cirkulær økonomi bloghoved stor

På vej mod 2023: Enkelte tiltag, men ingen plan for cirkulær økonomi i regeringsgrundlaget

Regeringsgrundlaget for den nye SVM-regering fylder mere end 50 sider, og miljøområdet har et særskilt kapitel ”Ambitiøs klimahandling”. Klimapåvirkning er således det miljøaspekt, der fylder relativt mest i grundlaget med fokus på planer for mere vedvarende energi og på energiens anvendelse til transport og i boliger. Desuden er der fokus på reduktion af landbrugets klimabelastning.

Regeringsgrundlaget indeholder ikke en plan for cirkulær økonomi. Ordet ”genanvendelse” er nævnt en enkelt gang i regeringsgrundlaget, mens hverken ordene ”cirkulær økonomi”, ”affald”, ”produktlevetid” eller ”design” er nævnt.

Den manglende plan for cirkulær økonomi er skuffende, når cirkulær økonomi er et område med stor opmærksomhed i EU’s miljøregulering, og der er en klar sammenhæng mellem ressourceforbrug og klimabelastning. Samtidig mangler Danmarks nationale handlingsplan for cirkulær økonomi substans inden for især affaldsforebyggelse og produktlevetid, således at regeringsgrundlaget burde have indeholdt planer for en mere ambitiøs forebyggende dansk indsats inden for cirkulær økonomi.

Mulige koblinger til cirkulær økonomi i regeringsgrundlaget

Selvom regeringsgrundlaget ikke indeholder en plan for cirkulær økonomi, er der tiltag i regeringsgrundlaget, som aktører inden for cirkulær økonomi kan anvende til at rejse diskussioner om hvordan den danske indsats for cirkulær økonomi kan gøres mere ambitiøs. I det følgende diskuteres følgende planer fra regeringsgrundlaget som del af et fremadrettet blik på cirkulær økonomi i 2023:

  • Undersøgelse af konsekvenserne af at opsætte et klimamål for dansk forbrug

  • Genanvendelse af byggematerialer som led i at sikre materialer til energiøer og andre former for byggeri

  • Investering i erhvervsskolernes udstyr, lærerkompetencer og fokus på arbejdsmarkedets behov, herunder i forhold til den grønne omstilling

  • Etablering af partnerskabet ’Sammen om klimaet’, der skal understøtte klimahandling på tværs af stat, kommuner og regioner, civilsamfund og erhvervsliv med vægt på det borgerrettede

Disse intentioner i regeringsgrundlaget kan anvendes af andre aktører til at diskutere, hvordan de pågældende tiltag bør udformes, og samtidig holde Regeringen op på disse planer i regeringsgrundlaget.

Til sidst i artiklen vurderes om ønskerne til regeringsgrundlaget inden for cirkulær økonomi fra et tidligere blogindlæg er blevet opfyldt,. Endvidere vurderes den mulige betydning af regeringsgrundlagets hensigter om ”et mere levende og åbent demokrati” i relation til cirkulær økonomi.

Planlagt analyse: Undersøge konsekvenser af et mål for forbrugets klimabelastning

Et spændende tiltag i relation til cirkulær økonomi er regeringsgrundlagets plan om at ”…. undersøge konsekvenserne af at opsætte et mål for CO2e-aftrykket for det danske forbrug.” (s. 29).

Den korte formulering uden nærmere analyse er et eksempel på, at regeringsgrundlaget flere steder indeholder overvejelser og planer præsenteret med en sætning eller to. Disse korte formuleringer kan skyldes, at regeringsgrundlaget er blevet til i dialog mellem mange politiske partier, som hver især har haft nsker til regeringsgrundlaget – både regeringspartierne og partier, der kun deltog i en del af regeringsforhandlingerne.

