermed også sammenhængen.

,,P.S. Selv årsforbrug og årstemperatur følger samme mønster, selvom variationen bliver meget mindre, og dermed også sammenhængen.,,

Mit forbrug følger nøje temperaturen, Jeg har ikke med sikkerhed kunnet registrere merforbrug på grund af vind - storm målt over nogle døgn.

Mit forbrug følger nøje temperaturen, Jeg har ikke med sikkerhed kunnet registrere merforbrug på grund af vind - storm målt over nogle døgn.

Jeg fornemmer at jeg kan se om det blæser mere end normalt, men der er grænser for nørderiet. Særligt når blæst og dens påvirkning må afhænge af beplantning og aktuelt læ. Jeg tjekkede lige efter på årsforbruget, og selvom temperaturvariationen årligt kun er et par grader kommer jeg frem til samme sammenhæng. Egentlig er jeg forbavset over at jeg når til samme afhængighed af udetemperaturen. Resultatet virker troværdigt, da det er simple middelværdier og tendenslinier. Ikke nogen avancerede matriks sammenhænge al la Mann, hvor metoden kan påvirke resultatet. Hvis ønsket, kan jeg godt dele mine målinger.

Indrømmet at det er noget nørdet, at have ugentlige målinger af gasforbrug siden 1987, men uden jævnlige målinger er det svært at vurdere hvorfor du bruger hvad du bruger, og at gøre noget ved det, hvis du ønsker at gøre noget.

Hvad med dine målinger af udetemperatur? Hvor ofte? Hvornår på dagen? Hvad med at bruge graddage?

Når jeg engang skal have et energimærke kan jeg udfordre konsulenten.

Det er fuldstændig ligegyldigt.

Energimærket er noget nær det mest tåbelige der findes her i landet, og er udelukkende lavet for at man kan give nogle venner et ben.

Energimærket tager ikke afsæt i virkeligheden, men "beregnes" ved at "konsulenten" propper nogle tal for husets alder og størrelse ind i et regneark, og vupti, ud kommer et energimærke som på ingen måde afspejler husets reelle energiforbrug.

Er huset fjernvarmeopvarmet, jamen så er dets varmetabsramme på magisk vis blevet bedre, hvorfor det belønnes med et bedre energimærke, er det elopvarmet, uhahda, så har det jo en skrækkelig energitabsramme, som selvfølgelig skal straffes i mærkningen.

Og hvis energimærkekonsulenten så er i sit rigtig kreative hjørne, så kan han finde på at komme med "forbedringsforslag" som vil koste en formue, og have negativt afkast for evigt.

Energimærkeordningen er en katastrofe, og bør nedlægges.

Er der noget bud på hvorfor energifaktor 0,8 BR 18 bliver til 0,6 BR 2020 byggeri, andet end forsøg på at tvinge brugeren over til fjernvarme.

Energifaktorer 2,5 henholdsvis 1,8 for el afspejler vel ikke virkligheden som den er nu, med den massivt voksende vind / sol energi der er på nettet.

Politisk er der ønske om endnumere VE, det må da være på tiden at få fjernet straffaktorer på el.

Hvorfor ikke bare koble en batteri bank på også.. så sælger man ikke men bruge det selv, oftes lige efter solen er gået ned det vil sige ved 18tiden, hvor belastning også er størst.

Hvad med dine målinger af udetemperatur? Hvor ofte? Hvornår på dagen? Hvad med at bruge graddage?

Da DMI kom med deres arkiv over dagen, ugen, måneden begyndte jeg at bruge det for København og Nordsjælland. Før sjussede jeg fra mit udetermometer. I øvrigt er effektfaktorerne det bedste bevis for at energimærkningen bør ændres.