Patentkontoret bloghoved

Patenter på alle sprog

Jeg har før skrevet om, hvordan patenter har deres helt eget sprog, men det ville være mere korrekt at sige, at patenter formuleres på en helt særlig måde. For hvilke sprog man faktisk må bruge er noget, der er andre regler for.

Sproget er limen og præmissen

I forbindelse med min eksamenslæsning, tygger jeg mig igennem lovskrifter, retningslinjer, og diverse annoteringer til samme.

Der er mange måder at gribe studiet an på, og for mig er det noget med at inddele i emner og samle mine egne noter til dem.

Et af de emner, jeg har set på for nyligt er sprog – nærmere bestemt hvilke sprog, man må bruge hvornår, og i hvilke tilfælde, der så sener skal oversættes til et andet sprog.

Det er et hjørne af lovgivningen, der altid har tiltalt mig en del – selvom det har været af forskellige årsager undervejs.

Sproglovgivningen

Meget overfladisk opsummeret, kan man sige, at for europæiske patenter, kan man indlevere dem på ethvert sprog, men inden alt for længe skal man oversætte til et af de tre officielle sprog som EPO bruger: tysk, fransk eller engelsk.

Hvis man bor i et land, der er med i EP-patentsamarbejdet, kan man undervejs også få lov til at skrive til EPO på et lands officielle sprog, men i sidste ende skal man oversætte til et officielt EPO sprog.

Illustration: geralt via Pixabay

Som sagt, det er meget overfladisk og kommer ikke ind på, hvordan man kan få rabat ved at indlevere bestemte dokumenter på andre sprog end et af de officielle EPO sprog, eller hvornår man frit må vælge EPO-sprog, og hvornår det skal være det, man specifikt har valgt som sagsbehandlingssproget for den ansøgning.

Og der er selvfølgelig også regler for hvilke sprog, hvem må bruge ved mundtlige forhandlinger.

Men i overordnede træk er det sådan, det fungerer.

Ethvert sprog

I flere af de kurser jeg har været til og forklaringer jeg har læst, er der blevet brugt eksempler for at understrege, at det virkelig er ethvert sprog, som må bruges, når man indleverer ansøgningen. De eksempler inkluderer næsten altid, at man også gerne må indlevere en ansøgning på et kunstsprog så som quenya eller esperanto.

Det har altid fascineret mig på grund af sin særegenhed, men i realiteten ville det give meget lidt mening for andet end at skille sig ud. Jeg tror ikke, der er nogen kunstsprog, der har et stærkt teknologisk ordforråd (men ret mig gerne, hvis jeg tager fejl, jeg har ikke selv stor erfaring med kunstsprog). Desuden ville det kun være en fordel, hvis man virkelig mente, man skrev bedre på det kunstsprog end på et tilladt officielt sprog for et af EPOs medlemslande (det land man selv er fra, eller der hvor man bor). For uanset hvilket sprog, man bruger, er det den første indleverede tekst, der er den begrænsende variant for hvad ansøgningen dækker, så det ville hurtigt være risikabelt at indlevere på et sprog man ikke er flydende i.

At skabe kunstsprog

Jeg prøvede at søge lidt på det, men jeg har ikke kunnet finde nogen beretninger om, at der nogensinde skulle være blevet indlever ansøgninger på kunstsprog. Men hvis det havde været tilfældet, ville jeg gerne have vidst, hvad opfindelsen gik ud på, og om den havde nogen forbindelse til sproget.

Hvad jeg til gengæld snublede over i min søgning, var et udstedt patent på en metode til at lave et kunstsprog: EP1267326B1 Artificial language generation.

Patentansøgningen blev indleveret af Hewlett Packard Co. tilbage i 2001, og patentet beskriver en metode, hvor der bruges en genetisk algoritme til at udvikle bud på ord, der kan blive en del af et kunstigt sprog. De ord vurderes så imod en foruddefineret egnethedsfunktion.

Fig. 1 fra EP1267326B1 Artificial language generation, gengivet fra patentdatabasen Espacenet. Illustration: S. J. Hinde, G. Belrose, and M. C. McTernan

Det blev ekstra spændende, da jeg lige måtte se på introduktionen til patent, hvorfor de var interesserede i at udvikle kunstsprog. Tanken bag var, at det er nemt og intuitivt for mennesker at kommunikere verbalt frem for at skulle give computeren input på en anden måde. Men computere har svært ved at forstå og konstruere sætninger på alle eksisterende sprog på et niveau, hvor man kan have en samtale med en computer.

Ordene til kunstsproget i det her patent bliver altså evalueret ud fra at skulle være brugbart for både mennesker og computere – både til at udtale og til at være nemt genkendelige. Så det blev alligevel ret sci-fi, selvom ansøgningen ikke var indleveret på klingon.

Sprog som eksamensstof

Men jeg kom egentlig fra, hvorfor det er, jeg synes lige netop sprogreglerne er en særligt hyggelig del af lovgivningen.

Da jeg for et års tid siden læste til pre-eksamen, hvor det er nok at forstå grundkoncepterne, handlede det mest om, at det var dejligt nemt. Det var let at lave nogle tabeller over, hvem der kunne få en rabat ved at indlever på et bestemt sprog, og hvor længe der måtte gå fra man skrev noget på et sprog til man skulle stille med oversættelsen.

Nu hvor jeg har siddet og opdateret mine noter til den rigtige eksamen, hvor det er vigtigt at have referencerne til artikler, regler og afgørelser med, er det blevet en del mere besværligt, fordi hvad man må sprogligt er spredt ud over det hele. Og det er lidt det, der er charmen.

Jo, der er nogle overordnede sprog-regler, men siden man ikke kan kommunikere med myndigheden uden at bruge sprog, er det nødvendigt for enhver situation at have overvejelsen med. Hvilket sprog man må indlevere argumenter eller beviser på? Hvilket sprog må man lave en rettelse på? Må man få prioritet på fra et dokument på et andet sprog?

Selvfølgelig har man forsøgt at gøre det nogenlunde ensartet, intuitivt og retfærdigt, så alle har en chance for at indlevere en ansøgning og kommunikere med myndigheden om den. Men det er stadig noget, man lovgivningsmæssigt, har været nødt til at tage stilling til hele vejen igennem. Det gør det tydeligt, at sprog – uanset hvilket sprog man bruger – er forudsætningen for patenterne lige så meget som teknologierne der beskrives er det. Det er en hyggelig del at blive mindet om, når man sidder, som den der nørder formuleringerne, imens man beskriver andres opfindelser.

Er der I jeres felter en lille detalje, der viser sig at binde det hele sammen?

Emner : Patenter
Louise Floor Frellsen er fysik-ingeniør, ph.d. og postdoc fra DTU og nu patentrådgiver hos Budde Schou. Bloggen Patentkontoret opdaterer hun hver anden mandag med en blanding af betragtninger fra IP-verdenen og eksempler på finurlige patenter.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Sagen med de fælles sprog gør sig også gældende i Europæisk standardisering hvor jeg er aktiv. Det jeg arbejder med, fjernaflæsning af data, er relateret til IT og vores arbejdssprog i udvalget er engelsk. Når vi så skal til at have udgivet standarden så får mine tyske og franske kollegaer et træt udtryk i ansigtet. Nu skal teksten oversættes men mange af udtrykkene der er i standarderne findes slet ikke på tysk/fransk hvorfor de skal til at opfinde nogle nye ord ;-).

  • 1
  • 0

Dette er fra for længe siden, fra den gang firmaet Christian Rovsing lavede sattelitudstyr. De skulle levere til en ESA sattelit sammen med et fransk firma. Danskerne havde udarbejdet deres oplæg til dokumenter på engelsk men franskmændene insisterede på at levere dokumentation på fransk. De var ikke til at hugge og stikke i. Da de nu insisterede på deres nationale sprog så gjorde danskerne det samme. De næste udgaver af dokumenterne fra Danmark var derfor på dansk. Der var en del ord der måtte 'skabes'. Det gjorde at man så pludseligt kunnne enes om det fælles sprog, engelsk.

  • 5
  • 0

Tillad mig et spørgsmål. Måske off-topic, men dog med relation til sprog. Jeg er civilingeniør, men har i mange år levet af at foretage (maskin-)tekniske oversættelse. For en del år siden arbejdede jeg med oversættelser af patenter. Jeg har altid undret mig over, at patentkrav skulle formuleres i én enkelt sætning. Specielt for tysk var det herligt at dechifrere de komplicerede sproglige konstruktioner og få dem omsat til forståeligt dansk. Men hvorfor én lang sætning? Både forståelighed, præcision og arbejdet med formulering vil ofte være langt bedre, hvis man opdeler kravene i flere særninger. Er der nogle jurister, der mener, at det er "farligt" at opdele på flere sætninger?

  • 1
  • 0

Det er et glimrende spørgsmål, og ikke spor ved siden af emnet. Jeg beklager jeg ikek ahr fåt svaret før, men det var den førnævnte eksamen, der har holdt på min opmærksomhed.

Jeg har selv stillet mig selv og andre det spørgsmål, for jeg vil give dig helt ret i at det er sær sprogbrug, men jeg må desværre indrømme, at jeg ikke synes der er et helt tilfredsstillende svar.

I EP-sammenhæng er det ikke et lovmæssigt krav. Da jeg prøvede at undersøge, om det er en anbefaling i retningslinjerne (det tror jeg ikke det er), fandt jeg til gengæld, at det faktisk er formaliseret i USA:

“Each claim begins with a capital letter and ends with a period. Periods may not be used elsewhere in the claims except for abbreviations.” – Manual of Patent Examination and Procedure (MPEP) Section 608.01(m)

Så i nogen grad handler det nok om kompatibilitet, at man også gør det sådan andre steder.

Men det siger jo ikke noget om hvorfor det er opstået. Jeg har ikke noget sikkert svar, men hvad jeg har ladet mig fortælle er, at der kan være en juridisk frygt for, hvor ”adskillende” et punktum er. Altså kan man henvise tilbage til noget i en tidligere sætning og være sikker på, at der er enighed om, at det er den ting, man henviser til og ikke noget i en anden sætning. Man risikerer at hver sætning skal kunne stå alene og derfor bliver ekstremt lange alligevel.

Personligt synes jeg, at det er et sært argument, for det bliver jo netop ikke sprogligt klarere og kravsektionen i et patent er allerede for sig selv, så det virker logisk, at det man henviser tilbage til, er hvad end der står i kravene, og det derfor ses afgrænset på samme måde som hvis det er en lang sætning.

Så i nogen grad er det nok mest historiske årsager, hvor der ikke rigtig er nogen, der tør gøre noget andet. Jeg må da også indrømme, at jeg ville være ret forsigtig med at afvige fra normerne i kravsættet og risikere ikke at få den tiltænkte beskyttelse på grund af det. Så det har nok ledt til en selvforstærkende ”det gør man bare” igennem tiden, fordi nogen syntes det var smart.

  • 1
  • 0

Ja det er en god pointe, at der er mange tekniske fagtermer, som ikke ender med at få deres egne ord på alle sprog, fordi fagsproget som regel ender med at være engelsk.

Jeg har nogle få gange skulle se en dansk oversættelse af et kravsæt igennem. Første gang jeg blev bedt om det, gik jeg kæphøj til opgaven og tænkte, at det ikke kunne tage mange minutter lige at læse igennem. Jeg blev hurtigt klogere.

Det var dælme svært at vurdere, både fordi så mange af ordene nemlig var tekniske ord, som ikke havde en direkte oversættelse – og hvis de havde var det ikke altid, jeg kendte ordet, for langt det meste af min tekniske uddannelse er fundet sted på engelsk. Samtidig er det for kravene vigtigt, at oversættelsen er så direkte som mulig. Det må selvfølgelig ikke blive meningsforstyrrende, og det skal være til at læse, men man kan heller ikke bare lige omformulere noget, fordi det lyder mere rigtig på dansk, hvis det kunne ændre på betydningen og dermed hvad patentet dækker.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten