Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
rumfart på den anden måde cs banner bloghoved

På sejltur med Murphy

Denne her historie handler om hvordan vi fik hentet vores skibe og raket hjem fra Bornholm, efter opsendelsen i august. En tur med adskillige udfordringer.

I Marineafdelingen havde vi i år valgt at transportere Sputnik til Bornholm og tilbage igen, ved at slæbe den efter Bolette Munkholm. På den måde kunne det gøres hurtigere og mere komfortabelt for besætningen, end hvis hun skulle sejle selv. Samtidigt var der plads til både raket og det meste af grejet vi skulle bruge til opsendelsen, om bord på skibene. Vi havde besluttet at det værste vejr vi ville sejle med sådan et slæb var med en vind på maksimalt 8 m/s og bølgehøjde på ikke over 0,5 - 1 meter.

Den lørdag i august hvor vi sendte Nexø II op og sikkert ned igen, var vejret helt perfekt. Men da vi efterfølgende var på vej mod havn, blæste det op og ifølge vejrudsigten skulle det kun blive værre i løbet af natten og om søndagen. Vi besluttede derfor at efterlade skibene i havnen og så hente dem når vejret blev bedre. Fra Nexø havns side var der ingen problemer i at have vores skibe liggende, de havde oven i købet plads i en hal, så vi kunne have bl.a. raketten stående. Vi tog derfor hjem med en forventning om at vi kunne komme tilbage efter en uge eller to og sejle flåden hjem. Det skulle så vise sig ikke at være så lige til…..

Illustration: Jesper Rosendal, CS

For at vi kunne sejle skibene hjem, krævede det at vi fik kombinationen af besætning og vejret til at gå op. Da de fleste havde brugt deres ferie, kunne vi kun stille en besætning i weekenderne. Vejrudsigter og farvandsudsigter blev studeret grundigt. Weekenderne i resten af August og starten af september var meget blæsende, undtage en enkelt weekend. Der kunne vi så ikke stille en besætning. Vi var ved at blive lidt desperate og overvejede flere alternative metoder til at få raket og andet grej kørt hjem og måske lade Sputnik ligge i Nexø vinteren over. Endelig, den sidste weekend i september så det ud til at der ville være en mulighed. Besætningen meldte klar og det så ud til at vinden ville lægge sig torsdag så vi kunne sejle fra Nexø fredag aften og dermed nå København lørdag aften, inden det ville begynde at blæse op igen Vi var 3 der havde mulighed for at tage fri om fredagen, vi tog derfor natfærgen fra Køge torsdag aften og var fremme på Nexø havn fredag morgen. Her gik vi så i gang med at pakke raketten ombord og klargøre skibene, så vi var klar til afgang når de sidste besætningsmedlemmer ankom fredag aften.

Illustration: Jesper Rosendal, CS

Det var så her, på et tidspunkt i løbet af fredagen at en blind passager ubemærket sneg sig ombord. Det var Murphy der var kommet ombord, I ved ham med lovene om at hvis noget kan gå galt så vil det nok gå galt…. Det første der gik galt var egentlig ikke i Nexø. Der gik det meget godt med at få læsset, pakket og provianteret. Det var på Sjælland at det gik galt. Der havde politiet om eftermiddagen besluttet at afspærre en masse veje og broer til og fra Sjælland, noget med en farlig svensk Volvo….. En af de lukkede broer var Øresundsbroen som den resterende del af besætningen skulle over, for at komme til Bornholm. Politiets indsats gjorde så at de 3 besætningsmedlemmer først var på Nexø havn kl. halv 1 om natten.

Mens vi gik i Nexø og ventede på at broerne på Sjælland blev åbnet, slog Murphy til igen. Denne gang ombord på Bolette Munkholm. Vi var løbet tør for landstrøm og derfor havde vi i stedet sat lysmaskinen til at køre, så vi dels havde strøm og dels kunne lade på batteribanken. Mens vi sad og spiste aftensmad, begyndte der at komme nogen skramlende lyde fra maskinrummet. Vi skyndte os derned og kunne konstatere at lydene kom fra lysmaskinen samtidigt med at der var lettere tilrøget…. Vi fik hurtigt koblet strømmen om til batterierne og slukket for motoren. Det viste sig heldigvis ikke at være så alvorligt. Det var to kuglelejer i en remstrammer som havde besluttet sig for at brænde af. Det var desværre ikke noget vi lige kunne gøre noget ved en fredag aften i Nexø. Vi besluttede derfor at klare os uden lysmaskinen. Der er også en generator forbundet til hovedmotoren, der kan klare jobbet.

Nå men, da hele besætningen endelig var samlet fik vi rigget slæbet til og kom godt ud af havnen. Vi var godt nok 4 timer forsinket da vi endelig kom afsted. På vej nordpå langs Bornholms østkyst fandt vi ud af at vejrudsigten havde ændret sig til noget dårligere vejr. Vinden ville allerede begynde at tiltage lørdag formiddag. Ikke kun med de tidligere lovede 8 m/s men helt op til 10-12 m/s og når vi kom nord om Hammerodde ville vi få direkte modvind resten af vejen til Øresund. Vi valgte at fortsætte og lægge os forholdsvis tæt på Sverige for at være lidt i læ.

Turen nord om Bornholm og på tværs af trafiksepareringen gik godt. Dog var det begyndt at blæse op, hvilket betød at vi ikke kunne holde de 5-6 knob som vi havde regnet med men måtte nøjes med omkring 4 knob. Bølgehøjden var omkring ½ meter hvilket gav noget bevægelse i skibene. Selv om det gyngede noget så lå sputnik pænt i slæbet bag Bolette. Det gik egentlig meget godt. Men da vi kom forbi Ystad tog vinden yderligere til og bølgerne begyndte at rejse sig. Vi havde nu 8 m/s modvind og omkring 1 meter bølger. Det betød så også at farten ikke kunne kommen over 3,5 knob. Det føltes som at der var meget langt til København. Vi lagde os tættere på kysten, for at udnytte den smule læ det trods alt gav. Den varme aftensmad (pasta Carbonara) blev aflyst. Vi gyngede for meget til at kokken kunne holde gryderne sikkert på blusset. I stedet blev det til noget rugbrød, til de af os der havde lyst til at spise noget… På radioens kanal 16 begyndte de forskellige stationer at melde ind med kuling varsler for Østersøen.

Illustration: Jesper Rosendal, CS

Da solen gik ned, skulle vi ifølge planen have ligget et sted i Øresund. Det gjorde vi bare ikke. Vi var ved at passere Sveriges sydligste punkt, Smygehuk. Det betød så også at vi kom fri af læ og ud i endnu større bølger og endnu mere modvind. Vi bevægede ret meget i bølgerne, det samme gjorde Sputnik. Masten var nogen gange ude i noget der lignede 45 graders hældning. Der var ikke rigtig nogen af os der syntes at det var sjovt mere. Efter en kort rådslagning blev vi enige om at søge nødhavn i Trelleborg og vente der på at vinden lagde sig. Vi fik over radioen ok fra havnen om at vi kunne få en plads, så vi satte kursen mod havn med 3 knob og masser af søgang. Nu ved jeg ikke om du, kære læser, har kendskab til Trelleborg havn. Men jeg kan fortælle at det er en meget trafikeret færgehavn med 5-6 færgeruter til Tyskland og Polen. Da vi nærmede os sejlrenden var der hele to færger som også ville ind og vi fik at vide på radioen at der en halv time senere ville afgå en færge. Det måtte vi passe ind efter. Da vi kom ind bag molen i yderhavnen og den første færge var afgået, ville vi koble Sputnik fra og sejle skibene til kaj hver for sig. Det gjorde vi ved at trække slæbet helt ind og lægge skibene på siden af hinanden, så vi kunne få et par folk over. Det gik sådan set meget godt. Men så var det at ham der Murphy satte ind igen…. Da vi forlod Nexø, et lille døgn før, havde vi tændt for Sputniks lanterner og de havde så brændt siden og havde brugt næsten alt strømmen på forbrugsbatterierne. Desværre havde vi ved en fejl ikke fået afbrudt den kontakt der forbinder forbrugsbatterierne med den ene motors startbatteri. Det betød så at det batteri også var drænet og at den ene af Sputniks motorer ikke kunne starte….. Mens vi lå der og rodede rundt afgik endnu en færge og passerede forholdsvis tæt forbi os, vores skipper André var mildest talt ikke glad for vores situation.

Illustration: Jesper Rosendal, CS

Heldigvis havde vi et ekstra batteri og et par startkabler ombord på Bolette, det fik vi overført til Sputnik og de fik startet begge motorer. Men Murphy var ikke færdig. Midt i kampens hede, med startkabler og batteri, tabte Scott sine briller. De ligger nu på bunden af Trelleborg havn. Heldigvis havde han Meincke med ombord til at holde udkig og sammen fik de Sputnik til kaj. Vi andre fulgte efter med Bolette og endelig kunne vi få fast grund under fødderne.

Mens vi sad og overvejede hvad vi nu skulle, gik John i kabyssen og kreerede en velfortjent pasta carbonara til den sultne besætning.
Vi var alle meget trætte og valgte derfor at vente med at beslutte den videre færd til efter en god nats søvn.

Søndag morgen blev vejrudsigten studeret over morgenmaden, og den så faktisk lovende ud. Den kuling som var blæst hen over os i løbet af natten, ville hurtigt forsvinde i løbet af dagen og så ville det blive helt godt vejr fra søndag aften. Så i stedet for at efterlade skibene og tage hjem, besluttede vi at afvente og sejle det sidste stykke natten til mandag. Alle havde heldigvis mulighed for at arrangere deres mandag så det kunne lade sig gøre.

Sidst på eftermiddagen gik vi en tur ud på molen og der kunne vi konstatere at vejrudsigten havde ret. Vinden var aftagende og bølgerne var ved at lægge sig. Så da vi havde spist et solidt aftensmåltid, lagde vi fra kaj og satte kursen mod København. Vores blinde passager valgte tilsyneladende at gå fra borde i Trelleborg, vi så i hvert fald ikke mere til Murphy resten af turen.

Illustration: Jesper Rosendal, CS

Den sidste del af turen, syd om Falsterbo og op gennem Øresund, var en helt anden og mere behagelig oplevelse end første del. Vinden var på 3-4 m/s og søen var meget mere rolig. Ved ni tiden mandag morgen lagde vi os ud for Lynetten, afkoblede slæbet og satte John og Meincke til at sejle Sputnik ind til Refshaleøen efterfulgt af os andre på Bolette.

Alt i alt var det en ret spændende og udfordrende tur men bestemt ikke noget vi vil gentage. Vi har, lidt ufrivilligt fået testet at vores slæb kan holde og fundet en grænse for det vejr vi vil sejle i.

Begge skibe ligger nu trygt fortøjeret ved lautrupkaj. Så må vi finde ud af hvad der skal ske med Sputnik når vi skal til at sende større raketter op.

Jesper Rosendal er et af flere medlemmer af Copenhagen Suborbitals, der skriver på denne blog.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Godt kæmpet, vikinger!
Klogt at søge nødhavn, som man siger: Kun en tåbe frygter ikke havet.

Det er så let for os læsere, at sidde og rynke på næsen, når I skriver, at i kun vil sejle når udsigten lover bøljer under 0,5-1,0 m osv.
Og at opsendelsesperioden kun går fra den dato til den dato.
Det er "jo" bare at sejle ud og trykke på knappen. Hvor svært kan det være !?

Det er der jo rigtig god grund til.
Fra det ene øjeblik er havet fladt og smukt, og det næste dræber det. Det afkræver noget respekt!

PS. I øvrigt tak for en skrevet blog!
Jeg synes at video-bloggene er rigtig gode, men jeg er bagud med at få dem set, da jeg helt enkelt ikke kan nå at se dem under arbejdsdagens små pauser. Her går det lettere med de skrevne blogs :)

  • 6
  • 0

Tak for en rigtig god blog. Håber at der blev fundet en løsning for Scott således at han kan se ordenlig igen. Og at denne løsning ikke blev dyr for ham!

  • 4
  • 0

Jeg har tidligere udtalt mig negativt og bastant om jeres alternative slæb.
Hvordan gik det egentlig i dårlig vejr?

  • 0
  • 0

Jeg medgiver at vores slæbemetode er ret alternativt. Men det virker rigtig godt, også i bølgegang.
Selv om Sputnik var noget levende i bølgerne og trækket på slæbet flyttede fra den ene til den anden side, lå hun ret stabilt bag Bolette Munkholm.

Noget af det vi selv syntes er genialt ved denne slæbemetode er overførsel af personel mellem skibene. Det foregik ved at vi stoppede Bolette og trak slæbet ind så afstanden til Sputnik var omkring 10 meter. Derefter fortsatte vi med at trække ind på bagbord trosse til 3 meters længde og samtidig bakke med Bolette. På den måde fik vi drejet Sputnik rundt og lagt den på siden af Bolette, så vi kunne gå fra det ene skib til det andet. Vores skipper André døbte denne manøvre ”foldeknivsmanøvren”. Det var på den måde at vi fik flytte folk over i Trelleborg og ved indsejlingen til København.

  • 4
  • 0

Scott havde heldigvis et par ekstra briller af ældre dato liggende der hjemme. Dem har han gået med ind til optikeren fik lavet ham et par nye.

  • 4
  • 0

Som gammel sømand havde jeg også min tvivl,


Velkommen i klubben.
Jeg havde også mine tvivl og egentlig lyst til at skrive en lang svada om hvorfor det ikke virker. Men det virker og det er svært at argumentere imod. Selv for gamle sømænd.
I forhold til Sputnik selvfremdrivende, så er det en kæmpeforbedring, og turen viser at vinduet hvor man kan forsejle er større.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten