Patentkontoret bloghoved

Patenternes sprog

Af 16

Hvorfor skal patenter være så besværlige at læse? Det er et hyppigt spørgsmål og med god grund. Patenter har virkelig deres eget sprog. Når man kommer udefra, virker det som om, det er snirklet helt uden grund. Når man har vænnet sig til det, er det stadig snirklet, men i det mindste finder man ud af, at der er en grund.

Jeg har tidligere været inde på, hvordan sprog bliver brugt i kravene, men det er jo ofte hele patentet, der er skrevet i mærkeligt sprog, så jeg syntes det fortjente sig eget indlæg – faktisk i sådan en grad, at jeg troede jeg allerede havde lavet et, men bedre sent end aldrig.

Er sproget virkelig så mærkeligt?

Hvis du aldrig har læst et patent, er det meget rimeligt at tænke: er det virkelig så slemt? Det var i hvert fald sådan, jeg selv havde det. Selv da jeg havde læst et enkelt patent, troede jeg, at det bare lige var det patent, der var så umuligt skrevet. Desværre er det mere reglen end undtagelsen.

Patenter har det med at blive meget snirklede af flere årsager. Først og fremmest er ordvalgene ofte anderledes, end hvad man ville bruge i andre sammenhænge. Når man beskriver en opfindelse, skal man have defineret alle de vigtige elementer af den, og de skal gerne hver især have et navn og, hvis man har en figur, et tilhørende nummer. Navnene skal være unikt identificerende (i den samlede tekst, heldigvis ikke i forhold til alt andet), men samtidig være brede nok til, at man ikke begrænser opfindelsen ud fra det ord, man har brugt.

Hvis nu man har en opfindelse, der i den foretrukne variant er samlet med to typer skruer, nogle der er korte og nogle der er lange, ville man i normalt sprog nok kalde dem netop ”de korte skruer” og ”de lange skruer”. Det ville for et patent give flere problemer.

Adjustable length shoulder screw fra ansøgningen US3461769A – gengivet fra patentdatabasen Espacenet. Illustration: Fritz V. Broseit

Først og fremmest kunne man måske lave opfindelsen med noget andet end skruer. Måske kunne man i stedet bruge søm, nagler, magneter eller endda lim. Men hvis man har skrevet skrue og ikke har givet nogle andre eksempler, så er det skruer man får beskyttelse for (som tidligere nævnt er der nogle variationer i, hvor stramt ordvalget tolkes afhængigt af de nationale regler i det land, hvor patentet håndhæves).

Så i patentsprog ville man i stedet for en skrue nok kalde det noget i stil med ”fæstnemidler”, fordi det dækker flere forskellige varianter. Man definerer altså ofte tingene ud fra deres formål, men det er også en balance, for det må man selvfølgelig kun, hvis en fagmand nemt kan gennemskue, hvad et sådan middel til at opnå effekten er – eller hvis man definerer det. Derfor bliver de ofte skrevet sammen med en masse eksempler. Selvom et eksempel i det mindste kan hjælpe læseren med at forstå, hvad et fæstnemiddel er, bliver det hurtigt en meget lang og snørklet måde at skrive noget, der egentlig var ret nemt.

Hvis vi fortsætter skrueeksemplet, er det næste problem, at man helst ikke skal bruge ord som ”kort” og ”lang”. Nu har vi jo to ting, så man kan definere deres længder relativt til hinanden. Men hvad nu, hvis vi kun havde én type skruer, og der stod at de skulle være lange? Hvornår er en skure lang? Det kommer jo an på konteksten, og hvis man nu ikke har skrevet mål i sin ansøgning, fordi tingen godt kunne laves i forskellige størrelser, så kunne en lang skrue jo være 1 cm eller 1 m. Så betyder ”lang” lige pludselig ikke noget som helst. Så når vi har to forskellige typer skruer, vil man som regel differentiere dem uden samtidig at fortælle noget om dem ved at kalde dem: ”en første” type skrue og ”en anden” type skrue. Og så vil man bagefter forklare noget om dem.