Når der ikke hidtil har været meget fokus på forbrugets størrelse og produkters levetid i den danske strategi for cirkulær økonomi, vil et mål for klimabelastningen fra det danske forbrug være et skridt fremad. Formuleringen om at ”…. undersøge konsekvenserne af at opsætte et mål for CO2e-aftrykket for det danske forbrug.” er ikke et løfte om at udvikle en strategi for at reducere klimabelastningen fra danskernes forbrug, men er dog en anerkendelse af, at det kunne være relevant at måle hvordan danskernes forbrug påvirker klimaet.

Inspiration fra Klimarådet

Hensigtserklæringen om en analyse kan være inspireret af Klimarådets notat ”Kommentering af Global Strategi 2022. Klimarådets kommentarer til den Globale Strategi i Klimaprogram”, hvor Klimarådet efterlyser, ”at Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk prioriteres højere som en del af den globale strategi, og at der bliver gennemført en mere målrettet indsats for at reducere det.” Samtidig Klimarådet foreslår, at ”….det undersøges, om der kan udarbejdes et pejlemærke for udviklingen i klimaaftrykket fra forbruget samt eventuelt et pejlemærke for eksporten” til supplering af Danmarks territoriale klimamål.

Nødvendigt med indikatorer for både forbrug og for territoriale udledninger

Det er ikke nævnt i regeringsgrundlaget, at man for at kunne opstille et mål for forbrugets klimabelastning skal udvikle en indikator for forbrugets klimabelastning, men en sådan vil være nødvendig for at kunne følge udviklingen i forbrugets klimaaftryk.

En indikator for forbrugets klimabelastning vil sammen med en national indikator for klimabelastningen inden for landets grænser (dvs. opgjort efter Paris-aftalens regler) give større viden om forskellige aspekter af Danmarks klimabelastning. Det er således ikke et spørgsmål om enten at måle forbrugets klimabelastning eller måle den nationale klimabelastning ud fra reglerne i Paris-aftalen – begge opgørelser er relevante og kan supplere hinanden.

Opgørelsen af forbrugets klimabelastning vil for forbrugerprodukter, der produceres i udlandet, pege på klimabelastning i udlandet, som danske virksomheder og udenlandske virksomheder i Danmark kunne medvirke til at reducere ved at stille krav til deres leverandører. Dermed kan en sådan indikator blandt andet blive et vigtigt værktøj i virksomheders klimastrategi – ikke mindst strategier, der sigter på at forlænge produkters levetider og dermed nedbringe ressourceforbruget og dets klimabelastning ved at forbedre produktkvalitet og forbedre reparationsmuligheder.

Miljøøkonomisk vismand Lars Gårn Hansen i Økonomisk Råd har efter offentliggørelsen af regeringsgrundlaget peget på risikoen for dobbelttælling, hvis både Danmark som forbrugsland og et produktionsland tæller en reduktion af klimabelastningen fra produktionen af et produkt med i opgørelsen af deres klimabelastning .

Dobbelttælling synes dog ikke at være en relevant risiko, da Danmark ikke kan medregne en reduktion i udlandet som følge af reduktion af dansk import eller reduktion af klimabelastningen fra produktionen af importerede produkter i opgørelsen af sin territoriale opgørelse som vedtaget i Paris-aftalen.

Det vil være vigtigt at offentlige myndigheder, virksomheder, forskere, civilsamfundsorganisationer m.fl. analyserer effekten af strategier for at nedbringe klimabelastningen fra danskeres forbrug i retning af et nationalt mål – både fra indenlandsk producerede produkter som fødevarer og fra importerede produkter som eksempelvis elektronik.

Hvis en CO2e-indikator for forbrug suppleres med analyser af sociale, økonomiske og teknologiske ændringer, der er årsag til positive eller negative ændringer i indikatoren, kan sådanne analyser og tilhørende indikatorer skabe et vidensgrundlag for både den danske klimastrategi og den danske strategi for cirkulær økonomi, og for hvordan et mål for forbrugets klimabelastning skal nås.

Udviklingen af strategierne for at reducere klimabelastningen fra forbruget vil kræve demokratiske processer med deltagelse af civilsamfundet og dets organisationer for blandt andet at sikre en socialt retfærdig grøn omstilling, som Fagbevægelsens Hovedorganisation har formuleret som et krav til grøn omstilling på baggrund af en medlemsundersøgelse . Det vil således være vigtigt blandt andet at måle på forskelle i forbruget inden for og mellem forskellige indkomstgrupper som led i at udvikle virkemidler for at opnå et reduceret ressourceforbrug.

Strategier for forskellige forbrugsområder

Regeringsgrundlagets hensigt om at ”nedbringe klimaaftrykket på de offentlige indkøb, herunder også indkøb af transport og opførelse af offentlige bygninger.” (s. 29) kan anvendes til at fremme fokus på det offentlige forbrug og fremme offentlige grønne indkøb, om end cirkulære offentlige indkøb ikke er nævnt i regeringsgrundlaget.

Regeringsgrundlaget nævner desuden, at ”….landbruget og fødevaresektoren [står] over for en ambitiøs omstilling på mange områder” (s. 29) og nævner at blandt andet den plantebaserede produktion skal øges. Jeg ser selv plantebaserede fødevarer som del af en cirkulær økonomi strategi for landbrug og fødevarer, da plantebaserede fødevarer kan ses som del af en ”narrowing”-strategi for produktion af fødevarer, fordi ressourceforbruget ved produktion af plantebaserede fødevarer er væsentligt lavere end for animalske fødevarer. Regeringsgrundlaget relaterer dog ikke plantebaserede fødevarer til cirkulær økonomi.

Planlagt initiativ: Genanvendelse af byggematerialer som del af råstofplanlægning

Som nævnt er ”genanvendelse” nævnt en enkelt gang i regeringsgrundlaget. Genanvendelse nævnes i forbindelse med beskrivelsen af planen for udvikling af en dansk råstofplan for sand og grus for at sikre ”råstoffer til energiøer og byggeriet” (s. 34):

"Regeringen vil tage initiativ til en råstofplan, som understøtter en bæredygtig udvinding af sand og grus samt mere genanvendelse af byggematerialer. Det skal sikres, at vi har tilstrækkelige råstoffer til energiøerne og byggeriet – uden at vi sætter naturen og havnaturen over styr."

Fokus er her på at indtænke genanvendelse af byggematerialer som led i at reducere forbruget af jomfruelige ressourcer til byggematerialer.

Også forlænget produktlevetid for bygninger er indirekte del af regeringsgrundlaget, idet der i afsnit ”4.6 Øge udbygningen af vedvarende energi og omstilling væk fra fossil opvarmning” kort nævnes renovering af eksisterende bygninger: ”Sikre et stærkt fokus på energieffektivisering af både private hjem, virksomheder og offentlige bygninger” (s.31). Selvom denne målsætning om energieffektivisering af bygninger ikke beskrives som en målsætning, der skal sikre bygninger længere levetid, må det blive en effekt heraf – og dermed kan målsætningen – hvis der sikres flere midler hertil – betyde renovering og dermed levetidsforlængelse af flere bygninger.

Planlagt investering: Erhvervsskolers udstyr, lærerkompetencer og fokus på arbejdsmarkedets behov, herunder grøn omstilling

Regeringen skriver i regeringsgrundlaget, at man ”…vil investere i, at erhvervsskolerne har det rette udstyr, de rette lærerkompetencer og fokus på arbejdsmarkedets behov, herunder i forhold til den grønne omstilling.” (s. 20). Den foregående regering havde også som målsætning at styrke erhvervsuddannelserne bidrag til grøn omstilling. Det skulle ske ved at etablere tre klimaerhvervsskoler som præsenteret i planen ”Danmark kan mere I”

Forslaget om særskilte klimaerhvervsskoler blev kritiseret fra flere sider og i stedet foreslog blandt andet foreningen Danske Erhvervsskoler og Gymnasier (DEG) , at alle erhvervsskoler og alle erhvervsuddannelser kan og bør bidrage til klimaomstilling.

Regeringsgrundlagets formulering synes at have lyttet til kritikken og ønsket om, at alle erhvervsskoler og alle faglærte uddannelser skal bidrage til klimaomstilling. Regeringsgrundlagets formuleringer om investeringer i erhvervsskolerne blev blandt andet fulgt op af udtalelser fra DEG i pressen, om at planen store investeringer i erhvervsskolerne for at kompensere for de foregående års nedskæringer.

AMU-systemets rolle i klimaomstilling blev også fremhævet af DEG: “Regeringen ønsker et øget fokus på implementeringen af mange af de klimainitiativer, som allerede er vedtaget. Her har vi brug for ikke mindst arbejdsmarkedsuddannelserne (amu), hvor man på 6 uger, kan lave et helt nyt uddannelsestilbud, som kan målrettes præcis der, hvor behovet er.”

Affaldsforebyggende cirkulær økonomi indebærer blandt andet, at kompetencer inden for fejlfinding og reparation af produkter bør spille en central rolle i erhvervsuddannelser. Eksempelvis kan den stigende anvendelse af software til at styre hårde hvidevarer være en udfordring ved reparationer og kan betyde behov for løbende fornyelse af uddannelser og udvikling af nye efteruddannelsesmuligheder.

Planlagt aktivitet: Etablere tværgående partnerskab for accelereret klimahandling

Regeringsgrundlaget lægger vægt på, at der skal ske en hurtigere grøn omstilling i form af omstilling væk fra fossile energiressourcer: ”Det går for langsomt med at gøre Danmark uafhængig af russisk gas og med at udfase andre fossile brændsler. Der skal fart på omstillingen af vores varmeforbrug til grønne varmekilder.” (s. 6).

For at accelerere denne omstilling vil Regeringen blandt andet ”Etablere partnerskabet ’Sammen om klimaet’, der skal understøtte en accelereret klimahandling på tværs af stat, kommuner og regioner, civilsamfund og erhvervsliv med vægt på det borgerrettede.” (s. 32). Partnerskabet indgår som del af regeringsgrundlagets afsnit 4.6 ”Øge udbygningen af vedvarende energi og omstilling væk fra fossil opvarmning”. Regeringsgrundlaget lægger vægt på at finde ud af, hvordan der kan sikres et ”højt tempo i udbygningen af vedvarende energi på land”.

I afsnit 6.1 om et sammenhængende Danmark beskrives endvidere, at Regeringen vil ”Undersøge, hvordan naboer og kommuner bedst får del i økonomiske gevinster ved at lægge jord til vedvarende energi på land. Eksempelvis ved etablering af energifællesskaber eller ved at udvide den nuværende VE-bonusordning.” (s. 42). Det fremgår dog ikke om partnerskabet ”Sammen om klimaet” skal spille en rolle i udviklingen af sådanne omfordelings- og fællesskabsstrategier.

Der er brug for en bredere forståelse af ”klimahandling” end i regeringsgrundlaget. Regeringsgrundlaget kobler således ikke partnerskabet om klimahandling til cirkulær økonomi – dvs. til ressourceforbrugets størrelse og dets klimabelastning. Der kunne være brug for netop et sådant partnerskab til at udvikle koncepter og rammer for etablering af nationale og lokale initiativer inden for cirkulær økonomi – f.eks. deleøkonomiske fællesskaber og reparationsinitiativer baseret på frivillige eller som socialøkonomiske virksomheder.

Blev ønskerne til regeringsgrundlaget opfyldt?

I det følgende gøres status for i hvilket omfang regeringsgrundlaget opfylder de otte ønsker til Regeringens strategi for cirkulær økonomi, der blev beskrevet i blogindlægget ”Hvad du ønsker skal du (måske) få: Ønskeliste til den nye regerings strategi for cirkulær økonomi” . Endvidere vurderes fire andre ønsker, der kom i kommentarerne til indlægget på LinkedIn. Disse tolv ønsker til Regeringens strategi for cirkulær økonomi og en vurdering af hvorvidt de bliver opfyldt med regeringsgrundlaget ses i nedenstående tabel.

Illustration: Michael Søgaard Jørgensen, Aalborg Universitet

De to ønsker ”Bedre økonomiske vilkår for tekniske skoler og FGU” og ”Lovgivningsmæssige og økonomiske rammer for lokale tiltag inden for cirkulær økonomi” er således dem, der i størst omfang opfyldes med regeringsgrundlaget. For de tre ønsker om offentlige cirkulære indkøb, cirkulær økonomi i byggeriet, bevillinger til Det Grønne Nationalregnskab og databaser om cirkulær økonomi er der formuleringer i regeringsgrundlaget, som måske kan medvirke til at få ønskerne opfyldt. For de syv resterende ønsker er der ingen koblinger i regeringsgrundlaget.

Hensigt: Et mere levende og åbent demokrati

Til sidst en vurdering af regeringsgrundlagets formuleringer om demokrati. Jeg har tidligere på denne blog kritiseret den foregående regerings udvikling af strategien for cirkulær økonomi i affaldssektoren, som ledte til en plan for liberalisering af affaldssektoren, som et eksempel på det Hartmut Rosa kalder brug af ”det øjeblikkeliges magt” i et accelerationssamfund. Dvs. en proces hvor der med korte tidsfrister - og uden en bredere debat om andre mulige løsninger presses en løsning igennem under henvisning til, at en løsning haster.

Det er derfor spændende, at regeringsgrundlaget har et mål om en forbedring på dette område, idet Regeringen vil skabe ”Et mere levende og åbent demokrati” og vil sikre ”God regeringsførelse”. Regeringen vil således sikre, ”….at politiske beslutninger ikke fremstår som resultat af en faglig nødvendighed”. Det betyder, at ”….embedsværket ikke må ….. fremstille en politisk besluttet løsning som den eneste fagligt velbegrundede, hvis der reelt er flere fagligt velbegrundede løsningsmuligheder.” (s. 48).

Hvis den foregående regering havde haft sådanne målsætninger, kunne forløbet om udvikling af en strategi for cirkulær økonomi i affaldssektoren være forløbet på en mere demokratisk måde og måske ført til andre og bedre løsninger.

Regeringsgrundlagets partnerskab ”Sammen om klimaet” kan også ses som et ønske om mere demokratiske beslutninger om grøn omstilling med deltagelse af flere aktører i samfundet. Som tidligere nævnt er det vigtigt, at ønsket om acceleration af den grønne omstilling ikke sker på bekostning af en socialt retfærdig grøn omstilling!

Ligeledes kan regeringsgrundlagets formulering om at ”… følge op på anbefalingerne fra ekspertarbejdsgruppen om demokratiske virksomheder” (s. 26) ses som et ønske om at styrke demokratiske virksomheder. Inden for cirkulær økonomi kan sådanne virksomheder spille en vigtig rolle – f.eks. inden for reparationer og deleøkonomi.

Hvis man skal være optimistisk her ved årsskiftet: Der er enkelte gode målsætninger og planer i regeringsgrundlaget, der kan anvendes til at fremme cirkulær økonomi og gøre det på en mere demokratisk og mere ambitiøs måde. Men det kræver, at forskere, civilsamfundsorganisationer, tænketanke m.m. følger op på regeringsgrundlagets målsætninger og holder Regeringen fast på dens intentioner og planer!

Michael Søgaard Jørgensen er civilingeniør i kemi, ph.d. i teknologivurdering og arbejder som lektor i miljøinnovation og bæredygtig omstilling ved Institut for Planlægning på Aalborg Universitet på campussen i København. Desuden er han medlem af bestyrelsen i IDA Grøn Teknologi og IDA Teknologivurdering og er IDA's talsperson inden for miljøinnovatio
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

»Cirkulær økonomi« er et buzz word.

Det er så ligegyldigt som det kan blive.

Genanvendelse af jern og andre metaller giver mening, og det har fundet sted i mere end 2000 år. Alt det andet er bare snak.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten