Patentkontoret bloghoved

Patenttrolde

Af 24

Patenter er jo som tidligere nævnt ikke noget, der giver ejeren retten til at producere eller sælge en ting, i stedet giver det retten til at forhindre andre i at gøre det – altså et monopol. Men når nu det er hele patentets natur, hvorfor er det så, at vi kalder nogle folk, der håndhæver patenter for trolde?

Hvad er en patenttrold?

Helt bredt menes der med patenttrold en person, der håndhæver et patent uden selv at have nogen interesse i at lave eller sælge det, som patentet dækker. En person der kun vil stoppe og ikke selv vil skabe. En mere officiel term end ”trold” er en ”non-practicing entity” (NPE).

Så altså, hvis nu jeg havde et patent på en type vaskemaskinetromle og enten gik ud og krævede licens fra tromleproducenter eller hev dem i retten for at krænke mit patent, selvom jeg sidder på mit patentkontor og ingen interesse har i at skifte branche til at lave eller sælge vaskemaskinetromler – hverken selv eller i samarbejde med andre. Faktisk er jeg helt ligeglad med vaskemaskinetromler, jeg vil bare gerne have penge ud af dem, der laver tromler.

Når nu jeg har et patent på vaskemaskinetromlerne, de laver, så har jeg loven på min side og må gerne stoppe dem eller afkræve en licens. Det er jo i bund og grund det et patent er lavet til. Det er ikke knyttet til hvad patentindehaveren gør, men hvad andre ikke må.

Illustration: M W fra Pixabay

Hvorfor er patenttrolde et problem?

I de værste tilfælde er patenttrolde præcis som i det eksempel, jeg skriver ovenfor. Folk der slet ikke går op i det, de har et patent på, men bare gerne vil have penge ud af andres arbejde.

Der findes efterhånden en del eksempler på, virksomheder der lever kun af at håndhæve patenter. Den slags troldevirksomheder opkøber patenter, som den oprindelige ansøger alligevel ikke bruger.

Måske havde den oprindelige opfinder en god idé, men formåede ikke at få sat produktion i gang eller at få den ført ud i livet på en anden måde. De har investeret tid og penge i den idé og det er alt sammen spildt, for de formåede ikke at få gjort noget med patentet.

Så kommer der en virksomhed og tilbyder at købe patentet. Ansøgeren får næppe mange penge for det, måske er det for et helt symbolsk beløb. Men hvorfor ikke? Så bliver det patent opfinderen har arbejdet så hårdt for da i det mindste noget værd eller brugt til noget i stedet for bare at være helt tabt.

I andre – og nok mere hyppige – tilfælde bliver patenterne solgt til næsten ingen penge på tvangsauktion efter virksomheden, der oprindeligt ejede patentet er gået konkurs. Opfinderen har så ikke noget at skulle have sagt i forhold til at patentet bliver solgt til troldevirksomheden eller ej.

Sådan en patenttroldevirksomhed kan altså få skaffet sig talrige patenter ved at holde øje med virksomheder, der går konkurs. Med en portefølje troldene får opbygget på den måde, kan de så begynde at lede efter, om der er eksisterende virksomheder på markedet, der krænker nogle af patenterne.

Nogle gange finder patenttroldene faktisk bare virksomheder, der laver noget i samme felt og som slet ikke krænker. Patenttroldene går nemlig ofte efter små virksomheder, som ville blive hårdt pressede af en retssag og som i det hele taget ikke har råd til at få juridisk rådgivning for at finde ud af, om de faktisk krænker patentet eller ej. Der kan truslen nemlig ofte være nok til at få dem til at betale et forlig eller en licens. Selv hvis den lille virksomhed ikke har gjort noget galt, kan det hurtigt blive dyrt at få bevist det overfor en domstol, og selv hvis den anklagede virksomhed bliver tilkendt erstatning, er det måske for sent.

Og ærligt talt, selv hvis man har økonomi og mulighed for at tage sagen i retten, forestiller jeg mig, at det sjældent er særligt sjovt at skulle alt det stress og postyr igennem. Så nogle gange vil man hellere bare betale for at holde trolden fra livet.

I andre tilfælde er det større virksomheder patenttroldende udser sig som bytte. Større virksomheder kan potentielt have så meget frirum i økonomien, at de bare betaler en årlig licens for at få fred. Beskyttelsespenge kunne man nærmest kalde det. For selvom en større virksomhed måske har rådgivning og kunne gå i retten er det en kostelig og tidskrævende proces, så det alligevel kan betale sig at betale troldene.

Men det er ikke fordi, der ikke er noget arbejde i eller omkostning ved at være en patenttrold: man skal finde virksomheder, der er gået konkurs, så man kan tage resterne fra deres arbejde. Man skal finde andre virksomheder, som arbejder med nogenlunde det samme, så man kan kue dem. Man skal kontakte virksomhederne og true dem med retssager (og hvis man virkelig trækker den langt også følge op på truslerne og deltage i de retssager). Man skal også finde ud af, hvilke af de patenter, man har købt, det er værd at betale årsgebyrer for, og hvilke man skal lade falde, så det ikke bliver for dyrt at have sit arsenal af patenter. Så der er skam arbejde i det – det er bare ikke vældigt ærligt arbejde.

Som man nok godt kan fornemme på mine ordvalg, synes jeg egentlig, at det er rimeligt nok at kalde den slags folk trolde. Det er naturligvis ikke ulovligt at håndhæve patenterne, de spiller helt indenfor systemets regler, men hvad de gør, gør de kun for deres egen skyld og det hjælper ikke nogen andre.

For at svare spørgsmålet i afsnittets titel er det et problem, fordi i det her tilfælde bliver patentet ikke brugt til at give en opfinder et forspring for udviklingsarbejdet de har investeret i, og de har fået et monopol uden at give samfundet noget til gengæld. I stedet bliver patentet misbrugt til at forhindre opfindsomhed og innovation ved at kvæle små virksomheder, der ofte intet galt har gjort eller ved at tage penge fra større virksomheder, der ellers kunne have brugt budgettet til videre udvikling og innovation.

Men altså det er jo heller ikke, fordi alle virksomhederne er helgener her. Nogle virksomheder krænker faktisk helt reelt patenterne – og det må de jo ikke, uanset om det er en trold, en opfinder eller en producent, der ejer patentet. Men nogle virksomheder regner netop med bare at kunne betale sig fra at overtræde reglerne, og synes det er nemmere at bede om tilgivelse end tilladelsen, fordi der er en chance for, at patentets ejer ikke opdager noget.

Hvorfor er patenttrolderi så ikke ulovligt?

Selvom jeg synes, der er nogle hæslige trolde derude, er nogle af de non-practicing entities, måske slet ikke så slemme endda. For man kan jo godt argumentere for, at der er nogen, der har moralsk ret til et patent, selvom de ikke har mulighed for at producere eller sælge opfindelsen.

Da jeg skrev om den første patentkrig, der kig på symaskiner påpegede en af mine kollegaer, at Howe jo også gik hen og blev en patenttrold.

For hurtigt at genopfriske sagen havde Howe udviklet smarte ting i forhold til symaskinenåle. Han var til gengæld ikke så god til at sælge. Da det fejlede at få skabt et marked i USA. rejste han til England, men da han sidenhen kom hjem til USA igen, opdagede han, at symaskiner nu var blevet en stor industri og de mindede om det Howes havde patent på.

I stedet for at forsøge at komme ind på det opblomstrede marked, krævede Howe erstatning og licens fra andre symaskineproducenter. Det tjente han gode penge på, og han holdt helt op med at forsøge selv at lave og sælge symaskiner.

Illustration: Peter H fra Pixabay

I forhold til symaskinekrigen opstod der mange og lange retssager, men det er et godt eksempel: Howe havde selv lavet opfindelsen, han havde taget et patent, han havde forsøgt sig med at markedsføre og sælge, men var ikke lykkedes. Men at han fejlede, gør jo ikke hans ret til opfindelsen mindre ægte. Da Howe opdagede at hans patent blev krænket, var Singer-symaskiner allerede førende på markedet. Det var usandsynligt, at Howe kunne starte en produktion op fra bunden, der kunne indhente Singer. Er det så ikke meget rimeligt, at han kan lukrere på sin opfindelse på en anden måde?

Hvis vi går tilbage til mit opdigtede eksempel om, at jeg havde opfundet en smart vaskemaskinetromle, er det jo langt fra det samme som, at jeg har lyst eller mulighed for at sætte en produktion i gang. Hvad nu hvis jeg var gået til vaskemaskineproducenter og havde forsøgt at sætte et samarbejde i gang, og de ikke var interesserede, men at jeg senere opdagede, at de nu brugte min idé alligevel? Det er jo netop den situation patenter er til for at forhindre.

Jeg synes i hvert fald, at det er rimeligt nok, at private opfindere kan tjene på deres ideer, for eksempel ved at licensere til producenter, uden selv at have noget med produktion eller salg at gøre. Man kan jo godt få gode ideer uden at være god til at lave start-ups.

Men den slags privatpersoner er jo teknisk set patenttrolde, for de vil gerne tjene på et patent med en opfindelse, de ingen interesse har i at fremstille eller sælge. De vil bare gerne have noget ud af det arbejde, de har lagt. Hvis vi bliver eventyrenes verden, kunne vi jo kalde dem patentnisser i stedet.

Problemet er bare at det er en gråzone. Dem, der som jeg, holder af gamle folkeeventyr ved, at det er en hårfin grænse mellem nisser og trolde. For patentnisser kan godt gå hen og blive grådige eller bære nag, hvis tingene ikke går deres vej.

Nogle patenttroldevirksomheder vokser ud af opfinderes forsøg på at starte deres egne virksomheder.

Måske syntes jeg, at min idé med en vaskemaskinetromle var så god, at jeg opgav livet som patentrådgiver og i stedet startede min egen virksomhed for at lave og sælge vaskemaskinetromler. Men det viser sig hurtigt, at det med at styre produktion og salg og egen virksomhed, har jeg intet talent for. Men nu har jeg investeret i et patent. Jeg har brugt forfærdeligt mange penge på den virksomhed, og nu er den gået konkurs. Der står jeg så uden andet på lommen end mit patent. Så kan jeg jo om ikke andet forsøge at bruge det patent til at få noget ud af mine forhenværende konkurrenter.

Det er jo netop at være en klassisk patenttrold, bortset fra at i det tilfælde, er jeg jo helt oprigtigt opfinder. Ville jeg i det tilfælde have mere ret til at håndhæve mit patent, bare fordi jeg også forsøgte at køre en dårlig virksomhed? Eller er det lige så rimeligt, at jeg gik ud og brugte det til at tjene penge uden også at forsøge at producere noget selv?

Et andet eksempel er virksomheder, som er i fuld sving med at producere og sælge en teknologi, og som samtidig ihærdigt opkøber andres patenter, når muligheden byder sig – for eksempel når mindre virksomheder går konkurs. Det gør de for eksempel for at beskytte dem selv mod patenttrolde eller for at stå stærkere imod deres konkurrenter. De producerer så teknologi, men måske ikke lige med baggrund i det specifikke patent, de har erhvervet sig. Men måske vil de alligevel gerne håndhæve det for at forhindre konkurrenter i at true dem.

Er de mere eller mindre patenttrolde, fordi de faktisk producerer relevant teknologi? Man kunne jo nemt argumentere for, at de ikke er patenttrolde, men de gør det jo stadig lige svært at komme hen over broen og ind i deres teknologiske felt.

Illustration: Martin Klinge fra Pixabay

Har I nogle gode forslag til, hvordan man kan modarbejde patenttrolde? Eller er det helt forkert at være imod dem, der finder opfindsomme måder at bruge systemet?

Emner : Patenter
Patentkontoret
Louise Floor Frellsen er fysik-ingeniør, ph.d. og postdoc fra DTU og nu patentrådgiver hos Chas. Hude. Bloggen Patentkontoret opdaterer hun hver anden mandag skiftevis med betragtninger fra IP-verdenen og med eksempler på alverdens finurlige patenter.
Flere indlæg fra Patentkontoret
Mest læste
1

Kontakttallet vokser: Genåbningens 870 indlagte står nu til at blive 1400

Plus.
17 Kommentarer
2

Danmark risikerer at mangle grøn strøm til Power-to-X

134 Kommentarer
3

Tørlagre på havbunden kan spare omkostninger og udledninger

Plus.
0 Kommentarer
Forsiden lige nu

Vibrationsdæmpere på norsk bro blev ødelagt under vinterstorm

Danmark har brug for en PtX-strategi

1877: Nye diger skal dæmme op for stormflod på Lolland-Falster

‘KIN’ kommer ikke til at savne F-16: F-35 er et »væsentligt bedre værktøj«

Dansk AI bringer tv-dækning til serie 2: »Vi har prøvet sindssygt mange ting af«

Første selvkørende bybus på gaden i europæisk storby

Ugens debat: Strid blæst efter solstrålehistorie om atomkraft

Kontakttallet vokser: Genåbningens 870 indlagte står nu til at blive 1400

Flere nyheder
andre skriver| også værd at læse
via Spaceflightnow 26. feb 2021 11:58
Nye problemer med Nasa's måneraket
via The New York Times 25. feb 2021 10:31 2
Ny coronavariant spreder sig i New York
via Finans 25. feb 2021 09:52 26
Haldor Topsøe vil erobre globalt brintmarked
via New York Times 25. feb 2021 08:58 6
Kryptisk gåde skjult i Mars-rovers faldskærm
via Deutsche Welle 25. feb 2021 08:19
Island ramt af en række jordskælv: »Det er usædvanligt«
via Science 24. feb 2021 11:07 3
Californisk coronavariant bekymrer forskere
Se hele overblikket >
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Når nu det oprindelige formål med patenter var at beskytte den lille opfinder fra at blive udnyttet af store virksomheder, så kunne man lave en lovgivning, der siger, at et patent forbliver hos opfinderen uden at kunne overdages eller sælges. Det er altså alene opfinderen, der kan opkræve licens fra andre eller forhindre andre i at bruge opfindelsen.

Det forhindrer dog ikke opfinderen at alliere sig med en virksomhed, der står for at indkræve licenser osv. mod en klækkelig andel af indtjeningen, og det er ikke væsentligt anderledes end de nuværende NPEer, så man er nok egentligt lige vidt.

Men spørgsmåler er, om ikke ideen med patenter er forældet: Det er de færreste patenter, der udstedes til den "lille opfinder" -- det er i regel større firmaer, der søger patenter, og meget ofte aftaler firmaer indbyrdes, at de frit kan bruge hinandens patenter, så det dermed kun skader nystartede virksomheder, som ikke har et portfolio at handle med. Patenter skader nok innovation mere end de fremmer innovation. Så lad os afskaffe dem.

Nogen vil måske indvende, at f.eks. medicinalvirksomheder ikke længere vil have incitament til at bruge store summer på at udvikle og teste ny medicin, hvis ethvert andet firma kan lave kopier af det uden at betale til udviklingen. Men når man ser på medicinalfirmaers misbrug af patenter/monopoler, så gavner det ikke ligefrem samfundet. De penge, som landende vil spare ved ikke at betale ågerpris for medicin til det offentlige sygevæsen, kunne snildt bruges til at udvikle medicin i universitetsregi. Dermed flyttes fokus også fra symptombehandling (som giver medicinalfirmaerne indtjening, lige så længe som patienten lever) til kurering af sygdomme (som kun giver indtjening en gang). Det samme kan siges om andre teknologiske fremskridt.

Internationale aftaler kan så sikre, at lande, der har råd, ikke blot lader alle andre om at forske (f.eks. med en aftale om at alle skal bruge X% af BNP på offentlig forskning). En lignende forskningsaftale findes i EU, og samhandelsaftaler kunne have lignende klausuler: Hvis et land ikke bidrager proportionalt til forskningen, så vil deres varer blive pålagt en told, der modsvarer det manglende bidrag. "Fripatentaftaler" er ikke voldsomt anderledes end frihandelsaftaler. Og ligesom frihandelsaftaler gavner samfundet, vil fripatentaftaler gøre det samme.

  • 19
  • 4

At kalde en enhed der kun kræver licens for noget de har patent på en trold, synes jeg ikke er nok. Det er fair nok at en person eller virksomhed har brugt ressourcer på at lave en opfindelse, tager patent og nu vil de ikke selv producere. De har stadig brugt kræfter på opfindelsen.

De patenttrolde jeg har meget imod er dem som ligger i gråzonerne: Dem som udnytter at det juridiske system er så dyrt og bøvlet at have med at gøre, at mange bare betaler. Samme system kan også forhindre små virksomheder i at håndhæve patenter og dermed at deres opfindelse oprigtigt bliver krænket. Man skal måske stille en kæmpe garanti for at starte en sag, hvis en stor virksomhed ikke skal have lov til at producere det krænkende produkt i de 5 år eller mere sagen kører. Det kan være helt umuligt. Hvis man havde et system der tog hensyn til parternes ulige styrkeforhold, ville mange patenttrolde nok forsvinde, ligesom flere små virksomheder ville få success.

Men det er svært for sådan nogle sager kan være komplicerede og i forsøget på at give lighed for loven til alle bliver det så kompliceret at man mister skyller ligheden ud med badebandet.

  • 4
  • 0

Patenter er skrevet i et sprog der er så uforståeligt, at det kræver en ekspert at gennemskue. Hvis man stillede krav til at patenter skulle være letforståelige, ville det være langt nemmere at gennemskue, og derfor også at afvise patentroldenes krav. Jeg husker stadig da mit første patent havde været igennem firmaets patentansvarlige. Jeg kunne knap nok selvforstå hvad det gik ud på længere.

  • 8
  • 2

Kom med nogle moderne eksempler på at patenter har givet samfundet noget til gengæld. De er savnede.

Patenter har muligvis gavnet ved at sikre en indkomst til opfinderen, men der er ingen tegn på at patenterne (dvs. den offentlige adgang til "opskrifter") i sig selv gør nogen gavn. Der er ikke SVJV nogen services som tilbyder "Kom til os med dit problem, så finder vi den rette løsning blandt patenterne og arrangerer en licensaftale".

Alt tyder på at der kun søges i patenter for at finde ud af, hvilke opskrifter man IKKE kan bruge.

  • 4
  • 3

Kriteriet for at opnå patent på en opfindelse, er at den frembyder markedsmæssige fordele og giver brugerne klare fordele ved dens anvendelse. Det betyder at hver opfindelse faktisk indebærer grundlaget for en virksomhed, idet at en virksomhed i dens natur, indebærer fremstilling eller produktion udover hvad folk fremstiller i hjemmet.

Logikken ved aktieselskaber er at en given produktion (privatejet) introduceres på aktiemarkedet, hvorved virksomheden får tilført aktiekapital, så at produktionsapperatet kan udvides til større ydelse, hvorved verdensmarkedet kan få glæde af produktet. Men problemet er, at aktionærer faktisk er ligeglade med virksomheden og produktet, deres kriterium er ønsket om en sikker investering og stabilt afkast. Den største trussel mod den kapital som blev investeret i det kæmpestore produktionsapperat, det er den nye opfindelse på området.

Hvilken global betydning fik det, at aktieselskabet gjorde produktet tilgængeligt på verdensmarkedet? Betydningen blev at produktet fortrængte lokale manerer og de gennem generationer opbyggede produkcyklusser i de verdensdele, hvor at udviklingen af naturlige årsager havde en anden retning. Miljøer blev ødelagt af produkter, ligesom imperialismen gjorde det via økonomien.

Civilisation er kendetegnet ved evnen til at fremelske produkter, så at de holder vinteren over. Det skal ikke gøres kriminelt at være sparsommelig, og det er også naturligt at folk helst vil have at deres spareskillinger giver afkast, men det svarer til at kræve renter af et udlån, og ifølge kristen tradition er det rent faktisk ulovligt, men således opstod bankerne og det globale finansimperium.

Man kan ikke forhindre opfindelser, men hvad opfindere udsættes for, kan forhindre opfindelserne bliver realiserede og patenterede.

  • 1
  • 2

Lad jeres opfindelser blive i skuffen. Tag dem frem engang imellem og kig på dem, men har I ikke evner som sælgere og producenter, så lad være med at ødelægge jeres og familiens økonomi. Lad ideerne blive i skuffen

Når så et produkt der ligner jeres ide kommer på markedet, køb det og læg det ned i skuffen og sig YES!

Jeg opfandt i 1975 en teposeklemme som jeg ikke patenterede. 10 årsenere lavede jeg en metalmodel, som jeg heller ikke patenterede. Men i 2017 oplevede jeg i vor lokale Imerco, en Teasqeeser lavet i silikone, der havde præcis det layout og en mållighed som om der havde været en spion i min skuffe. Prisen var 50kr.

De patenter som jeg har lagt navn til, er er alle ideer til de produkter jeg var med til at udvkle, som firmaerne mente, at de kunne og burde patenteres, da de var væsentlige for produkteterne.

Jeg er søn af en opfinder der patenterede sig fattig. Eksemlet var og er rigeligt afskrækkende.

  • 11
  • 2

Et eksempel blandt mange er Velcro.

Der er utrolig mange eksempler på store firmaer der jorder den lille opfinder. Der er efter min mening behov for at stramme lovgivningen vedrørende krænkelser af patenter. Jeg kunne tænke mig det generelle princip at krænkeren skulle betale 3 gange det tab som opfinderen har lidt inklusive sagsomkostninger. Jeg ser derfor ingen grund til at søge at begrænse patenttrolde.

Stort set enhver opfindelse gavner i det lange løb samfundet. Det er jo baggrunden for at opfinderen har en kortvarig offentlig støttet fordel. Hvis det ikke var så, ville der blive opfundet væsentlig mindre eller opfindelserne blive holdt skjult, hvis muligt som forretningshemmeligheder.

  • 0
  • 0

De såkaldte offenlige støtteetater prøver at plyndre enhver opfinder.

Hvis en opfinder har fået en god ide og han vil have den patenteret er det ikke gratis at konsultere patentdirektoratet.

Søger man hjælp hos teknologisk institut er det bestemt heller ikke gratis og de vil tværtimod prøve at få opfinderen til at acceptere hjælp fra dyre konsulenter, der bilder opfinderen ind at han skal starte sin egen virksomhed.

Hvis staten ville have flere ideer at arbejde med, skulle man "nurse" opfinderen med at patentere hans opfindelse...gratis....og hjælpe ham med at få den solgt fordelagtigt. Selvfølgeligt mod en lille del af royality betalingen.

Og ikke som nu at plyndre den lille opfinder.

Den lille opfinder bør gemme sine opfindelser i skuffen og tage dem med sig i graven. Staten er kun interesseret hans penge.

  • 4
  • 3

Helt at forbyde overdragelse og salg er selvfølgelig en mulighed, men det forhindrer i hvert fald små opfindere i at sælge deres opfindelse til større virksomheder, der har produktionsfaciliteter, etc. Så det gør, at man ikke kan være opfinder uden at køre produktion. Det er jo bestemt en model, der kan vælges, men jeg synes alligevel lidt, at det vil være en skam. Men man kan jo så holde sig til licensaftaler, som du nævner, men det er også ekstra administration og kontraktarbejde til opfinderen.

Uafhængigt af patentsystem eller ej, synes jeg nu det er en glimrende idé med universitetsforskning, der også går på produktudvikling. Jeg kan egentlig også godt se ideen i et internationalt samarbejde, hvor man forpligtiger sig til at forske.

Af ren nysgerrighed, fordi jeg ikke har styr på, hvordan reglerne for forskningssamarbejdet i EU er: ved du hvordan det virker i forhold til hvis nu ét land i løbet af deres forskning, som de er forpligtiget til, så opfinder ny medicin. Bliver det så delt direkte med alle, eller har det land mere ret til den nye medicin end andre lande og skal så sælge det videre? Ideelt set ville forskningen vel være fokuseret på målet og være hævet over landegrænser, men jeg kunne forestille mig, at det er lidt mere bøvlet i praksis.

Der vil vel også være et spørgsmål om forskningsemner og produktionsfaciliteter. En ting er medicin, hvor man helt sikkert kan argumentere for fordele ved at det er statsligt produceret og distribueret. Men der er mange områder, hvor opfindelser og teknologiske fremskridt er på meget mindre plan. For sådan fripatentaftaler ville vel også dække innovation i kuglepenne, bildæk og computerchips og jeg forestiller mig, at man stadig ville ende med at have nogle privat ejede producenter. Men måske er det noget med parallelle systemer, der skal til.

  • 1
  • 0

Jeg skulle lige til at referere til et tidligere indlæg om patenters sprog, for sådan et var jeg overbevist om, at jeg havde skrevet, men det har åbenbart kun været diskuteret i kommentarsporet – og det bliver så tilfældet her endnu engang, men det må jeg hellere se at få rettet op på og skrive noget mere generelt. Men i hvert fald er det, jeg ville sige, at sproget i patenter er snørklet, netop for at undgå at der er uvished om præcis hvad et patent dækker.

Især fordi der er forskellige måder at fortolke formuleringer på i forskellige lande (den del kunne jeg heldigvis finde, at jeg har skrevet lidt om tidligere), er der bestemt stadig masser af gråzoner.

Vi kan hurtigt blive enige om, at det er en skam, at patenter er svære at læse og forstå, men den sproglige uklarhed er netop for juridisk klarhed.

I et meget simplificeret eksempel er problemet, at hvis jeg nu søger beskyttelse for en dims monteret i en kasse, så skal vi være enige om, hvad der menes med en kasse. Skal den være kubisk? Have firkantede sider? Kan det være en cylinder?

Jeg synes jo nok det burde dække det hele, men hvis nu du laver noget med samme dims monteret i en pyramideform, og synes der er nogle særlige fordele, mener du nok ikke det er rimeligt, at jeg kan stoppe dig, bare fordi jeg synes, en pyramideform også er en kasse.

Så kunne jeg skrive beholder. Men skal den så være lukket på alle sider, eller må den for eksempel være åben? Være bare et gitter?

Det er den slags pedantiske vurderinger, som helt reelt sker, når et patent skal håndhæves og er årsagen til, at selve patentsproget har det med at blive langt og snørklet, fordi man forsøger at definere det præcis og samtidig gerne vil komme med alle de varianter, man kunne forestille sig, så der ikke bare kan komme nogen bagefter med en ubetydelig ændring og dermed ikke krænke patentet.

Det er generelt den jagt på præcision ved brug af et sprog, som ellers er lavet til mere løs fortolkning i daglig brug, der gør, at juridisk bindende tekster inden for mange forskellige felter er så snørklede.

Er det problematisk? Helt sikkert. Måske kan man lave et system, hvor der også skal være en ikke-bidende forklaring, der kan forstås bredere. Ellers skal vi i hvert fald alle sammen være enige fra begyndelsen om, hvordan ting tolkes. Men der er desværre mange lande med mange holdninger, som skal finde ud af at blive enige om ét system, hvis det skal virke. Men hvis vi kan det, tror jeg det vil komme de fleste til gode bedre at vide, hvad hvilke ord dækker.

  • 2
  • 0

Det er en helt utrolig god pointe, at man ikke skal patentere noget som helst, hvis man ikke har interesse i at bruge patentet!

Patenter er dyre og en masse slid og slæb, og det kræver mere arbejde efter man har fået patentet, hvis man skal have penge ud af det – enten ved at sælge det til andre, eller ved selv at markedsføre. Hvis der ikke er nogen af de ting, man har lyst til, er det ikke værd at investere i et patent.

Jeg er dog lidt splittet i forhold til, om jeg synes, det er bedre at efterlade det i skuffen, eller om jeg synes, det ville være bedre, om man sendte sin ide (uden patent eller lignende) til virksomheder, som man tror kan bruge den til noget. Men det er nok meget med ens gemyt, om man synes det kunne være sjovt at inspirere nogen til at lave noget lignende og få det ud i verdenen (og løbe risikoen at blive ignoreret komplet), eller om man mere nyder at se, at andre har fået den samme ide, som én selv et andet sted i verden.

  • 2
  • 0

Det er rigtigt, at det ville være rart med nogle klare eksempler. Jeg må prøve at høre nogle af mine kunder, om de ville være villige til at dele deres historier, men jeg kunne forestille mig, at mange ikke vil bryde sig om at beskrive, hvis de har ladet sig inspirere af andre, for selvom det sker i mange brancher virker det ikke som god reklame at pege på hvor konkurrenterne har været ekstra kloge.

Min opfattelse er dog, at det primært er virksomheders R&D-afdelinger, der sørger for at holde øje med, hvad der rører sig i feltet og netop lader sig inspirere enten af andres løsninger eller forsøger at finde på alternativer/gå i andre retninger end konkurrenterne. For eksempel har vi for en del kunder en service, hvor vi jævnligt laver søgninger på hvad der rører sig i feltet. Så kigger de selv på, hvad vi finder, og ser om der er noget, der er relevant for dem.

Nogle kigger også på nabofelter for at se, om de dér har løsninger til problemer, som man stadig bokser med internt. Som et tænkt eksempel kunne nogen, der arbejder med antirefleksbelægning til computerskærme se på, om der er lavet nogle tilsvarende tiltag fra solceller for så at modificere det og arbejde videre fra et nyt startpunkt.

Jeg har heller aldrig hørt om virksomheder, der arbejder med at kende, hvad der er af patenter eller at finde løsninger for andre, hvis de kommer med et problem. Det kunne nok også potentielt være svært, hvis nu indehaveren ikke er interesseret i at give en licens.

I et meget lille hyggeeksempel, har jeg på et tidspunkt set et madlavningsprogram ”Gourmet makes”, hvor værten forsøgte at rekreere kendte typer snacks. Hun brugte fra tid til anden at slå patenter op både fra producenten og for feltet generelt for at få inspiration til, hvordan hun kunne skabe rifler i chips eller sno lakridsbånd, eller hvad det nu var, hun var i gang med i det afsnit. Det gjorde mig lidt glad hver gang, hun udnyttede den ressource til at finde de tekniske løsninger.

  • 2
  • 0

Af ren nysgerrighed, fordi jeg ikke har styr på, hvordan reglerne for forskningssamarbejdet i EU er: ved du hvordan det virker i forhold til hvis nu ét land i løbet af deres forskning, som de er forpligtiget til, så opfinder ny medicin. Bliver det så delt direkte med alle, eller har det land mere ret til den nye medicin end andre lande og skal så sælge det videre?

Som et er nu, forpligter lande sig til at bruge 1% af BNP på forskning, men der er ikke regler for deling af resultater.

  • 1
  • 0

Holder øje med med konkurrenters produkter, og deres patenter.

Der var engang et firma der hed Eskofot hvor et af de nyskabende var en digital grafisk scanner. Det var et produkt hvor jeg og tre andre havde fået patent på kameraet og firmaet en IDE pris for designet.

Scanneren blev udstillet på den grafiske messe Imprinta i Düsseldorf i 1989 med alt hvad der kunne titrække opmærksomhed. Hele firmaets R&D afdeling var med som medarbejdere på standen.

Standen havde en storskærm hvor Eskofots produkter blev præsenteret og der var en meget stor interesse for skanneren. Lidt for stor ind imellem.

Det fik os til at installere et kamera inden i maskinen, hvorfra vi kunne vise billede på storskærmen og pludseligt var der bid. To asiatiske ansigter viste sig på skærmen, ivrigt diskuterende og fotograferende. Resten af deres delagation opdagede at de to var blevet opdaget og de fik travlt med at få dem ud. ?

Jeg havde senere den opgave at sortere iVelux stifterVillum Kann Rasmussens patentprotyper.

Der var overvældende mange. Og en del som gav nogle gevaldige overraskelser ind imellem.

Fra mekanikken i de første Combi Campere til Kaffemaskiner og tagkonstruktionen på Nørreport plus selvfølgelig vinduer, tagvinduer og huspatenterne.

Hos Velux var det god skik ,at tage på vinduesudstillinger i Europa og få inspirationer.

Fik man brugbare ideer, så manglede der sjældent penge til projekterne. Især hvis en konkurrent havde fået en interessant ide, brugte man tid på, at lave den samme funktion på en smartere måde. Men uden at krænke konkurrentens patenter, for det gav støj på linien. For et firma der mener, at den der leve stille lever godt, er konflikter uønskede.

  • 3
  • 2

Ganske rigtigt Torben

Men så kan enhver producere ideen og opfinderen bliver sjældet husket som den der opfandt den dybe tallerken for 10^9 gang.

Problemet med offentliggørelse er, at der måske kommer oplysninger om at ideen måske allerede er opfundet, hvilket vil skuffe den som netop tror at hans ide er unik.

  • 1
  • 4

I videnssamfundet er der vel som udgangspunkt ikke noget forkert i, at udnytte et patent/viden til at tjene penge uanset om man selv udnytter det eller man afkræver andre betaling for at benytte noget sådan. Umiddelbart er problemet nok at NPE og trolde ikke nødvendigvis altid er et og det samme. Der er helt klart tale om en glidende overgang fra hen over en gråzone over til noget, der mere minder om kriminel afpressning. Klassikeren er nok MPHJ, der i en årrække sendte op mod 9000 breve ud til virksomheder med under hundrede medarbejdere og afkrævede dem betaling for brug af Scan to Email som de "påstod", at de havde rettighederne til. Sagen endte først med at en række virksomheder fik rettensord for at "end-user" ikke kunne stilles til ansvar. Efterfølgende gik Xerox og en række andre virksomheder sammen om at få rettens ord på, at selvom MPHJs patent påstod, at de var de første til at bruge Scan-to-Email, så var det ikke tilfældet. Problemet ved den slags måske åbenlyse "afpresningssager" er at de også bliver nævnt sammen med hvad man måske kan kalde lovlydige NPEer. Sagen vare vist i over 4 år, så den nåede jo også at give en masse omtale. Tror dog ikke at afgørelsen på sagen gav nær så meget omtale.

  • 1
  • 0

Der er en slående mangel på forståelse for hvad en opfinder er. Det er en person, som bruger sin nattesøvn på at udtænke en opfindelse. Der er ikke noget erhverv, som hedder “opfinder”. Man kan ikke opfinde fra 9 til 17. Vi er kun to procent af verdens befolkning, som er opfindere, som er i stand til at lave en opfindelse, som kan patenteres. Os der er opfindere er ikke fabrikanter eller producenter. Vi er opfindere, og vi skal have lov til at tjene penge på den tid vi arbejder.

  • 4
  • 1

Jeg er tilbøjelig at give dig ret Dan.....hvis du mener ideer til opfindelser derbliver patenteret og bliver til produkter.

Men når jeg ser på alle de ideer jeg har i skuffen og sammenholder det med de 3 patenter mine arbejdssteder har foranlediget og igen sammenholder med dit procenttal så tror jeg at det er 99,999 der ikke bliver patenteret.

Patentet er som begreb ca. 670 år gammelt netop fra 1450

https://www.information.dk/moti/2014/05/pa...

Et pudsigt sammenfald er at Leonardo da Vinci blev født to år senere i 1452. Jeg mener ikke at han fik sine opfindelser patenteret.

  • 1
  • 3

Hvordan havde verden set ud i dag, hvis brødrene Wright ikke havde opfundet flyvemaskinen. Ellehammer gjorde lidt det samme nogle år efter. Det har undret mig, hvorfor opfindere her i Danmark naragtiggøres, lige som ham i serien "Huset på Cristianhavn" nr. 81 eller 82. Personligt har jeg flere opfindelser liggende i skuffen, og een af de mindre gode er en lystbådehavn, som jeg lige har sendt til forskellige havne, deiblandt til deres forening FLID. Jeg så et sted 5 gæstesejlere fortøjet til samme kajplads, og tænkte at der måske var interesse for en lystbådehavn, jeg havde udviklet for ca. 30 år siden.

  • 1
  • 0

Her på bloggen, har Louise fremført en række eksempler på besynderlige patenter, som ingen har gidet bruge til noget som helst.

I praksis har det vist sig at der kan opnås patent på besynderlige anordninger, og som fagfolk har svært ved at se formålet med. Jeg ved ikke hvad årsagen er, så mange patenskrifter har jeg ikke gennemset.

For mig at se er det mest triste, de tilfælde hvor opfindere betaler store honorarer for udstedelse af et patent, forinden de har hverken en prototype, produktion eller aftale med eksisterende virksomhed som vil benytte patentet i deres produkt.

Den fremgangsmåde jeg valgte at benytte ved hver opfindelse, og når jeg havde lokaliseret en støtteordning eller virksomhed, som kunne forbedre deres produkt dermed, var indsendelse af en patentansøgning, fordi fra indsendelsen har man eet år førend patentansøgningen bliver henlagt uden patent. Det år benyttes så til at se om henvendelsen falder i god jord, eller var nytteløs.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten