Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
phloggen

På mission for Ingeniøren

Der er sikkert mange der ligesom jeg opfatter bladbrancen som et af de mindre riskobetonede erhverv man kan påtage sig, til trods for gamle vidnesbyrd om det modsatte. Jeg kan nu berette at det er ikke tilfældet.

Som sædvanlig startede det med at jeg stillede hvad jeg antog for et uskyldigt men rimeligt relvant spørgsmål til Chefen.

Bad Move.

Jeg fik via email en enkelt linie retur som gjorde det klart at jeg hang på krogen med kun marginal støtte fra "firmaet" når først operationen gik igang.

"Hook, Line & Sinker" som man siger.

Den første operationelle plan sagde at "varen" ville blive leveret i mandags, det ville have givet mig næsten en hel uge til at forberede mig hvis jeg lagde alt andet på hylden.

Men sådan skulle det ikke gå.

Igår, Torsdag, fik jeg endelig beskeden "Der er kommet en pakke til dig".

Nu var der ikke længere nogen vej udenom.

Nogen "i den anden ende" har heldigvis mere erfaring med den slags opgaver end vi har i "firmaet", så "varene" ankom til redaktionen, indpakket i diskret brunt indpakningspapir. Hvis ikke de havde gjort det havde jeg været nødt til at gøre det selv, den slags kan man simpelthen ikke transportere åbent i offentlighed.

Pakken var for stor til at være i en pose eller taske uden at det ville virke endnu mere mistænkelig, men hvis jeg blot sørgede for at holde pakken på den rigtige måde kunne man ikke se afsenderens navn og addresse.

Og hvis jeg så også kunne undgå at ryste pakken vil folk sikkert bare tro det er sexlegetøj og så ville jeg ikke have noget at skamme mig over.

Skønt jeg var meget fristet til at skynde mig hjem så hurtigt som muligt med "varene" holdt jeg mig til dagens planlagte program og tog turen både til Ordrup (øst for Vangede) og Ballerup (vest for Vangede) inden jeg endelig sidst på dagen kunne tage hjem.

Det gik godt hele vejen, bortset fra i toget.

Da jeg steg ind i IC-toget i Høje Tåstrup (civilizationens grænse vest for Vangede. S-togs skinnerne stopper her.) besluttede jeg mig for at lægge pakken op i bagagehylden i den modsatte side, hvor jeg kunne holde øje med den. Jeg fandt et tomt sæde overfor en ældre gråhåret dame (som igen ville mistænke for den slags) og lagde først pakken op da togets raslen overdøvede en eventuel lyd fra pakken.

Men da jeg forsigtigt tog pakken ned i Slagelse (ude i provinsen et sted, sydvest for Vangede) gik det galt. Den Åhhh så kendte rasle lyd kom umiskendeligt fra min pakke.

Det var utroligt fristende at lade som om jeg bare havde flyttet pakken for at lede efter min mobiltelefon eller tophue, men jeg kender jo Chefens indstilning så jeg mandede mig op og fortsatte mit forehavende.

Kun en af mine medpassagerer havde fattet mistanke til mig, en midaldrende mand, han lignede en med tre teenagere derhjemme, stirrede indgående på mig med et blik der sagde "Jeg ved hvad du har i den pakke".

Jeg stirrede trodsigt tilbage.

Rent jurdisk er jeg på fast grund. Grundlovens hele kapitel VIII, er klart på min side, uanset hvad folk så måtte mene om den slags.

Og jeg er næsten sikker på at jeg ville kunne dokumentere at jeg var kommet lovlig til "varene" i pakken hvis politiet skulle blive indblandet. Selvom han aldrig har lovet det direkte, så tror jeg Chefen ville komme til undsætning hvis vi kommer i problemer.

Vi stirrede på hinanden i en brøkdel af et sekund, så nikkede han et næsten udsynligt lille nik og hans ansigtsudtryk ændrede sig umærkeligt til et lille smil der sagde "Been there, done that. Good luck!".

Jeg åndede lettet op og skyndte mig hjem.

Kun katten var stadig vågen da jeg listede mig ned i kælderen og gemte pakken bag en gammel AlphaStation 1000 computer som min ryg og trapperne forhindrer mig i at skaffe mig af med.

Der må den stå i et par dage, ladt, armeret og udetoneret.

Operationen, "L-Dag" som jeg er begyndt at tænke på den, løber af stablen på søndag. Indtil da må jeg forberede mig som bedst jeg kan og deltage i de sociale arrangementer jeg har lovet, uden at virke mistænkelig eller utålmodig.

Jeg tør slet ikke tænke på hvad der sker hvis mine børn opdager det her.

Ikke at jeg skammer mig, tværtimod, jeg ved de vil takke mig for det inden længe.

Men tænk om de på forhånd fik nys om, at på søndag skal vi anmelde de nye Lego Mindstorm NXT til næste uges avis ?

Hvad en far ikke må gøre for den offentlige ro og ordens skyld...

Og dem der kender mig vil vide hvor stort et offer det er for mig at installere Windows på min laptop...

phk

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Din henvisning til Mark Twain novellen vil ikke åbne rigtigt i min Firefox. Ovenikøbet fik jeg et ekstra vindue, der fortalte, at jeg var den 50.000.000, der forsøgte at se siden? Det er unægtelig noget af en mission, du er ude på. Jeg håber, at du kommer frem uden alt for mange skrammer. Med venlig hilsenGorm Vognsen Jensen 

  • 0
  • 0

Der skulle have stået den 50.000.000 Firefox bruger, som besøgte siden. Og så kan den ikke vises... Med venlig hilsenGorm Vognsen Jensen 

  • 0
  • 0

Den så heller ikke for godt ud i min browser, men hvis man scroller ned dukker historien op og den er nu så god.. :-) Poul-Henning 

  • 0
  • 0