Patentkontoret bloghoved

Patenter og hemmelighedskræmmeri

Når nu jeg har en blog, hvor jeg skriver om mit fagområde, kommer det næppe som nogen stor overraskelse, at jeg er typen, der godt kan lide at fortælle alle, der vil lytte, om alt hvad jeg støder på og synes er spændende. Så det er selvfølgelig ikke altid helt nemt ikke at måtte gå hjem og fortælle om alle de fantastiske nye opfindelser, jeg hører om i mit arbejde – især ikke i disse dage, hvor man ikke lige kan vende det med kollegaerne ude ved kaffemaskinen. Men man må jo holde sig i skindet, for det med patenter er jo sådan noget med forretningshemmeligheder – og dog.

Vi kunne jo sige, det var et lyssværd

Efter de første måneder på patentkontoret, var jeg ved at løbe over med alt det nye, jeg lærte. Det var jo en helt ny verden, jeg var trådt ind i. Heldigvis er der en masse om patentregler, jeg kunne fortælle venner og familie om, selvom jeg holdt tæt med selve opfindelserne. Men nu er det jo opfindelserne, der er det rigtig spændende.

Selv i det patenttekniske skulle man passe på, for når det så kom til de konkrete sager, og jeg havde fundet på det smarte argument eller bare gerne ville brokke mig over, hvordan en sagsbehandler havde misforstået det hele, var det svært, når man ikke kunne tale om det egentlige indhold.

Så det ledte til, at jeg hjemme begyndte at indlede en del forklaringer med ”Vi kunne jo sige, det var et lyssværd” for ikke at komme til at tale om den faktisk opfindelse. Det hjalp jo ikke på at fortælle, om alle de spændende tekniske ting, men det gav en chance for at gå lidt mere i detaljen uden at afsløre noget, der skulle holdes hemmeligt. Og lyssværd er ret praktiske eksempler at bygge op om, fordi de inkluderer en række forskellige elementer som energikilder, farver og geometri, som man kan bruge i stedet for egenskaber i den virkelige opfindelse.

Så kan man for eksempel i frustration brokke sig over, at en sagsbehandler mener, at det er kendt, at man kan justere farvetonen på lyssværdets klinge ved at ændre på, hvor meget strøm man tilfører, bare fordi det er kendt med forskellige farver på lyssværd. Men det man normalt gør, er at skrifte krystallen, og de ting har intet med hinanden at gøre! Det er selvfølgelig en lidt sær beskrivelse, når det man gerne ville fortælle om, var en vandhane, men det er bedre end ingenting.

Har du prøvet at kigge i registeret?

Det skete så en skæbnesvanger dag på kontoret, at jeg ikke kunne få fat i det dokument, jeg skulle bruge i vores interne system, fordi det var ved at blive opdateret. Jeg havde glemt, at downloade en kopi af lige dét dokument inden, fordi jeg naivt havde troet, at jeg ikke behøvede det i mellemtiden. Da jeg klagede min nød ude ved kaffemaskinen, påpegede min kollega, at det jo er en af de ældre sager, så jeg kunne da bare slå den op i registeret.

Hvilket register? EPOs register, hvor de har alle sagsdokumenterne liggende. Nåh ja men det er jo ikke selve ansøgningen, men vores eget svar fra tidligere, jeg skal bruge.

Og det var så der, jeg lærte, at man kan finde alt i en EPO-sag, når først selve ansøgningen er blevet publiceret. Inklusiv de argumenter, jeg selv havde været med til at skrive og møjsommeligt havde forklædt som lyssværd, for ikke at komme til at sige for meget hen over aftensmaden.

Herunder er der et (par sammensatte) skærmbillede(r) fra registeret. Det er ikke en sag jeg kendte i forvejen, jeg har fundet et patent med en med et nogenlunde typisk forløb, og hvor patentet er blevet udstedt og indsigelsesfristen er udløbet, så der formentligt ikke kommer til at ske mere her. Jeg har prøvet at markere de forskellige trin i processen med klammer. Der er tale om en international ansøgning, der bliver sendt videre til behandling i Europa. Det inkluderer indlevering af ansøgningen, formalia om overgangen, sagsbehandlerens gennemgang af ansøgningen og dens mangler, ansøgerens svar og rettelser i kravene, og de endelige udstedte dokumenter. Hvis nogen havde gjort indsigelse imod, at patentet blev udstedt, ville angrebsargumenterne også ligge der, patentindehaverens forsvar, myndighedens vurdering og så videre. Det hele er åbent tilgængeligt.

Illustration: European Patent Office Register - fra sag EP1861308

Der er næppe mange, der har lyst til at grave sig igennem det hele, men naturligvis skal det være til offentligt skue alligevel. Det er ikke bare en del af den byttehandel, som ansøgeren laver med samfundet – altså at offentligheden skal have adgang til informationen om opfindelsen, for at man måske kan få eneret – det dækker kun selve ansøgningen. Selvfølgelig bør der også være gennemsigtighed i processen, så vi har mulighed for at se både ansøgerens argumenter og sagsbehandlerens vurdering af sagen.

Samtidig har alle folk lov til at sende observationer til sagen, så man ikke bare kan se, hvad der sker, men også gøre opmærksom på, hvis noget bliver gjort galt eller er blevet overset. Det er ikke bare konkurrenter, der kan gøre indsigelser, når et patent er udstedt. Undervejs, imens ansøgningen bliver vurderet, kan vilkårlige personer, udfylde en formular og skrive til sagsbehandleren for at gøre opmærksom på kendt teknik eller andre aspekter, som bør tages med i overvejelserne, men som kunne være blevet overset. Formentligt er det primært konkurrenter, der alligevel holder øje med feltet, som opdager nye ansøgninger, men uanset hvor inputtet kommer fra, er det jo en god ting, at der bliver taget højde for mest muligt i behandlingen af en ansøgning.

Patent pending

Patentet er jo netop en alternativ strategi til at holde opfindelserne hemmelige. Så selvfølgelig gælder det om at holde kortene tæt ind til kroppen, indtil en ansøgning er indleveret (og til dels også frem til den er publiceret). Der er altså stadig noget hemmelighedskræmmeri involveret, imens ansøgninger skrives og indleveres, for der har man ikke nogen beskyttelse, og hvis opfindelsen bliver kendt, kan man heller ikke få lov at tage patent på den.

Men når ansøgningen først er sendt ind, og man har en dato knyttet til sin ide, er en af de store fordele, at man nu kan gå ud og tale med andre om sin opfindelse, uden at man risikerer, at de tager æren for den. Så kan man gå til investorer, samarbejdspartnere og leverandører. Det er dog altid en god idé at være forsigtig frem til publiceringen, fordi der gælder andre regler, indtil ansøgningen er offentligt, så man skal stadig vælge med omhu, hvem man fortæller det til, men man har markeret sin opfindelsesdato.

Hvis man ikke ansøger om en fremskyndet proces, bliver en ansøgning dog først [offentliggjort 18 måneder efter, den er indleveret] (https://www.epo.org/law-practice/legal-texts/html/epc/2016/e/ar93.html). Det ændrer ikke på, at man har et ”patent pending” i den periode, fordi man stadig har markeret, hvornår man selv fandt på opfindelsen ved at indlevere ansøgningen. Så hvis ansøgningen bliver godkendt og patentet udstedt, har man retten tilbage til indleveringen.

Så der er en lang periode, hvor jeg skal sørge for ikke at tale over mig om spændende nye opfindelser – men der er også masser af sager, hvor enhver kan slå op præcis, hvad det er der foregår i sagsbehandlingen, og jeg kan fortælle på livet løs.

Hvad har I lavet af krumspring i jeres arbejdsgange, før I fandt ud af, at det slet ikke var nødvendigt?

Emner : Patenter
Louise Floor Frellsen er fysik-ingeniør, ph.d. og postdoc fra DTU og nu patentrådgiver hos Chas. Hude. Bloggen Patentkontoret opdaterer hun hver anden mandag skiftevis med betragtninger fra IP-verdenen og med eksempler på alverdens finurlige patenter.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten