Patenterede brætspilelementer

Sidste gang skrev jeg om, hvordan der ikke er nogen former for rettighedsbeskyttelse, når det kommer til selve spillereglerne i brætspil. Men nogle delelementer af brætspil, kan man godt beskytte. Det gælder blandt andet de tekniske komponenter, som man kan få patent på. Her er nogle af dem, jeg har kunnet finde, hvor det også er lykkedes at få udstedt patent hos EPO, som er noget mere strikse med kravene til det tekniske end for eksempel USA, hvor man kan få beskyttelse for mere spilrelaterede dele.

Kravene til beskyttelse

Som nævnt et par gange før er kravene til at man kan få patent på en opfindelse (blandt andet):

• Det skal være en teknologisk opfindelse, der løser et teknisk problem (Art.52 EPC)
• Det skal være nyt (Art.54 ECP)
• Det skal have opfindelseshøjde i forhold til det der allerede findes (Art.54 EPC)
• Det skal kunne bruges i (en) industri (Art.57 EPC)

Selvom jeg er glad for brætspil, skal jeg ikke kunne påstå at have læst nok op på feltet til at kunne sige, hvorvidt de enkelte dele er nye, eller hvad en fagmand indenfor brætspilskomponenter ville kunne klare uden at være opfindsom. Men når det kommer til beskyttelse i brætspil er det ofte det teknologiske der kommer i vejen. Så det vil være det jeg prøver at holde øje med, for de forskellige patenter.

Magnetiske brikker

Det 30 år gamle spil Myretuen brugte magnetiske brikker, så det er der ikke i sig selv noget nyt i, men de kan jo bruges på forskellige måder og være meget forskelligt udformet. I 2006 blev patentet EP1735064 udstedt for et spilsystem, hvor et bræt har fordybninger med en bestemt afstand, og brikkerne er stænger med magnetiske kugler i enderne, hvor stang og kugle altså svarer til afstanden imellem fordybningerne i brættet. På den måde kan brikkerne samles og stables i faste strukturer.

Magnetlegetøj og byggedele med faste størrelser er jo ikke i sig selv nyskabende, men det er altså den specifikke kombination, der er blevet givet beskyttelse for her. Et andet produkt ville altså kun krænke patentet, hvis alle følgende dele er inkluderet (løst gengivet fra krav 1:

• Et magnetisk bræt med fordybninger, hvor der er bestemt afstand imellem fordybningerne
• Brikker der skal have en stang og en kugle i hver ende af stangen
• Brikkerne skal kunne samles magnetisk
• Brikkerne skal have en længde, hvor stang og de to kugler svarer til afstanden imellem fordybninger.

Der kan nok spilles en del forskellige spil med et sådant system, men hvis konkurrenter ændrer på faconen af brikkerne eller for eksempel laver det, så der skal være to stænger imellem hvert punkt, er det altså ikke længere et problem. Det skal også være i forbindelse med et brætspil, da patentet går på ”et magnetisk spil” med ovenstående elementer, så andre systemer, der bruger magneter til at bygge med uden et tilhørende magnetisk bræt er altså heller ikke noget, der ville skabe en konflikt.

Figurer man ikke bare flytter på

Et andet eksempel på særlige komponenter kan findes i EP2781243B1 ”Board game instrument for learning”, hvor spillet involverer aber med arme der kan bruges som en fjedrende katapulter til projektiler, der skal skydes i eller efter en pyramide af kurve.

Grunden til at det har kunnet beskyttes er, at der netop er tale om nogle tekniske komponenter i forbindelse med udformningen af de fjedrende elementer og stablingen af kurve. Det er igen vigtigt at understrege, at beskyttelsen kun går for den konkrete kombination af elementerne:

• Mindst to projektiler
• Mindst tre konkave kurve med en flad kant i toppe og en flad bund, hvor toppen er større end bunden
• Et bræt, hvor kurvene skal stå, og når de er i brug pyramidstakkes i to eller flere lag
• Mindst to kort med forskellige spilleinstruktioner
• En affyringsplatform til at sende projektilerne af sted ved brug af fjederkræfter (aben)
• Affyringsplatformen skal være monteret sådan, at den kun kan bevæges op og ned, ikke til siderne (abens arme).

Den vakse læser lægger nok mærke til, er en kurv eller en fjeder i sig selv ikke ligefrem noget nyt, ligesom spillekort med instruktioner heller ikke er det. Men det er kun kombinationen af alle delene, der er beskyttet. Det nærmer sig altså at være beskyttelse af spillet. Men det siger jo egentlig stadig ikke meget om, hvordan spillet skal spilles, for man ved ikke noget om det, der står på kortene om hvordan man skal skyde projektilerne efter kurvene på bestemte måder.

Magic the Gathering og tapping

Hvor ovenstående er udstedt af EPO, er der her tale om et amerikansk patent, der ikke er blevet udstedt i EP. Men Magic og patentet på ”tapping” af kort det ikke, er et af de mest kendte brætspilspatenter derude, så jeg syntes alligevel lige jeg var nødt til at nævne det. Tilbage i 1997 fik Wizards of the Coast nemlig et patent, der inkluderede mekanikken at dreje et kort fra at være oprejst/portræt orienteret og til at ligge ned/være i landskabsformat for at vise, at det kort havde været brugt i den runde – såkaldt at tappe kortet. Eller det vil sige, at helt så simpelt er det ikke for der er selvfølgelig flere dele, der skal være opfyldt for at krænke kravet. Der skal – eller skulle for patentet er nu udløbet – være tale om:

• En metode til at spille et spil med to eller flere spillere, hvor:
• Hver spiller sammensætter deres eget dæk med et fast antal kort ved at udvælge kort fra det samlede mulige udvalg,
• Hver spiller trække er en hånd af kort med et fastsat antal efter at have blandet deres dæk, så der trækkes tilfældigt.
• Hver spiller skiftes til at have tur. I deres tur trækker de, spiller og kasserer kort ifølge spillets regler indtil spillet slutter.
• I turen skal spilleren:
• Spille et af deres kort ned på bordet i et spilleområde,
• Aktivere kort ved at vælge et eller flere af kortene og dreje kortet fra den position det startede i til en anden position (altså stående til liggende ud fra illustrationerne).

Ovenstående er selvfølgelig løst gengivet, hvor jeg for eksempel har udskiftet ”spilkomponent” med ”kort”, fordi det er det man bruger i Magic, og fordi det i praksis er det, der er vist i alle patentets eksempler. Det er en beskyttelse, der ofte har været nævnt i spilsammenhænge, fordi mange spil bruger den mekanik, men folk for eksempel har forsøgt at komme udenom det, ved ikke at angive, hvordan man skal aktivere et kort, og lade det være op til spillerne om de vil dreje det eller lave en anden markering. Men igen er det også en vigtig pointe, at der ikke er nogen krænkelse, hvis ikke alle elementerne er med. Så det skal altså inkludere trinnene med at sammensætte sit eget dæk fra et udvalg, og man skal have lov til at spille et kort ned fra hånden i samme tur, som man aktiverer det eller et andet kort.

Et andet interessant element i det patent (som jeg ellers ikke har hørt meget snak om) er, at de i krav 2 og 3 forsøgte at beskytte det, at de kort man sammensætter sit dæk fra er købt og byttet – altså et generelt trading card game (TCG). Det sagt er det stadig i sammenhængmed ovenstående trin, så det kræver stadig, at man spiller et spil, hvor man lækker kort ned på bordet og aktiverer, dem ved at rotere dem.

Så på den ene side er der tale om nogle meget brede elementer i TCG’er, men på den anden side dækker patentet kun, når der er kombinationen af alle disse brede elementer.

Hvad er de mest tekniske spilkomponenter I er stødt på?