Når man så skal forklare noget om sine skruer – for eksempel, at den ene type er længer end den anden – går det op for én, at man måske godt kunne ændre en lille bitte smule i opfindelsen, og opnå den samme effekt, selvom skruerne var lige lange. Eller hvis man nu bruge lim i stedet for den ene skrue, kan man jo ikke rigtig sige, hvad der er længst. Derfor laver man beskrivelser af bestemte versioner af sin opfindelse, men nævner at de også kan være anderledes. De varianter kalder man i patenter ”udførselsformer” (engelsk: embodiments). Der er en vigtig forskel i at sige, at ”i en udførselsform er der” frem for at sige ”i opfindelsen er der”. Den første formulering gør det til en variant eller et eksempel, hvor den anden implicit siger, at noget skal være til stede, for at det faktisk er den opfindelse, man har beskrevet.

Så nu er vi gået fra ”i opfindelsen er der korte og lange skruer” til noget i stil med:

Opfindelsen indbefatter et første fæstnemiddel og et andet fæstnemiddel. Et fæstnemiddel kan for eksempel være en skrue, et søm, magneter eller et klæbemiddel så som lim. I en foretrukken udførselsform er det første fæstnemiddel en skrue og det andet fæstnemiddel er en skrue med en længere udstrækning langs sin rotationsakse end den første skrue. I andre udførselsformer kan det første og det andet fæstnemiddel være lige lange eller det første fæstnemiddel kan være korte end det andet.

Og så ville man nok have flere eksempler med lim-varianter og så videre og så videre

Det er selvfølgelig bare et tilfældigt eksempel og kan gøres mere elegant, men pointen er, at hvis man ikke vil begrænse sig til én ting, er man som regel nødt til at skrive forskellige eksempler og varianter for at vise, at man selv har tænkt over, at det kunne være noget andet, så man kan få bredden med. Det betyder, at patenter ud over at have meget tunge ordvalg også gerne har rigtig mange gentagelser.

Er det virkelig nødvendigt?

Måske kan man finde en bedre løsning på sigt, men som det er lige nu, er det faktisk nødvendigt med (i hvert fald nogle) af alle disse krumspring. Desværre ved man bare ikke hvilke, før det er relevant. Derfor ender man med at have så mange som muligt med.

Det handler alt sammen om, at man ikke vil komme til at begrænse patentet til noget andet, end det man mente. Man vil gerne have det så bredt som muligt, men samtidig skal det være præcist på en måde, som man ikke er vant til i daglig tale. Man kan ikke forlige sig på opfølgende spørgsmål, eller regne med at andre læser konteksten på samme måde som en selv.

Jeg har helt konkret prøvet at en sagsbehandler brokkede sig over, at jeg havde brugt ”op” og ”ned” fordi jeg ikke havde skrevet i forhold til hvad. Det var godt nok på samme måde på alle figurerne, og det var en ting, der ville stå på gulvet/et bord, så jeg syntes det var åbenlyst. Men jeg havde jo ikke skrevet det. Hvad hvis jeg vendte den på hovedet, ville det så virke? Med op og ned kan det være nødvendigt at skrive ”i forhold til tyngdekraften, når den første side er i kontakt med det respektive underlag” eller noget i den stil.

Det føles dumt, og nogle gange er er det dumt. Men til tider kan det også være relevant. Hvad nu hvis jeg havde fundet ud af, at en bestemt dims virkede bedre, hvis man vendte den på hovedet, og det var der aldrig nogen, der havde tænkt på? Så kunne der jo godt være noget opfindsomt i, hvordan den vender. Men så synes den, der opfandt dimsen måske, at det er snyd bare at tage noget eksisterende og vende det på hovedet. Men de havde jo faktisk aldrig selv troet, at det kunne virke, så de burde jo ikke få beskyttelse for noget, der først bliver opfundet i fremtiden.

Det er egentlig hele balancen. At man får beskyttelse så bredt som muligt, for de varianter, som man godt havde forestillet sig, uden at man bliver låst til lige præcis den ting, man har tegnet. Samtidig skal man ikke have beskyttelse for noget, man faktisk ikke har opfundet, men som dukker op i fremtiden.

Så hvad synes I, er det vigtigste, at flest muligt kan læse og forstå patentet, eller at det er tydeligt hvor meget det dækker, så de få i feltet bedre ved om de kommer til at krænke det eller ej?

Emner : Patenter
Patentkontoret
Louise Floor Frellsen er fysik-ingeniør, ph.d. og postdoc fra DTU og nu patentrådgiver hos Budde Schou. Bloggen Patentkontoret opdaterer hun hver anden mandag med en blanding af betragtninger fra IP-verdenen og eksempler på finurlige patenter.
Mest læste
1

Australiere finder højradioaktiv nål i en høstak

Plus.
15 Kommentarer
2

Her er Energinets store plan: Sådan ruster nye kabler og ledninger elnettet til fremtiden

Plus.
41 Kommentarer
3

Mens Danmark bygger energiøer: Tyskland og Holland vælger dem fra i Nordsøen

Plus.
12 Kommentarer
Forsiden lige nu

Premiere på feel-good dokumentar om Niels Bohr: 'Verdens bedste menneske'

Fejl i tusinder af brandlukninger: Regning for Bohr-byggeri runder fem milliarder

Producent af flymotorer bygger mikro-atomreaktor: 'Klar til månerejse i 2029'

Første spadestik for 36 år siden: Endelig er slovakisk atomreaktor på elnettet

20-året for rumfærge-ulykke: Nasa-rapport viser astronauter kunne være reddet

Dyre kvadratmeter: Chip-efterspørgsel tvinger DTU til udvidelse af elektronik-renrum

Amsterdams nye supercykelkældre løber allerede tør for plads om få år

Efter kritik: IDA Forsikring stopper automatisk AI-analyse af kunder

Flere nyheder
andre skriver| også værd at læse
via MOTOR.no 2. feb 2023 13:21 2
Norsk test af elbiler: overraskende rækkevidde
via Energistyrelsen 2. feb 2023 12:33 3
Op mod 10.000 varmechecks er fejlagtigt udbetalt
via Byrumsmonitor 2. feb 2023 12:22
Bohrs Tårn i Carlsberg Byen skal allerede renoveres
via Engineering and Technology 2. feb 2023 12:06
EU vil udvide statsstøtteregler til brint og biobrændsel
via Berlingske 2. feb 2023 11:58
Britisk klimacenter: Stigningen i CO2 i atmosfæren aftager i år - men ender på rekordniveau
via Guardian 2. feb 2023 11:42 5
Måling i New York: Gaskomfur medfører skadeligt NO2-indhold i indeklima
Se hele overblikket >
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Indenfor elektronikbranchen er det gængs praksis at udviklere ikke må læse patenter hverken på jobbet eller i deres fritid. Det overlades til patentingeniører/advokater hvis opgave det er at inspicere det udviklede produkt for potentielle krænkelser og gennem interviews med udviklerne at undersøge om der er basis for at udtage nye patenter.

Når patenter kun skal læses af fagfolk giver det mening at de er skrevet i det fagsprog de bruger.

Udviklere bliver inddraget når de er kommet på noget der skal patenteres og så bliver de støttet i formuleringerne af den advokat der skriver teksten.

Det kræver specialviden at lave en patentsøgning og vurdere hvorvidt noget krænker et eksisterende patent. Den viden har patentadvokaterne og derfor er patenterne skrevet i deres sprog.

  • 3
  • 0

Lad mig nu se - begrundelsen for at give patenter frem for at folk bare holder tingene hemmelige er vidensdeling. Altså du giver din viden fra dig, mod at få et tidsbegrænset monopol. Jeg har engang læst et patent af en opfinder og videnskabsmand af den gamle skole. Det var som et læse et essay. Han forklarede hvad han havde undersøgt og hvorfor, og hvad der virkede, og til sidst kom så rækken af claims, stadig skrevet på en måde så det gav mening.

Hvis du fjerner vidensdelingen, så har du reduceret patentsystemet, for så vidt angår patenter som du nævner her, til ren trolling af samfundet, efter min mening.

  • 7
  • 0

Patenterne bør være skrevet i et sprog, der gør det muligt at finde dem ved søgning efter almindelige termer.

Hvis jeg opfinder en ny skrue, så nytter det ikke noget, at jeg skal hele synonymordbogen igennem for underligt selvopfundne sammensatte ord, for at finde ud af om min opfindelse allerede er kendt. Nuvel, måske søger jeg på "fæstnemidler" og finder nogle relevante ting, men det hjælper jo intet, hvis jeg ikke kommer på at søge efter "fastholdelsesmekanismer".

I en patentsag, som jeg selv er en del af, og som stadig kører og jeg derfor ikke vil nævne i detaljer her, har jeg oplevet at hverken patentadvokater eller mydigheder har kunne fremfinde eksisterende relevante patenter - fordi de ikke har finde dem ved at søge efter de samme termer, som de har brugt i min ansøgning. Det er der så spildt oceaner af tid og penge på.

  • 3
  • 0

Patenterne bør være skrevet i et sprog, der gør det muligt at finde dem ved søgning efter almindelige termer.

Terminologi er meget fagspecifikt så det kan sagtens være det begreb der falder dig naturligt hedder noget andet hos en symaskinefabrikant, en producent af høstmaskiner eller en geværfabrik.

Det bedste du kan gøre er at bruge en patentadvokat der har erfaring inden for det felt du søger i. Det kan ikke udelukke at der findes “prior art” søgningen ikke finder men der er ikke så meget andet at gøre.

I en patentsag, som jeg selv er en del af, og som stadig kører og jeg derfor ikke vil nævne i detaljer her, har jeg oplevet at hverken patentadvokater eller mydigheder har kunne fremfinde eksisterende relevante patenter - fordi de ikke har finde dem ved at søge efter de samme termer, som de har brugt i min ansøgning. Det er der så spildt oceaner af tid og penge på.

Det lyder som om du er stødt ind i prior art efter du har fået et patent og det er naturligvis en skuffelse. Så længe du ikke har vidst noget om det er det jo ikke noget du har gjort med vilje og så må du jo finde en løsning med rettighedshaver. Der kan jo være nye elementer i dit patent der ikke er dækket af et ældre og du kan være kommet på nye ideer til patenter omkring produktion eller videreudvikling du kan fortsætte på.

  • 1
  • 0

Jeg vidste faktisk ikke at der var brancher, hvor det er praksis at medarbejdere ikke må læse patenter. Er det for ikke at risikere, at de bliver inspireret i samme retning som de andre, så man får unødige krænkelsessager, eller ved du hvorfor, de skal holde sig væk?

Det er også en god pointe, at det er et fagsprog til et bestemt sæt fagfolk, lidt ligesom at der er masser af åben viden om forskellige fysikområder, men at det kræver at man kender eller lærer fagtermerne, der bruges i det emne, for at man kan læse dem.

  • 0
  • 0

Begrundelsen for patenter er tosidet: den ene side er at dele viden. Den anden side er at give folk et incitament til at investere i forskning og produktudvikling, fordi de får et forspring til at indtjene de midler, der er blevet brug på udviklingsarbejdet, som kopister ikke ville skulle bruge.

Jeg mener bestemt at begge aspekter er vigtige og derfor også, at det er relevant, at man faktisk har en chance for at læse et patent og forstå, hvad der foregår. Men fra den professionelle vinkel skal det jo afvejes med, at det ikke må svække værdien af patentet for ejeren.

I de fleste patenter er al informationen der – altså at fæstnemidlet er en skrue og en konkret beskrivelse af en variant, som er lige netop med skruer og alle de andre specifikke ting. Problemet er ofte, at informationen står med så mange gentagelser og fyldstof, der netop er i snirklet sprog, at det kan være svært at grave sig ind til det man egentlig skal bruge.

Hvis det patent, du referer til, som var essay-agtigt at læse, faktisk gav ejeren den ønskede beskyttelse, så ville jeg mene, at det er et helt ideelt patent, der formår at være både letlæseligt og dækkende. Desværre er det en balance, som de færreste (inklusiv mig selv) kan ramme.

  • 1
  • 0

Det er rigtigt at det kan gøre søgning svært, hvis man ikke i titel, krav eller abstract har brugt et ord, der er nemt genkendeligt i feltet. Heldigvis er en del patentsøgemaskiner blevet ret gode, så mange ting kan findes ud fra, at det ”normale” ord som regel også står i selve ansøgningen.

Men det er et helt reelt problem, at det kan være svært at søge sig frem til relevante patenter, ikke mindst fordi langt de fleste titler er utroligt intetsigende. Som jeg har været lidt inde på i et tidligere indlæg, har man lavet systemer med søgekoder, som kan hjælpe med at finde frem til opfindelser indenfor et bestemt område, så man netop kan søge i en undergruppe af patenter, der handler om skruer og ikke bare dem, hvor skruer er et eksempel på noget, der kan bruges i dem.

Men søgninger og undersøgelser af, hvad der findes før ansøgningen indleveres er notorisk svære. Det er selvfølgelig værdifuldt at undersøge, hvad der allerede findes derude, men man kan desværre aldrig vide sig sikker, for når man ikke har fundet noget, er det utroligt svært at vide, om det er fordi, der helt reelt ikke eksisterer noget, eller om det er fordi, man ikke har ledt længe nok/de rigtige steder.

  • 2
  • 0

For godt et par årtier siden lancerede jeg en ny type landbrugsmaskine, jeg fik både nationale og EU tilskud dertil. Den viste sig at være en driftsikker såbedsmaskine med en eminent vægtfordeling, og fagfolk gav den de højeste karakterer. Efter praktisk brug og en række testkørsler samt artikler i fagblade tilmeldte jeg og deltog i maskinudstillinger.

Maskinen indehold patentérbare opfindelser som jeg ansøgte om, og faktisk viste Patendirektoratets nyhedsundersøgelse bl.a. een konstruktion fra den hollandske maskinproducent Lely, som havde nogen lighed, men tilfældigvis viste min patentansøgning klare forskelle, også med hensyn til formålet med komponenterne, såvidt jeg ved kom udviklingen af deres maskine aldrig så langt som til nogen egentlig markedsføring.

Men sandelig nok, på den første udstilling, da hen på dagen, midt i travlheden, fik jeg hollandsk besøg på standen af to herrer, den ene lignede en advokat, og havde så skarpt et blik så det så ud som om hans formål var at få maskinen bortvist fra udstillingen. Den anden lignede en bondemand med en stor fabrik, med kenderøjne studerede han maskinen begærligt og anerkendende. Jeg hørte at han sagde til sin næstkommanderende, at her havde de ikke nogen mulighed for at sætte en kæp i hjulet.

Det var der så nogle uvedkommende der gjorde et års tid efter.

  • 0
  • 0

Jeg vidste faktisk ikke at der var brancher, hvor det er praksis at medarbejdere ikke må læse patenter. Er det for ikke at risikere, at de bliver inspireret i samme retning som de andre, så man får unødige krænkelsessager, eller ved du hvorfor, de skal holde sig væk?

Elektronikbranchen er meget konkurrencepræget og omsætningen på enkeltprodukter kan være astronomisk da markedet er globalt. En del af kamppladsen er retssale i USA hvor en jury skal afgøre F.eks om dit produkt træder på sagsøgers ip.

Hvis du bliver sagsøgt får modpartens advokater adgang til dine medarbejderes harddiske, mail-servere, kildekode etc etc og diskutioner/kommentarer om egne eller andres patenter vil blive brugt imod dig også selvom kommentarerne kommer fra medarbejdere der ikke har haft noget med udviklingen at gøre og som ikke nødvendigvis har forstået hvad egne eller andres patenter dækker over.

Hvis yngste lagermedhjælper på egen hånd har downloaded 100 blandede patenter så har modpartens advokat en god sag for “Will-full infringement” og dermed dobbelt op på punitive damages også selv om lagerdrengen hverken har læst eller forstået de 100 patenter.

Det ser suspekt ud hvis du har læst det patent du er anklaget for at krænke.

Lad advokaterne om at læse og skrive patenterne - det er de bedst til. Og lad dine ingeniører koncentrere sig om udvikling. Det er de bedst til.

  • 1
  • 0

Begrundelsen for patenter er tosidet: den ene side er at dele viden. Den anden side er at give folk et incitament til at investere i forskning og produktudvikling, fordi de får et forspring til at indtjene de midler, der er blevet brug på udviklingsarbejdet, som kopister ikke ville skulle bruge.

Hm, tja, som jeg ser det, hvis du udtager et patent og ikke overholder din del af aftalen ved at hjælpe til vidensdeling, så er du en snylter.

Jeg kan sagtens forstå dynamikkerne i det her. Ved at obfuskere teksten kan jeg både få det juridiske monopol og holde så meget af min viden for mig selv som muligt. Og gøre det sværere for de lovlydige at finde mit patent og finde ud af om de overtræder det. Win-win-win.

Jeg forstår også godt din forklaring om fæstemidler. Jeg har set lignende argumenter for at lovtekster skal skrives i uforståeligt kancellisprog.

Systemet er sygt - der skulle en reform til, så uforståelige patenter blev afvist. Men så var der måske færre penge i det - ville du stemme for sådan en reform selvom det måske kunne koste dig jobbet? Jeg synes vi mangler nogen der vil det og som også tør at råbe op om det.

  • 1
  • 1

Jeg havde godt fået at vide, at der var blevet indført client-attourney-privilege for de kvalificerede europæiske patentrådgivere (EPA’er), fordi det var vigtigt i forhold til samarbejdet med amerikanske kunder og sagsførelse i USA, men jeg må indrømme, at jeg ikke anede, at det var som omsiggribende, når først krænkelsessagerne bliver taget for en amerikansk domstol. Tak for at gøre mig klogere på det!

  • 1
  • 0

Jeg tror en del af problemet er, at patenterne jo ikke er helt så uforståelige for os, der arbejder med dem til dagligt. Den europæiske patentlov (EPC) foreskriver allerede, at patenter skal være tilstrækkeligt klare og udførlige til at en fagmand kan genskabe opfindelsen ud fra beskrivelsen, så det er der allerede en lov om.

Jeg har ikke personligt mødt nogen patentrådgivere, der aktivt forsøger at tilsløre hvad opfindelsen går ud på (ud over i titlerne, som vi hurtigt kan blive enige om som regel er utroligt dumme). Hvis det ikke (for en patentfaglig) er tydeligt, hvad et patent handler om, så vil det give virkelig ringe beskyttelse, hvis det faktisk kommer til en stressprøve.

Men altså jo, hvis jeg fik mulighed for at stemme på eller på anden måde påvirke systemet, så patenter blev nemmere for alle at læse og forstå, uden det gik ud over, at det er tydeligt, hvad der er beskyttet, så ville jeg bestemt gøre det uden at tøve – også hvis det kostede mig jobbet.

Ærligt talt tror jeg de færreste ville være interesserede i aktivt at narre deres kunder til at bruge deres service, hvis man bare med et snuptag (eller en stemme) kunne gøre det overflødigt og løse problemerne. Uanset hvor sjovt jeg synes det er at få lov til at lære om mine kunders opfindelser igennem mit arbejde, vil jeg langt hellere lave noget, som jeg tror på også skaber en værdi for min kunde/arbejdsgiver end bare at side og nusse med sprog og ligninger for min egen skyld. Og hvis jeg lige lægger janteloven til side et øjeblik, så tror jeg også på, at den viden, jeg har fået igennem mit arbejde både før og imens jeg har gjort mig som patentagent, er værdifuld nok til, at den nok skal kunne anvendes et andet sted, selvom patenter reformeres, så det specifikke job, jeg har lige nu ikke findes længere.

Jeg tror desværre bare ikke rigtig på, at man (hurtigt) kan reformere, hvordan patentsystemet er, så det bliver mere forståeligt. Det er blandt andet derfor, jeg er super glad for at få lov til at skrive på bloggen her og forsøge at bruge det som en anden rute til at gøre patenter mere bredt brugbare og forståelige. Altså ved at dele, hvordan man bedre kan finde, forstå og bruge patenter i det format, de har nu.

  • 0
  • 0

Hvis man har udviklet noget, som ikke tidligere er set nogen steder, skulle man formode at det er nyt. Jeg så et sted, at 5 gæstesejlere fortøjet til samme kajplads, altså bundet sammen, og tænkte at min ca. 30 år gamle opfindelse måske skulle afprøves nu. Efter at have afsendt patentansøgningen, sendte jeg ideen til forskellige havne, men hørte ikke fra de fleste af dem. Een af dem vil afprøve den næste år, fordi den er nem at etablere og at fjerne igen. Jeg skal ikke tjene på den, men syntes bare at det kunne være sjovt, hvis den indfriede mine forventninger. Det kunne være rart, hvis noget man har udviklet, er nyt på markedet, og at man dermed automatisk havde rettighederne til den, efter en omtale i medierne.

  • 0
  • 2

Jeg er super glad for at få forslag til, hvad der kunne være godt at uddybe mere på bloggen! Dog er jeg lidt tilbageholden i forhold til client-attourney-privilege specifikt, simpelthen fordi jeg ikke har haft nogen personlig kontakt med det. Jeg er dækket igennem mit samarbejde med en kvalificeret EPA, men har endnu ikke selv været i en sag, hvor det er blevet relevant. Så jeg skal nok lige have opsporet en kollega med en konkret historie om det, før jeg rigtig kan fortælle om dets vigtighed og komme ud over at give en definition. Men det må jeg se at gøre, for du har ret i, at det er et vigtigt emne for rigtig mange.

  • 1
  • 0

I noget litteratur om teknisk udvikling læste jeg at dette postulat var del af undervisningsmaterialet i England, det var en professor der med begejstring havde sat det på tryk. I den danske tekst mente man at denne tankegang var udtryk for selvtilstrækkelighed, men rent faktisk var der jo ikke nogen som kúnne modbevise at alt var opfundet dengang, selvom eftertiden har vist, at der endnu kommer opfindelser.

Men det forekommer mig at den offentlige opinion nu her i Danmark er blevet kørt ind på dette blindspor. Jeg kan endda sætte dato på: Siden 1989 har opfindelser været forbudt arbejdsområde her i landet. Forinden var der en stribe af private fonde til udvikling af opfindelser, og de statslige støtteordninger dertil. Efter 1989 blev alle ansøgere henvist til innovationsfonde, men efter nogle år med forgæves ansøgninger opgav man, fordi innovation angår ene og alene ny markedsføring af eksisterende produkter, hvorved opfindelser udelukkes.

Så jeg forstår godt at andre kommentatorer skriver, tag dine opfindelser med dig i graven, det er velment i forhold til de afvisninger man får på omfattende ansøgninger. Sådan er det nu, og har været siden 1987 hvor mine opfindelser indenfor motorteknik som hos Maersk blev betegnet geniale, selvom firmaet efter nogle måneders forløb ændrede standpunkt for at beskytte deres nordsøinvesteringer. Men de oprindelige naturgasselskaber og motorfabrikken Frichs støttede udviklingen, indtil de blev overtaget af DONG, så var det slut. Et par årtier derefter viste det sig at Maersk åbenbart havde fået B&W/MAN til at benytte en del at aktuelle teknik på deres skibsmotorer. Selvom jeg ingen godtgørelse fik, så var det faktisk opløftende at se at denne teknik var anvendelig på mere simple motorkonstruktioner, end jeg indledningsvis havde vurderet.

Jeg mener faktisk at der ved lovhjemmel har været sat penge af til opfindelser, fordi man har erfaret at eksisterende virksomheder er i stand til at forhinde teknisk udvikling, jeg brugte penge hos en advokat desangående, men forgæves.

Såvidt mit indtryk er blevet, da virker det som om at det faktisk er ret få personer, som reelt er ophavsmænd til størsteparten af den tekniske udvikling: En af de største grene indenfor industrien her i landet var fra 1950 - 2000 landbrugsmaskiner, maskiner fra JF-fabrikken i Sønderborg udgjorde i et halvt århundrede forbilleder for maskinfabrikker overalt på jorden, Jens Freudendal var ingeniør og ikke noget geni i skolen, men antallet af forskellige tekniske anordninger han solgte, kan ligne et tegnehæfte af Leonardo da Vinchi.

Andre kommentatorer har fremført, at nutildags er det fra virksomhedernes R&D afdelinger patentansøgningerne kommer. Muligvis, men de fleste angår skaleringer, det med at kunne se om en maskine kommer til at arbejde godt, det er en evne der opstår efter mange års praktisk arbejde med de processer maskinen er beregnet til. En af verdens største mejetærskerfabrikker, Dronningborg Maskinfabrik blev startet ved at den 14 årige N. Kr. Nielsen i 1890 lavede en rensemaskine, altså en mekaniseret si, der fungerede driftsikkert.

Idag ville N. Kr. Nielsens type muligvis forsøgt blive spærret inde for mistanke om kreativitet eller trolddom. For enhver sagsbehandler er det jo klart, at hans mål var egotrip og selv-iscenesættelse for offentlige midler, altså rent storhedsvanvid. Men jeg har set hvordan offentlig innovation foregår, -det fungerer ikke, og kommer næppe til det. Så når der kommer noget nyt, kan det muligvis komme til at ligne den næsten pop- eller kultagtige persondyrkelse, som Elon Musk via Tesla bilerne er centrum i, men sådan noget ønsker rigtige opfindere ikke. Opfindere er faktisk ret nervøse og har en naturgiven usikkerhed. Opfindere og nørder er ikke "selskabets midtpunkt", og ønsker ikke at være det. Nørder er faglige og saglige.

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten