På vej mod Cape Town med Bertel om bord

Galathea 3-ekspeditionen godt tre døgn lange ophold i Ghana er slut, og Vædderen er nu på vej mod Cape Town. Ækvator passeres enten lørdag eller søndag - alt efter forskningsplanerne det kommende døgn.

Under opholdet i Ghana var der arrangeret et seminar på University of Ghana i Legon i nærheden af hovedstaden Accra. Universitetet har i mange år haft en tæt samarbejde med Københavns Universitet, ikke mindst for den tidligere dekan for det naturvidenskabelige fakultet ved Københavns Universietet, Henrik Jeppesen, gennem 42 år utallige gange har opholdt i Ghana og har knyttet tætte forbindelse til mange forskere. Henrik Jeppesen har også været ivrig forkæmper for støtte til det ghanesiske universitet med Danida-midler.

Samarbejdet gælder ikke kun naturvidenskaberne, University of Ghana's Business School har et samarbejde med Aalborg Universtet.

I onsdags var der arrangeret et besøg på University of Ghana, der sluttede med et halvdags seminar, hvor de tre af de danske forskere fremlagde resultater af bl.a. opmålinger ud for den ghanesiske kyst - målinger som de ghanesiske forskere aldrig selv har haft mulighed for at gennemføre.

Der var også indlæg fra tre ghanesiske forskere, som de danske forskere bedømte som værende af høj kvalitet, men som også præget af, at de oceanografiske studier på grund af manglende udstyr aller var foregået på højst to meter vanddybde.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten